Holdet 3v id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2023 id/v (1v id, 2v id, 3v id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Aerob træning
Titel 2 Forløb 2: Rytmisk opvarmning til musik
Titel 3 Forløb 3: Softball
Titel 4 Atletik og bevægelseslære
Titel 5 X-fit
Titel 6 Volleyball
Titel 7 Folkedans og les lanciers
Titel 8 Fodbold del 1
Titel 9 Fodbold del 2
Titel 10 Badminton
Titel 11 Pardans
Titel 12 Træningsprojekt
Titel 13 Floorball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Aerob træning

Færdighedsområde: Klassiske og nye idrætter

Forløbet har haft til formål at give eleverne en introduktion til den basale fysiologi ved at læse om teorien bag og afprøve forskellige træningsformer. Der er foretaget en start- og en slut bib-test for at give eleverne et indblik i deres egen fysiologiske tilstand og som en del af det naturvidenskabelige samarbejde med matematik. I forbindelse med stepserierne har elever også arbejdet med at udarbejde egne koreografier til musik, som de har vist for hinanden.

Træningsformer:
- Cirkeltræning
- Floorball
- Stepserie
- Fitness

Teori fra Yubio 2023-2026:
- Menneskets fysiologi side 45-51
- Floorball side 631, 634 og 636-637
- Step side 1408-1411

Podcast:
- Vi har kort berørt den mentale sundhed ved at lytte og tale om podcasten: DR lyd - Genstart: ”De unge menneskers lidelser” https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-de-unge-menneskers-lidelser-11802200060
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Rytmisk opvarmning til musik

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter.

Eleverne har fået en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Her er der taget udgangspunkt i følgende sider i Yubio: 1284-1304, hvor eleverne også har kunne se eksempler på gode øvelser.

Vi har arbejdet efter del-del-hel metoder, hvor vi I starten af forløbet har arbejdet med små dele af det færdige opvarmningsprogram. Eleverne har i grupper arbejdet løbende med sekvenser inden for hop, gang, løb, styrke og sving, som de har afprøvet sammen med resten af klassen og  fået feedback på. Dette har givet dem et godt udgangspunkt for at kunne sammensætte et helt opvarmningsprogram i slutningen af forløbet.

Eleverne har på skift vist deres færdige programmer, hvor resten af klassen har været aktive deltagere og efterfølgende givet feedback. Forløbet er afsluttet med en introduktion til drejebog, som eleverne har udarbejdet og afleveret.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Softball

Forløbet har indledningsvis bestået af 4 lektioner, hvor eleverne er blevet introduceret til de basale kaste- og gribeteknikker samt at kunne batte og pitche korrekt. Den anden del af forløbet (4 lektioner) har været en softball-dag for alle 1.g-klasser, hvor de har kunne anvende deres tillærte kompetencer og dyste imod de andre klasser.

Eleverne har læst siderne 766-774, 778-779 og 782-783 fra Yubio og lavet følgende øvelser:
- 18.A1: Boldføling
- 18.A3: Diamond drill
- 18.A4: Relay
- 18.A5: Kaste med tempo
- 18.B1: Boldstafet
- 18: B3: Fielding drill
- 18.B5: Y-drill

Derudover har forløbet også handlet om, at elevere har skulle instruere hinanden og dømme fair og så vidt muligt på egen hånd. De har derfor haft forskellige ansvarsområder - Opvarmning, kaste- og gribeøvelser, baneopsætning, icebreaker og regler. Her har de skulle instruere hinanden i små grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Atletik og bevægelseslære

Forløbstitel: Atletik
Hovedområde: Nye og klassiske idrætsgrene.

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er at give eleven en grundlæggende indsigt i teknikken i 100m, højdespring og spydkast. Af disse udvælger eleven selv de to discipliner som vedkommende vil opgive til eksamen. Til eksamen er eleven KUN ansvarlig for den teori og teknik som tilhører de to valgte discipliner.

Der arbejdes med 2-3 lektioner med hver disciplin.

Evaluering:
Hvad vægter i bedømmelsen af eleven:

100 m:
At have viden om de 3 faser i 100 m.
At kunne indstille startblokken så den passer.
At kunne udfører en start på en 100m, med den brugte teori.
At kunne udføre tekniske forøvelser til 100 m løb.
At kunne udføre et 100 m løb, der bygger på den rigtige teknik.
At tillærer sig viden om fejlretning.
At være bevidst om de grundlæggende forskelle og ligheder i de muskulære krav, i udførelsen af de to valgte discipliner.

Højdespring:
At have viden om de 4 faser i højdespring.
At kunne opmåle 5 skridts tilløb.
At kunne udføre tekniske forøvelser til højdespring.
At kunne udføre et højdespring, der bygger på den rigtige teknik.
At tillærer sig viden om fejlretning.
At være bevidst om de grundlæggende forskelle og ligheder i de muskulære krav, i udførelsen af de to valgte discipliner.

Spydkast:
At have viden om de 3 faser i spydkastet.
At kunne vise variationer af det korrekte greb på spyddet.
At kunne udføre tekniske forøvelser til spydkast.
At kunne udføre et spydkast med 3 skridts tilløb, der bygger på den rigtige teknik.
At tillærer sig viden om fejlretning.
At være bevidst om de grundlæggende forskelle og ligheder i de muskulære krav, i udførelsen af de to valgte discipliner.

Materiale:
Yubio-bogen s.53-59 (muskler, knogler og led) + s.77-84 (Anaerob træning) + 927-928 (bevægelsesanalyse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 X-fit

Formålet med X-Fitforløbet er en grundlæggende indføring i X-Fit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på. Områderne wallballs, kettlebells og øvelser med egen kropsvægt har været særligt betonede.

I forløbet introduceres du for mange forskellige typer af WOD's, ligesom tekniktræning til centrale øvelser gennemgås.

Forløbet afsluttes med at I selv laver en WOD ud fra en af de gennemgåede typer af WOD's. Det gælder om her at finde gode øvelser, der både kræver teknik og god fysik at udføre. I bedømmes på WOD'ens opbygning, herunder hvordan I teknisk og fysisk klarer at udføre den.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre øvelser med egen kropsvægt på en teknisk korrekt måde
- Udføre øvelser med udstyr på en teknisk korrekt måde
- Forstå principperne i de mange forskelligr WOD's - herunder variationsmuligheder
- Sammensætte jeres egen WOD på en fornuftig måde rent opbygningsmæssigt
- Være fysisk og teknisk i stand til at gennemføre WOD's - herunder jeres egen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Volleyball

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige
slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen
til at indgå og fungere på et hold.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedans og les lanciers

Formålet med forløbet i Les Lanciers og andre folkedanse er at opnå en forståelse for de
centrale elementer i dansene. Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes trin, opbygning og forskellige dansefatninger i de første 3 moduler, hvor der danses Circassian Circle, Hamburg sekstur, Tre ting fra Fyn og Totur til Vejle.
.
I det 4.-8. modul er fokus på de 5 ture i Les Lanciers.
I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk.

Et godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning, rytme og sociale element - samt et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Fodbold del 2

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der maksimalter to elever om en bold det meste af tiden.
I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen til øvelser hvor bolden lægges af med og uden afslutninger på mål, indlægsøvelser og sammenspil hvor fysik og taktik er i fokus.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
-indgå i øvelser hvor bolden lægges af
- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Badminton

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil i single. Først læres de basale greb, derefter bygges benarbejde og forskellige servetyper på. Der vil blive arbejdet med elevens placering og overblik i kampsituationer.


Fokus har været på:

- At kunne forklare forskellen på slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash.
- At være bekendt med de grundlæggende regler i badminton.
- At beherske det grundlæggende benarbejde frem til nettet og til baglinjen, med særlig fokus på henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne.
- At kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget.
- At have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Pardans

Formålet med forløbet i Vild med dans er at opnå en forståelse af de centrale elementer af dansene Engelsk Vals, Cha cha cha, Jive og Samba (Samba dog kun som en kort opvarmningsdans). I starten
vil der være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Træningsprojekt

Formålet med træningsprojektet er at udarbejde,
gennemføre og evaluere et personligt træningsprogram hensigtsmæssigt. Undervejs skal der dokumenteres testresultater, målsætning, træningsrefleksioner og træningsomfang (i form af træningsdagbog). Forløbet afrapporteres i en 2 siders evaluering, hvor du kan koble teoretisk viden og kundskaber til dit personlige træningsprogram og herunder demonstrere korrekt brug af faglige termer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Floorball

Formålet med floorballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale aspekter af
floorball. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der typisk er to elever om en bold det meste af tiden.

I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes
sammen i sidste del af forløbet, hvor sammenspil og taktik er fokus.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud, håndledsskud og slagskud
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer