Holdet 2024 Sa/2h/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 Sa/2h/2 (2h Sah/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Kriminalitet og straf i Danmark
Titel 2 2. Det politiske system i USA
Titel 3 3. Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 4 4. Kampen om Grønland
Titel 5 5. Dansk økonomi i en usikker tid
Titel 6 6. Køn og ligestilling
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Kriminalitet og straf i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med den aktuelle bandekonflikt i København (august 2024) som case til at undersøge kriminalitet blandt unge i Danmark. Eleverne har undersøgt udviklingen og årsagerne til kriminalitet med afsæt i sociologiske teorier om social arv, socialisering og marginalisering. Eleverne har med udgangspunkt i SNAP-modellen samt bl.a. Mertons, Hirschis og Sutherlands teorier skulle forklare årsager til ungdomskriminalitet og med inddragelse af Maffesolis teori om neostammer og Bourdieus teori habitus, kapital og felt forklare bandekriminalitet. De har anvendt både kvantitativt og kvalitativt materiale og trænet metodisk arbejde med statistik, figurer og empiri. Derudover har eleverne undersøgt og diskuteret samfundets reaktioner på kriminalitet, herunder resocialisering, forebyggelse og straf, samt undersøgt politiske partiers holdninger til kriminalitet og straffepolitik i lyset af ideologiske værdigrundlag. Forløbet har udviklet elevernes evne til at anvende samfundsfaglig metode og teori i forklaringer og diskussioner af virkelighedsnære problemstillinger.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
Anvende teori og begreber til forklaring og diskussion af samfundsforhold
Undersøge og dokumentere et politikområde
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Undersøgelse af kvantitativt og kvalitativt materiale
Anvende modeller, tabeller og figurer i analysen
Formidle fagligt og argumentere på et fagligt grundlag

Kernestof (jf. læreplanen):
Sociologi: Socialisering, identitetsdannelse, subkulturer, social arv, sociale grupper
Politik: Ideologier, partiadfærd, politiske holdninger til straf
Metode: Kvantitativ og kvalitativ metode (statistik, figurer, artikler, partianalyser)

Centrale fagbegreber (10–15):
- Social arv
- Socialisation (primær, sekundær, dobbelt)
- SNAP-modellen
- Mertons teori om anomi
- Hirschis teori om social kontrol
- Sutherlands teori om social interaktion
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Bourdieus kapitalformer og habitus
- Maffesolis neostammer
- Kants retfærdighedsprincip
- Utilitarisme
- Resocialisering
- Michel Foucaults panoptikonteori
- Ideologier og menneskesyn (liberalisme, konservatisme, socialisme)


Opgivet pensum:
"Fra drengestreger til bandekrig", Bjørnstrup, Matthiesen og Skov, Columbus, 1. udg. 3. oplag 2023 s. 12-15, 21-23,  29-36,  52-56, 59-64, 90-96
SamfNUB, Bülow og Bülow (red.), Systime, 1. udg. 1. oplag 2018 s. 73-76
"Forsker - Børnesoldater i Danmark skyldes nok ikke blød svensk retspolitik", Emil Høj, Information 14. august, 2024
"Explainer: I august er bandekonflikten blusset op i København, men hvorfor?", Dr.dk

Samlet: ca. 60 normal sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Det politiske system i USA

I dette forløb har eleverne undersøgt det amerikanske politiske system med afsæt i præsidentvalget 2024. Gennem arbejde med teoretiske perspektiver og centrale begreber har eleverne opnået forståelse for USA’s demokratiske styreform, herunder magtens tredeling, checks and balances og forskellen på præsidentialisme og parlamentarisme. Der er foretaget komparative analyser med det danske demokrati. Endvidere har eleverne analyseret vælger- og partiadfærd ud fra både rationelle og socialpsykologiske teorier samt belyst kulturelle forhold og polariseringens konsekvenser i det amerikanske samfund. De har arbejdet med meningsmålinger og statistik og brugt faglig metode til at undersøge og diskutere samfundsmæssige udviklingstendenser. I den forbindelse er der blevet arbejdet med sammenhængen mellem socioøkonomiske baggrundsvariable og valg af parti

Faglige mål (fra læreplanen) dækket i forløbet:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner
Forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ved brug af teorier og begreber
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk
Formidle fagligt indhold struktureret og nuanceret med faglig terminologi
Argumentere fagligt og indgå i dialog

Kernestof dækket:
Politik: Demokratiopfattelser, magtens tredeling, politiske ideologier og skillelinjer, partiadfærd, beslutningsprocesser i Danmark og USA
Sociologi: Socialisering, identitet, kulturelle mønstre og værdiforskelle (USA vs. Danmark)
Metode: Komparativ metode, kvantitativ metode (meningsmålinger og statistisk materiale)

Centrale fagbegreber:
- Demokrati, Autokrati og teokrati
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati
- Magtens tredeling
- Præsidentialisme
- Føderalisme
- Checks and balances
- Svingstater
- Vælgerdemografi
- Downs medianvælgermodel
- Michigan-modellen
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Issue-voters
- Polarisering
- Partiadfærd: Downsmodel og Molins model
- Politiske skillelinjer
- Politisk ideologi: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Valgmåder: Flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg
- Republikanere og demokrater
- Kulturteori (Hofstede, McElroy)
- Melting Pot og Salat Bowl
- Socialisering
- Rational choice-teori

Opgivet pensum:
Uddrag af USA’s udfordringer (Ibogen): af Peter Brøndum, Annegrethe Rasmussen, Forlaget Columbus:
- Afsnit 2.1.1.: USA er en Føderation (i uddrag)
- Afsnit 2.1.2: USA er et præsidentielt system med et liberalt demokrati (i uddrag)
- Afsnit: 1.2: Immigrantlandet USA (I uddrag)
- Afsnit: 1.3: Integration på amerikansk (I Uddrag)
- Afsnit: 1.4.1: Geert Hofstede og kulturanalyser ( i uddrag)
- Tekstboks 1.4: The American Dream
- Afsnit: 2.5.: Partierne i amerikansk politik (i Uddrag)
- Afsnit: 2.7.3: Vælgeradfærd (I uddrag)
Uddrag fra SamfNUB, Af Helle Hauge Bülow et.al., Systime s. 115-117
Uddrag fra Luk samfundet op, a Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus s. 128-130
Uddrag fra artiklen: ”Der røg retten til abort. Hvad forsvinder næste gang i USA?” af Af Kaare Sørensen, Ida Ebbensgaard og Jesper Olsen, I netavisen Zetland, 28. juni, 2022
Uddrag af artiklen: "Det konservative USA vil rive staten ned og bygge den op igen i Trumps billede. Her er deres plan", af Af Andreas Thorsen, 1. august, 2024
Uddrag af artiklen ”ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump”, af Philip Khokhar - DR's USA-korrespondent, 6. november, 2024
Vi har set filmen: "A storm foretold" af Christoffer Guldbrandsen, 2023


Pensum: ca. 71 normal sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Ulighed og fattigdom i Danmark

I forløbet omfattede undervisningen en grundlæggende gennemgang af fattigdom og social ulighed. Indledningsvist arbejdede eleverne med definitioner af absolut og relativ fattigdom samt mål som indkomstmetoden og afsavnsmetoden for på den baggrund at kunne undersøge omfang og udvikling af fattigdom og ulighed i Danmark. Efterfølgende I forlængelse heraf introducerede teorier om social arv, chanceulighed og social mobilitet samt begrebet mønsterbrydere. Eleverne blev præsenteret for Bourdieus teori om kapital, habitus og felt for at forstå årsager til sociale skel og ulighedens mekanismer. Fokus blev også lagt på konsekvenser som social marginalisering og eksklusion.
Endeligt blev der arbejdet med ideologier og velfærdsmodeller i relation til fattigdom. Det blev diskuteret, i hvilket omfang den danske velfærdsstat er med til at udligne social ulighed og mindske fattigdom. I den forbindelse har vi sammenlignet med andre lande som bygger på andre velfærdsmodeller.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige  problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere
Undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af  fagets terminologi

Kernestof:
Sociologi: Social differentiering og kulturelle mønstre
Økonomi: Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, velfærdsmodeller og økonomisk ulighed
Metode: Kvantitativ metode og kvalitativ metode

Centrale teorier og begreber:
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Afsavnsmetoden
Indkomstmetoden
Social eksklusion og marginalisering
Social arv (positiv- og negativ arv)
Social mobilitet (generations og karriere mobilitet)
Mønsterbrydere
Chanceulighed
Økonomisk ulighed: - Gini-koefficient og decilmetoden
Lars Olsen: Ressourcebeholdere
Pierre Bourdieu: Kapitalformer (økonomisk, kulturel, social, symbolsk)
Pierre Bourdieu: Habitus og felt
Velfærdsstatsmodeller (universel, selektiv, residual)

Opgivet pensum:
"Ulighedens mange ansigter", Jensby og Brøndum, Columbus, 2. udg. 1. oplag, 2019 s. 30-37 (÷ 35), 40-42, 51-54, 85-92, (samt figur 4.1 s. 67),  110-114, 155-169 (÷168)
"Luk samfundet op", Brøndum og Hansen, Columbus, 4. udg. 2. oplag, 2021 s. 99
"Barndom på Bistand sæson 1 afsnit 2
"Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt" af Debatindlæg af Sune Caspersen, Chef analytiker for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Berlingske 23. januar, 2025
"Fattigdom i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet" af af Rune Vammen Lesner, Lars Benjaminsen og Thilde Baden Rasmussen, VIVE 1. November, 2023
"Forsker har kortlagt social arv i fattigdom i Danmark: »Velfærdsstaten slår ikke godt nok til« af Johanne Breum Jacobsen, Information 5. november, 2024

Samlet: 80 normal sider

Faglig ekskursion: Poverty Walk i Aarhus i forbindelse med fagene erhvervsøkonomi og samfundsfag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Kampen om Grønland

Forløbet tog udgangspunkt i Trumps udtalte ønske om at købe Grønland og danner ramme om en tværdisciplinær undersøgelse af forholdet mellem Grønland og Danmark. Eleverne arbejdede først med sociologiske perspektiver på identitet, kulturmøder og integrationsprocesser mellem inuitter og danskere. Dernæst blev rigsfællesskabet og det politiske system i både Grønland og Danmark analyseret med fokus på demokrati, magtformer og beslutningsprocesser. Eleverne blev introduceret til ideologier, politiske skillelinjer og partiadfærd i begge lande med brug af bl.a. Molins model og Downs teori. Forløbet afsluttedes med et fokus på mediernes rolle i meningsdannelse og medialiseringsprocesser, herunder framing, fake news og ekkokamre.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog

Kernestof:
Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
Politisk meningsdannelse og medier

Politik:
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Metode:
Komparativ metode
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode


Central teori og fagbegreber:
- Identitetsniveauer: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
- National identitet - Forestillede fællesskaber
- Homogen og heterogen kultur (multikulturalisme)
- Nation og stat
- Stereotyper og stereotypitrussel samt etnocentrisme
- Identitetsdannelse: George Herbert Mead: Rolleovertagelse
- Socialisering – primær og sekundær socialisering
- Identitetsvalg - Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet
- Integration – assimilering, segregation, pluralistisk integration
- Minoritets- og majoritetsgrupper
- Eastons model over det politiske system
- Demokratiopfattelser – konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
- Magtbegreber – direkte, indirekte og strukturel magt
- Magtens tredeling – lovgivende, udøvende og dømmende magt
- Ideologier – konservatisme, liberalisme, socialisme samt ideologiske forgreninger: Socialdemokratisme, social liberalisme og national konservatisme (og grønlandsk selvstændighed i den kontekst)
- Politiske skillelinjer – værdipolitik og fordelingspolitik
- Molins model – partiers stillingtagen ud fra ideologi og strategi
- Downs model – medianvælgerteoremet
- Kaare Strøms teori om partiadfærd – vote-seeking, office-seeking, policy-seeking
- Mediernes rolle som 4. statsmagt – kontrol og overvågning af den politiske magt
- Priming og framing – hvordan medierne vinkler og påvirker forståelsen af emner
- Udvikling i mediernes rolle - Medialisering
- Ekkokamre og fake news – betydning for demokratisk debat og meningsdannelse

Opgivet pensum:
"SamfNUB" Af Bülow og Bülow (Red.), Systime, 1. udg. 1. oplag, 2018 s. 59-60, 64-69, 79-84, 89-92 (+ figur 3.3.a og 3.3.b s. 88), 93-97, 101-111, 135-137, 143-146, 150-157
"Grønland", Statsministeriets hjemmeside
Rigsfællesskabet" (i uddrag) fra faktalink.dk: https://faktalink.dk/emner/rigsfaellesskabet
"Rigsfællesskabets historie - Intro" 5,19 min. produceret af Martin Breum samt  Jakob Gottschau https://www.youtube.com/watch?v=qLo2eyllz4s&t=319s
"Kampen om Grønland", Dr.dk, 2020
"Lisbeth Knudsen: Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning" Debatindlæg (i uddrag) Lisbeth Knudsen,  Altinget og Mandag Morgen mv. Altinget 5. juni, 2024
"Få overblikket inden valget i Grønland", Emilie Stein, Politiken, 3. marts 2025
"Filosofiprofessor: Sådan undgår du ekkokamre", Af Anne Reil-Gammelgaard, i Pærspektiv (udgivet af muskelsvindsfonden) 20. november, 2024
"Medier og meningsdannelse" Ole Hedegaard Jensen, Systime, 2021, s. 50, 72-73

Samlet: ca. 100 normal sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Dansk økonomi i en usikker tid

I dette forløb "Dansk økonomi en en usikker tid" har eleverne undersøgt, hvordan globale konflikter som handelskrigen mellem USA, Kina og EU samt betydningen af Ruslands invasion i Ukraine påvirker dansk økonomi. Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, prisdannelse og konjunkturforløb har eleverne analyseret aktuelle tendenser i dansk økonomi.  Vi har anvendt statistik til at vurdere økonomiske mål og diskuteret mulige målkonflikter. I forlængelse heraf har eleverne tilegnet sig viden om økonomiske politikker (finans-, penge og strukturpolitik) og vurderet, hvilke muligheder den danske regering og nationalbanken har for at påvirke de økonomiske konjunkturer indenfor rammerne af EU.
Forløbet har desuden omhandlet EU’s indre marked og betydningen af økonomisk integration for Danmark. Globaliseringens indflydelse er blevet behandlet via begreber som outsourcing, konkurrenceevne og frihandel. Eleverne har vurderet, hvordan told og andre handelshindringer kan påvirke vækst og beskæftigelse, og har med faglige begreber diskuteret, hvordan en global handelskrig skaber usikkerhed for små åbne økonomier som den danske.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger.
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå.
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styring nationalt og regionalt.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode:
Kvantitativ metode (brug af statistik og modeller).

Centrale teorier og fagbegreber:
- Prisdannelse (udbud- og efterspørgselskurven)
- Økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på de offentlige budgetter, bæredygtig økonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturforløb: Opgangskonjunktur, højkonjunktur, overophedning, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur, recession, økonomisk depression
- Flaskehalsproblematikker
- Konjunktur og strukturarbejdsløshed
- Arbejdsstyrken, beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens
- Produktivitet
- Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne,  og strukturel konkurrenceevne)
- Finanspolitik: Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik
- Pengepolitik: Ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik
- Strukturpolitik herunder Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, Stramningsstrategier, incitamentstrategier og opkvalificeringsstrategier
- Den danske model og flexicurity-modellen
- Det indre marked og økonomisk integration
- Handelshindringer og frihandel
- Det økonomiske og monitære samarbejde, fastkurs politik
- Økonomisk globalisering
- Direkte investeringer og outsourcing

Opgivet pensum:
"SamfNUB" af Bülow og Bülow (red.), Systime 1. udg. 1. oplag, 2018 s. 219-232, 234-252
"Verdensøkonomien bremser langsomt op" Jyskebank.dk, 11. oktober, 2023
"Hvad er den danske model?" FOA, 2022
"Økonomi for Dummies: Arbejdsmarkedet og flexcurity" 3:8, Dr2.dk, 2012
"Film: Hvad bestemmer EU", "Film: Hvordan lovgiver EU" og "EU's historie", folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
(lærergennemgang af: Konjunkturforløb + prisdannelsen (udbud og efterspørgselskurven)
"Hvad kan vi forvente af Trumps toldhammer? Her er fire spørgsmål og svar fra Ole Ryborg" af Selin Türker, dr.dk 2. april, 2025
"ANALYSE Et lynangreb på hjertet i europæisk økonomi" af Casper Schrøder, dr.dk, 27. marts 2025.

Samlet: ca. 50 normal sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Køn og ligestilling

I dette forløb har eleverne undersøgt forskelle mellem mænd og kvinder ift. uddannelsesvalg, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og formue med udgangspunkt i statistisk materiale. På baggrund af dette har vi analyseret forklaringer ud fra sociologisk teori om identitetsdannelse og socialisering samt samfundsudviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund. Eleverne har arbejdet med Durkheims funktionalisme og nyere teorier af Giddens, Ziehe og Rosa ift. kønsidentitet, fremmedgørelse og usikkerhed. Derudover har vi inddraget Simone de Beauvoirs og Judith Butlers teorier om køn som social konstruktion og analyseret konsekvenserne af kønsbaseret ulighed og vold, herunder fænomenet incels og toxic masculinity. Globaliseringens betydning samt velfærdsstatens rolle for mænds position er diskuteret, og eleverne har analyseret partiernes holdninger til ligestilling.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Magtbegreber, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold

Metode:
Kvantitativ og kvalitativ metode

Centrale teorier og fagbegreber:
- Kønsidentitet, kønsroller og kønsrollemønstre
- Hegemonisk maskulinitet – Et dominerende mandeideal (Raewyn Connell).
- Giftig maskulinitet – Skadelige normer for maskulinitet, fx vold og homofobi.
- Incel – Onlinefællesskaber præget af kvindehad og antifeminisme.
- Socialisering – Herunder: Primær og sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering (Lars Dencik) og Multisocialiseringsmodellen (Dion Sommer)
- Familieformer, opdragelsesformer og familiens rolle
- Normer og sanktioner – Regler for adfærd og reaktioner på overtrædelser..
- Ligestilling – Lige rettigheder og muligheder uanset køn. herunder lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatslighed
- Aktør og struktur – Individets valg vs. samfundets påvirkning.
- Forskelsdilemmaet – Dilemmaet i at forsøge at udligne kønsforskelle.
- Mentalload – Den usynlige planlægningsbyrde, ofte båret af kvinder.
- Funktionalisme (Durkheim): Organisk solidaritet, arbejdsdeling og funktionel integration
- Accelerationssamfundet (Rosas)
- Aftraditionalisering (Giddens) og Kulturel frisættelse (Ziehe)
- Individualisering – Øget ansvar for egen identitet og livsvalg.
- Refleksivitet (Giddens) og formbarhed (Ziehe) – Identitet og livsstil som noget, vi konstant former.
- Ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst (Giddens)
- Fremmedgørelse (Rosas)
- Det andet køn (de Beauvoir)
- Performativitet (Butler)
- Heteronormativ diskurs (to kønskategorier)
- Binær- og non-binær kønsopfattelse

Opgivet pensum:
"SamfNUB" Bülow og Bülow (red.), Systime 1. udg. 1. oplag, 2018 s. 7-13,
"Køn og ligestilling" Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup, Columbus, 1. udg. 1. oplag, 2017 s. 8-12, 15-18, 25-30, 61-63, 65-68, 139-140
"Fra drengestreger til bandekriminalitet" Bjørnstrup, Matthiesen og Skov, Columbus, 1. udg., 3- oplag, 2017 s. 24
"Luk samfundet op" Brundum og Hansen, Columbus 4. udg. 2. oplag, 2021 s. 34-35
Uddrag fra ”Samfundsfag på tværs”, af Thomas Ohnesorge og  Karsten Nikolajsen, ibog, Systime, 2021om det politiske partiers holdninger til ligestilling (ca. 5. normalsider)
"Nej, Judith Butler: En pik er ikke en social konstruktion"Af Pernille Rübner-Petersen, Politikken juni, 2020
"Explainer: Hvad er Incels?", Dr.dk, 2022
"Maskulinitet", Kvinfo.dk
"Hvad er kønsbaseret vold", EUparlamentets hjemmeside, 2021: https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20210923STO13419/konsbaseret-vold-definition-fakta-og-eu-s-tiltag-for-at-stoppe-det
Lærerens egne noter om: Mentalload (ca. 1. normal side)
Lærerens egne noter om samfundsudviklingen fra det traditionelle til det moderne samfund. Funktionalisme (Durkheim) og forskel mellem kønnene. På baggrund af "Ulighedens mange ansigter" Jensby og Brøndum, Columbus, 2. udg., 1. oplag. 2019 s. 99-102 (ca. 2 normal sider)
Lærerens egne noter om samfundsudviklingen fra det moderne til det senmoderne samfund og betydningen for køn og kønsrollemønstre (Rosas, Giddens og Ziehe) På baggrund af "Luk samfundet op" Brøndum og Hansen, Columbus, 4. udg. 2. oplag, 2021 s. 65-73) samt Uddrag fra Samfundsfag C (ibog), af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer om Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet (ca. 5 normal sider)

Samlet: ca. 71 normal sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer