Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsoprør og velfærdsstat
Titel 2 Danmark i 1800 tallet
Titel 3 Da verden blev større (Renæssance og reformation)
Titel 4 USA
Titel 5 Alle tiders demokrati
Titel 6 Europa og de andre
Titel 7 Europa og de andre (fortsat)
Titel 8 Danmark i en verden af krig
Titel 9 Kina
Titel 10 Hvor stammer Danmark fra

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsoprør og velfærdsstat

Ungdomsoprør og velfærdsstat

Overblikslæsning om den økonomiske, politiske, sociale og kulturelle udvikling i Danmark i perioden.
I forhold til kildelæsning, så har der været fokus på velfærdsstaten, ungdomsoprøret og kvindebevægelsen. Fælles opsamling på, hvordan der er en sammenhæng mellem velstandsstigning, velfærdsstat og tidens forskellige kulturelle opbrud.


Materiale:
"Vores Danmarkshistorie" af Peter Frederiksen 2022, Forlaget Columbus. kapitel 8. (Pdf Teams)

Gudrun Marie Schmidt: Hej Farmor. Må jeg spørge dig om noget? Det handler om 1968. Artikel i Politiken d. 27/12 2018. (Pdf Teams)
"Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849" (Fra Danmarkshistorien.dk) (Pdf Teams)


Kilde:
"Vejen frem" Socialdemokratiets partiprogram 1961 (Danmarkshistorien.dk) (Se Teams)
Kilde 72: "Den der hjælper sig selv", fra Vores Danmarkshistorie kap. 8. (Se kompendiet)
"Når jeg bliver statsminister", af Ole Grünbaum", 1970, fra Vores verdenshistorie, kap. 8, kilde 78 (Se kompendium)


TV:
Historien om Danmark: Kold krig og velfærdsstat, dr.dk
Efterkrigstiden, 1945-1973" (danmarkshistorien.dk) – ca 10 minutters videoforedrag''
Miniforedrag - Velfærdsstaten (danmarkshistorien.dk)

Podcast:
"Ned med patriarkatet! "Revolution og søstersind"" (27. minutter)
Fra <https://www.dr.dk/lyd/p1/revolution-soestersind/revolution-soestersind-1-4-ned-med-patriarkatet>
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800 tallet

Bred introduktion til Danmark i 1800-tallet.

Forløbet fungerer som optakt til DHO.

- Demokratiet i Danmark og vejen dertil. Fokus på overgangen fra enevælde til demokrati samt den efterfølgende kamp for at blive en del af demokratiet / få medborgerskab
- Kvindernes position i samfundet i 1800-tallet og kampen for rettigheder og indflydelse
- Landboreformerne og udviklingen på landet hen i mod den klassedeling der ses i anden halvdel af 1800-tallet med selvejerbønder, husmænd og landarbejdere
- Industrialisering og urbanisering med fokus på arbejderklassen

Materiale.
"Overblik", Danmarkshistorien i korte træk af Thomsen, Bente m.fl., Gyldendal  (Udleveret som pdf/Teams), side 67-74, 75-79,  79-86, 87-91, 91-97 (Pdf: 2-9, 13-32)
Ebbe Kühle: Danmark Historie Samfund. Gyldendal 1989, s. 143-144

Om Louis Pio "Louis Pio, 1841-1894" (Danmarkshistorien.dk)
Om grundloven (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/)
"Sociale klasser i landbruget" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet/

Kilder:
Falstertalen af Orla Lehman (Fra Danmarkshistorien.dk) (Se Teams)
Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 (Fra Danmarkshistorien.dk) (Se Teams)
'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888  (Fra Danmarkshistorien.dk) (Afl 2, se Teams)
"Carl Pough i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10 februar 1888", Danmarkshistorien.dk (Afl. 2, se Teams)
"Arbejdernes forhold og levevilkår (Årsregnskab for 3 Hobro-arbejdere 1879 og maleriet: Burmeister og Wains jernstøberi, 1885 af P.S. Krøyer (Se pdf Teams)

TV:
Historien om Danmark: Grundloven. folket og magten,dr.dk
Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849 (Dammarkshistorien.dk
Foredrag ved Gerda Bonderup om landboreformerne (Miniforedrag - Landboreformerne (danmarkshistorien.dk))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Da verden blev større (Renæssance og reformation)

Da verden blev større

Et forløb om middelalder, renæssance og reformationen. Vi har beskæftiget os med feudalsamfundet, kirkens rolle, verdensbilleder, kulturmøder (herunder kulturmødebegreber) og konflikten mellem kirken og videnskaben.

Materiale:
Overblik, verdenshistorien i korte træk af Ulrik Grubb m.fl., 1.udgave, Gyldendal. Side: 45-48, 56-64,

Verden før 1914 af Carl Johan Bryld, Systime 2016 side 123-128, 129-134, 134-140, 142-143, 150-154

Kilder:

Pico della Mirandola her fra Verden før 1914 af Carl Johan Bryld, Systime 2016
Galilei om naturvidenskab og religion

Artikel: Da Gud skabte mennesket, fik det værdighed, Kristelig Dagblad 18. december 2014

Tv: Den bevægede jord.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA

USA
Om forløbet
Om USA's oprettelse, uafhængigheden fra England og borgerkrigen samt den amerikanske drøm og manifest destiny.

Om slavespørgsmålet, Jim Crowe-lovene, og raceadskillelsen, og borgerrettighedsbevægelsen, og til sidst et fokus på nyere amerikansk historie fra the great society. Vi har undervejs fulgt med i det amerikanske valg.

Historiebrug

Materialer:
Thor Banke Hansen m.fl.: USA - historie - samfund - religion (I-bog) Sysitme, afsnit 1.1, 1.2 , 1.3, 1.7,  2. (kort uddrag) 4.2 (uddrag)
Verden før 1914 af Carl Johan Bryld, Systime, side 208-210
Jeppe Bæk Meier m.fl: USA'S TILBLIVELSE, afsnit 2.5 (Iddrag)
Niels Bjerre Poulsen: USA. Historie og Identitet - kapitel 2 uddrag
Vollmund og Hassing: Fra fortid til historie, Columbus ibog kapitel 1: Historiesyn + Historiebrug

Primær kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776
Black Codes, Her fra USA - historie, samfund og religion
Martin Luther King "I have a Dream"


Sekundært materiale:
- USA har altid været de nye begyndelsers land. Har vi nået Den Amerikanske Afslutning, Zetland 2024 https://www.zetland.dk/historie/so40yGlY-meAAblWJ-91639
- Hvorfor den amerikanske revolution betyder noget (Se dokument på Teams) https://www.americanrevolutioninstitute.org/why-the-american-revolution-matters/
- Da teen røg i havnen, 23.09.2010, Kristeligt dagblad  
- Dansk udvandring til USA, https://danmarkshistorien.lex.dk/Dansk_udvandring_til_USA,_1820-1930

Faglige mål:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Alle tiders demokrati

Alle tider demokrati

Forløbet indledtes med et fokus på det græske demokratis betydning for demokratiet i dag.
Udover dette har fokus været på:
Den græske bystat, perserkrigene, styreformer, udviklingen af det Athenske demokrati - Solon/Kleistenes, Perikles reformer, kritik af det athenske demokrati.

Vi sprang frem til oplysningstiden og så på udviklingen af demokratiet og sluttede af med at arbejde med det moderne demokrati.

Faglige mål:

Kernestof:
Forløb med hovedvægt på perioden før ca. 500.

Materiale:
Bryld, Carl Johan "Verden før 1914", systime side 12-18, 19-23,  24-28, 28-34, 192-199
Kilder fra ovenstående bog:
Thukydid om den Pelopponesiske krig
Om rækkevidden af den lovgivende magt, John Locke
Om lovenes ånd, af Montesquieu (1748)


Aksel, Damsgaard-Madsen "Det Athenske demokrati", 9-18, 30-38, 76-77, 91-94,

Kilder fra ovenstående bog:
Solons forfatning, af Aristoteles
Solons forfatning af Plutarch
Kleisthenes forfatning, af Aristoteles
Perikles om Athens forfatning
Thukydids vurdering af Perikles


Sammenligning af "det rene demokrati" med  republikken (På engelsk) af James Madison, The  Federalist nr. 10, 22 november 1787.

Om det antikke folks frihed sammenlignet med det modernes af Benjamin Constant (1819), her fra Kilder til demokratiets historie af Mogens Herman Hansen. (Uddrag)

Da demokratiet blev opfundet og genopfundet af Anders Hassing, Nationalmuseet.dk,

Om det danske demokrati https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849-og-frem/

TV: Sandheden om Athens demokrati, afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europa og de andre

Europa og de andre
Kolonisering, imperialisme, afkolonisering, globalisering

Forløbet handler om Europa og den 3. verden (Europæisk dominans)
Herunder hvilke konfliktområder/problemstillinger forholdet mellem netop Europa og den 3. verden rummer.

Formål
Forløbet skal gøre eleverne i stand til at forklare og diskutere koloniseringens og imperialismens konsekvenser, samt kunne drage paralleller til deres egen nutid – hvordan har vores menneskesyn ændret sig, og hvordan skal vi i dag forholderos fortidens hændelser. Vi har undervejs brugt begreber som etnocentrisme, eurocentrisme samt kulturmødebegreber
Vi kigger tilbage på tidligere arbejde med middelalder og renæssance


Faglige mål
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale

”En europæisk verdenshistorie”, af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, e-bog , uddrag kapitel 5 og 6

"Europa og de Andre",  Grubb m.fl., Gyldendal 2012, side 18-24, 123-128
Opdagelserne" af Flemming Madsen f.fl., Gyldendal 1995, 1. udgave 5. oplag, side 30,  45-51, 86-94, 133-136, 139, 148, 153-156, 158-160

Focus 2. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, 17-22

"Opdagelserne" af Flemming Madsen f.fl., Gyldendal 1995, 1. udgave 5. oplag, side 45-51
Grubb m.fl.: Magt og Mennesker side 169-175 (Gyldendal 2013)

Smitt m.fl.: Verdens Historie 2, side 164-165

Kilder:
"Columbus´ brev til den spanske konge og dronning" , her fra "De store opdagelser" af Willemoes, side 86-94
Thomas Harriot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væreområde (1590)
Richard Hakluyt den yngre: Afhandling om vestlig kolonisering (1584)
Bartolomé de las Casas: Indianermassakren (1542)
Sepulveda:
Kilder til imperialismen:
Kipling: Hvid Mands Byrde – her fra Verden efter 1914 – Carl-Johan Bryld, systime iBog

Cecil Rhodes
Babington Macaulay, overvejelser om kvaliteterne ved ikke-europæiske sprog, her fra Europa og de andre, side 140-141

Artikler
-TinTin i Congo kan nu læses i en imperialistisk retroudgave, Information 10 fe, 2012.
Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer, Information januar 2015


-Klip fra Disneys Pocahontas

Film: Erobringen af paradis (uddrag 47. – 1.11) )

Forløbet forsættes i starten af 3g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europa og de andre (fortsat)

Fortsat fra 2. g

Forløbet handler om Europa og den 3. verden (Europæisk dominans)
Herunder hvilke konfliktområder/problemstillinger forholdet mellem netop Europa og den 3. verden rummer.

Formål
Forløbet skal gøre eleverne i stand til at forklare og diskutere koloniseringens og imperialismens konsekvenser, samt kunne drage paralleller til deres egen nutid – hvordan har vores menneskesyn ændret sig, og hvordan skal vi i dag forholderos fortidens hændelser. Vi har undervejs brugt begreber som etnocentrisme, eurocentrisme samt kulturmødebegreber
Vi kigger tilbage på tidligere arbejde med middelalder og renæssance


Faglige mål
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale

”En europæisk verdenshistorie”, af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, e-bog , uddrag kapitel 5 og 6

"Europa og de Andre",  Grubb m.fl., Gyldendal 2012, side 18-24, 123-128
Opdagelserne" af Flemming Madsen f.fl., Gyldendal 1995, 1. udgave 5. oplag, side 30,  45-51, 86-94, 133-136, 139, 148, 153-156, 158-160

Focus 2. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, 17-22

"Opdagelserne" af Flemming Madsen f.fl., Gyldendal 1995, 1. udgave 5. oplag, side 45-51
Grubb m.fl.: Magt og Mennesker side 169-175 (Gyldendal 2013)

Smitt m.fl.: Verdens Historie 2, side 164-165

Kilder:
"Columbus´ brev til den spanske konge og dronning" , her fra "De store opdagelser" af Willemoes, side 86-94
Thomas Harriot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væreområde (1590)
Richard Hakluyt den yngre: Afhandling om vestlig kolonisering (1584)
Bartolomé de las Casas: Indianermassakren (1542)
Sepulveda:
Kilder til imperialismen:
Kipling: Hvid Mands Byrde – her fra Verden efter 1914 – Carl-Johan Bryld, systime iBog

Cecil Rhodes
Babington Macaulay, overvejelser om kvaliteterne ved ikke-europæiske sprog, her fra Europa og de andre, side 140-141

Artikler
-TinTin i Congo kan nu læses i en imperialistisk retroudgave, Information 10 fe, 2012.
Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer, Information januar 2015


-Klip fra Disneys Pocahontas

Film: Erobringen af paradis (uddrag 47. – 1.11) )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i en verden af krig

Om forløbet
Et forløb om Danmarks internationale placering fra 1. verdenskrig og frem til i dag.
Forløbet fokuserer blandt andet på:
- Versaillefreden  og Wilsons 14 punkter
- Danmarks position op til og under WW2
- Holocaust og oprettelsen af FN
- Opdelingen af verden i den kolde krig
- Alliancedannelse og atomvåben
- Murens fald
- Nye konflikter i en globaliseret verden, herunder 9/11, Mohammedtegninger og kampen mod terror.

Materialer:
Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - kapitel 8 (Danmarks internationale placering, uddrag)
Civilisationernes verdenshistorie (i-bog),
- Europas verdenskrige : https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=154
- Blokdelingen under den kolde krig: https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=157
- De socialistiske systemers fald: Østblokkens sammenbrud | Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, systime,  161-165, 168, 171-172, 175-179, 186-189, 189-192   (pdf: våbenkapløb og terrorbalance) (Danmark i Vestblokken) (Hvem havde ansvaret for den kolde krig)
Ideologierne kamp, Peter Frederiksen  Systime (I-bog), uddrag kap. 9
Vores verdenshistorie, Forlaget Columbus 2019, uddrag kap. 23

Folkedrag:  
Holocaust - https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/folkedrab/holocaust
- Stanton: Folkedrab som stadier - https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

FN: https://unric.org/da/fn-pagten/,

Primær kilder:
- Woodrow Wilsons fredsprogram - https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=218#c586
- Det tyske nazistpartis program 1920 - https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=220
- Vilhelm Buhls tale 2. september 1942 -  https://kortlink.dk/2s7u2
- John Christmas Møller - radiotale fra London 6. september 1942 - https://danmarkshistorien.lex.dk/John_Christmas_M%C3%B8llers_(K)_radiotale_fra_London,_6._september_1942
- Churchills Jerntæppetale 1946
- Per Stig Møller tale (2003)
- GW Bush: State of the union speech 20/9-01, uddrag 05:30-08:30 + 34:40-resten


https://www.dr.dk/ligetil/udland/video-hr-gorbatjov-riv-denne-mur-ned

- P3 essensen: Sådan fik Muhammed-tegningerne Dannebrog i brand https://www.youtube.com/watch?v=BlHmbE07Oig

Sekundært materiale:
- Dilemmaspillet - Danmarkshistorien.dk - https://9april1940.dk/
- - Francis Fukuyama: Historiens afslutning 1989, her fra USA's nye verdensorden 2006 -
- DR.dk - VIDEO "Hr. Gorbatjov, riv denne mur ned!", 2017 -
- Den kolde krig (E03): Marshallhjælpen 1947-52, sendt DR2 2006
- Hvis krigen kommer, pjece
- The man who saved the world - Uddrag: - Om situationen mellem de to stormagter og hændelserne 26. september 1983 (27.00-1.02.30) + samtalen med Kevin Costner (1.16.00-1.21.50)'
24 timer vi aldrig glemmer "Murens fald"
- Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988 (Fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Fodnotepolitikken_og_det_alternative_sikkerhedspolitiske_flertal,_1982-1988)
- Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_deltagelse_i_Irak-krigen,_2003-2007)
- Karikaturkrisen og globalisering (https://danmarkshistorien.lex.dk/Karikaturkrisen_og_globalisering



Faglige mål:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Forløbet starter ved at karakterisere den kinesiske civilisations udvikling fra kejserrige til den moderne kinesiske stat.

Emner/fokus:
Den kinesiske civilisations historie og kejserrigernes betydning
Konfuzianismen
Kejserrigets sammenbrud og de europæiske magters indtog
Borgerkrigen og republikken Kina
Mao's kommunistiske samfund - det store spring fremad og kulturrevolutionen.
Deng Xiaopengs reformer


Materialer: Bemærk I-bog brugt i undervisningen må tilgås til eksamen

Civilisationernes verdenshistorie (I-bog)
Det kinesiske kejserrige (Kapitel 2)
Konfcianismen (kapitel 2)
Kejserens administration (Kapitel 2)
De store oprør – Taiping 1850-1864 (Kapitel 4)
Fejlslagen modernisering - Kina som halvkoloni (kapitel 4)
Kejserrigets fald (Kapitel 4)
Kommunisternes sejr i borgerkrigen (Kapitel 5)
Kommunistpartiets store projekt (Kapitel 6)
Planøkonomi – og ”Det store Spring” (Kapitel 6)
Kulturrevolutionen - og Maos arv (Kapitel 6)
"Socialisme med kinesiske særtræk" (Kapitel 6)
Kina – en økonomisk supermagt (Kapitel 6)
Sociale spændinger og politisk undertrykkelse (Kapitel 6)

Folkerepublikken Kinas grundlæggelse, 1949, fra Civilisationernes verdenshistorie

Artikler:
Opgør mod Mao, Politiken 12. november 2005
Forstå konflikten om Taiwan: Planlægger Kina en invasion?, Tv2.dk, 2022
Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, Dr.dk 4 juni 2019

Det er ti år siden, verden lærte Xi Jinping at kende. Den har ikke været det samme siden, Politiken 17. oktober 2022

Supplerende materiale:
Søren Wrist m.fl., Kinas historie del 2 "dynastier" : https://www.youtube.com/watch?v=UMmmsuP-MbU
Søren Wrist m.fl., Kinas historie del 3 "Opiumskrig og kejserrigets fald"

TV: Den lange march (Mit Cfu)

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvor stammer Danmark fra

ntroduktion:
Et afsluttende forløb, med fokus på vores historieopfattelse og historiebrug, hvor vi arbejder med den danske stat og nationalitetsdannelse fra de tidligste kilder til Danmark til Danskhed i en global verden.

Forløbet fungerer også udgangspunkt for det afsluttende kronologiforløb hvor vi kigger på alle forløb vi har haft gennem de tre år.

Emner/fokus:
- Teorier om national identitet (primordialisme, modernisme og etno-symbolisme)
- Historiebrug og erindringsfællesskab og -symboler
- Kilder til det tidligste Danmark
- Helstatspatriotisme vs. fædrelandskærlighed
- Spørgsmålet om grænsen til Tyskland (tyskerfejden, slesvigske krige og Danmarks samling)



Materialer:
- Grundbogsmaterialer:
Hassing og Vollmund: Fra fortid til historie, side id 184, 140 (uddrag), Columbus iBog 2019 8Historiebrug og historiebevidsthed)
Fra Huguenotter til Afghanere, Peter Bejder og Kim Boye, systime. s. 14-15, 18, 20, 22.   
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: "Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel" (Columbus 2023): Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid (uddrag)
Kongemagten - fra Jellingsten til enevælde, 800-1849, Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kongemagten_-_fra_Jellingsten_til_enev%C3%A6lde,_800-1849
Jyske lov 1241 - Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lov-1241
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme, Forlaget Columbus 2021 afsnit 2.1, 2.2, 2.3, 2.5 og 2.6
Adriansen m.fl.: Fokus – kernestof i historien 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal iBog id 174-177 + 315-316 + 179-180
Dannebrog som folkeligt erindringssted, Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dannebrog-som-folkeligt-erindringssted


Kilder:
Fortale til Jyske Lov - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241
Fortale til grundloven 1849
PC Kochs kort over Sprogforhold i Sønderjylland 1839 - https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pc-kochs-kort-over-sprogforhold-i-soenderjylland-1839/
Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842
Nationalstaten er menneskets stærkeste opfindelse, interview med historiker Uffe Østergaard 2014

- Supplerende materialer:
Rådet for sikker trafik - Svend bruger ikke hjelm https://video.sikkertrafik.dk/video/66797982/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god




2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer