Holdet 3g Ng 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kristine Bak Bacher
Hold 2025 Ng/3g Ng 1 (3g Ng 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kan man leve af sten på Bornholm?
Titel 2 Tøjkriser
Titel 3 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
Titel 4 Hvad ved vi om fortidens klima?
Titel 5 Kaffe - lokale bønder, globale bønner
Titel 6 Er vulkaner gode naboer?
Titel 7 Bæredygtighed og energi
Titel 8 Minedrift og grøn omstilling
Titel 9 Rent drikkevand i fremtiden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kan man leve af sten på Bornholm?

Forløbet er bygget op om Geodetektivens kapitel "Kan man leve af sten på Bornholm?", herunder med én dags felttur til Bornholm. I forløbet undersøger vi hvordan Bornholm er skabt. Hvorfor adskiller Bornholm sig geologisk set fra resten af Danmark? Vi undersøger, hvilke mineralske råstoffer der er blevet udvundet på Bornholm, og tager en status på minedriften i dag.

Faglige begreber:
- Det geologiske kredsløb
- Geologisk tid
- Sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter
- FETA-modellen (forvitring, erosion, transport og aflejring)
- Udvinding af råstoffer

Materialer:
- Geodetektiven, s. 139-148
- "Hovedtræk af Bornholms geologi" fra Jørgen Butzbach: Geologi på Bornholm, s. 6-16

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Identifikation af bjergarter
- Opmåling af råstofgrave i Google Earth
- Kornstørrelsesfordeling på stranden i Aarsdale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tøjkriser

I dette forløb følger vi vores tøj gennem dets livscyklus, fra dyrkningen af bomuld på marker i Usbekistan og oliedannelse, over produktionen på fabrikker til forbrugeren og dets videre rejse herfra til genbrug og/eller affald. Forløbet har fokus på tøjets miljøbelastning og ressourceforbrug, på social bæredygtighed i produktionsfasen, på problematikker i forhold til genbrug og genanvendelse, når forbrugeren er færdig med at bruge tøjet, samt på mulige løsninger på problematikkerne.

Forløbet dækker områder som lineær og cirkulær økonomi, affaldshierarkiet, global ulighed og arbejdsdeling, erhvervsfordeling, globale forsyningskæder, økologisk fodaftryk, og trækker desuden på viden om vandets kredsløb, kulstofkredsløbet og drivhuseffekten, og klimazoner, herunder klimaets betydning for produktionen. Certificeringsordninger og innovative genanvendelsesteknologier inddrages også som eksempler på, hvordan tøjets fodaftryk kan mindskes. I løbet af forløbet trænes eleverne i at identificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge, anvende digitale kort, indkredse geofaglige problemstillinger og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat.

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Opmåling af Aralsøen i Google Earth
- Kortlægning af varekæden for en t-shirt

Materialer:
- "Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem." Artikel i Information, 18. juli 2020
- "Her er den sande tøjkrise: Så stort et problem er vores tøjforbrug for jorden". DR, 2023. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-den-sande-toejkrise-saa-stort-et-problem-er-vores-toejforbrug-jorden
- "Geografiske Verdensbilleder" (2003), s. 366-368, s. 370 og s. 412-416.
- "Planet Money Makes A T-shirt", https://apps.npr.org/tshirt/#/title udgivet af NPR (2013).
- "Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken". DR, 2019. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kaempe-soe-er-toemt-mennesker-har-forvandlet-den-til-livsfarlig-oerken?fbclid=IwAR06zxE2hOx1k5BummATRKk-DeRrpyQzy00PA2IMD0nGQkmi_VkQl2nLMxE
- "I Ghana hedder det »Obroni Wawu«: Den døde, hvide mands tøj. Og der kommer stadig mere af det", Artikel i Information, 17. april 2023.
- Om lineær og cirkulær økonomi i udgivelsen "Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation", GEUS (2020), s. 83-84.
- Vores tøj – Verdens ressourcer. Tekstilindustriens kompleksitet og fremtid, Forlaget Multivers, 2020, s. 27-31, s. 36-41 og s. 226-237.
- Bestseller på vrangen, TV2, 2025 - afsnit 1.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

I august 2025 sluttede FN's forhandlinger om en global plastikaftale. Landene lykkedes ikke med at blive enige, og der blev ikke indgået en juridisk bindende aftale om at forebygge og mindske plastikforureningen. Men hvordan blev plastik til så stort et globalt problem?

Forløbet tager udgangspunkt i Geodetektivens kapitel "Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?" I forløbet undersøges produktion og forbrug gennem statistisk databehandling. Viden om det globale vindsystem og dannelse af gyrer i havet er nødvendig for at forstå, hvorfor forureningen samler sig om "plastikøer" eller "plastiksuppe". Endelig prøver vi at finde ud af, hvorfor så meget plastik havner i havet ved at se på den nyeste viden om kilden til denne plastikforurening. Det handler især om dårlig affaldshåndtering i tætbefolkede og kystnære egne.

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Fremstilling af grafer over data for plastikproduktion

Materialer:
- Geodetektiven, s. 159-177.
- "Bagom plastikforurening", fra Geografisk Orientering, 2020 nr. 1, s. 12-17.
- "Where does the plastic in our oceans come from?", Our World in Data, https://ourworldindata.org/ocean-plastics
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad ved vi om fortidens klima?

Forløbet tager udgangspunkt i Geoviden-udgivelsen "Fortidens klima viser vejen til fremtiden". Vi har besøgt Københavns Universitets nye iskernefryser og hørt om forskning i iskerner.

Senere på året så vi filmen "The Color of Ice" på UngDOX om en anden type iskerneboringer.

Centrale begreber:
- Milankovic-cyklusser (orbitale cyklusser)
- AMOC (den atlantiske omvæltningscyklus) og den termohaline cirkulation
- Salinitet, temperatur og densitet
- Iskerner som klimaarkiv - isotoper i isen (let og tungt vand)
- Havisudbredelse i Arktis
- Det arktiske grydelåg

Materiale:
- Geoviden: Fortidens klima viser vejen til fremtiden
- Store danske videnskabsfolk: Willi Dansgaard (dokumentarfilm)
- Global opvarmning, ibog fra Systime.
- Aktuel Naturvidenskab, nr. 2 (2018): Mellem isrygge og åbent hav
- Jyllandsposten (2025): Iskolde vintre eller ekstreme hedebølger: Uenigheden er "helt vild", 23/11-25.

Forsøg og empiribaseret arbejde:
- Forsøg med is på land og is i vand
- Forsøg med Grønlandspumpen
- Havisens udvikling
- Havstrømme og Google Earth

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kaffe - lokale bønder, globale bønner

Forløbet tager udgangspunkt i kaffeprisens udvikling gennem de seneste år. Hvorfor er prisen steget, og hvad vil der ske i fremtiden?

Kaffeplanten Arabica opstod i det nuværende Etiopien og indgår i dag i globale varekæder, hvor bønner eksporteres fra "Kaffebæltet" i troperne til resten af verden. Men klimaforandringer truer plantens vækstbetingelser.

I forløbet har vi besøgt kafferisteriet hos Impact Roasters, hvor vi har set, hvordan kaffen ristes og hørt et foredrag om virksomhedens udvikling og kaffedyrkning i Etiopien.

Øvelser:
Kortlægning af kaffehandel og forståelse for kaffens værdikæde
Geografisk placering af kaffeproducerende lande og regioner ved brug af atlas
Figuranalyse af strålingsforholdene ved forskellige breddegrader – fokus på tropiske klimazone
Hydrotermfigurer fra forskellige kafferegioner

Eksperimentelt arbejde:
Måling af strålingsbalancen med pyranometer og IR-termometer, herunder beregning af albedo for sne og asfalt.

Materialer:
"Kaffens geografi", artikel fra Geografisk Orientering nr. 1 (2017), s. 10-17.
"Globalisering og globale værdikæder", artikel fra Geografisk Orientering nr. 4 (2014), s. 6-11
Div.: Go Naturgeografi, jorden og mennesket 2.udg., geografforlaget.dk; sider: 150-152, 167-168
"En god kop kaffe med en bismag af lattergas", artikel fra Aktuel Naturvidenskab nr. 2 (2023)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er vulkaner gode naboer?

Forløbet er bygget op om Geodetektivens kapitel "Er vulkaner gode naboer?"

Vulkanudbrud er farlige begivenheder, men kan vulkaner nogle gange være gode naboer? Flere af de største civilisationer gennem tiden er opstået ved og omkring aktive vulkaner. I forløbet ser på, hvordan vulkansk aktivitet kan føre til frugtbar landbrugsjord, forekomster af kostbare mineraler som guld og mulighed for udnyttelse af geotermisk energi.

Faglige begreber:
- Vulkanisme
- Næring fra vulkansk aske
- Malmdannelse
- Geotermi
- Guldprisens udvikling

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Identifikation af magmatiske bjergarter
- Undersøgelse af forekomster af kaffedyrkning i Google Earth
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bæredygtighed og energi

Forløbet undersøger, hvad en overgang til grønne energikilder for Danmark vil kræve. Danmarks nuværende energistrømme kortlægges, og potentialet for geotermi undersøges ved brug af materiale fra GEUS. Biomasse som energikilde undersøges, herunder ved at beregne arealet, der kræves for at forsyne henholdsvis skolen, København og hele Danmark med strøm og fjernvarme.

CO2-lagring i undergrunden kan bidrage til at mindske Danmarks CO2-udledninger eller endda medføre negative udledninger af CO2. Det kan ske på to forskellige måder: Ved CO2-lagring i 800-3000 meters dybde i en porøs sandsten, der er dækket af et tæt lag af lersten, eller ved CO2-mineralisering i vulkanske aflejringer.

Faglige begreber:
- Det globale kulstofkredsløb
- Energikilder
- CO2-lagring

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Udvikling i fjernvarme og geotermi
- Danmarks energistrømme i 2005 og 2024
- Porøsitet og permeabilitet af sandsten, lersten og kridtsten (CO2-lagring)
- Kan biomasse være en bæredygtig energikilde for København?

Materialer:
"CCS - fangst og lagring af CO2 i undergrunden", GEUS, https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs
"Vulkansk aske kan binde enorme mængder CO2", artikel fra Aktuel Naturvidenskab nr. 2 (2024)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Minedrift og grøn omstilling

For at komme i mål med den grønne omstilling kræves ressourcer i form af råstoffer. Det er alt fra sand til sjældne jordartsmineraler, som Danmark og resten af verden vil få større behov for i fremtiden. I forløbet undersøger vi råstofforbruget til batterier, solceller og vindmøller. Det er tydeligt, at der ikke er geologisk mangel af råstofferne, men efterspørgslen på bestemte mineralske råstoffer stiger, og det kræver et stort fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse samt udvikling af nye teknologier, der kan bruge alternative mineralske råstoffer til at opnå samme effekt som de nuværende.

Faglige begreber:
- Ressourcer og reserver
- Affaldshierarkiet
- Lineær og cirkulær økonomi
- Kritiske råstoffer
- Levetid

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Solhøjde og optimal vinkel for en solcelle
- Beregning af levetid for udvalgte mineralske råstoffer

Materialer:
"Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation", GEUS (2020), kapitlerne 7, 9, 13, 15 og 16.
"Guldgravere i dybet: Nyt studie undersøger konsekvenser af at høste havbunden for mineraler", artikel fra Videnskab.dk den 30. april 2025.
"Gemmer løsningen på den grønne omstilling sig på bunden af havet?", artikel fra Information den 2. september 2024.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rent drikkevand i fremtiden?

Et nationalt sprøjteforbud kom på dagsordenen i forbindelse med folketingsvalget 2026. I et kort forløb undersøger vi, hvordan det danske drikkevand dannes, og hvorfor drikkevandet kom til at fylde så meget i valgkampen.

Faglige begreber:
- Grundvandsdannelse
- Nitrat og pesticider

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Nedsivning af vand i forskellige jordarter
- Stiger grundvandet i fremtiden? (Undersøgelse med KAMP-værktøjet)

Materialer:
"Er der kommet flere pesticidrester og mere nitrat i grundvandet?", artikel fra Samvirke den 17. marts 2026.
Uddrag fra hæftet "Vandet i jorden - Drikkevandet i Danmark og Grønland" af Arne Villumsen (2018), s. 38-39, 53-54 og 66-68.
"Sådan blev drikkevandet et valgkampstema", artikel fra Information den 27. marts 2026.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer