Holdet 1b bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Anders Bjarnason Jensen
Hold 2025 bi/b (1b bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi
Titel 2 Makronæringsstoffer
Titel 3 Genetik
Titel 4 Evolution
Titel 5 Hormoner, hormonregulering og menstruationscyklus
Titel 6 Skoven som økosystem

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi

Eleverne er blevet præsenteret for basale modeller af hhv. prokaryote celler (Bakterier, prokaryot = Uden cellekerne) og eukaryote celler (Dyreceller, planteceller og svampeceller. Eukaryot = med cellekerne)
Eleverne har kort fået en intro til udviklingen af cellulært liv og set på det fylogenetiske træ, men dette er blevet gennemgået yderligere i et senere forløb om evolution)
I undervisningen har eleverne fået udleveret et word-dokument som primært arbejdsredskab, der udover spørgsmål også har korte uddybende forklaringer i forhold til emnerne og links til relevante youtube videoer, så eleverne kan se animationer med mere der viser hvordan tingene sker inde i cellerne. Dertil indeholder dokumentet også en lang række relevante figurer og eleverne er blevet opfordret til at gøre brug af disse og selvfundne figurer i deres besvarelser, der evnen til at læse og fortolke figurer er centrale i forhold til eksamen.
Eleverne har blandt andet skulle nævne relevante organeller i celletyperne, samt beskrive deres primære funktion. Desuden har eleverne opstillet en tabel der viser hvilke organeller hver celletype har, eller snarere fokusere på hvilke organeller der adskiller de forskellige celletyper.
Som opsamling på cellerne har eleverne skullet lave en planche der kort gennemgår de vigtigste pointer i cellebiologi og her har de fået at vide at modtageren skulle være elever fra folkeskolens afgangsklasser.
Udover den basale cellebiologi har eleverne fokuseret på cellemembranens opbygning og funktion, samt transporten af molekyler herover denne. Her har fokus været på diffusion, faciliteret diffusion og aktiv transport, samt osmose og endo-/exocytose.
Eleverne har kort set på endosymbiont teori, der igen er blevet undersøgt yderligere i evolutionsforløbet senere på året.
Udover planchearbejde har eleverne lavet et osmoseforsøg med kartofler i saltvand, hvor eleverne ved hjælp af forskellige saltkoncentrationer skulle finde kartoflens isotoniske punkt. Eleverne har selv været med til at formulere øvelsesvejledningen og skrevet deres teoriafsnit m.m. samt skrevet en rapport som de har afleveret.
Forløbet har taget udgangspunkt i bogens (Biologi i udvikling), første kapitel. Hvad er liv, side 9-21. Eleverne har fået linket til bogens figurer, så de frit har kunnet bruge disse i deres besvarelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Makronæringsstoffer

Makronæringsstoffer
Eleverne har arbejdet med de tre makronæringsstoffer kulhydrat, fedt og protein. DNA er taget sammen med genetikforløbet senere på året. I dette forløb har eleverne ligeledes arbejdet med et word-dokument, der lige som før ud over spørgsmål også indeholder korte uddybende kommentarer og relevante figurer, samt videoklip.
Kulhydrat
Eleverne har svaret på spørgsmål om kulhydrater og de forskellige typer af kulhydrat, samt hvordan de dannes ved planternes fotosyntese. Selve forsøget med fotosyntese og respiration, der nok naturligt hører til økologiforløbet, er kort som en del af NV-forløbet som alle klasser gennemgår uanset studieretning.
Eleverne har set på de tre typer af monosakkarider, de har set på disakkarider og oligosakkarider, samt de forskellige typer af polysakkarider.
I forhold til polysakkarider har vi set på forskellen i opbygningen af amylose og amylopektin samt hvilken betydning det har i forhold til nedbrydelse af stivelse i fordøjelsen. Eleverne har også set på den meget beskedne forskel der er mellem amylose og cellulose, i forhold hvor specifikke enzymernes aktive center er i fordøjelsen.
Eleverne har set på glykogenets opbygning og hvorfor dette er hensigtsmæssigt i forhold til energilevering under hårdt arbejde. De har lært om vigtigheden af plantefibre for en sund tarmflora samt reduceret risiko for tarmkræft og produktionen af k-vitamin.
Fedt
Eleverne har set på fedtmolekylernes opbygning, med udgangspunkt i triglycerid (Eleverne har også lært om fosforlipider i cellebiologi og deres kemiske egenskaber). Eleverne har set på de tre typer af fedtsyrer, mættet, umættet og polyumættet, samt hvilken betydning der har for blandt andet smeltepunkter og risikoen for åreforkalkninger. Eleverne er blevet gjort opmærksomme på at placeringen af dobbeltbindingen afgøre, hvilken type af omega fedtsyre der er tale om. Eleverne har også lært hvilken betydning sammensætningen af fedtsyre i cellemembranen har for dennes fleksibilitet og hvorfor det giver god mening at fisk der lever i kaldt vand, har et højt indhold af umættede og polyumættede fedtsyrer.
Der har været sat fokus på at mættet fedt ikke er usundt, men at vi nemt dækker vores behov for denne ved almindelig kost, hvor de umættede og polyumættede er sværere at få nok af.
Protein
Eleverne har set på opbygningen af proteiner og deres byggesten (aminosyrer) Der har været sat fokus på at der er 8 essentielle aminosyrer, hvilket betyder at vi skal have dem fra kosten og 12 ikke essentielle aminosyrer, fordi vi selv kan udskifte radikalet og derved lave de aminosyrer kroppen har behov for. Eleverne har set på grundstrukturen af en aminosyre og hvordan radikalet er det der giver aminosyren sin kemiske egenskab. Her har vi blandt andet fremhævet en vandkanal i cellemembranen, hvor aminosyrerne radikal, der peger ud med fedtsyrerne i fosforlipiderne nødvendigvis bliver nød til at være hydrofobe, mens aminosyrerne inde i selve kanalen skal være hydrofile for at lade vandmolekylerne passere.
Eleverne har set på proteinernes primær, sekundære, tertiære og kvartinære strukturer, men fokus har været på den primære struktur og eleverne så overfladisk på proteinsyntesen, som blev undersøgt yderligere i et senere forløb om genetik.
Enzymer og fordøjelsessystemet
For at afslutte makronæringsstofferne har eleverne set på enzymernes rolle i kemiske processer som f.eks. fordøjelsen. Fokus har været på enzymernes opbygning og her især det aktive site som gør enzymerne enormt substratspecifikke. Eleverne har set på grundstrukturen i et enzym og hvordan de enten kan klippe et molekyle (substrat) over i to molekyler (produkt) eller omvendt, kan klistre, sætte to substrater sammen i et produkt.
Eleverne har efterfølgende fået udleveret en figur der viser nedbrydning af hhv. kulhydrat, protein og fedt og hvor i fordøjelsessystemet dette sker. (Figur 40 i biologi til tiden) Her har eleverne arbejdet med at forstå figurens implicitte informationer og beskrive hvordan hvert makronæringsstof nedbrydes igennem fordøjelsessystemet. Eleverne har også set på enzymernes temperaturoptimum og det samme i forhold til pH.
Eleverne har yderligere set på hvordan proteiner holdes sammen af stærke svovlbindinger og svage hydrogenbindinger og hvordan det sure miljø i mavesækken sætter gang i en denaturering af proteinerne.
Eleverne har lavet et kvalitativt forsøg, hvor de har tilsat brintoverilte til kalvelever der var henholdsvis frossen, stuetemperatur eller havde været i mikrobølgeovnen i 5 minutter. Her har de kunnet se enzymaktiviteten som funktion af temperatur, men også hvordan varme kan denaturere proteiner og derved ødelægge dem. Eleverne var selv med til at skrive deres øvelsesvejledning og afleverede en rapport om emnet.
Undervisningen tager udgangspunkt i bogens (Biologi i udvikling) kapitel 5, side 74-92. Dertil er der brugt videoer fra youtube og sider fra biotechakademi.dk. Links med mere kan findes i arbejdsdokumentet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

Genetik
Som i tidligere forløb har eleverne fået udleveret et arbejdsdokument med spørgsmål, relevante figurer og uddybende kommentarer.
Eleverne er startet med at undersøge DNA’s opbygning og funktion, hvor de har skulle lave en planche der viser kromosomernes struktur, hvordan disse kan vikles ud i tråde der snor sig om histoner og hvordan disse igen kan vikles ud til DNA alfa-helix og hvis man vikler denne ud yderligere står tilbage med et slags trappestige der er den genetiske kode.
Eleverne har set på hvordan DNA bygges op af kodende og en komplementær streng, hvor rygraden er lavet af kovalent binding mellem fosfat og deoxyribose, mens strengene holdes sammen af svage hydrogenbindinger. Hvorfor det er nemt at få strengene til at skilles, mens der sjældent sker brud på selve strengen.
I den forbindelse har eleverne lært om basepars princippet og hvordan de holdes sammen af hhv. 2 og 3 hydrogenbindinger og derfor ikke kan danne par med en anden base end den danner par med. Adenin - Tymin, Guanin - Cytosin. Eleverne har ved samme lejlighed set på forskellen mellem DNA og RNA som er enkeltstrenget og hvor Tymin udskiftes med Uracil og deoxyribose med ribose.
Herefter har klassen lært om proteinsyntesen og lavet en planche der viser den antikomplementære translationen af den komplementære DNA-streng ved hjælp af RNA polymerasen og transskriptionen af mRNA til det færdige protein ved hjælp af ribosomer.
Herefter har eleverne arbejdet med de genetiske grundbegreber. Der handler om kromosomer og kromosompar, der kan være autosomale eller kønsbundne. Eleverne har set på allelle gener og hvordan disse kan være dominante, co-dominante eller recessive i deres udtryk. Eleverne har arbejdet med genotyper og krydsningsskemaer, samt fænotyper der fortæller noget om hvad der kommer til udtryk. Eleverne har lært hvad det er der gør en egenskab dominant/Co-dominant (Evnen til at producere et protein) og hvad der gør egenskaben recessiv (Manglende evne til at producere et protein).
Eleverne har lært om Mendels nedarvningsprincipper, både for monogene egenskaber (Øjenfarve, laktosetolerance) og ikke parrede egenskaber (Gul ærter, rynkede overflade). Eleverne har også arbejdet med nedarvning i familietræer og set på hvordan man kan identificere nedarvningsmønstrene ud fra disse.
Til sidst i genetikken har eleverne set på hhv. typer af kromosomfejl og typer af punktmutationer og hvordan disse kan have meget forskellig konsekvens afhængig af hvilket nukleotid der er blevet udskiftet, fjernet eller tilføjet.
Eleverne lavede et forsøg med blodtypebestemmelse, hvor de lærte om antistoffer og antigener, samt nedarvningsmønstre i AB0 systemet og Rhesus systemet og hvilke konsekvenser det har i forhold til f.eks. bloddonationer og graviditet.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Evolution

Evolution
Eleverne fik gennemgået en tidslinje for jordens opståen for 4,6 milliarder år siden og hvordan de første fossiler (Prokaryote multisamfund i form af stromatolitter) er fundet for 3,8 milliarder år siden. Hvordan jorden har haft 5 store masseudryddelser og hvad det vil sige at der sker en masseudryddelse, samt hvorfor forskere snakker om at vi er i gang med den 6. masseuddøen.
Eleverne er blevet præsenteret for Miller-Uray eksperimentet og yderligere, hvordan forskere i dag tænker at RNA er opstået i den tidlige jordes atmosfære. Eleverne har set på figurer der viser udviklingen af prokaryote celler der kan forklare ophavet til den eukaryote celle. Herunder også endosymbiont teorien der forklarer ophavet af organeller som mitokondrier og grønkorn i den eukaryote celle.
Eleverne har set på forskellige beviser for evolution og lært om Darwins rejse og hvilke elementer har ført ham til at udvikle sin evolutionsteori. Herunder svagheden ved morfologiske data grundet konvergent og divergent udvikling. De har set på forskellige tilpasninger til forskellige miljøer inden for en art og hvilken drivkraft der ligger bag denne.  
Eleverne har diskuteret hvordan pattedyr er vendt tilbage til havmiljøet og hvordan man stadig kan se rester fra deres landlevende fortid i deres skeletter og svømmestil m.m.
Eleverne har set på artsdannelse og hvordan variation i en population øger dennes robusthed over for forandringer i organismernes miljø. Vi har snakket om hvorfor er oftest en rivende udvikling i arter efter en masseuddøen, fordi de fleste habitater/nicher ligger ubenyttet hen og hvordan fraværet af f.eks. rovdyr kan tillade nogle dyr at udvikle strategier, der gør dem særlig sårbare, når der kommer rovdyr ind i deres økosystemer. Herunder invasive arter.
Eleverne fik på et tidspunkt et kort over Middel earth og et billede af det forskningen anser for det mest sandsynlige tidlige pattedyr (En lille gnaver der ligner et mellemstadie mellem en rotte og et egern) og her skulle de forestille sig hvordan dette dyr har kunnet udvikle sig til alle andre arter af pattedyr, ud fra en forestilling om at når der ikke er nogle rovdyr til stede og populationen derfor eksploderer, så vil dyrene skulle migrere til resten af kortet og afhængig af hvilket miljø de ender I har eleverne skulle tænke sig til hvordan dette miljø har sat gang i deres evolutionære udvikling. Eleverne har efterfølgende præsenteret deres evolutionære forslag til klassen.
Til sidst har eleverne arbejdet med en virtuel øvelse på hjemmesiden (Menneskedyret.dk) hvor eleverne har lavet virtuelle målinger på kranier fra 4 forskellige typer af menneskeaber og hvad disse målinger kan fortælle os om menneskeabens livsvilkår, fødevalg, gang og intelligens. Denne øvelse blev til en elevgenereret journal og eleverne har brugt deres datapunkter til at opstille det mest sandsynlige fylogenetiske træ af de 4 menneskeaber.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hormoner, hormonregulering og menstruationscyklus

Hormoner, hormonregulering og menstruationscyklus
Eleverne har først set en video der handler om oxytocin og hvordan dette hormon styrer vores adfærd og udløses via medmenneskelig kontakt, både mental og fysisk kontakt. Her bliver der påvist, hvordan hormonet påvirker vores moral, men også samhørighed og gavmildhed, samt tillid til andre. Videoen skulle vise eleverne hvordan kemiske signaler påvirker vores mentale tilstand og kompleksiteten blandt hormoner der kan have en lang række forskellige funktioner afhængig af hvilke målceller de aktiverer.
Eleverne har lært om hypothalamus, som det center i hjernen, hvor nervesystemet styrer det hormonelle system via nervesignaler, der i forhold til menstruation og sædcelledannelsen, udløser et overordnet hormon GnRH, der siver ned til hypofysen der er en endokrin kirtel, der udskiller de overordnede kønshormoner, der i testikler og ovarier aktiverer dannelsen af kønshormonerne, som er effekthormoner og dem der reelt udfører en effekt på organismen.
Eleverne har set på hvordan hormonerne reguleres via negativ og positiv feedback, hvor den positive feedback er undtagelsen, men ses i forhold til f.eks. ægløsning hvor stigende mængde østrogen fra folliklen aktiverer udskillelsen af store mængder LH og derved sætter gang i ægløsning, samt amning, der påvirker udskillelsen af oxytocin, der stimulerer mælkeproduktionen i mælkekirtlerne hos ammende mødre.
Eleverne har også lært om halveringstider og hvordan disse er med til at nedregulere et signal. Her er insulin været fremhævet som et hormon med en ret kort halveringstid på 3-5 minutter, hvilket giver god mening for at blodsukkeret ikke skal blive for lavt, mens hormoner der har en længere virketid, også har længere halveringstider.
Eleverne har set på figurer i bogen (Biologi i udvikling figur 189-191) der viser ægmodning og follikeludviklingen, samt ægløsning (figur 189), hvordan effekthormonerne østrogen og progesteron påvirker livmoderen (Figur 190), samt de hormonelle fluktuationer i løbet af cyklus. Arbejdsopgaven i dette forløb var igen fremstilling af en planche, hvor eleverne skulle lave en planche der skulle forklare ovenstående for folkeskolens afgangselever. Udover de tre figurer for oven, skulle eleverne også finde en figur på nettet der viste den positive og negative hormonregulering og koble figurerne samme for at lave et overordnet billede af årsagssammenhængene.
Efter at eleverne har sat sig grundigt ind i menstruationscyklus, har eleverne skulle se på hormonelle præventionsmidler og forklare hvordan disse kan påvirke ægmodning med mere for at undgå en uønsket graviditet. Eleverne har også lært om hvordan en graviditet påbegyndes, hvorfor mange graviditeter kan ende i spontane aborter og sygdomme der forbindes med cyklus som endometriose m.m.
Til sidst er klassen blevet op i grupper der skulle lave en præsentation af de forskellige kønssygdomme, symptomer samt mulige konsekvenser. Der blev også brugt lidt tid på seksualundervisning som supplering til det oplæg klassen havde haft fra sex og samfund, hvor der både blev snakket om de positive og negative elementer der er ved sex, herunder også baggrunden for samtykkelovgivningen m.m.
Forløbet er bygget op omkring kapitel 7 i biologi i udvikling (side 132-166).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skoven som økosystem

Skoven som økosystem
Forløbet begyndte med en klassediskussion, hvor eleverne skulle sammen med mig, lave et mindmap over alle de elementer der indgår i et økosystem. Her var fokus på definitionerne af et økosystem, habitat, mikrohabitat og nicher. Eleverne havde om de trofiske niveauer og det energitab der er grundet respiration mellem de forskellige trofiske niveauer og funktionen af nedbryderfødekæden. Der blev diskuteret kompleksiteten af fødenettet og hvorfor en høj biodiversitet er med til at stabilisere et økosystem i forhold til ydre påvirkninger. Intra- og interspecifik konkurrence mellem de trofiske niveauer og betydningen af nøglearter i et økosystem. Eleverne fik i grupper til opgave at fremlægge hhv. kulstof-, nitrogen- og fosfatkredsløbet og hvad der menes med begrænsende faktorer. Forskellen mellem biotiske og abiotiske faktorer og hvordan disse har stor betydning i et økosystem.
Bogens økosystemer fokuserer på vandløb og søer, men eleverne har arbejdet med skoven som økosystem. Her er de fleste informationer indhentet fra 3 videoer om skoven fra skov og naturstyrelsen.
Skoven som økosystem
https://youtu.be/aZNtMWoIiRk?si=lH4UFONvIZa2ABCd
Skovens strukturer
https://youtu.be/vk4DxhDuX6o?si=5MdVcxkniKllAyfu
Skovens træer og arter
https://youtu.be/6nIc3SKlcCw?si=mNhqNt8oyhpIIhxs
Med udgangspunkt i skoven som økosystem har eleverne lært om successionsniveauer og træernes livscyklus. Udfordringen for biodiversiteten i en produktionsskov, hvor træerne er plantet og derfor er på samme sted i deres livscyklus, mens det er forskelligt hvilke arter der lever i og omkring et træ i løbet af dets livscyklus.
Eleverne har set hvordan man kan bringe den ”vilde” natur tilbage ved hjælp af hhv. veteranisering, store græssere og hydrologisk genopretning. Samt hvordan disse metoder skal hjælpe med naturgenopretningen.
Desværre har vi ikke nået at være på ekskursion som man ofte vil gøre i økologiforløbet, men eleverne har lavet et skriftligt produkt, hvor de skulle skrive en populærvidenskabelig artikel på 3 sider, der skal forklare for den almene borger, vigtigheden af at bevare en høj biodiversitet i den danske natur og argumentere for hvordan man kan arbejde hen mod denne ved brug af en af ovenstående metoder. F.eks. hvis de valgte græsserne, så skulle de argumentere for hvordan hhv. Bison oksen, vildsvinet og elgen påvirker skoven forskelligt og derfor bidrager på hver deres måde til udviklingen af habitater og mikrohabitater. For veteranisering skulle de fokusere på forskellige menneskelige påvirkninger af træer i en produktionsskov til hurtigt at danne træer i forskellige stadier i deres livscyklus for at tilgodese flest mulige organismer. I forhold til hydrologien skulle de se på hvordan det at fjerne dræn i sig selv kan ændre på skoven og vigtigheden af vand i landskabet for en lang række af insekter.
Forløbet har taget udgangspunkt i kapitel 2 side 22-37 i biologi i udvikling, men for det specifikke emne, har videoerne været deres primære informationskilde. Dertil har eleverne selv søgt yderligere informationer for at supplere deres artikel med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer