Holdet 2024 Sa/2h/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 Sa/2h/3 (2h Sah/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og fattigdom
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Politik, valg og vælgere
Titel 4 Dansk økonomi i en globaliseret verden
Titel 5 Ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og fattigdom

Et forløb om ulighed, fattigdom og velfærd.

I forløbet har vi arbejdet med de sociale klasser, ulighed og fattigdomsbegreber. Vi har arbejdet med  velfærdsstatsbegreberne og forskellige syn på ulighed i form af ideologi. Derudover har vi talt om politiske skillelinjer.

Fagbegreber og teori:
Ulighed: Definition af ulighed, ginikoefficient, mønsterbrydere, social arv, social mobilitet samt ulighed i Danmark. Bourdieus begreber om kapital og habitus. Ideologi og velfærdsmodeller.
Derudover har vi arbejdet med kvantitativ og kvalitativ metode

I forløbet er der lavet et skriftligt projekt "Hvilke konsekvenser er der ved at vokse op i en socialt udsat familie"


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

Materiale:

Brøndum, Peter og Hansen, Thor "Luk samfundet op", Fattigdom og ulighed Luk samfundet op, ibog afsnit 4.7
Luk samfundet op: Afsnit 4.4: Basil Bernstein: sprog er en kode

Bülow, Helle "SamfNu B", 2018, side 22-27, 87-88, 93-95, 180-193

Uligheden er steget siden 2015 og har gjort det i 30 år, 9.maj 2018, Altinget.
Debat: Liberal Alliance, En følelse af fattigdom er ikke nødvendigvis faktisk fattigdom, 29 juni 2023, Altinget

Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her, DR.dk
17. maj 2024

Til projektopgaven:
Birgitte Brøndum: Hvordan går det udsatte børn og unge? (uddrag), DST Analyse 14. juni 2018
Morten Mikkelsen og Britta Søndergaard: Danmark har fået sværere ved at bryde den sociale arv. Er det et problem?, Kristeligt Dagblad 3/3 2021

TV: En syg forskel, afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet og straf

Kriminalitet og straf

Vi arbejdede med spørgsmålene: Hvem er de kriminelle? Hvorfor begår man kriminalitet? Hvorfor straffer man? Hvordan fungerer retssystemet?

Vi koblede samfundsfaglige begreber og teori på dokumentar om unge kriminelle.

Begreber/teori:
Social arv og chanceulighed, kontrolteori, motivationsteori og kulturteori.
Straf: gengældelse, uskadeliggørelse, resocialisering, retsfølelse, Social arv, Honneth, Bourdieu og Goffmann.
Forløbet blev afsluttet med en synopsisøvelse

Faglige mål:
- Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge og dokumentere et politikområde (retspolitik)
- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer (aktør-struktur)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

Kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.

Materiale:
Bjørnstrup, Viktor mfl., Fra drengestreger til bandekrig, i-bog, uddrag fra afsnit 1.2, 1.3, 2,.2, 2.3, 2.4, og afsnit 4 (Til elever: Se kriminalitetskompendium)
Fri eller fortabt af Oliver Skov m.fl., Columbus i-bog, uddrag afsnit 11.2, 11.3, 11.4 (Til elever: Se kriminalitetskompendium)

Samf Nu B af Rune Valentin m.fl., side 13, Systime

TV:
Børn bag tremmer, DR1 7/11 2007: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010711072000

TV: Retten indefra, regnskabets time, dr.dk

Artikler:
Artikel: Han har undersøgt de ’utryghedsskabende’ unge på Nørrebro i ni år. Konklusionen er klar, af Susan  Knorrenborg, Politikken 2021
Flere sager om børn, der begår personfarlig kriminalitet, 23. maj 2024, tv2.dk

Materiale: Danmarks domstole om kriminalitet og straf
materiale fra partiernes hjemmesider om deres holdning til straf.

Materiale fra synopsis:
Har de borgerlige politikere glemt, hvordan deres børn var som 12-årige?
Eva Smith, Professor ved Københavns Universitet, Politiken 21. sep. 2014
Aftale om ungdomskriminalitet: 10-årige kriminelle kan stilles for nævn
Tv2.nyhederne.dk d. 29. jun. 2018
Dansk Folkeparti stiller krav: 10-årige børn skal kunne spærres inde
Dagens.dk d 27.06.18
Statistik om ungdomskriminalitet
Samfundsstatistik 2017, Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik, valg og vælgere

Et forløb om valg, vælgeradfærd, partiadfærd, politisk socialisering samt ideologi og politiske beslutningsprocesser.

Vores case er Folketingsvalget 2022 og hvordan det går den siddende midter-regering.

Et fokus i forløbet er hvad der er med til at afgøre vælgernes kryds. Derudover har vi også haft et fokus på "hvor ligger magten": Hos politikerne, hos embedsmændene, hos EU, hos medierne?

Forløbet afsluttedes med et fokus på valg og køn

Begreber: Ideologi, demokrati, herunder direkte og repræsentativt demokrati, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati og deliberativt demokrati. Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Politiske skillelinjer
Regering og folketing, herunder lovgivningsprocessen. Eastons model af det politiske system.
Magt og magtbegreber
Den parlamentariske styringskæde  
Hvor ligger magten: Folketing og regering, medier, EU, embedsmænd
Vælgeradfærd klasseparti, catch all parti, kernevælger, marginalvælger, issue-voting, "issue-ownership", magtpartier og drømmepartier, Molins model, partiadfærd (Molins model, downs model, Kaare Strøm)

Eleverne har udarbejdet en synopsis i forbindelse med arbejdet med valg og vælgere.

Fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske
- Beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernestof:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politiske ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Materiale:
SamfNu B af Bülow, Helle mfl., Systime 2018: 73-85, 85-95, 96-98, 101-104, 111-113, 119-120, 122-130, 135-37, 143-145, 146-148, 264-267 1, 272-277  

Luk samfundet op af Brøndum, Peter og Banke, Thor ibog (uddrag blå udgave) kap. 6 (Om medier)

Artikler:
Mandagfordeling, Folketingsvalget 2022 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
Valgresultatet, KMD valg: https://www.kmdvalg.dk/fv/2022/KMDValgFV.html

"Ja, nogle gange mener jeg, at jeg ved bedre end politikerne." Hvad embedsmænd kan fortælle om den magt, de har, Zetland 13 februar 2020.

To partier skiller sig ud: Her er regeringens vælgere flygtet hen, dr.dk 15. december 2024

EU:
De danske forbehold, Folketingets EU oplysning
EU´s institutioner. https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/search-all-eu-institutions-and-bodies_da

Politiske grupper i Europaparlamentet: https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/da/organisation-and-rules/organisation/political-groups

Valgkampen er flyttet ind på de sociale medier, videnskab.dk 10 maj 2019
79 kvinder er valgt ind i det nye folketing. Det viser, at kønskvoter er unødvendige, Information 8.november 2022


Materiale til synopsis:
Bilag 1: Partiernes placering 2022
Bilag 2: Meningsmåling fra den 17. maj 2024.
Bilag 3: Vælgervandringer fra valget 2022 til 17. maj 2024
Bilag 4: ”SF går til landsmøde med medvind i målingerne. Men nu kommer presset, vurderer kommentator”
Bilag 5: ” Analyse: SF skal kapre S-vælgere uden at smadre forholdet til Mette Frederiksen”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi i en globaliseret verden

Vi har i forløbet overordnet arbejdet med dansk økonomi. Vi har beskæftiget os med de økonomiske mål, velfærdstrekanten, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker. Vi har arbejdet med Danmark i den globale økonomi, herunder EUs betydning for dansk økonomi samt globalisering.


- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU samt løsninger herpå


Kernestof:
Velfærdsprincipper, stat, marked og civilsamfund
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og målkonflikter, bæredygtig udvikling og økonomisk styring, herunder finans- og pengepolitik.
Globalisering og Eu's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark,
Konkurrenceevne (Lønkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne)
Arbejdsmarkedsforhold (flexicurity, Eu's indre marked)

Materiale:

Bülow, Helle Mfl., "SamfNu B", Systime, side 180-185, 190-194, 196-201, 219-240, 241-245, 251-258

Tv: Økonomi for dummies (Multiplikatoreffekt)

Artikler:
Dansk økonomi vokser – "vi er sluppet billigt," siger ekspert, tv2 21. februar 2024
Cheføkonom kalder det 'risikabelt' at hæve renten endnu en gang - men alternativet er værre, dr.dk 2. februar 2023

Danmark er verdens mindst korrupte land, dr.dk 31. januar 2023
Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker, AE rådet 2021

Explainer om fastkurspolitik, https://undervisning.nationalbanken.dk/explainervideo-om-fastkurspolitik


Synopsistræning:
Stephanie Lose: Forord til Økonomisk redegørelse maj 2023, Økonomiministeriet maj 2023
Danmarks Statistik: Et overblik over dansk økonomi (uddrag), Danmarks Statistik,  Danmarks Statistik (dst.dk).
Bilag 3: ”Beskæftigelsen slår ny rekord: - Der er ingen tegn på afmatning”, 22. juni Tv2.dk
Michael Thykier: Nationalbanken sender advarsel til regeringen og forudser stort prisfald på boliger og fortsat høj inflation, Politiken 16. marts 2023.
Hård kritik af forslag om inflationshjælp: ”En skændsel” og ”tyndbenet”, 31. januar 2023, DR.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ung i det senmoderne samfund

Ung i det senmoderne samfund - et forløb om socialisering og identitetsdannelse

I forløbet har vi haft særligt fokus på unge og de mange krav der stilles til dem

Fagbegreber og teori:
Vi har arbejdet med socialisering og identitetsdannelse, arv og miljø samt anerkendelse. Vi har beskæftiget os med kendetegn ved det senmoderne samfund (Giddens, Beck,  Hartmut Rosa) og vi har arbejdet med mediernes betydning for identitetsdannelsen (Frontstage og backstage)


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder

Kernestof:
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
Identitetsdannelse og socialisering

Materiale:
Bülow, Helle "SamfNu B", 2018, side 7-14,14-20, 30-31, 32-39, 157-161
Mathiessen mfl., Fri eller fortabt, 2019 Columbus, side 79-83 (PDF på Teams)

Pressede og nedtrykte unge: - Vi føler os stressede og trætte, Tv2 Østjylland
"Danske børns trivsel er ikke i frit fald." Mød manden, der har tjekket tallene, Zetland 19. august 2024

Forløbet blev afsluttet med projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer