Holdet 1j sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Kristoffer Horn Jensen
Hold 2025 sa/j (1j sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Kultur, identitet og selvforståelse
Titel 3 Ulighedens ansigter i Danmark
Titel 4 VALG I DANMARK
Titel 5 Økonomi: politik eller videnskab?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Forløbet handler om køn og ligestilling, og der er arbejdet med temaet ud fra både en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel.

Sociologisk har eleverne arbejdet med, hvordan mænd og kvinder (måske?) socialiseres forskelligt og undersøgt kønsrollemønstre, bl.a. ift. uddannelsesvalg. Vi har diskuteret, hvad der er årsagen til kønsrollemønstrene, og vi har i den forbindelse også været inde på den biologiske og socialkonstruktivistiske diskurs. I forsøget på at forstå de forskellige kønsrollemønstre har der bl.a. været arbejdet med begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sociale arenaer, sociale mønstre, kønsroller, normer, værdier, internalisering, social kontrol, sanktioner, sociale roller, rollekonflikter og sociale strukturer.

Økonomisk har vi set på forskelle i indkomst- og formueforhold mellem kønnene og udviklingen heri de seneste 30-40 år, og eleverne har diskuteret hvad forskellene skyldes og koblet det til den sociologiske del af forløbet. Vi har også kigget på det kønsopdelte arbejdsmarkeds betydning for lønforskel og økonomisk forskel mellem kønnene på længere sigt, og det er blevet diskuteret, om der er tale om en forklarlig eller uforklarlig forskel, når man kigger på mænd og kvinders forskellige indtægt.
I forbindelse med den økonomiske del af forløbet er eleverne også blevet introduceret til prisdannelse på det frie marked, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor mænd måske gennemsnitligt er mere værd som medarbejdere.

Politisk har eleverne forholdt sig til, om der er strukturelle udfordringer for ligestillingen i Danmark eller ej, og hvad man politisk kan gøre for at sikre mere ligestilling, samt partiernes holdning til, om staten overhovedet skal gøre noget.
Vi har i den politiske del af forløbet også arbejdet lidt med ligestillingsloven, forskelsbehandling, #metoo, øremærket barsel, kønskvoter og den nye samtykkelov, og forløbet er blevet sluttet af med en debat af nogle af disse emner, hvor eleverne har været forskellige politiske partier. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret til de klassiske ideologier.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemerog diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Grundbogsmateriale, der er blevet læst, er følgende:
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 3. udgave (udleveret grøn bog), s 30-38, 110-115, 177-179
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave (pdf-fil), s 10-24.

Andre centrale materialer
- Danmarks statistik om ligestilling: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite
- Se derudover hvert modul for de specifikke materialer, der er blevet genemgået.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kultur, identitet og selvforståelse

Hvilken tid lever vi i, og hvad har formet den? Og formes vi af tiden, eller kan vil være med til at forme den?
Hvordan er identitetskonflikter kommet til udtryk i musikalske strømninger?

Hvordan bliver vi den, vi er? Hvad påvirker os i denne identitetsdannelse? Og hvad specifikt har haft betydning for de elever, der følger forløbet her?
Vi gennemgår socialiseringsteorier og sociologiens blik på det senmoderne. Vores afsæt er kulturelt, og vi dykker ned i en række musikeres måder at fortolke/påvirke den tid, de har levet i. Vi dykker således ned i Rolling Stones, David Bowie, Link Floyd, Rage Against The Machine og amerikansk hiphop - altsammen for at få empirisk grundlag ifht at forstå de voldsomme samfundsændringer, som skete i 3. halvdel af det 20. århundrede. Målet er, at skabe et fundament for at forstå den tid, vi lever i nu. Derfor ender vi også med at se på kunstnere som Beyonce, Tessa og Scooter Gang.

Pensum: 57 sider
Luk Samfundet Op, Forlaget Columbus: Side 30-87

Kernestof Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighedens ansigter i Danmark

Ulighedens ansigter
Hvilke typer fattigdom findes der, hvad betyder det for vores muligheder i et ellers lige land, og hvordan italesættes ulighed og fattigdom i den politiske diskurs i Danmark?
Vi ser på ulighed ud fra et sociologisk perspektiv og ud fra et politisk/ideologisk perspektiv.
- Hvordan italesættes det i Mette Frederiksens nytårstale, og hvilken rolle kommer det til at spille i valgkampen 2026?
- Hvordan kan man forstå dette ud fra viden om politiske aktørers positionering i den offentlige debat?
- Hvordan kan vi forstå årsager til og konsekvenser af ulighed sociologisk?
- Hvor ser vi uligheden i Danmark?

PENSUM: Luk Samfundet Op: side 89-124

Kernestof: Sociologi og politik samt metode
̶ identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle.
-  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode

faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og undersøge aktuelle politiske beslutninger
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med - anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 VALG I DANMARK

Statsministeren har udskrevet valg, og vi følger det og ser på ideologier, partier, partiadfærd og politisk kommunikation.
Hvad vil der ske efter valget? Hvem bliv er statsminister? Ser vi en ny regering over midten, eller er vi tilbage i blokpolitik? Og hvad bliver valgets tale her midt i en global turbulent tid?

Pensum:
Luk Samfundet Op: Side 125-147 og 163-173

Kernestof: Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Kernestof:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi: politik eller videnskab?

vordan ser dansk økonomi ud i en turbulent global periode? Hvordan sikrer vi bedst dansk økonomi i fremtiden? Og er vi muligvis på vej i den gale retning, i vores iver på at få den danske universelle velfærdsstat til at overleve ved at omdanne den til en konkurrencestat?

Med dette forløb ser vi nærmere på mikro- og især makroøkonomiske sammenhænge med fokus på at forstå, hvilke mål og midler vi har for samfundsøkonomien. men vil diskuterer også, hvorvidt de økonomiske mål, vi har, er optimale for os mennesker, eller om vi skal prioritere bæredygtighed (både miljømæssigt, klimamæssigt og ifht live/work balance) anerledes.

Pensum:
Luk Samfundet Op: side 174-209

Kernstof: Økonomi og metode
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer