Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsoprør
Titel 2 Danmark i 1800 tallet
Titel 3 Den kolde krig
Titel 4 Nazismens Tyskland
Titel 5 Kulturmøder Danmark som slavenation
Titel 6 Middelalder og Renæssance
Titel 7 Antikken
Titel 8 Kina
Titel 9 Den kolde krig repetition.
Titel 10 Israel Palæstina
Titel 11 Kronologi og repetition
Titel 12 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsoprør

Ungdomsoprør.

Grundbog:

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden. Columbus 2011. Kap.8. 1957-1973. s. 157-172.

Peter Schroeder: Det 20. århundredes Danmarkshistorie. Columbus 2007. Kap.10. Ungdomsoprøret og det kulturelle opbrud 1960-1975. s. 140-154.

danmarkshistorien.dk: Artikel: "Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse 1970-1985" (ligger som pdf. i Teams).

Kilder:

A.Kilde 12 "Jeg er blevet mig selv bevidst". 1963. (kampen mod atomvåben)
B. Socialdemokratiets program "Vejen Frem", 1961.
C. Kvinfo.dk  "Lisbeth- Lisbeth en rødstrømpehistorie" i Kvinder og kvindebevægelse, 1974.
D. "Kritik af Familien", 1979. Emne:  kollektiver. (fra familieliv i Danmark kilde 64)


Film m.m.

Luftangreb. Oplysningsfilm Civilforsvaret 1959.
Film: Danmarkshistorien.dk  "Velfærdsstaten 1945-1973".
dr.dk  Mig og 68´erne del.2.
Film: Den gamle by. Kollektivet.
Gruppeopgave: Oplæg med fotografier fra nettet.


Emner: Den kolde krig, kampagnen mod atomvåben, fra landbrugssamfund til industrisamfund, økonomisk fremgang og velstand, politik og velfærdssamfund, kvinderne ud på arbejdsmarkedet, uddannelsesudviklingen, overskud til oprør: ungdomsoprør, Vietnamkrigsdemonstrationer, happenings.
Ungdomsoprør: Ungdomskultur, opfindelsen af Teenageren (musik,kunst,film m.m.), Studenteroprøret, Venstreorientering og Vietnamkrigsdemonstrationer, Ungdommens nye værdier,  eksperimenter med bevidsthedsudviddende stoffer, Eksperiemnter med nye samlivsformer: Kollektiver,  Kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse: Rødstrømperne.

Intro til historie. 2 lektioner.  Bogen: Kultur og Samfund s. 24-29. (ligger i metodemappen)
Metode intro: Hvad er historie?  Begreberne: kronologi, periodisering, årsagsforklaringer.
Om at lave problemstillinger, de taksonomiske niveauer. Kildekritisk analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800 tallet

Danmark i 1800 tallet.

Forløbet fungerer som optakt til DHO.

Grundbog:

Ebbe Kühle: Danmark, Historie, Samfund. Gyldendal. 1990.  s. 85-109 og s. 111-112 og s. 116-118.
Hans-Kurt Gade mfl. Europas verdenshistorie 1988 s. 134-135 (Karl Marx og Socialismen)

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie.
s. 138-145 og s. 156-157.

Dorte Chakravarty: De danske kvinders historie. s.31-32 (kvinder og uddannelse) og s. 37-43 (kampen om stemmeretten)


Kilder:
A. Besøg på Fattiganstalter, 1887. (Søren Mørch Danmarkshistorie 1880-1960)
B.  Grundplan over Bondegaard 1875 (fra familieliv i Danmark)
C. Brendekilde: Maleri: "Udslidt", 1889.
D.  Plan over Borgerskabets bolig, Apoteker H.P.Madsen 1890 (Søren Mørch Danmarkshistorie 1880-1960)
E. 3 arbejderfamiliers regnskaber fra Hobro.
F. Portrætter af danske monarker.
G. kilde 41. Uddrag af Falstertalen 1841.
H. Kvindelig fremskridtsforening "Hvad vi vil", 1890.
I.  Carl Ploug om Kvindelig stemmeret, 1888.

Film m.m.
dr.dk  "Historien om Danmark" afsnit 7 og 8 i uddrag.
danmarkshistorien.dk  "Grundloven- vedtagelsen af danmarks første grundlov 1849.


Emner:  Landboreformerne, udviklingen i landbruget i 1800 tallet, Landbruget som økonomisk lokomotiv, Gårdmændene og andelsbevægelsen, Skoleloven 1814, Husmændene og landarbejdernes levevilkår, Fattigvæsnet. Industrialiseringen, Liberalismen, Det nye borgerskab, Arbejderklassen og arbejderklassens levevilkår, Arbejderbevægelsen, Socialismen og Karl Marx, Slaget på Fælleden, Fagbevægelsen, Arbejdskonflikter og Septemberforliget 1899.
Enevælde, oplyst enevælde, nationalisme, de nationalliberale, baggrund for og udløsende årsag til enevældens afskaffelse, junigrundloven 1849,  de 7 F´er,  de 4 gamle partier og forfatningskampen. Kvinder og uddannelse,  Kampen om kvinders stemmeret.

Metode:  Kildekritik,  Billedanalyse, kronologi,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den kolde krig

Den Kolde krig.

Forløbet er læst af vikar. Njal Laursen Würtz.

Alt hvad der er læst og gennemgået ligger på de enkelte lektioner i forløbet.

Forløbet hænger sammen med repetitionsforløbet "Den kolde krig repetition" som blev læst i januar-februar i 2026. Se dette forløb, som var en opsamling på emnet den kolde krig. De to forløb hænger sammen og udgør det samlede forløb. Forløbets emner kan ses i studieplanen under repetitionsforløbet.

Kilder læst i forløbet:
a. George Kennan om Sovjetunionens poltik 1946.
b. Ambassadør Novikov om USA´s politik 27 sept. 1946.
c. Den nordatlantiske pagt af 4 april. 1949.
d. Fidel Castro´s letter to Khrushchev 26 oct. 1962.
e. Stanislav Petrov erindringer  26 sept. 1983.
f. Vladimir Putins tale 22 feb. 2022.

Film:
13 dage om Cubakrisen.
Lyttet til Churchills Fultontale. (lydfil).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nazismens Tyskland

Forløb: Nazismens Tyskland.

Grundbog:

Peter Frederiksen: Ideologiernes Kamp. Systime.2014. kap. 4 Nazismens Tyskland.
s. 64-83.
Kilder: Ideologierens Kamp.
a. Kilde 2. NSDAP´s partiprogram (De 25 punkter) fra 1920 .
b. kilde 3. Hitler om kampen mod kommunisterne 1929
c. Kilde 4. Grafikeren Otto KUm om hvorfor han blev nazist.
d. kilde 5. Bemyndigelsesloven 24 marts 1933.
e. Kilde 6. Fritz Clausen om organismetanken.
f. Hitler om det nationale og det sociale, tale 1922.
g:  Propagandaplakater: Der Ewige Jude, Ein Volk, Ein Reich, Ein Führer s. 64, og plakaterne s. 78.

Peter Frederiksen: Det tredje Rige. Systime 1998.
kap.7. s. 55-63. Livet i det tredje Rige.
kap. 9. s. 75-79.  Jødeforfølgelse 1933-1939.
kap. 13 s. 109-111 Holocaust 1942-1945.
kap. 15 s. 119-121. Nürnbergprocessen.
Kilder:
kilde 19.s. 161-163. De nazistiske Førerskoler.
kilde 31. s. 185-187. Hvad skal jøden med et klaver?

Folkedrab.dk:  Hvad er et Folkedrab? Hvordan opstår folkedrab? De 10 faser i forhold til jødeforfølgelserne og Holocaust.

Begrebet Totalitarisme og totalitært styre. (fra den store danske)

Metode: (ligger i metodemappen på Teams)
Kristian Iversen mfl. Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus 2021. s. 46-47 og s.53.  Erindringssteder og erindringssteds analyse.
Erindringssteds analyse af "The memorial to the murdered jews" i berlin.

Anders hassing mfl. Fra fortid til historie Columbus 2017 s. 13 og 25-27. Historiebevidsthed, Faghistorie og populærhistorie.

Anders Hassing mfl. Fra fortid til historie. 2014 s. 12-16. Historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn.

Film:  
"Jeg er Arlette og jeg overlevede Auschwitz" (Folkedrab.dk)
Spillefilm: Napola. Hitlers Elite. 2004.

Andet:  Besøg i Anne Franks Hus i forbindelse med studietur til Amsterdam.


Emner:   
Baggrunden for Hitlers magtovertagelse: 1. verdenskrig, dolkestødslegenden, Versaillesfreden, Weimarrepublikken, krakket i Wallstreet 1929, politisk polarisering.
Tidslinje Nazisternes magtovertagelse: fra Hitler udnævnes til Rigskansler 30 jan. 1933 til bemyndigelsesloven 24 marts 1933.
Hvorfor blev nazisternes magtovertagelse ikke forhindret?
Nazismens ideologi. (førerideologi, socialdarwinisme, organismetanken, racelærer (antisemitisme),  nationalisme.
Efter magtovertagelsen: Forfølgelse af politiske modstandere,  Indre splittelse i den nazistiske bevægelse=de lange knives nat.
Livet i det tredje Rige: økonomi, nazificering, den åndelige mobilisering af tyskerne, Hitler-Jugend, Skole og undervisning, ensretningen.
Jødeforfølgelse 1933-1939, Holocaust 1942-1945.
Nürnbergprocessen.
Folkedrab: Hvad er et folkedrab? Hvordan opstår folkedrag? De 10 faser i forhold til jødeforfølgelse og holocaust.   Perspektivering: Krigen i Gaza.

Metode:  Kildekritik,  billedanalyse, Erindringssteder og erindringsstedsanalyse, Historiebevidsthed, Faghistorie og populærhistorie. Øve at udarbejde historiske problemstillinger. Historiebrug, historiebevidsthed,historiesyn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder Danmark som slavenation

Kulturmøder- Danmark som Slavenation.

Grundbog::

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Columbus 2022.
kap. 5. s. 106-109, s. 111-119, s.121-125. (uden kilder)

https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_koloni_p%C3%A5_Guldkysten_1659-1850
https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848
Faktaark om de Vestindiske øer.

Rikke Lie Halberg mfl. Dansk Vestindien-fra dansk koloni til amerikansk territorium. Frydenlund 2016.
Kap. 5. s. 49-53 og s. 60-63.  Livet på øerne som slavegjort og fri.
kap. 4 s. 39-43. Det europæiske syn på Afrikanere.
Kap. 9. s. 89-97.  Slaveriets endeligt.
s. 113. Folkeafstemningen og overdragelsen af øerne.

Verden efter de store opdagelser 1500-1750. Systime I-bog.  "DEn hollandske kolonimagt indtil 1750".

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-i-dansk-vestindien-1998-2023

Kulturmødebegreber. (pdf. ligger i Teams)

Kilder:
a. Leif.C.Larsen mfl. Danskernes Slaver. Pantheon. 2003. s.57. Dødeligheden på 35 rejser med 20 danske slaveskibe.
b. ibid. s. 60. tekst 12. Salg af "umælende bæster."
c.  Ibid. s.93-06. Tekst 24. Guvernør Gardelins reglement af 5 sept. 1733


Metode: (Ligger i metodemappen i Teams).
Hassing mfl. Fra fortid til historie. 2014 s. 12-16. historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn.

Film:
Slavenation Danmark. episode 1. DR.dk  2017.
Lars Løkkes Nytårstale 2017.
Filmanmeldesle af afsnit 1 af DR´s nye dramadokumentar 2025. "Slave af Danmark"
https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/ny-historisk-dramadokumentar-paa-dr-slave-af-danmark

Andet: Besøg på Wereld Museum Amsterdam i forbindelse med studietur.



Emner: Enevælde, Merkantilisme, Den florisante handelsperiode, Trekantshandelen,  Handelskompagnier, Guldkysten, Slavehandelen, Transporten, Dansk Vestindien (de vestindiske øer), De forskellige samfundsgrupper på de vestindiske øer, Sukkerproduktion og sukkerplantager,  Det Europæiske syn på Afrikanere (raceteorier, frenologi, argumenter for og imod slaveri),  Slavehandelens ophør (Forordningen 1792),  Slaveriets ophør 1848 (årsager til slaveriets ophævelse, Peter von Scholten og general Buddhoe). Sammenligning med Holland som kolonimagt. Skal Danmark sige undskyld?
Slave lov og slave straf. Folkeafstemningen og salget af øerne til USA, Erindringen om Danmark som kolonimagt. Kulturmødebegreber.


Metode: Kulturmødebegreber.  Historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn. Periodisering og periodiseringskriterier.  Rigsarkivet (digitalisering: Forskellige kildetyper til emnet),  Komparativ analyse Danmark-Holland., historiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder og Renæssance

Forløb:  Middelalder og Renæssance

Grundbog:

Middelalder:
Peter Frederiksen mfl. : Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime 2000.
s. 111- 125. Middelalderen 500-1450.
Kilder:
KIlde 24. Den franske konge som lensherre. ( s.127)
Kilde 29: Kejser Henrik d.4´s vandring til Canossa. (s.135)
Kilde 32: Pave Urban opfordrer til korstog. (s.138-141)
Kilde 39: Pesten i Firenze 1348. (s.154-156).
Teksten "En miskendt epoke" Michael Nordenberg: Forordet til bogen "Den dynamiske middelalder" 1987.

Renæssance:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime 2008-2010. Kapitel 5.
s. 123-141.
Kilder: 1- 11 i ovenstående.
Billeder: Skolen i Athen, Cimbue Madonna ca.1300, Rafael Madonna ca.1510.
Flemming Kiilsgaard madsen: De store opdagelser. Kilde 7 og kilde 13.

Film og andet:
Billeder fra Europa: Da europa blev født påny. NRK 2013.
Film:  Rosens Navn. 2004.
Klip fra filmen: Luther. (Rigsdagen i Worms).


Emner:  Feudalsamfundet (middelalderens samfundsstruktur),  Højmiddelalderen, Den katolske kirkes magt, Investiturstriden 1076, Kulturmøder: Islam og Korstog, Senmiddelalderen og den sorte død.
Introduktion til renæssancen, begrebet renæssance, Italien i 1400 tallet, Humanismen, Renæssancens menneskesyn, Renæssancens malerkunst og arkitektur. Den naturvidenskablige revolution: verdensbilleder i middelalder og renæssance.
Svækkelsen af den katolske kirkes magt, Martin Luther og reformationen.


Metode: Kildekritik, periodisering, kulturmødebegreber, Billedanalyse,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Antikken

Antikken:


Grundbog: Antikkens Grækenland.
Henrik Bonne Larsen mfl. En Europæisk Verdenshistorie. Gyldendal 2019 . s. 6-18.
Kilder:  Poul Birk Nielsen: Torv og tempel 2006. s. 70-74. og Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1. Columbus 2019 s.40.  Kilder: Perikles gravtale og kort uddrag af Athenernes Statsforfatning.

Grundbog: Romerriget.
Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie 1. Columbus. 2019. Kap. 3 Romerriget. s. 50-84.
Kilde 8-15 som indgår i kapitel 3.
Knud Helles: Romerriget. Columbus 1987. kap.8 Romerrigets undergang. s.82-85.
Artikel: Weekend Avisen 8 aug. 2014. "Den Ophøjede"  om markeringen af 2000 året for Augustus død.
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781.


Besøg:  Rundvisning på Antikmuseet v./ lektor i Klassiske arkæologi Jakob Munk Højte.



Emner:

Antikkens Grækenland:
Intro til Antikken, Antikkens Græske samfund (civilisation, geografi, handel, slaver, Polis)
Krige: Krig mod Perserriget og den Pelopponesiske krig.
Antikkens Styreformer.
Det Athenske Demokrati 507 fvt.-322 fvt.
Modstand mod demokratiet.

Romerriget:
Den Romerske Republik: Det politiske system under Republikken.
Den Romerske ekspansion (erobringer, provinser, konsekvenser).
Klientelasystemet,  Feltherren og den Romerske hær. Mordet på Julius Cæsar.
Overgangen fra Republik til Kejserdømme.
Kejser Augustus: Kejserdømmet.
Prima Portastatuen og politisk propaganda.
Det romerske samfund (Forum Romanum, kvinder, landbrug, slaveri, Gladiatorkampe, byggekunst).
Romerrigets fald: Forskellige årsagsforklaringer på Romerrigets fald.
Romernes spor i eftertiden.

Metode: Begreberne forhistorisk tid og historisk tid,  kronologi,  Kildekritik.
Historiebrug,  Historiske årsagsforklaringer,  begrebet Historiografi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina

Kina.

Grundbog:  I-bog:  Lene Sønderby Bech mfl. Kina- temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2024.

Kap. 1. Underkapitlerne: Den kinesiske drøm og Kinas drøm min drøm.
Kap.3.  Imperiet vakler 1644-1911.
Kap. 4. Republikken Kina. 1912-1949.
Kap.5. Kinas moderne historie 1949- i dag.
Tema: Kina og menneskerettighederne.
Tema: Den Kinesiske drøm og den Amerikanske drøm.


Kilder:
a. Plancher fra udstillingen "vejen til genrejsning" på Nationalmuseet i Beijing.
b. Kilde 7. 100 års ydmygelser.
c. Kilde 13. Mao Zedong. Om nyt demokrati, 1940.
d. Kilde 18. Mao Zedong - om den korrekte behandling af modsætninger i folket, 1957.
e. Kilde 21.  2 propagandaplakater fra Kulturrevolutionen. "Formand Mao viser os vejen frem,1967" og  "Vi er Formand Maos rødgardister,1971".
f. Analyse af foto. "Studenterdemonstrationen på den Himmelske Freds Plads 1989 s.141.

Pdf. på Teams.
1. Kommunisme og Liberalisme (oversigt over de 2 politiske ideologier)
2. Nationalisme.


Film:
Xi Jinpings Nye Kina (E01) BBC 2022.
DR Lyd:  Tyran: Mao 4:6
Deadline 10 nov.2025: Maos spøgelse.
Massakren på den Himmelske Freds Plads (E01) (mit cfu).
Horisont "Kinas modige popidoler" DR1 2018.

Øvelse i materialesøgning:  Materialesøgning til en SRP om Kina.

Emner:
Xi Jinpings Kinesiske drøm.
Begreber:  Kommunisme, Liberalisme, Nationalisme.
Kina 1644-1911: Det sidste kejserdynasti, Imperiet vakler, Opiumskrigene, 100 års ydmygelser.
Kina 1912-1949: Bokserbevægelsen. Bagvedliggende og udløsende årsager til Kejserdømmets fald. Grundlæggelsen af Republikken Kina,  4.maj Bevægelsen 1919 (brud og kontinuitet). Den Kinesiske borgerkrig 1927-1949,  Mao Zedong, Den Lange March 1934-1935, Afslutningen af borgerkrigen: Mao udråber Den Kinesiske Folkerepublik 1949.
Kina: 1949-i dag:  Folkerepublikken Kinas grundlæggelse 1949, Kommunistpartiet overtog magten, inspiration fra Sovejetunionen, Planøkonomi, Jernrisskålen.
Kina under Mao: De første politiske kampagner i 1950´erne,  Det Store Spring Fremad 1958-1961,  Kulturrevolutionen 1966-1976. Propaganda. Magtkamp i kommunistpartiet.
Deng Xiaopings Kina 1978-1993:  Deng Xiaopings reformtiltag: Økonomiske reformer.
Økonomisk fremgang.  Demokratibevægelser: Den Himmelske Freds Plads 1989.
International kritik af Kina.
Kina efter Deng Xiaoping: tredje, fjerde og femte generation.
International kritik af Kina.
Kina og menneskerettighederne. Systemkritikere og deres kritik af styret.
Den Kinesiske drøm og den Amerikanske drøm,  2 værdisæt.


Metode:Kildekritik, Bagvedliggende og udløsende årsager, Brud og kontinuitet, Historiesyn, Billedanalyse,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig repetition.

Den kolde krig repetition.

Dette er et repetitions og opsamlingsforløb på forløbet omkring den kolde krig som I havde i starten af 2g med vikar.  De to forløb hænger sammen og udgør til sammen forløbet: Den kolde krig.

Materiale i kopi (ligger på Teams)

Knud Ryg Olsen mfl. Grundbog til historie - Fra kold  krig til globalisering. Systime 2010.
s. 15-27,  s. 31-32  og s. 74-80

Artikel: Berlingske. 11 januar 2026: " International ekspert varsler USA´s magtovertagelse og NATOs endeligt"

Film: MitCFU:  Den kolde krig (E02) Jerntæppet 45-47. DR 2006.

Genlæsning/repetition af en del af de kilder i arbejdede med under Njals forløb.


Emner: Periodisering, Kold krig, Atomvåben, rumkapløb og våbenkapløb, Bipolaritet, KOnflikt mellem to forskellige samfundssystemer, jerntæppet, NATO, Warschwapagten, Starten på den kolde krig, Folkedemokratiseringen af Østeuropa, Churchills Fultontale, Trumandoktrinen, Marshallplanen, Inddæmningspolitikken, Tyskland 1945-49, FN 1945, Den kolde krig 1953-1962, 2 tysklande 1949, Berlinmuren 1961, Kaprunstning og terrorbalance, Missile-gap, Second Strike Capability, MAD, Flexible Response, Cubakrisen 1962, Afslutningen på den kolde krig. Den kolde krig og den nye verdensorden, Multipolaritet, Bipolaritet og Uni-Polaritet. Den internationale situation i 2026.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel Palæstina

Israel Palæstina


Grundbog:

Hans Henrik Fafner mfl. : Israel Palæstina, Historie, Religion,Samfundsfag. Systime. 2014.
s. 13-21,  s.22-28, s. 28-30 og s. 108-111, s.31-36, s. 68-72, s. 106-107 og s.114-117,


Kopier fra:  (udleveret i kopi og ligger på Teams)

Henrik Wiwe Mortensen: Israel - En stat i mellemøsten. Systime 2011-2017. 2.udg.
s. 15 (faktaboks om Zionismen), s. 52-53 (Israels oprettelse og palæstinakrigen) s. 161-162 (fredsprocessen strander), s. 169-170 (muren)

Johan Bender: Palæstinaproblemet. Gyldendal 1999. s.29-31 (om Zionismen og Theodor Herzl).  s. 165 (flygtningeproblemet)

https://lex.dk/arabisk-israelske_krige


Kilder:
Fafner mll. : s. 38-40: Hussein McMahon-aftalerne 1915, Sykes-Picot aftalerne 1916, Balfour-erklæringen 1917.

Kilde 1. Uddrag fra Theodor Herzls Den jødiske stat 1896. (Israel en stat i mellemøsten s. 17-18)
Kilde 8: Den arabiske ligas erklæring 1948. (Israel en stat i mellemøsten s. 56-57)


Film:
Det forjættede land E01.  (dokumentar mitcfu)


Emner: Jerusalem som hellig by , Jødernes ældste historie (jøder i Palæstina og Diasporaen), Theodor Herzl og Zionismen, Storbritanniens dobbeltspil,  Palæstinamandatet: mandatperioden,  Jødisk indvandring,   Konflikter mellem palæstinensere og jøder,  Peel-kommisionen 1937, Hvidbogen 1939, FN´s delingsplan 1947, Israels oprettelse 1948 og Palæstinakrigen 1948-49,  Flygtningeproblemet,  krigene imellem Israel og de arabiske nabostater: Palæstinakrigen, 1967-krigen, 1973-krigen.
The special relationship,  Israel som besættelsesmagt og bosætterne, Den Palæstinensiske intifada 1987,  PLO og Hamas, Forsøg på en fredsproces: Oslo-aftalen 1993, Fredsprocessen strander, Benjamin Netanyahu,  Muren.

Elev Undersøgelse på nettet af den aktuelle situation - krigen i Gaza, baggrund og forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer