Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Kristine Bak Bacher
|
|
Hold
|
2025 ng/a (2a ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Du, min dejlige ferieø!
Forløbet består af en dags felttur til Bornholm, hvor eleverne undersøgte, om Bornholm er en solskinsø. På Bornholm blev der udført målinger med mobile vejrstationer ved Aakirkeby, stranden i Aarsdale og i Svaneke by/havn. Der er skrevet en rapport og sammenlignet med klimadata.
Faglige begreber:
- Nedbørsdannelse
- Temperatur og solindstråling
- Albedo
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Målinger med IR-termometer af sort og hvidt papir i solen samt af flader på skolens udearealer
- Målinger og observationer af vejret på Bornholm
Materialer:
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 43-45, 49-54
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Byens klima
Forløbet omhandler klima med et særligt fokus på byens klima, herunder den urbane varmeøeffekt. Byer er varmere end deres omgivelser, og i en tid med global opvarmning skaber det store udfordringer nogle steder i verden. Hvilke tiltag kan man vælge for at mindske den urbane varmeøeffekt, og hvorfor virker de?
Faglige begreber:
- Strålingsbalance og drivhuseffekt
- Global vindcirkulation
- Urban varmeøeffekt
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Måling af strålingsbalancen med IR-termometer og pyranometer
- Observation og identifikation af skyer
Materialer:
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 46-49, 51-63
- Marker, H. m.fl.: Naturvidenskabeligt grundforløb - en introduktion til naturvidenskabelig metodik, 2. udg., sider: 32-33
- "Vi får færre af dem, og det er noget skidt: Derfor er skyer vigtige for vores klima", artikel fra DR.dk, 4. august 2025.
- "Fra taghaver til hvide hustage: Sådan forsøger storbyer at komme ekstrem varme til livs", artikel fra DR.dk, 20. juli 2023.
- "Varmere millionbyer: Farven på bilerne kan gøre forskel", artikel fra Videnskab.dk, 20. september 2025.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Arktis i forandring
Formålet med forløbet er at undersøge klimaforandringer i Arktis og deres mulige påvirkning på klimaet i resten af verden. Isen smelter ved polerne, men hvordan foregår afsmeltningen, og hvilke globale konsekvenser har det? I forløbet undersøges afsmeltning af gletjsere med satellitdata i IceFrontiers og afsmeltningen af havisen på hjemmesiden "I klimaforskernes fodspor", ligesom der udføres eksperimenter med is og vand.
Forskere er uenige om, hvorvidt klimaet i Danmark bliver varmere eller koldere, hvis Grønlandspumpen svækkes og cirkulationen i det nordlige Atlanterhav ændres. DMI og IPCC forventer, at Danmarks klima vil blive varmere, mens andre forskere frygter, at der kan ske en kraftig afkøling.
Faglige begreber:
- Havstrømme
- Is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen
- Densitet af is og vand
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Havstrømme i et kar med koldt og varmt vand
- Afsmeltning af en isterning i salt og fersk vand
- IceFrontiers - opmåling af gletsjere
- Havisens udbredelse i "I klimaforskernes fodspor"
Materialer:
- "Mellem isrygge og åbent hav", artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 2 (2018)
- "Ny analyse: Risikoen for kollaps af kritisk havstrøm er større, end vi tror", artikel fra DR.dk den 29. august 2025
- "Myg på Island er et varsel om et klima i ubalance", artikel fra DR.dk den 22. oktober 2025
- "Iskolde vintre eller ekstreme hedebølger: Uenigheden er »helt vild«", artikel fra Jyllands-Posten den 23. november 2025
- "The Gulf Stream Explained", Youtube-video.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvorfor blev jordskælvet i Tyrkiet en katastrofe?
Formålet med forløbet er at undersøge, hvorfor jordskælvet i Tyrkiet/Syrien førte til så store ødelæggelser og et højt antal døde og sårede. Jordskælvet ramte netop der pga. de pladetektoniske bevægelser, men mangel på jordskælvssikring af bygninger gjorde jordskælvet til en katastrofe.
Faglige begreber:
- Jordskælv
- P- og S-bølger
- Den pladetektoniske model
- Katastrofehåndteringscyklussen
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Densitet af granit, basalt, eklogit, peridotit og kalksten
- Placering af epicenter ud fra seismogrammer i Virtual Seismologist
- Jordskælv og pladegrænser i Google Earth
Materialer:
- "Over 50.000 døde i jordskælv i Tyrkiet og Syrien", artikel fra Ritzaus Bureau den 24. februar 2023
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 22-28, 34-39
- "Det var det værste jordskælv i 25 år, så hvorfor gik det ikke værre i Taiwan?", artikel fra Jyllands-Posten den 4. april 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Er alle vulkaner lige farlige?
I forløbet undersøger vi, hvor der findes aktive vulkaner i verden, herunder hvor de forskellige typer af vulkaner er udbredte. Hawaiis vulkaner ligger som perler på en snor, og ved hjælp af data for aldersbestemmelser af de udslukte vulkaner, kan den tektoniske plades hastighed og retning undersøges.
Faglige begreber:
- Vulkanisme
- Pladetektonik
- Skjoldvulkaner
- Keglevulkaner
- Hotspotvulkanisme
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Bestemmelse af pladens hastighed ud fra Hawaiis vulkaner med Google Earth
Materialer:
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 30-34
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvor meget stiger havet?
Vi har set filmen "The color of ice" på UngDOX, hvor to forskere prøver at bestemme temperaturen på bunden af indlandsisen med et nyudviklet iskernebor. Til foredraget hørte vi om kommende havstigninger ud fra forskellige fremtidsscenarier. I dette korte forløb måler vi vandstanden i Københavns Havn for at undersøge, om København er særligt udsat for stigende havniveau.
Faglige begreber:
- Termisk ekspansion
- SSP-scenarier
- Stormfloder
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Feltmålinger i Københavns Havn
- KAMP-værktøjet: Hvor bliver der oversvømmelser i fremtiden?
Materialer:
- "FN peger på København som offer for højere vandstand: 'Det bliver meget svært', siger ekspert", artikel på DR.dk den 15. februar 2023
- "Danske topforskere frygter havniveaustigninger tre gange højere end ventet", artikel på DR.dk den 18. marts 2025
- "Se, hvor meget havet vil stige i København, Aarhus, Esbjerg og Hirtshals", artikel fra DR.dk den 12. december 2022
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Er drikkevandet i Danmark farligt?
Forløbet omhandler det danske drikkevand i relation til den aktuelle debat i forbindelse med folketingsvalget i marts 2026. Vi undersøger grundvandsdannelse og trusler fra pesticider og nitrat.
Faglige begreber:
- Vandets kredsløb
- Permeabilitet
- Porøsitet
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Nedsivning af vand i sandjord og lerjord
Materialer:
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 81-87
- Uddrag fra hæftet "Vandet i jorden - Drikkevandet i Danmark og Grønland" af Arne Villumsen (2018), s. 38-39, 53-54 og 66-68.
- "Energi og klimakrisen", artikel fra Aktuel Naturvidenskab nr. 4 (2023)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Er biomasse bæredygtigt?
I forløbet undersøger vi om den danske satsning på biomasse som energikilde er bæredygtig, og om vi i Danmark kan opnå negative CO2-udledninger ved at "begrave" CO2'en i undergrunden ved CO2-lagring.
Faglige begreber:
- Bæredygtig udvikling
- FN's Verdensmål
- Vedvarende og ikke-fornybare energikilder
- Sedimentære bjergarter (sandsten, lersten, kridtsten)
Eksperimenter, feltarbejde og anden empiribaseret arbejde:
- Permeabilitet og porøsitet af bjergarter til CO2-lagring
Materialer:
- Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 159-160
- ""Forkert og fjollet" Verdenskendt forsker revser dansk milliardsatsning på ny klimateknologi", artikel fra Politiken den 25. april 2026
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71880800621",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71880800621",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71880800621"
}