Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Noveller
Titel 2 Middelalder og folkeviser
Titel 3 Dokumentaren
Titel 4 Oplysningstid
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 DMG fortsat
Titel 8 Selvfremstilling og sceneteori
Titel 9 Fortælleren
Titel 10 Journalistisk formidling
Titel 11 Journalistisk formidling fortsat
Titel 12 Modernitet i 1900-tallet
Titel 13 Læsninger
Titel 14 Familieforbandelsen
Titel 15 Kortfilm Valgaften
Titel 16 Reklamer
Titel 17 Doppler
Titel 18 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Noveller

Velkommen til danskfaget: eleverne laver en præsentation af Hanne på post-its.
Bagefter taler vi om hvordan man aflæser og fortolker (Hanne), men også billeder og tekster.

Navnerunde og speeddating i vandrehallen.

Aktivering af elevernes forforståelse om noveller: de laver mindmaps i mindre grupper.

Efter opsamling på tavlen laver vi i fællesskab en stor brainstorming om hvordan man analyserer en novelle.

Novelleforløbet handler om "Overgange" og holdet læser:

Astrid Saalbach: "Kødet".
Hanne læser novellen højt og eleverne reagerer umiddelbart på den.
Gruppearbejde med analysespørgsmål og fælles opsamling på tavlen.

Klassen introduceres til "tomme pladser" og læser s. 24-25 i Håndbog til dansk om begrebet.

Vi genopfrisker begrebet 'semantisk skema' og taler om symbolik og symboler.


Klassen læser Helle Helle: "En stol for lidt".
Arbejdsspørgsmål og gruppearbejde.
Klassen introduceres til definitionerne af den klassiske og den moderne novelle og vi læser Hannes papir.
Vi arbejder også med at definere kortprosa som genre og læser definitionen fra wikipedia og sammenligner med definitionen fra "Håndbog til dansk"

Vi taler om genre og genreforventninger til tekster af HC Andersen, på den måde kommer klassen selv til at tale om nogle af de episke love.

Hanne læser H.C Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" højt og derefter bruges resten af lektionen på at lave "Lynlitteratur" om teksten.

Arbejdsspørgsmål og analysearbejde i grupper med fælles opsamling.

Klassen læser "Fasaner" (1996) af Helle Helle.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og folkeviser

Forløbet indgår som en del af et mindre kronologisk litteraturhistorisk overblik.

Materiale:
Germand Gladensvend
Torbens datter

Litteraturhistorien - på langs og på tværs: 1. 1000-1500: Middelalderen - herunder afsnittene "Middelalderens samfund" og "Folkeviser"
Centrale begreber:
Mundtlig fortælletradition, kollektivisme, flade personer, æ-temaer, overgangssituationer, forlovelsessituationen, trylleviser, riddervise, folkevisekomposition
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentaren

Dokumentarforløbet har haft fokus på filmiske virkemidler, herunder autenticitetsmarkører og fiktionskoder samt dokumentartyper. Eleverne har set og analyseret "Testamentet", samt foretaget en skriftlig analyse og fortolkning af filmen.

(Desuden har eleverne selv produceret en kort dokumentar om livet som førsteårsgymnasieelev)

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (i-bog) afsnit 5.2
Henrik Østergaard: "Drama dumpede ind af brevsprækken" (Ekko 01.02 2012)
Søren Bastholm: "Kronologi er ikke sandhed for mig" (16:9, 26. dec. 2014)

Dokumentar:
Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet (2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstid

Forløbet optræder som en del af en kort litteraturhistorisk oversigt som optakt til DHO'en om Det moderne gennembrud. Foløbet indledes med en kort præsentation af perioden og Holberg. Der arbejdes med Holbergs argumentation, og hans problemstillinger, påstande og belæg perspektivering til i dag.

Materiale:

Ludvig Holberg: Kvinders rettigheder (fra Heltehistorier, 1739)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Forløbet fungerer som et led i et litteraturhistorisk oversigtsforløb forud for DHO.
Fokus: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik

Tekster:
Universalromantik
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1802) (uddrag)
Shack Von Staffeldt: Indvielsen (1804)


Billeder:
C.D. Friedrich: Vandringsmanden over tågehavet

Nationalromantik
NFS , Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
H.C. Andersen I Danmark er jeg født (1850)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Periodelæsning og DHO

Med fokus på den litteraturhistoriske bevidsthed indledes forløbet med læsning af Brandes' indledningsforelæsning på Københavns Universitet i 1871.

Der arbejdes med Det moderne gennembrud som periode med fokus på bl.a. kritisk realisme, naturalisme, impressionisme, religionens rolle, kvindernes position og levevilkår på landet. Særligt fokus på forskellige former for kritik hos de forskellige forfattere.

Materialer:

George Brandes: Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur, 1871 (uddrag) i "Litteraturhistorien på lang og på tværs" i-bog
Amalie Skram: Uddrag fra "Forraadt", 1892
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880
J. P. Jacobsen: "To Verdener" 1879

Billeder:
Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820
Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881

Sekundær litteratur: Brug litteraturhistorien (e-bog), afsnittet om Det moderne gennembrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Selvfremstilling og sceneteori

Der arbejdes med Goffmans sceneteori om backstage, frontstage, samt Meyrowitz's teori om middle region, deep back og forward front. Dertil introduceres der til begreberne autenticitet, indtryksstyring og kontroltab.

Eleverne anvender begreberne ud fra egen adfærd og offentlige personer adfærd på SoMe.
Der fokuseres på genren Realityshow. Her analyseres et klip "Paradise Hotel" (sæson 7), hvor deltagerne sidder til 'Pandoras æske'. Dernæst analyseres et afsnit af "Gift ved første blik" (sæson 10) med fokus på anvendelse af begreber til at forstå, hvordan deltagerne navigerer mellem forskellige roller og selvfremstillinger i et realityshow, og hvordan det påvirker både deres relationer og fremtoning på skærmen.

I forlængelse af forløbet skriver klassen en analyserende artikel med en sammenlignende analyse af dokumentarerne "Tykke Ida" og "Hård udenpå".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fortælleren

Forløbet har fokus på fortælleren - særligt den utroværdige fortæller, hvor eleverne lærer at skelne mellem fortællertyper - og forholde sig til fortælleren.
Tekstvalget bygger noveller med bred historisk spredning, således at eleverne kan danne sig et tematisk overblik over tid. Desuden suppleres forløbet med film, hvor der arbejdes med filmmediets brug af fortællertyper. Der sættes fokus på dobbeltgængermotivet i romantismen,  og der trækker linjer til verdenslitteratur (Dr. Jekyll & Mr. Hyde) og til moderne tid (Fight Club).



Pia Juul: Mit forfærdelige ansigt (2001)
Jan Sonnergaard: Polterabend (1997)
St. St. Blicher: Sildig Opvaagen (1828) (fællesværk)

H.C. Andersen: Skyggen (1847)
Robert Louis Stevenson: Jekyll & Mr. Hyde  (1886)

Baggrund: 'Den Blicherske novelle' Litteraturhistorien på langs og på tværs (i-bog) af Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen, Systime


Supplerende stof:
Filmen "Fight Club" (1999) af David Fincher med fokus på fortælleren samt dobbeltgængermotivet i sammenligning med "Skyggen".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Journalistisk formidling

Formålet med forløbet er at lære at analysere nyheder, herunder:
- Kunne skelne mellem forskellige nyhedsgenrer og funktioner.
- Nyheders layout, opbygning, nyhedskriterier, vinkling og sproglige virkemidler
- Viden om faktuelle teksters genretræk + deres tendens til at anvende fiktionstræk
- Fortællende journalistik som særlig genre

Baggrundstekster:
Håndbog til dansk, afsnit 5.1 om Avisjournalistik (Avistyper, Stofområder, Samfundsområder, De fem nyhedskriterier, Tekst-layout, billedlayout, Kilder, vinkling, Nyhedstrekanten, Avisens genrer, Nyhedsjournalistik, Meningsjournalistik, Fortællende journalistik,  Det journalistiske sprog)



Analyserede artikler:
"Blodig nat på stenbroen" - analyseret som fortællende journalistik
"Gadekampe i nat" (brugt til sammenligning med Blodig nat på stenbroen)

Supplerende: "Grim tone på Facebook gjorde familien Andersen til nazister" Rokokoposten, 18 november, 2014



Desuden har eleverne skrevet en debatterende artikel om mediernes brug af billeder med døde mennesker i forbindelse med forløbet eller om den journalistiske pligt til belyse begge sider i klimadebatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Modernitet i 1900-tallet

Forløbet Modernitet bygger på modernisme og realisme i 1900-tallet, med fokus på Det folkelige gennembrud (realisme) og Mellemkrigstiden (ekspressionisme og futurisme)

Forløbet bliver koblet med besøg på kunstmuseet Aros med fokus på realisme og modernisme. Desuden forsøgte eleverne selv at overføre det skrevne ord til lærred ved at tegne et af de gennemgåede ekspressionistiske digte.

Materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs (i-bog)  Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)
Jeppe Aakjær: Tyendesang (1909)
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (klip fra filmatiseringen - scenen hvor Erik forsøger at begå oprør, men mislykkedes)
Martin Andersen Nexø: Murene (1918)


Johannes V. Jensen "Paa Memphis station" (1906)
Emil Bønnelycke: ”Lokomotivføreren”, 1919
Filippo Marinetti: ”Futurismens Manifest”, 1909
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) (fokus på den æstetiske ekspressionisme)
Pär Lagerkvist (svensk): Ångest, Ångest er min arvedel (1916) (fokus på den eksistentielle ekspressionisme)
Broby-Johansen: "Blod" 1922: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT", "LILI", "LIGET", "STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER". Kort præsentation af dysmorfismedebatten.

Afslutningsvist kobles forløbet til 60'erne-modernisme, som senere holdes op mod Heretica-bevægelsen.

Materiale:
Klaus Rifbjerg: Terminologi (1960) (Konfrontationsmodernisme) Rindalismedebat

Baggrundstekst: 60’er-modernisme (1960-1970) i Litteraturhistorien på langs og på tværs (i-bog)

Perspektivering til Peter Seebergs Patienten (1962)

Besøg på SMK ifm. surrealisme.

Eleverne remedierede også de ekspressionistiske digte til tegninger/malerier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Læsninger

Vi har arbejdet med læsninger, hvor eleverne trænede det at anvende forskellige analytiske og fortolkende læsestrategier. Undervejs diskuterede vi,  hvordan forskellige læsninger påvirker forståelsen af en tekst.

Læsninger:

Den autonome læsning

Den biografiske læsning

Den marxistiske læsning

Den feministiske læsning

Den psykoanalytiske læsning

Den kristne læsning (herunder læst som syndefaldsmyten)

Tekster

"Ringen" (1958) af Karen Blixen samt Leif Søndergård "Syv fantastiske analyser af Karen Blixens »Ringen«

Kong Lindorm (folkeeventyr)

Agerhønen (1947) af Martin A. Hansen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Kortfilm Valgaften

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Reklamer

Forløbet fokuserer, hvordan reklamer kommunikere - hvilke retoriske virkemidler benytter de, og hvilke historier fortæller de for at få os til at købe et produkt?
Fokus på
Laswells kommunikationsmodel
- Brand og blikfang
- Aidamodellen
- Maslows behovspyramide
- Storytelling og appelformer
- Afsenderorienterede reklamer
- Produktorienterede reklamer
- Modtagerorienterede reklamer
- Markedsorienterede reklamer

Reklamefilm

- Den lyriske reklamefilm
- Den narrative reklamefilm
- Den oplysende reklamefilm

Begreberne er blevet anvendt på selvvalgte reklamer og reklamefilm, samt en Dove-kampagne fra 2012 "Dove. Real beauty campaign" overfor "Victoria's secret; Love my body campaign", Innocent: kickstart din hverdag og  Brasiliansk kampagne mod rygning fra 2008 "Your body is your home. Don't smoke"

Som afslutning på reklameforløbet har eleverne foretaget en analyse af United Colors of Benetton-reklame fra 1991 og sammenlignet med Armani-reklame med Christiano Ronaldo fra 2016 med særligt fokus på, hvordan reklamerne forsøger at fange modtagerens opmærksomhed. Derudover har eleverne foretaget en analyse og fortolkning af en reklamefilm fra Interflora ”På kærlighedens side siden 1925” fra 2017 med særligt fokus på, hvordan reklamefilmen fanger modtagerens opmærksomhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Doppler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nyeste tid

Vi læser digtsamlingen "Drømme maler virkeligheden" (2022) af Tobias Rahim og kobler den til moderne mandeidealer om det maskuline ydre og følsomme indre

Der er i undervisningen benyttet følgende internetsider til opslag:
https://www.ordbogen.com/da/
https://ordnet.dk/ods (historisk ordbog)
https://ordnet.dk/ddo (moderne sprog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer