Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/q (1q nfh, 1q nfh-bi, 1q nfh-ge, 1q nfh-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mad til milliarder
Titel 2 Hvorfor er der liv på jorden?
Titel 3 Årslev Engsø

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mad til milliarder

BIOLOGI:
Energifordeling, energibalance, kostens bestanddele (kulhydrat, fedt og protein) fordøjelsen, enzymer, regulering af blodsukker, diabetes, energistrøm og fødekædeeffektivitet

Forsøg:
Fastfood og energi
Amylases nedbrydning af stivelse
Måling af blodsukker

Udsendelser:
Sandheden om motion (10 min uddrag, fra 29:30- ca 40 min)
Hvad skal vi spise (DR 2021)

Biologi til tiden: s. 19-34
Biologibogen s. 50 om Energistrøm (pdf)

Antal sider: 25

GEOGRAFI
I geografi har vi arbejde med begreberne: Bæredygtighed, klimaaftryk, demografisk transition model, erhvervsstruktur, udviklingen af dansk landbrug, samt hvilke trusler der er fra landbruget (gødning, drivhusgasser og pesticider). Derudover har vi arbejdet med drivhuseffekten (den naturlige og den menneskeskabte) og global opvarmning. I forbindelse med global opvarmning har vi undersøgt forskellige tilbagekoblingsmekaniser. Derudover har vi arbejdet med strålingsbalancen og hvorfor vi har årstider. Vi har fællesfaglig se på hvordan vi kan løse fremtidens fødevare krise og arbejde med begrebet: klimaaftryk. Herunder har vi set nærmere på industrialiseringen af dansk landbrug.

Som introduktion til faget, startede forløbet med at undersøge opdeling af jorden i breddegrader, længdegrader og klimazoner.

Bog:
Jimmy Mangelsen m. fl. 2012, GO: Naturgeografi - vores verden; sider: 20-21, 171-180, 239-245, 295-297, 299-306, 315-319. I KAN FINDE SIDERNE I JERES GEOGRAFI-HÆFTE: Mad til Milliarder

Film:
LandTV: Far begyndte med fire køer fra Landbrug og fødevare

Øvelser og afleveringer:
Klimavenlig mad - beregning af CO2 udslip
Demografisk udvikling og Bæredygtighed i Danmark - afl.
Bestemmelse af strålingsbalancen i Viby
Påvisning af drivhuseffekten (workshop)
Måling af albedo på forskellige farvet underlagt (workshop)
Måling af kyst- og fastlandsklima (workshop)

ANTAL SIDER: 45
-----------------------------------------------------------------------------

KEMI
Kemiske formler (molekylformel)
Definition af organisk stof
Carbonhydrider og alkaner samt simpel navngivning
Strukturformler og zigzagformler
Polære og upolære bindinger (oversigt)
Hydrofile og hydrofobe stoffer
Kemisk opbygning af kulhydrat, protein og fedt
Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer
Mængdeberegning
Stofmængde og molarmasse og formlen n=m/M

Bog: Isis Kemi C s. 20-21, 40, 42-45
Hæftet: Mad til milliarder, af Viby Gymnasiums kemilærere

Forsøg:
Madoliers struktur
Kan det blandes? s. 10-11 i hæftet
Fedt i chips - s. 21-22 i hæftet
Gæringsforsøg - s. 27 i hæftet

ANTAL SIDER: 30
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bio aflevering 1. Fastfood og energi 16-09-2024
Videoaflevering: Madoliers struktur og sundhed 18-09-2024
Demografisk udvikling i DK 02-10-2024
Bio aflevering 2. Amylases nedbrydning af stivelse 10-10-2024
Strålingsbalancen og albedo for VG 22-10-2024
1. FFO 19-11-2024
Videoaflevering: Mængdeberegning 08-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er der liv på jorden?

BIOLOGI
Hvad kendetegner en levende organisme, opbygning af celler, prokaryote og eukaryote celler, livsprocesser (fotosyntese og respiration), faktorer der har betydning for liv (næringsstoffer, temperatur og pH), hvad der gør levende organismer forskellige (arvematerialet), DNA og kromosomer, genetiske grundbegreber (allel, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot, dominant, recessiv), genetisk nedarvning af egenskaber, krydsningsskema, stamtavle, kort om mutationer, gentest vha gelelektroforese.

Forsøg:   
Mikroskopi af celler
Gæring og temperatur
Miniforsøg - Oprensning af DNA fra tomat
Miniforsøg - Smager/ikke-smager-gen
Bestem din egen genetiske profil
Gentest med gelektroforese

TV:
Har Malou det dødelige gen?

Bog:
Biologi til tiden: s. 13-15, 101-104, 106-108, 112-114, 122-123, 146-147, 150-151, 162

Sider: ca. 40

-----------------------------------------------------------------------

GEOGRAFI
Geografi: Kontinenter i bevægelse - hvorfor ser verden ud som den gør?
I geografi har vi arbejdet med jordens opbygning, geologisk tid og udvikling, pladetektonik og vulkanisme og hvordan liv har skabt land. Fokus på pladegrænser, jordskælv (epicenter) og vulkanisme, vulkantyper, udarbejdelse af pladetektonisk verdens kort.


I vores arbejde med jordens opbygning, pladetektonik, forskellige vulkantyper og jordskælv har vi anvendt følgende links: http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danmark/pladetektonik.html.


Film:
- Viden Om - Da liv skabte land!
- Europa skabelse: ILD. Om filmen: Britisk videnskabsserie fra 2014. Det europæiske kontinent er skabt af en lang række af naturens mest dødbringende kræfter som oversvømmelser, jordskælv og vulkaner, der har formet det Europa, som vi kender i dag. Vulkaner har på den ene side givet mennesket både landskabet og selve livet. På den anden side bærer de også på en trussel om død, kaos og ødelæggelse - ikke mindst, hvis en europæisk supervulkan pludselig skulle finde på at vågne op!

Forsøg:
Omregn jordens historie til 4 meter
Bestem densiteten af forskellige bjergarter og pladetektonik  - afl.
Bestemmelse af et jordskælvs epicenter
Mit eget pladetektoniske verdenskort: Tværsnitsprofiler af pladegrænser i Google Earth - aflevering

Bog:  

Jimmy Mangelsen m. fl. 2012, GO: Naturgeografi - vores verden; sider: 187-192, 197-202. Bog: I KAN FINDE SIDERNE I JERES GEOGRAFI-HÆFTE

DR materiale: Da liv skabte land - Tidslinje ifølge Minik Rosing (https://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/02/28/20060316104149.htm)

ANTAL SIDER: 40

------------------------------------------------------------------------

KEMI

Atomer og deres opbygning: protoner, neutroner og elektroner
Det periodiske system - Hovedgrupper og perioder
Atomers elektronsystem - skalmodellen
Molekyler og ædelgasreglen (oktetreglen) - elektronparbindinger = kovalente bindinger
Reaktionsskemaer og afstemning af disse
Ioner (metal og ikke-metal ioner)
Navngivning af ioner
Redoxreaktioner (definition af oxidation og reduktion i forbindelse med iondannelse)
Små molekylers opbygning og navngivning
Forbrændingsreaktioner
Fotosyntese og respiration
Carbonkredsløbet

Bog: Isis Kemi C: 12-16, 28-31, 82-83, 124-126
Hæftet: Hvorfor er der liv på jorden?

Forsøg:
Byggeøvelse
Reaktionen mellem magnesium og ilt
Reaktionen mellem dihydrogen og dioxygen
Carbonkredsløbet
Forbrændingsreaktioner

Antal sider: ca. 30

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Årslev Engsø

BIOLOGI
Fotosyntese og respiration, økologiske grundbegreber, herunder økosystem, biotiske og abiotiske faktorer, primærproduktion (BPP og NPP), nitrogenkredsløb, energiflow, græsningsfødekæde og nedbrydning, søens økosystem, herunder næringsrig og næringsfattig sø, sørestaurering, vandløbets økosystem, vanddyrs iltoptag.

Forsøg:
Påvisning af fotosyntese og respiration
Faunaundersøgelse og måling af BI5 ved Lyngbygaard Å (Årslev Engsø)

Biologi til tiden: s. 119-140, 168-171

Antal sider ca. 40
_______________________________________________________________________________________
GEOGRAFI
I geografi har vi gennemgået vandets kredsløb, vandbalance ligningen, grundvandsdannelsen og trusler mod vandressourcerne både globalt og lokalt. Vi har i den forbindelse været på besøg på et vandværk i Stavtrup. Derudover har vi arbejdet med løsning forslag til hvordan vi kan få rent drikkevand i fremtiden - se artikler

Vi har i forbindelse med en ekskursion i biologi og kemi til Årslev Engsø lavet en virtuelt undersøgelse af vandføring i Lyngbygård Å. Og har i den forbindelse undersøgt om Årslev Engsø opfylder sin målsætning mht til reduktion af næringsstoffer. Vi har desuden undersøgt dannelsen af Aarhus tunneldale som en del af det Østjyske istidslandskab. I den forbindelse har vi gennemgået med hvordan Weichsel istiden har formet det danske landskab og de forskellige istids miljøer.

Bog:
Jimmy Mangelsen m. fl. 2012, GO: Naturgeografi - vores verden; sider: 216-224, 251-253, 265-274. I KAN FINDE SIDERNE I JERES GEOGRAFI-HÆFTE


Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/historisk-stor-forurening-af-dit-drikkevand-boringer-lukket-over-hele-landet
https://www.aarhusvand.dk/projekter/drikkevand/grundvandsbeskyttelse/beskyttelse-af-grundvand/
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/syv-genveje-til-rent-drikkevand
Samt flere hjemmeside fra vandetsvej.dk

Forsøg
Nedsivning af vand i tre sedimenttyper – sand, ler og ”jord” (Aflevering)
Dannelsen af Aarhus ådal - Google Earth øvelse (journal)
Bestemmelse af vandføringen i Lyngbygård Å (Aflevering)

Film:
60 minutes - Tørken i Californien
Etablering af Årslev Engsø - Aarhus kommune

Felttur:
Besøg på Stavtrup vandværk
Bestemmelse af vandføringen i Aarhus Å (virtuelt)

ANTAL SIDER: 43

_______________________________________________________________________________________
KEMI

Sammensatte ioner
Ionforbindelser (salte) - formler og navngivning
Stofmængdekoncentration (mol/L)
Fremstilling af opløsninger med en bestemt koncentration
Opløsningsreaktioner for salte
Fældningsreaktioner
Letopløselige og tungtopløselige salte, især opløselighed af nitrat- og phosphat-salte.
Rensning af sø ved hjælp af fældningsreaktioner
Behandling af vand på vandværk.
Syrer og baser
pH-skalaen anvendt

Bog: Isis Kemi C: 84-87, 92, 96-97 106-107, 112-113
Hæftet: Årslev Engsø af Viby Gymnasiums kemilærere

Forsøg:
Fremstilling af salt-opløsning
Letopløselige og tungtopløselige salte
Syrer, baser og pH-målinger
Kemi-undersøgelser ved Årslev Engsø

Ekskursioner:
Stavtrup Vandværk
Årslev Engsø

Antal sider: ca. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer