Holdet 1i sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Thomas Bolbjerg Øe
Hold 2025 sa/i (1i sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologi og politiske skillelinjer
Titel 2 Social arv & ulighed
Titel 3 Dansk økonomi og velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 Demokratiet - under pres
Titel 5 Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologi og politiske skillelinjer

Med udgangspunkt i kernestoffet politiske partier i Danmark og politiske ideologier og politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng har eleverne arbejdet med partiadfærd og politiske skillelinjer i dansk politik. Eleverne er blevet introduceret de klassiske ideologier, højre-venstre skalaen samt nyere skillelinjer i dansk politik (fordelingspolitik og værdipolitik). Molins model og nærhed- og retningsmodellen i.
Klassen har også arbejdet med data fra Surveybanken. Konkret har klassen arbejde med konkrete eksempler, hvor politiske partier har skiftet politisk standpunkt.

Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Omfang: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social arv & ulighed

Introduktion til kernebegreberne sociale og kulturelle forskelle.. Gennemgang af begreberne levekår, livsformer og livsstilsanalyse. Herunder SFI’s socialgruppeinddeling og klassesamfund.dk fra AE.
I forbindelse med kernestoffet skal eleverne introduceres til tabellæsning. Kernestoffet gennemgås med fokus på to områder: social arv og økonomisk ulighed.
Vi har set på social arv i uddannelse med inddragelse af Bourdieus habitusbegreb og kapitalformer.
Der har været fokus på absolut og relativ fattigdom og ulighedsmålet gini-koefficienten er kort introduceret. Forløbet har også haft et fokus på ulighed og den sociale sammenhængskraft i samfundet. Forløbet er sluttet af med dokumentaren "En vej - to verdener" med en afsluttende debat om polarisering i skole og bosætningsmønstre og den sociale sammenhængskraft og muligheden for at bryde social arv og opsplitningstendenser i Danmark.  

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle.

Omfang: 44 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi og velfærdsstatens udfordringer

Forløbet har blandt arbejdet med mål for samfundsøkonomien (fx overskud på statens finanser og statsgæld, arbejdsløshed, inflation, fordelingen af indkomsterne, betalingsbalancen).
Forløbet har omhandlet en generel introduktion til økonomi med fokus på de økonomiske politikker (finans- penge - og  strukturpolitik) og kriterierne for god økonomi. Vi har arbejdet med hvilken økonomisk politik der bør føres i Danmarks nuværende økonomiske situation.

Anden del omhandler velfærdsstaten. Er den den danske velfærdsstat under pres? Hvordan finansieres de fremtidige udgifter til velfærdsstaten?
Eleverne er blevet introduceret til de forskellige velfærdstatsmodeller, udfordringerne for den danske velfærdsstat, fx den demografiske udvikling.
Eleverne har arbejdet med udfordringerne for den danske velfærdsmodel og mulige løsninger herpå.

Kernestof:
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Omfang: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokratiet - under pres

Generel indføring i det danske politiske system. Forløbet har været omkring forskellige demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati) og magtformer og klassen har også arbejdet med den politiske beslutnings- og lovgivningsproces - herunder Eastons model for det politiske system. Eleverne har kort arbejdet med andre organisationernes indflydelse på demokratiet i Danmark - herunder EU's betydning.
Der har i forløbet også været fokus på sociale medier og deres betydning for demokratiet.

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling

Forløbet handler om køn og ligestilling, og der er arbejdet med temaet ud fra både en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel.
Sociologisk har eleverne arbejdet med, hvordan mænd og kvinder (måske?) socialiseres forskelligt og vi har i den forbindelse bl.a. undersøgt kønsrollemønstre når det kommer til arbejdsfordeling i hjemmet, valg af uddannelse, børns sygedage, sundhed, tryghed, kultur mm. Vi har diskuteret, hvad der er årsagen til kønsrollemønstrene, herunder hvordan drenge og piger (måske?) socialiseres forskelligt, og vi har i den forbindelse også været inde på den biologiske og socialkonstruktivistiske diskurs, og hvilken betydning forskellige pædagogiske tiltag i børnehaven kan have for børnenes socialisering og forståelse af køn. I forsøget på at forstå de forskellige kønsrollemønstre har der bl.a. været arbejdet med begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sociale arenaer, sociale mønstre, kønsroller, normer, værdier, internalisering, social kontrol, sanktioner, sociale roller, rollekonflikter og sociale strukturer.
Økonomisk har vi set på forskelle i indkomst- og formueforhold mellem kønnene og udviklingen heri de seneste 30-40 år, og eleverne har diskuteret hvad forskellene skyldes og koblet det til den sociologiske del af forløbet. Vi har også kigget på det kønsopdelte arbejdsmarkeds betydning for lønforskel og økonomisk forskel mellem kønnene på længere sigt, og det er blevet diskuteret, om der er tale om en forklarlig eller uforklarlig forskel, når man kigger på mænd og kvinders forskellige indtægt.
I forbindelse med den økonomiske del af forløbet er eleverne også blevet introduceret til prisdannelse på det frie marked, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor mænd måske er mere værd, samt begreber som forbrugsmønster, mangel- og vækstbehov.
Politisk har eleverne forholdt sig til, om der er strukturelle udfordringer for ligestillingen i Danmark eller ej, og hvad man politisk kan gøre for at sikre mere ligestilling, samt partiernes holdning til, om staten overhovedet skal gøre noget. Eleverne har undersøgt, hvordan det ser ud med ligestillingen i Folketinget og antallet af kvinder på magtfulde poster i bestyrelser og direktioner, og det er igen blevet koblet til den sociologiske og økonomiske del af forløbet.
Vi har i den politiske del af forløbet også arbejdet lidt med ligestillingsloven, forskelsbehandling, #metoo, øremærket barsel, kønskvoter og den nye samtykkelov, og forløbet er blevet sluttet af med en debat af nogle af disse emner, hvor eleverne har været forskellige politiske partier. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret til de klassiske ideologier.
Vi har i starten af forløbet også arbejdet en smule med emnet i en international kontekst, bl.a. fokusset på ligestilling i FN’s verdensmål.



Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemerog diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Omfanget af fagligt stof: 36 sider.

Grundbogsmateriale der er blevet læst er følgende:
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 3. udgave (udleveret grøn bog), s 30-38 & 174-177
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave (pdf-filer), s 10-13, 17-23.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer