Holdet 3g4i Bi 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Anders Bjarnason Jensen, Andrea Louise Knudsen
Hold 2025 Bi/3g4i Bi 1 (3g4i Bi 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celle- mikrobiologi
Titel 2 Fysiologi med fokus på kroppens ilttransport
Titel 3 Makronæringsstoffer og enzymaktivitet
Titel 4 DNA og genetik, samt intro til bioteknologi.
Titel 5 Hormoner og hormonregulering
Titel 6 Nervesystemets opbygning og funktion
Titel 7 Evolution
Titel 8 Virus og vaccinationer
Titel 9 Økologi -

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celle- mikrobiologi

Formål med forløbet er at bygge videre på elevernes viden om celle- og mikrobiologi fra c-niveau. Vi gennemgår blandt andet celletyperne, membranprocesser og repeterer forsøget med osmose i kartofler. Vi kigger på osmose i rødløg og eleverne opstiller forsøgsdesign over gæringsforsøg.

Øvelser:
Osmose i rødløg
Gæringsforsøg med balloner inkl. rapportskrivning.

Pensum:
Biologibogen (blå udgave) s. 181-188
Mikrobiologibogen s. 29-33
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fysiologi med fokus på kroppens ilttransport

Vi skal gennemgå hjerte- karsystemet og lungerne. I forløbet skal eleven lære hvordan vores hjerte er opbygget og fungerer, samt hvordan blodet pumpes ud i kroppen så diverse væv kan få ilt og komme af med kuldioxid. Ligeledes ser vi nærmere på lungernes opbygning og funktion, samt de fysiologiske adaptationer der sker ved aerob træning.

Eleverne arbejder med spørgsmål i timen og i slutningen af forløbet skal klassen udarbejde en formidlende planche med forskellig fokuspunkter der skal kunne formidle den biologiske viden til folkeskolens afgangsklasser.

Plancherne skal præsenteres til klassens øvrige elever der gerne må stille uddybende spørgsmål til gruppen.

Til sidst skal grupperne, med udgangspunkt i den viden de har fået, forsøge at forklare hvordan aerob træning kan forbedre kroppens ilttransport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Makronæringsstoffer og enzymaktivitet

Eleverne har arbejdet med spørgsmål og figurer til de tre makronæringsstoffer. Her har de skulle se, kulhydraternes grundstrukturer samt forskelle og ligheder mellem polysakkarider og hvilken praktisk betydning det har for substraterne i forhold til enzymaktivitet m.m.

Eleverne har set på forskellige fedtsyrer (mættet, umættet og polyumættet) samt hvilken praktisk betydning der har for cellerne. De har også set på polaritet og hvorfor fedt ikke kan opløses i vand.

Eleverne har set på proteinernes opbygning og funktion, samt de forskellige kemiske egenskaber hos aminosyrerne. Herunder hvilke kemiske egenskaber der gør at et enzym kan sidde f.eks. i en cellemembran m.m.

Eleverne har set nøje på enzymers opbygning og funktion, samt lavet egen øvelsesvejledning til et katalase forsøg, hvor eleverne tester enzymaktiviteten ved at tilsætte brintoverilte til lever (Frosen, stuetemperatur og kogt) i et reagensglas.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DNA og genetik, samt intro til bioteknologi.

Eleverne er begyndt med at lave en planche over DNA's overordnede struktur og funktion.

DNA, RNA, Nukleotider og basepars princippet, Kromosomer og Kromosompar.

Derefter har de lavet en ny planche der viser hvordan generne i DNA bruges til at skabe nye proteiner (Proteinsyntesen).
Kodende og komplementær streng, Translation og transkription, RNA- og DNA-polymerase, pRNA-->splejsning--> mRNA. Ribosomer i cytoplasma eller rER.

Punktmutationer og kromosommutationer --> fører videre til evolution.

Undervejs har eleverne også brugt mikroskopering af præparater der viser mitose og meiose delinger.

Med det på plads gennemgik vi genetikken og de genetiske grundbegreber

Hvad er et gen? Genotype/fænotype, allelle gener,  Autosomale kromosomer og kønskromosomer. Dominante/co-dominante og recessive egenskaber. Ufuldstændig dominans. Krydsningsskema. Koblede og ikke koblede gener. Mendels 2 nedarvningslove. Stamtræsanalyse, nedarvningsmønstre.

Bioteknologiske værktøjer

Screening af genetiske sygdomme.
Restriktionsenzymer og deres virke (Den tidlige genoverførsel).
Brugen af Crispr og Cas9, nutiden og fremtidens løsninger/udfordringer.
Epigenetik - Arv og miljø?


Arbejdet var struktureret så ud over plancherne havde eleverne fået udleveret to dokumenter med spørgsmål til genetikken, inklusiv relevante youtube videoer der supplerer lærerbøgerne.  
Udover en journal om mitose og meiose har eleverne også skrevet en rapport hvor de har omsat familie historier til stamtræer og set på nedarvningsmønstre i af autosomale og reccessive karakterer, på både autosomale og X-bundne gener.

Forsøgsmæssigt har eleverne også lavet en blodtypebestemmelse, for at se på nedarvning af disse.

Undervejs har eleverne trænet små fremlæggelser af små emner fra forløbet.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enzymforsøg Katalase 29-10-2025
DNA og proteinsyntese 24-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hormoner og hormonregulering

Eleverne har arbejdet med hormoner og hormonregulering.
Her under, hvad et hormon er og hvilke typer der findes. Hvad er en halveringstid. overordnede hormoner (GnRH), overordnede kønshormoner (LH/FSH), effekthormoner Kvinder østrogen/progesteron. Mænd testosteron.

Hypothalamus --> GnRH --> Hypofyseforlappen --> LH/FSH --> Kønskirtlerne Østrogen/progesteron eller testosteron.

Negativt og positiv feedback. Eleverne har lært hvordan det normalt er det negative feedback der bruges, men hvordan det under menstruation eller amning kan slå over i et positivt feedback.

Eleverne har lavet en planche hvor de kobler de relevante figurer sammen for at skabe et helhedsbillede af hvordan hormonerne påvirker livmoderen i løbet af cyklus. Efterfølgende har eleverne også set på hvordan de hormonelle præventionsmidler påvirker cyklus for at virke præventive og forhindre en ny ægmodning.

Eleverne har også set på hvad der sker under graviditeten, hvordan der kan opstå spontane aborter. De har arbejdet med de mest almindelige kønssygdomme og også hvordan ubehandlede kønssygdomme kan føre til barnløshed. Yderligere har vi arbejdet med endometriose som en kvindesygdom, der også kan føre til barnløshed.

Eleverne har ikke lavet et egentlig forsøg med hormoner, men de har udarbejdet en planche der viser menstruationscyklusen og som skulle laves som evt. undervisningsmateriale til folkeskolens afgangselever.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nervesystemets opbygning og funktion

Eleverne har arbejdet med opbygningen og funktionen af nervesystemet (CNS og PNS).

Opbygningen af en enkelt nervecelle og hvordan et nervesignal sendes efter en depolarisering af membranpotentialet og hvordan det via transmitterstoffer overføres fra en nervecelle til den næste henover synapsekløften.

Eleverne har arbejdet med figurer til at forstå membranpotentialet henover cellemembranen. Hvordan potentialet først bliver depolariseres og derefter repolariseres ved ved brug af Na+ og K+ ioner og hvordan denne balance genopbygges via Na+/K+ pumpen via aktiv transport, der ionerne flyttes fra lav koncentration til høj koncentration.

Eleverne har set på transmitterstoffer og hvordan f.eks. smertestillende medicin aktive stof blokkerer receptorer i den post-synaptiske nervecelle og derved inhiberer nervesignaler.  

Eleverne har set på forskellen på sensoriske og motoriske nervesignaler, herunder hvordan nogle "faresignaler", f.eks. berøring af en varm gryde med hånden kan føre til en lynhurtig refleks.

Eleverne har også arbejdet motorenheder i forbindelse med bevægelse og hvordan finmotoriske bevægelser kræver mange små motorenheder, mens grovmotoriske, høj intense bevægelser er mere effektive med store motorenheder, hvor nervecellerne aktiverer flere muskelfibre på en og samme tid.

Til sidst er eleverne blevet præsenteret for en figur af det homunculuse menneske, der viser tætheden af sensoriske nerver ved at fremhæve de kropsdele hvor der er stor nervetæthed, mens normalt store kropsdele med lavere nervetæthed gøres mindre.

Ud fra denne figur har eleverne designet et forsøg for at registrere tætheden af trykaktiverede sensoriske nerveceller på forskellige kropsdele, for at efterprøve om figuren er troværdig, men også om deres forventninger til nervetætheden på forskellige kropsdele kan påvises. Det gjorde de ved et let prik med to tandstikker, uden at testpersonen så på. Herefter skulle testpersonen sige, når de kunne mærke at der var to prik frem for kun et. Afstanden mellem tandstikkerne, når de registreres som to prik frem for et, anses som et tegn for trykfølsomme sensorisk nerveenders tæthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Evolution

Eleverne har set på jordens udviklingsfaser, fra glødende lava kugle --> det første liv og hvordan livet har udviklet sig i en konstant konkurrence, både inter og intraspecifik.

Eleverne har set på artsdannelsen og vigtigheden af variationen inden for en art, for at være modstandsdygtig over for ændringer i miljøet.

Eleverne har set på faktorer der påvirker divergent udvikling inden for en art, som til sidst kan resultere i udviklingen af nye arter.

Eleverne har også set på konvergent udvikling, hvor forskellige arter udvikles til at ligne hinanden mere, fordi de finder samme løsninger til samme udfordringer. F.eks. kropsformen på store hurtigsvømmende dyr og fisk. (Hajer <--> Delfiner)

Eleverne har set på naturlig selektion og seksuel selektion og hvordan disse påvirker evolutionen af arter.

Hvordan jorden har været igennem en række masseuddøen, efterfulgt af opblomstringer, da der efter en masseuddøen er mange uudnyttede ressourcer og lavere prædationsrate.

Eleverne har arbejdet med en Tolkien landkort, hvor de har taget udgangspunkt i den lille gnaver som man mener har været oppe omkring det tidspunkt dinosaurerne blev udryddet. Her har de skulle diskutere med hinanden, hvordan man ville kunne forvente at gnaveren ville udvikle sig evolutionært, afhængig af hvilket miljø den er endt med at leve i.

Til sidst har eleverne brugt hjemmesiden www.menneskedyret.dk, hvor de har set på forskellige morfologiske forskelle mellem 4 menneskeaber. Både for at se, hvordan Darwin har lavet sin evolutionsteorier ud fra morfologiske ligheder, men også for at se hvad studier af kranier kan fortælle os om artens livsvilkår m.m.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Virus og vaccinationer

Mikroforløb

Eleverne har set på viruspartikler og hvorfor de i udgangspunktet ikke defineres som levende organismer jf. biologiens definitioner.

Eleverne har set at der er en række forskellige typer af vira. At de ikke har nogen respiration, eller evne til selv at formere sig. At de basalt set består af en kapsel med arvemateriale og overfladeproteiner der virker som antigener, hvis funktion er at binde sig til en målcelle, så virussets arvemateriale kan sprøjtes ind i målcellen, hvorefter arvematerialet overtager cellens proteinsyntese og på den måde formerer sig.
At virusset typisk forlader cellen ved at lysere cellen, så alle viruspartiklerne slipper ud samtidig, men der er mange eksempler på knopning, hvor virus forlader cellen ved en slags exocytose hvilket gør at virussen kan gemme sig for immunforsvaret fordi de er pakket ind i organismens egen cellemembran.

Eleverne har set på immunforsvarets primære og sekundære immun respons. Hvor den sekundære er B-lymfocytter der danner specifikke antistoffer, der både klistrer til antigenerne på virus partiklerne, men også forhindrer virusset i at forcere cellemembranen på en ny målcelle.

Med udgangspunkt i denne viden om vira og immun respons, har eleverne set på vacciner og hvordan disse beskytter mod potentielle sygdomme. Det har eleverne skrevet en populærvidenskabelig artikel om, som de har afleveret som en opgave.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økologi -

17/4 Økologi

Forløbet er startet med en generel snak om hvordan et økosystem defineres og hvilke nøglebegreber det inkluderer.
Eleverne har efterfølgende set 3 forskellige videoer der viser forskellige økosystemer og forskellige måder at arbejde med emnet.

Næste modul kommer eleverne til at få lov at have indflydelse på hvordan vi fremadrettet vil arbejde med økologi.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer