Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Jørgen Herman Monrad
|
|
Hold
|
2025 bk/2g3g4i bk 2 (2g3g4i bk 2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tegning - i stenalderkunst og frem til i dag
Vi tegner skulpturer og billeder fra kunsthistorien til i dag, Venus af Willendorf, hulemalerier i Lascaux og Alta Mira.
Vi tegner egyptiske og græske menneskeskikkelser, og Albrecht Dürers hare.
Vi tegner vores egne kroppe, vores hår, vores næser. Vi tegner ting fra naturen, blade, pinde.
Besøg på Glyptoteket, ser forhistoriske figurer og romerske og græske skulpturer.
Vi bruger farver - tegner farvecirkler - taler om klang og valør, primær,- sekundær- og tertiær-farver.
Vi laver også skitser til en GRAPHIC NOVEL
Vi læser i "Billedkunst- metode, kronologi og tema" af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen (s. 1 - 105)
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Surrealisme - på sporet af det ubevidste
Vi besøger Surrealisme-udstillingen på Statens Museum for Kunst.
I billedkunstlokalet er der læreroplæg og elevoplæg om surrealismens ideer og værker.
Vi taler bl.a. om Meret Oppenheims pelskop og Frida Kahlos selvportrætter.
Vi tegner surrealistiske tegninger og laver surrealistiske collager.
Vi læser i "Billedkunst- metode, kronologi og tema" af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen (s. 1 - 105)
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fotografi - fra de første fotografier og til i dag
Lærer- og elevoplæg om fotografiets historie.
Om fotografier af ikke-iscenesatte situationer fra gader i New York, gader i København og andre steder.
Og om iscenesatte fotografier i samtidskunst fra de seneste år. På galleri Oven gaden neden vandet ser vi eksempler på iscenesat fotografi og videokunst.
(Flere elever har brugt erfaringer fra dette forløb i deres eksamensprojekter).
Vi læser i "Billedkunst- metode, kronologi og tema" af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen (s. 1 - 105)
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skulptur - Rodins kroppe og vores egne
Vi besøger Glyptoteket og ser (og tegner) Rodins skulpturer.
Vi fotograferer hinanden (og frem for alt vores hænder) i skulpturelle positurer. Vi laver lerfigurer af hænder.
Læreroplæg om skulptur (med referencer tilbage til årets første forløb, hvor vi også beskæftigede os med Stonehenge og egyptisk, græsk og romersk skulptur).
Vi læser i "Billedkunst- metode, kronologi og tema" af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen (s. 1 - 105)
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Japansk og kinesisk kunst
Eleverne maler og tegner kopier af japanske og kinesiske landskabsmalerier.
Læreroplæg om tao, wu wei, zen. Elevoplæg om tuschmaleri.
Besøg på Hokusai-udstillingen på Danmarks Design museum.
Vi læser i "Billedkunst- metode, kronologi og tema" af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen (s. 1 - 105)
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksamensprojekt
Eleverne laver hver især et værk, der forholder sig til spørgsmålet: Hvad er skønhed?
I værket skal de både citere eller referere til et værk fra kunsthistorien, der i en eller anden forstand forholder sig til skønhed, og afbilde noget fra virkeligheden, der i en eller anden forstand rummer skønhed.
Værket kan være et enkelt objekt, men det kan også være en serie objekter.
Og i værket kan også indgå skitser, der har har været udført i processen frem mod værket.
Vi læser Susan Sontags essay fra 1975: A WOMAN’S BEAUTY Put-Down or Power Source?
Faglige mål:
– løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
– vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal
indgå i billedmaterialet.
– samle analytiske resultater i en konklusion
– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Kernestof:
– praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader og i rum.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71391982750",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71391982750",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71391982750"
}