Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstat og ungdomsoprør
Titel 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Middelalder og renæssance
Titel 4 Israel-Palæstina, del 1
Titel 5 Holocaust og folkedrab
Titel 6 Danmark som kolonimagt. Grønland
Titel 7 Kina
Titel 8 Israel-Palæstina, del 2
Titel 9 oversigt. Stater, magt og mennesker
Titel 10 Det antikke Grækenland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstat og ungdomsoprør

Indhold:
Brainstorm til tidslinje for perioden 1945-2021. Diskussion af kriterier og relevans; mulige sammenhænge og årsagsforklaringer på begivenheder; det gode ved at få et kronologisk overblik.
Vi arbejder med en kronik ”Hej Farmor” (2018), der behandler 3 forskellige generationers syn på ungdomsoprøret. Vi arbejder med de forskellige synsvinkler samt begrebet generationskløft og årsagerne dertil. Samt en artikel fra billedbladet 1962 ”Scooterpigen.”
Vi har været rundt om følgende historiefaglige begreber: Kronologi; Sammenhænge og årsagsforklaringer; Synsvinkel; Historieskabt og Historieskabende; Den lille historie og Den store historie.
Gennemgang af udviklingen i Danmark i perioden 1945-1970érne med fokus på den økonomiske, teknologiske og politiske udvikling mod en velfærdsstat. Herunder også Marshallplanen og den kolde krigs betydning for Danmark. Fokus på tidens kønsroller og opbruddet i disse. Fokus på ungdomskulturen, ungdomsoprøret og opgøret med autoriteter.
Der er arbejdet med en skriftlig kildeanalyse af Anders Fogh med perspektivering til de 2 andre kilder om velfærdsstaten.

Materiale:
Gudrun Marie Schmidt: Hej Farmor. Må jeg spørge dig om noget? Det handler om 1968. Artikel i Politiken d. 27/12 2018.
Billedbladet: Scooterpigen, 1962. Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962 – Danmarkshistorien | Lex

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Columbus 2022, kap. 8: Et land i forvandling, s. 234-262 samt s. 205 (fokuspunkt 15: mikrohistorie), herunder følgende kilder:
Kilde 72: Den der hjælper sig selv, 1954
Kilde 73: Fjernsynet og familien, 1958
Kilde 74: Rock´n´roll og Statsradiofonien, 1956
Kilde 75: Uddrag af Socialdemokratiets program: Vejen frem, 1961
Kilde 76: Den vanskelige balance, 1960
Kilde 77: Til Nashet, 1967
Kilde 78: Når jeg bliver statsminister, 1970
Kilde 79: Seksualvejledningi folkeskolen, 1961 og 1971

Kort over Europas deling efter 2.vk. Atlantpagten (NATO) og Warzawapagten (fra ibog: Den kolde krig)


Ebbe Kühle. Danmark Historie Samfund. Gyldendal 1992, s. 191 (tabel folketingsvalg 1953-73)

3 kilder om Velfærdsstaten (fra Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2008, s. 66-68, 70-71)
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)
Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005)
Ulla Nicolai og Ole Bundgård: ”Kvinde, kend dit eget værd”. I Kvinder nr. 7. Apr./maj 1976, bagsiden. Kvinde kend dit eget værd - YouTube
Michelle From Hoxer. Dr.dk d. 9/11 2018:Utroskab, overvægt eller teenagegraviditet? I 20 år gav Tove svar på danskernes inderste problemer | Bøger | DR (Om Tove Ditlevsen som brevkasseredaktør)
Bing Videoer Steppeulvene. Til Nashet, 1967 (teksten er i Vores Danmarkshistorie, kilde 77)
Film:
Historien om Danmark 10. Velfærd og kold krig Historien om Danmark: Sæson 1 – Velfærd og kold krig | DRTV
Vejen er lang. Afsnit 1: Rødsstrømper og blåstrømper (cfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet

Beskrivelse af forløbets indhold:
Forløbet er optakten til DHO, hvor dansk har arbejdet med det moderne gennembrud. Følgende indgår i den historiefaglige optakt:
- Demokratiet i DK og vejen dertil. Fokus på overgangen fra enevælde til demokrati samt den efterfølgende kamp for at blive en del af demokratiet / få medborgerskab / fra ekskluderet til inkluderet.
- Borgerskabets liv og værdier, herunder kvindernes position i samfundet i 1800-tallet.
- Landboreformerne og udviklingen på landet hen imod den klassedeling der ses i anden halvdel af 1800-tallet med selvejerbønder, husmænd og landarbejdere
- Industrialisering og urbanisering med fokus på arbejderklassens vilkår og arbejderbevægelsens kampe.
Efter afviklingen af DHO fortsatte vi forløbet i 2.g. Her blev historiekilderne fra DHO genstand for gruppearbejde og fremlæggelser og vi udvidede arbejdet med kvindesagen og satte den i et internationalt lys.



Materiale:
Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime 2020, s. 20-22, 37, 53-55, 68-71, 141-142, 146, 156-157 (docx: Folkersen. Industrialisering i Danmark), herunder følgende kilder:
   Kilde 2.2: Reglement for Rubens dampvæveri (1869)
   Louis Pio: Hvad vi forlanger, 1871
   Marx og Engels: Det kommunistiske manifest, 1848
   Kilde 6.3: Louis Pio: Socialisten, 1872
Introduktion til næringsfrihedsloven 1857. (Næringsfrihedsloven, 29. december 1857 (danmarkshistorien.dk))

Katrine Charlotte Busk: Danmark i 1800-tallet. Systime 2023, s. 38-44 (Landbrugets udvikling), 48-56 (Levevilkår på landet), s. 88-96 (Byerhverv og borgerskab), s. 100-105 (borgerskabets levevilkår)
Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark. 1550 til år 2000. Systime, s. 198-200. Det vil sige følgende kilde:
Kilde 34: En husmands erindringer (1870-1910), uddrag af Marinus Langelands erindringer.
   Kilde 39: En mands erindringer om sin hustru og sin datter (1868-1994), uddrag af Henrik Scharling: Livsminder, 1919.
Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 – Danmarkshistorien | Lex
Astrid Stampe: Af Kvindesagen. En kortfattet redegørelse, 1887 (fra Gregersen og Køppe: Idehistorie bd2. Amanda 1994)
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen. De danske kvinders historie. Systime 2.udg., s. 9-16 ( 1770-1850. Den tidlige kvindesag- den amerikanske, den franske og den engelske bølge samt oplysningstidens tanker om kvinder). Her er mødt små tekstuddrag af: Abigail Adams; Olympe de Gouges; Jean Jacques Rousseau; Mary Wollstonecraft)
Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder. Strandberg Publishing 2018, s. 79-83 (om Nielsine Nielsen og Mathias Saxtorps argumenter imod kvinder på lægestudiet)
Birgitte Possing. Podcast i forbindelse med Rosenkjærprisen: Rosenkjærprisen | Et andet blik på magt og demokrati 2:5 | Lyt som podcast | DR LYD
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie. Columbus 2013, s. 30-33 (pdf: kildekritik og formidling)
Søren Kauffeldt m.fl.: Klar til KS. Columbus 2020, s. 46-48, 50-51 (docx. Årsagsforklaringer)

Film:
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV
Vejen er lang. Om kvindebevægelsens historie. Afsnit 1: Rødstrømper og blåstrømper. (Udsendelse findes på cfu
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er video ved Anne Engelst Nørgaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og renæssance

Indhold
Et overbliksforløb med fokus på udvalgte dele af middelalderen og renæssancen: Middelalderens feudale samfund; Kristendommens betydning; korstogene og baggrunden derfor;  forholdet mellem kristne og muslimer; Pesten og dens konsekvenser samt tidens årsagsforklaringer; jøderne som syndebukke, herunder konspirationsteori; senmiddelalderen og overgangen til renæssancen med et nyt menneskesyn, en kulturrevolution og et nyt naturvidenskabeligt verdensbillede.
Materiale:
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie. Gyldendal2019, s. 40-53, 56 – 71, 74-78
Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008-2013, s. 76 (kilde 5.troskabsed), s. 78-80 (Samfundspyramiden og Hvorfor feudalisme). Fra ibogen følgende kilder:
Pico della Mirandola, 1486 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Verdensbilledet: Aristoteles og Copernicus | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Leonardo da Vinci om menneskets anatomi | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Galileis brev til Kepler, 1610 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv

Bas Kanthavanam: Pest – pandemier fra den sorte død til Covid-19. ibog Systime 2023, følgende links til ibog:
1.4 Pesten raser i Europa | Pest
Kilde 2: Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio | Pest
5.1 Konspiration og konspirationsteori | Pest
5.2 Den Sorte Død og jøderne | Pest
Kilde 18: Den Sorte Død blev nedkæmpet med lovgivning | Pest
6.2 Hvorfor forsvandt pesten? | Pest
Bjørg Tulinius: Kristeligt Dagblad d. 5/10 2015: Tidlige arabiske kristne og muslimer førte også dialog | Kristeligt Dagblad
Machiavelli. Uddrag af Fyrsten (1513)
Pave Urban opfordrer til korstog, 1095
En arabisk historikers vurdering af korstogene
Korsfarerstater | Historieportalen ibog. (afsnit Korsfarerstater, En smeltedigel, ”De andre”
Film: Pest over Europa, afsnit 3. I stjernernes tegn. MitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel-Palæstina, del 1

Del 1 er afviklet d. 22/11-5/12 2024 i 2g – 5 lektioner
Her var indholdet bygget op omkring deltagelse i UNG:DOX – arrangement. Her så vi dokumentaren ”No other Land” og hørte et opfølgende oplæg af Sune Haugbølle. Vi læste lidt baggrundsmateriale som forberedelse om zionismens opstart i 1880érne; om udviklingen i forbindelse med 1.vk og mandatordningen for mellemøsten og særligt det britiske mandat i Palæstina. Herfra korte nedslag i udviklingen med stigende jødisk indvandring med nazismens magtovertagelse i Tyskland og de dertil følgende konflikter i Palæstina. Kort om FN´s delingsplan i 1947, Staten Israels oprettelse i 1948 og den efterfølgende krig. Kort om krigen i 1967.
Materiale:
mitcfu - Deadline ( 20.11.2024 ) interview med Basal Adra og Yuval om dokumentaren ”No other land”
mitcfu - No Other Land –  dokumentaren kan genses her: Se No Other Land | DRTV
Artikler:
Israelske bosættere udvider med rekordfart: Kan gøre en palæstinensisk stat umulig | Udland | DR. Artikel af Christian Holm d. 9/3 2024
Den Internationale Domstol: Israels besættelse af palæstinensiske områder er ulovlig | Udland | DR. Artikel af Selin Türker d. 19/7 2024
Hans Henrik Fafner m.fl.: Israel Palæstina. Historie Samfund Religion. Systime 2014-2024 (3.udg), s. 7,14,17-27 (pdf: Israel Palæstina. Optakt 2b)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og folkedrab

Indhold:
Forløbet starter med et nedslag Sovjetisk Ukraine, Oktober 1942, hvor tyske einsatzgrupper myrder jøder. Herefter arbejdes der med at forstå hvad der ligger i begrebet folkedrab, hvilke aktører der indgår i et folkedrab og hvilke andre eksempler der findes på folkedrab i det 20.århundrede. Fokus på FNs folkedrabskonvention og den svære bevisførelse.
Hitlers vej til magten 1918 – 1933. Udviklingen i Tyskland efter 1.v.k med økonomisk og politisk krise og årsager til at befolkningen bakker op om de politiske yderfløje og vender sig imod Weimarrepublikken og demokratiet. Inddragelse af aktør-forklaringer og strukturforklaringer.
Stantons teori om Folkedrabets 10 stadier. Stadierne gennemgås og diskuteres. Efterfølgende arbejdes der med en uddybning af nogle af stadierne i forhold til den konkrete virkelighed i under nazismen i Tyskland.
Propagandaen rolle og betydning for Hitler vej til magten og for dehumaniseringen af jøderne.
Der er arbejdet med et længere gruppearbejde med både et skriftligt produkt og fremlæggelser: Her er der arbejdet med følgende emner: kap. 9: Krystalnatten og diskussion af udløsende og bagvedliggende årsager; kap.10: Ghettoer og forskellige typer af aktører i et folkedrab; Kap. 11. Einsatzgrupper og Stantons stadieteori.
Fokus på gerningsmænd og forskellige forklareringer på at holocaust kunne ske. Her inddrages Hannah Arendt tanker om ondskabets banalitet og totalitarismen virkning på mennesket; Milgrams lydighedsforsøg; samt 3 skolers forsøg på at forstå Holocaust: Den intentionalistiske skole; den funktionalistiske skole; De dådsnære gerningsmænd.
Forløbet af sluttes med en behandling af emnet holocaustbenægtelse med fokus på hvornår det startede, hvem der stod/står bag og i hvilken grad det stadig findes.

Materiale:
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til Folkedrab. Før, under og efter Holocaust. Columbus. (klassen har ibogen og henvisningerne er dertil)
Kap.1.Folkedrabets århundrede | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Folkedrabets århundrede | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Kap 2. Hvad er folkedrab? | VEJEN TIL FOLKEDRAB
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
     i dette afsnit indgår Kilde 1: FN´s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
Kap 4. Hitlers vej til magten | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Hitlers vej til magten | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Opgaver: | VEJEN TIL FOLKEDRAB (årsagsforklaringer. Hvorfor kom Hitler til magten? Aktør eller struktur. Hvad driver historien frem?)
Kap.5. 5. Farlige forestillinger | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Farlige forestillinger | VEJEN TIL FOLKEDRAB
   I dette afsnit indgår kilde 4: Zions vises protokoller og Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, uddrag fra Hitlers Mein Kampf.
Kap. 3. Teorien om folkedrabets 10 stadier | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Teorien om folkedrabets 10 stadier | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Kap. 6. Propaganda til folket | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Propaganda til folket | VEJEN TIL FOLKEDRAB  Fra dette kapitel er følgende afsnit læst samt følgende kilde:
     Førerkult, folkefællesskab og fælles fjende; Kontrol med medierne; Partidage i Nürnberg.
     Kilde 6: ”Tyskland er ved at vågne” +” Jøden er vor ulykke”
9. Krystalnatten | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Krystalnatten | VEJEN TIL FOLKEDRAB
10. Ghettoer | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Ghettoer | VEJEN TIL FOLKEDRAB
11. Einsatzgrupper | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Einsatzgrupper | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Kap. 18→ Gerningsmænd | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Herunder kilde 47: Hannah Arendt: Kan ondskab være banal
19. Holocaustbenægtelse | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Holocaustbenægtelse | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Herunder følgende kilder: Kilde 48: Når I besøger Auschwitz (2004) og Kilde 50: Today we´re updating our hate speech policy to ban holocaust denial (2020)

Elna Søndergaard. Altinget.dk d. 5/2 2024. Juridisk rådgiver: Efter historisk kendelse står Israel ved en skillevej - Altinget
Ole Spiermann m.fl.: Den internationale Domstol. Den Internationale Domstol – Lex

Film og lyd:
Jøden og arieren | Filmcentralen (produceret 1997, baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen)
Bing Videoer . Her forklares Hannah Arendt syn på Eichmann og hendes forståelse af totalitarismen
Kampen om historien | "Gaskamrene er en detalje" - holocaustbenægtelse og revisionisme | Lyt som podcast | DR LYD Podcast ved Adam Holm d. 8/10 2024 (Vi har ikke lyttet til minut 21-44, eller resten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark som kolonimagt. Grønland

Indhold
I 1.g (4/4 2024) hørte vi et foredrag om Grønland på Gymnasiet ved Tanja Nielsen fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Her fik vi viden om Grønland og forholdet mellem Danmark og Grønland på godt og ondt. Det gav anledning til dette forløb.
Opstart med Case om Mindesmærker i Grønland. Statue af Hans Egede i Nuuk og skulptur af Havets Moder i Nuuk. Deres betydning og grønlændernes forhold til dem. Grønlændernes forskellige syn på Hans Egede og diskussionen om fjernelse af statue.
Musikvideoen ”Tupilak” og teksten af Josef Tarrak Petrussen i et forsøg på at indfange aktuelle problemstillinger om kulturmøder mellem grønlændere og danskere.
Overblik over Danmark som kolonimagt flere steder i verden og handlen med de oversøiske kolonier. Inddrager begreber som kolonialisme, slaveri, imperialisme, afkolonisering. Kulturmøder og synet på ”de andre”. Her har vi arbejdet med 5 forskellige fremmedbiller: Det venlige, det fjendtlige, det eksotiske, det arrogante og det paternalistiske.
Overblik over Danmark som kolonimagt i Grønland med hovedfokus på den kongelige grønlandske handel og deres position; det grønlandske liv som fangere; tanker om modernisering; isolationen under 2.vk og forholdet til USA, FN og afkolonisering, Grønland som dansk amt, G.50 og den hurtige modernisering samt kritikken deraf; hjemmestyreloven 1979.
Ekskursion med teaterforestilling d. 2/5 2025: Det vandrende menneske, ved Det Olske Orkester. Om en ung grønlandsk pige i Aalborg i 1978 – hun går tilbage i tiden, gennem 300 års kolonisering.
Forløbet afsluttes med et fokus på Thulebasen. Basens etablering og tvangsflytning af Thule-boere; USA, DK og den kolde krig; Grønlands geopolitiske betydning frem til i dag; atomvåben og atomulykke i Thule – og afsløringen deraf. Der laves en eksamensøvelse omkring materiale om Thule.

Materiale
Kasper Madsbøll Christensen. Dr.dk d. 24/4 2022: Et interview med Nukaka Coster-Waldau i anledning af serien: Historien om Grønland og Danmark: 'Der er nogle chokerende ting i vores fælles historie – også ting, hvor jeg får en klump i halsen' | Kultur | DR (læst som opfølgning på foredraget d. 4/4 2024)
Rasmus Augusttesen og Krister Hansen. Grønland – historie, samfund, religion (ibog. Fire cases om identitetskamp | Grønland – Historie, samfund, religion) Case om Hans Egede og Havets moder
Josef Tarrak Petrussen: sangteksten Tupilak. tupilak-sangtekst-josef-tarrak-petrussen-2.pdf
2 artikler om Hans Egede: (2b 25.marts. Artikler om Hans Egede)
   Ane-Marie Petersen. KNR 18/7 2020. Hårtop, tamp og tatoveringer: Hvad er fup og fakta i fortællingen om Hans Egede? | KNR
   Christine Hyldal. KNR 22/7 2020. Afstemning om Hans Egede er slut: Flertal sømmer statue fast til fjeldtop  | KNR - Innuttaasunik kiffartuussineq / Grønlands public service

Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøde- i dansk kolonihistorie. Gyldendal, s. 9-21, 27-38, 47-53, herunder følgende kilder:
Kilde 9: G-50. Forhandlinger i folketinget om modernisering af Grønland i forbindelse med         Grønlandsbetænkningen G-50 (1950)
     Kilde 10: En revolution af det grønlandske folk. Nytårstanker af Augo Lynge (1950)
     Kilde 11. Aqqaluk Lynge. Ode til danaiderne (1973)
Forstanderskaber - Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (opslag i forbindelse med kilde 10)
Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: Flere sider af KS. Grønland. Lindhardt og Ringhof, s. 45-48, 71-73, herunder følgende kilder:
     Kauffmann og Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar (1941)
     H.C. Hansens brev til amerikansk ambassadør, 16/11 1957
Klaus Georg Hansen: Forsvarsaftale for Grønland af 1951 - Historie - Lex

Film
Min bedste vens historier.10 minutter.ramasjang. Fortælling om Havets Moder. Min bedste vens historier: Sæson 1 – Havets Moder | DRTV
Josef Tarrak Petrussen: Tarrak - Tupilak (Official Music Video)
Tivolis koloniudstilling 1905: VIDEO Victor blev holdt i bur som turistattraktion | Danmarkshistorien | DR
Dr.dk. Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3. Historien om Grønland og Danmark: Sæson 1 – Et lukket land | DRTV (om perioden 1900-1959)
Bakspejl | Kolonien 1:3 - Statsministerens godnatsang | Lyt som podcast | DR LYD (23.5.2022. Podcast om Thulebasen)
Danmarks mørklagte atomulykke. Danmarks mørklagte atomulykke - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina

Indhold:
Kejsertidens sidste tid – fokus på udviklinger i 1800-tallet, der kan forklare årsagerne til kejserdømmets fald i 1911. Der har været fokus på både indre og ydre faktorer.
Her overskrifter: Forestillingen om at være riget i midten, fuld af harmoni og uden behov for omverdenen. De 100 års ydmygelser: opiumskrigene, de ydmygende traktater, Taiping-oprøret, bokseropstanden samt Kejserdømmets afslutning.
Møde med Kina via en dansk kristen missionær i Kina, Ellen Nielsen. Det giver indblik i kristen mission i Kina og hendes liv og oplevelser kan spejles i den større historie om Kinas historie og forholdet til vesten.
Republikken Kina (1912-49) og borgerkrigen mellem Guomindang og Det kommunistiske parti. Maos sejr i borgerkrigen og oprettelsen af den kinesiske folkerepublik. Maos kampagner ”det store spring fremad” samt ”kulturrevolutionen” – fokus på deres formål og konsekvenser. Deng Xiaopings økonomiske reformer og ideologiske hybrid mellem kapitalisme og et styrende kommunistisk parti. Studenteroprøret på den himmelske freds plads og ønsket om at få politiske rettigheder. Fokus på studenteroprøret og styrets vedvarende interesse i at kontrollere ”historien”.
Xi Jinpings Kina og visioner. Diskussion af overvågning, kontrol og historiebrug.
Sammenligning af Mao, Deng og Xi i forhold til ledelsesstil, ideologi og brug af propaganda

Materiale:
Kiilgaard Madsen og Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1999, s. 15-16 (Hvorfor kom kineserne ikke til Europa?)
Bonne Larsen og Smitt: En europæisk verdenshistorie. Gyldendal 2019, s. 173-174, 175 (billede: imperialistiske magter fordeler Kina)
Clemens Stubbe Østergaard: Kinas eksperimenter. Reformer og stormagtsstatus? Columbus, s. 12-16 (pdf. Hvad er vigtigt for at forstå Kina)
Lene Sønderby Bech m.fl.: Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 9-11, 16-17, 22-23 (Xi Jinping og den kinesiske drøm), inkl. Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29/11 2012
Opslag: Ellen Nielsen (1871-1960) - Missionær i Kina - lex.dk
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2. Columbus 2020, s. 214, 222-228 (pdf. Vores verdenshistorie 2. Kejsertid) inklusiv følgende kilde
   Kilde 74: Bokserprotokollen (1900)
Søren Kauffeldt m.fl.: Klar til KS. Columbus, s. 46-53 (pdf: 3b historiemetode 1, om årsags og motivforklaringer)
   

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3. Columbus 2021, s. 233-252 (pdf. VH3, s. 233-252. Kina 20.årh), inklusiv kilder:
   Kilde 55: uddrag af tale af Mao, 1954
   Kilde 56: De 23 forbud. Opslået i Beijing 1966
   Kilde 57: Rødgardist fortæller om kulturrevolutionen
   Kilde 58: Deng om socialismens mål (1982)
   Kilde 59: Mindetale om Deng Xiaoping, Bragt i partiavisen China Daily, 20/2 1997: Kinas socialistiske modernisering
   Kilde 60: Studenternes åbne erklæring om sultestrejke (13/5 1989)
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon, s. 79-83 (pdf: Den lange march og Mao)
Mette Holm: Kina. Fra kejserdømme til kapitalisme. Frydenlund. Kilde 34: Deng Xiaopings selvkritik, 1966
Bakspejl | Massakren ved Den Himmelske Freds Plads 1:2 | Lyt som podcast | DR LYD
Bakspejl | Massakren ved Den Himmelske Freds Plads 2:2 | Lyt som podcast | DR LYD
Pia Ehlers. Kristeligt Dagblad d. 1/6 2023: 34 år efter blodbad: Kina forsøger at udviske massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 fra historien | Kristeligt Dagblad
Larsen og Smitt: Kina efter 1840. Systime 2011, s. 77-78 (Mao Zedong), s. 102-103 (Deng Xiaoping)

Udsendelser:
Dr.dk. De ville dø for sagen. Ellen og Vorherre. Sæson 1, episode 3. De ville dø for sagen: Sæson 1 – Ellen & vorherre | DRTV
Vores århundrede (afsnit 20) Det store spring fremad. Fra Cfu
cfu: Billeder der ændrede verden. Tankmanden på den himmelske freds plads (10 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel-Palæstina, del 2

Indhold.
Vi repeterer baggrundsstoffet fra del 1 og udvider med en uddybning af begrebet zionismen, dets opståen og udvikling. Vi arbejder med 6 former for zionisme: politisk zionisme, kulturel zionisme, socialistisk zionisme, revisionistisk zionisme, kosmopolitisk zionisme og religiøs zionisme. Vi ser udsendelse om Herbert Pundik, der understreger at der er store forskelle på jødiske israeleres opfattelse af staten og dens mål og værdier.
Herefter fokus på Palæstinensernes synsvinkel på staten Israels oprettelse og deres kamp for en Palæstinensisk identitet, en palæstinensisk stat. Overblik over palæstinensiske grupperinger med bl.a. PLO, Fatah og Hamas samt deres forskellige mål og metoder. Herunder inddragelse af begreberne panislamisme og panarabisme.
Nedslag i fredsforhandlinger med mest fokus på Oslo-processen og de involverede parter. Hvorfor er der så meget modstand mod fred, hvorfor er det så svært? Vi slutter hvor vi startede – på Vestbredden med bosættelser, et svagt palæstinensisk selvstyre og spørgsmålet om anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Materiale:
Hans Henrik Fafner m.fl.: Israel Palæstina. Historie Samfund Religion. Systime 2014-2024 (3.udg), s. 7,14,17-27 (pdf: Israel Palæstina. Optakt 2b), s. 81-91, 93 (palæstinensiske grupperinger)

Henrik Wiwe Mortensen: Israel. En stat i Mellemøsten. Systime 2011-2017 (2.udg.), s. 12, 14-15, 17-18 (Kilder israels oprettelse), 52-57 (Kilder Israels oprettelse), s. 75-76, 86-88, 96-97, 137-141, 150-156 (3b. PLO, Intifada, Fredsproces)
Herunder følgende kilder:
   Kilde 1:   Uddrag fra Theodor Herzls ”Den jødiske stat,” 1896
   Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14.maj 1948
   Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15.maj 1948
   Kilde 16: FN-generalforsamlingens resolution 3236 om Palæstinaspørgsmålet. 22/11 1974
     

Jakob Egholm Feldt: Zionisme. Fra lex.dk, senest ændret d. 31/10 2025. zionisme - Læs om ideologiens betydning og historie - Lex
Benjamin Heide: Hvad er zionisme. Artikel fra videnskab. Dk d. 9/11-2025. Hvad er zionisme?
Caroline Sofie Gade: Staten Palæstina kæmper med at leve op til basale krav, siger ekspert. 22/9 2025. 'Staten Palæstina' kæmper med at leve op til basale krav, siger ekspert | Udland | DR
Film:
Pundik – mit splittede Israel. Dansk dokumentar fra 2015. Pundik - Mit splittede Israel | Se online her | DRTV
Jens Nauntofte: Verdens brændpunkter: Sæson 1 – Israel-Palæstina | DRTV , udsendelsen er fra 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 oversigt. Stater, magt og mennesker

Overbliksforløb. Stat, magt og mennesker. 3.b d. 18/2-9/4 2026
Indhold:
Overblik over stater før og nu omkring følgende temaer: samfund uden stat; stat og medborgerskab; den omsorgsfulde stat; Konkurrencestaten; den undertrykkende stat; revolutioner og opgør med stater; En verden af stater. Undervejs har vi inddraget perspektiver fra vores tidligere forløb og haft lejlighed til lidt repetition af de typer af stater vi har mødt, den måde magthavere har brugt deres magt og de vilkår borgerne har levet under / hvilken status borgerne har haft.
Med udgangspunkt i Thomas Mores Utopia fra 1516 og George Orwells dystopi ”1984”er der fokus på historiens forskellige utopier og ønsker om at skabe en bedre verden. Fokus på oplysningstidens tanker om fremskridt og Burkes konservative kritik af oplysningstidens såkaldte utopiske tænkning og manglende respekt for traditionen. Robert Owens utopiske socialisme overfor kommunismens mere revolutionære tilgang. Diskussion af forholdet mellem utopi og dystopi.
Her har der været anledning til at komme rundt om de forskellige ideologier vi har arbejdet med i tidligere forløb. Via dette oversigtsforløb har vi været rundt om udvalgte dele af vores tidligere forløb og lagt op til det sidste forløb om det antikke Grækenland

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: Historie på tværs. Magt og mennesker. Gyldendal 2013, s. 7-17, 20-22
Kim Beck Danielsen m.fl.: Historie på tvær. En bedre verden. Gyldendal 2013 , s. 7-20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det antikke Grækenland

Indhold:
Overblik over det antikke Grækenland fra ca. 700 f.v.t. -ca 323 f.v.t. Fokus er på at forstå demokratiets opståen og udvikling i Athen. Der arbejdes med få centrale kilder, der viser tidens forskellige synspunkter på, hvilken styreform, der er den bedste. Vi inddrager begreberne kongedømme-tyranni, aristokrati-oligarki, demokrati-pøbelvælde.
Undervejs foretages sammenligninger af det danske indirekte, repræsentative demokrati med det athenske direkte demokrati. Datidens diskussioner om den bedste styreform sammenlignes med nutidens diskussioner.
Eksamensøvelse med prøvesæt, udarbejdelse af problemstillinger og mundtligt oplæg.

Materiale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008-2012. Følgende tekster:
     Mogens Hermann Hansen: Demokratiet i Athen, 1993, s. 34
Fra ibog Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime.
     Perikles gravtale ifølge Thukydid
     Den gamle oligark. Kritik af Athens demokrati
     Samfundet i Sparta: Xenofon: Familielove og børneavl i Sparta + Om opdragelse i Sparta
Pyramide-Model over det athenske demokrati
Larsen og Smitt: en europæisk verdenshistorie. Gyldendal 2019, s.8-19
Ulrik Grubb m.fl.: Magt og mennesker. Gyldendal 2013. s 29-31, 44 (pdf: Aristoteles om styreformer), herunder følgende kilde:
   Aristoteles, Politika (ca. 325 f. kr.)

Film: Antikkens storbyer. Athen. (cfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer