Holdet 2024 de/uvy - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e)
Hold 2024 de/uvy (1uvy de)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kast og byg (arkitektur).
Titel 2 Upcycling og køn (produktdesign)
Titel 3 Eksamensforberedelse og film

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kast og byg (arkitektur).

1) Introduktion til arkitektur og arkitekturhistorie: Gennemgang af arkitektur og stilhistorie (Mettes PPTX) og træning af mottoer i relation til perioder: Form follows function, less is more, more is more (less is a bore), form follows fantasy, YES is more.

2) Elever får udleveret A3 med fotos af ikoniske bygninger. Herefter klipper de bygningerne i dele (f.eks. søjler, tag, gavle, vinduer) og laver A4 collage med hybridbygninger. Til sidst kategoriserer eleverne deres bygninger som enten dynamiske eller statiske.

Dernæst kigger vi på oversigt over oprindelige bygninger:
Hvilke er ældst og hvordan kan man se det?
Hvilke er hhv. klassiske og hvilke moderne?
Hvad kendetegner klassisk og moderne bygninger?

Vi slutter med at tale om, at elevernes collager minder om "ismer" fra 1970erne og frem:
A) "Dekonstruktivismen", hvor  former opløses og genopbygges i nye bestanddele (f.eks. Musikkens Hus i Aalborg).
B) "Postmodernismen", hvor man i arkitekturen mimer fortiden i nye/skæve sammensætninger (f.eks Piazza d’italia, New Orleans - klassisk formsprog med et ironisk twist - bl.a. fordi søjler mister funktion).

3) Introduktion til  "kommunikerende tegninger": Opstalt, snit og plantegning med målstok, der kan bruges af f.eks. entreprenører, håndværkere, kunder mv.

Eleverne tegner herefter opstalt af et legehus, med afsæt i klassiske formsprog og med  fast målstok.

4) Større arkitektur opgave med tilfældighed som kreativitetsfremmede princip
-Elevernes kaster med en terning - og øjnene på terningen bestemmer målgruppe, funktioner, materialer mv. for det hus, som de nu skal tegne og bygge i grupper.

Resultatet formidles til klassen med fokus på persona, arkitekturanalyse af/og sammenligning med en professionel bygning samt introduktion af tegninger fra hele forløbet. Eleverne bedes og tage stilling til, hvilke af følgende designparametre, som var vigtigst i deres projekt (form/funktion/kommunikation og bæredygtighed).

5) Afsluttende tegneøvelse lyder: Tegn en "realistisk" bolig til par i Aarhus inspireret af jeres model/en ide fra  "kast og byg" projektet.
Lav gerne lidt research. Fx:
a) Huse på vandet/luften/hule (passe ind = fænomenologi/skille sig ud?).
b) Mønster og tekstur og materialer (bæredygtighed).

Inspiration:
- DR Koncerthus af franske arkitekt: Jean Nouvel. København, 2003 – 2007.
Overflade som elefanthud, skiftende foto/tekst som kan reflekteres på facaden.
- Hospitalet Torres de Especialidades af arkitekterne Allison Dring & Daniel Schwaag. Mexico City, 2013.
Dekorativ flise på hospitalets facade, som spiser smog svarende til, hvad næsten 1000 biler udleder hver dag i en af verdens mest forurenede byer.
-Bosco Verticale, af arkitekterne Stefano Boeri, Gianandrea Barreca og Giovanni La Varra. Milano, 2009-2014. To grønne højhuse beklædt med 800 træer, 4.500 buske og 15.000 planter og kaldes den "vertikale skov". Vegetationen i de to højhuse forvandler årligt omkring 20.000 kilo CO2 til ilt, derudover renser den også luften for støvpartikler, skaber plads til insekter og skærmer mod solen.
- Træ - Lendager Architects, 2024, Aarhus syd: Danmarks højeste træhus og et af de højeste i verden (78 meter i højden). Forsøg på at erstatte traditionelle materialer som stål og beton med klimavenlige alternativer som træ. Også genbrug af møllevinger og gamle lamper fra Netto og med bro til nedlagte jernbane, som nu konverteres til gangbro.

Pensum
Jesper Bek, ss. 46-51 om arkitektur og s. 153 om arkitekturanalyse

Supplerende læsning - f.eks. til research til eksamenspræsentation:
"Bæredygtige byggematerialer"(kap 4.6) og Modernistisk arkitektur (kap. 4.5/generel  oversigt over arkitekturperioder - herunder nyere perioder)  fra Design og arkitekturbogen af Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, Columbus, 2022.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Upcycling og køn (produktdesign)

Designbrief til opgave med upcycling og køn
-Normerne for hvad der betragtes som hhv. maskulint og feminint har ændret sig over tid. Fra 1800-tallet og frem har der været meget faste normer for, hvad kvinder og mænd har kunne have på af tøj og accessories; former, farver, materialer, teksturer mv. er kodet, så der er blevet skabt relativt snævre opfattelser af, hvad henholdsvis mænd og kvinder har kunne bære/kan bære.

Mode er en måde at udtrykke holdninger, værdier og normer bl.a. i forhold til køn, krop og seksualitet. I takt med at der er sket et opbrud i kønskategorierne, sker der også en ændring i, hvordan mennesker udtrykker sig igennem deres påklædning og tilbehør mv.

I dette forløb skal I undersøge, hvordan kønsopfattelser og idealer kan komme til udtryk gennem upcyclet beklædnings design.

Det sker bl.a. igennem:
• Undersøgelser af sammenhæng mellem form og (arkitektur)historie, når vi får besøg af studerende fra VIA.
• Tekst om kønnede modes historie i teksten nedenfor
• Brugerundersøgelser (persona), moodboards, research af designere som upcycler/leger med kønskoder.
• Viden om bæredygtighed og mode (herunder gennem diverse film).

Mulighedsrum (jeres overordnede opgave):
Hvordan kan vi upcycle kasserede materialer eller tekstiler, så de får et nyt liv, som leger med kønskoderne?

Formål:
1) At skabe et unika design hvor I upcycler et stykke tekstil (som typisk er kasseret masseproduceret "fast fashion")
2) At undersøge og tilegne sig viden om kønskoderne og bæredygtighed i tekstildesign.
3) At repetere viden om designprocessen.

Målgruppe: I skal selv vælge en af 8 overordnede målgrupper og persona INDEN i går i gang med at løse opgaven. Søg på køn her: LGBT+ DanmarkKøn Archives - LGBT+ Danmark

Dernæst skal I vælge én af følgende tre tendenser:
1) Unisex, som form- og farveløst tilstræber kønsneutralitet ved at udviske/ophæve forskellene i køn
2) Maximalisme, som leger med kønskoderne ved at sammensætte og overdrive elementer fra mande- og kvindemode fra forskellige kulturer og tider, ofte i en kontrastfyldt og flamboyant stil. (evt. nøjes med denne tendens)
3) Androgyn stil med flydende blandinger at traditionelt feminin og maskulin beklædning

Spørgsmål  til hele forløbet:
Hvordan hænger moden og samtiden sammen? Hvordan påvirker de hinanden?
Hvordan påvirker samfundsdebat og politik mode?
Hvordan har køn i moden ændret sig?
Hvad er forskellen på at recycle og upcycle?
Hvad er forskellen på en normal design proces og design af upcyclede tekstiler?

Kodeord og termer fra hele forløbet: trickle down, bubble up, street style og subkulturer, trendspotter, Haute Couture og Prêt-à-porter, fast fashion, styling, bæredygtighed, cradle to cradle, life-cycle assessment  (biologisk og teknisk kredsløb), produktstandarder og certificering.

Opgaver, som vi også har lavet:
- Kategoriseret modebilleder med styles, som spiller med/mod kroppens form - dvs. fremhæver eller skjuler kroppen.
- Analyse af et selvvalgt look (produktanalyse).
- Analyse af styles ift. farvesammensætning (på klassen).
- Farver og deres temperaturer (fra glad til eftertænksom mv. ).
- Tekstil og tekstur eksperimenter (alle får lille kvadrat, som de skal lave et eksperiment på, som giver ideer til, hvordan vi kan løfte/upcycle kedelige tekstiler - f.eks. ved at flette, brodere, brænde, hulle osv.).
- Kvantitativ undersøgelse af forbrug af genbrug/fast fashion mv.
- Evt. besøg hos lokale designere, som arbejder med upcycling (mange fra Aarhus - tjek dem evt. først ud på Insta) for at få "kvalitative udsagn":
Refashion factory (ejer Simone Vohlert, besøg Graven i Aarhus C).
Skovfolk.studios
martinenebel
Talisphera
Clotho
PATAKO_studios
Bru.designstudio


Elevresearch på perioder fra arkitekturen, som optakt til besøg fra Designteknolog uddannelsen, VIA: gotikken, barokken, rokoko, Bauhaus og modernisme

Workshop på ca. 2 1/2 time faciliteret af VIA: Elever "bygger tøj" af papir med afsæt i arkitekturperioder.

I slutningen af forløbet fremlægger eleverne deres produkt (på en gine). Som støtte til fremlæggelsen vises en plakat, som afspejler valgte persona i farver og layout.
I fremlæggelsen bedes eleverne komme ind på undersøgelser og overvejelser ift. designparametrene:

a) Form
b) Materiale/tekstur/mønster
c) Målgruppe (køn og kommunikation)
d) Bæredygtighed
-Andre overvejelser så som farve og funktion må selvfølgelig også gerne inddrages
(eleverne har tidligere læst om designparametre i Jesper Bek's bog, ss. 71-80).

Pensum:
-Jesper Bek, Design og arkitektur. Lindhardt og Ringhof, 2007. ss. 40-46 (beklædning), ss. 76-78 (bæredygtighed) og 97-117 (design- og arkitekturhistorie).
- Katrine Charlotte Busk: Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022. S.s. 64-72 om kønnet mode samt  ss. 80-83 om "Cradle to Cradle"(biologisk og teknisk kredsløb og certificering).
- Program om designeren Frederik Taus fra DR (31. dec. 2020/28 min.): https://www.dr.dk/drtv/episode/modens-moensterbrydere_-frederik-taus_228644
(teaser til program: Frederik Taus er designstuderende og vil skabe tøj, der gør op med fastlåste ideer om, hvordan vi skal gå klædt. Han gør plads, bryder med normerne for køn, krop og seksualitet, og har både Dronning Margrethe og Marilyn Manson som muser).
-Video om fast fashion, "The True Cost of Fast Fashion" (the Economist, 2019): https://www.youtube.com/watch?v=tLfNUD0-8ts
- "What is Cradle to Cradle" (video/Cradle to Cradle NGO):  https://www.youtube.com/watch?v=fP8PRA-OajU (4:33 min.).
- Hvor kommer moden fra? DR Kultur, 2011 (15 min.). Kan ses på MitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Eksamensforberedelse og film

Vi har set følgende film om produktdesign:

1) Danmarks næste klassiker: Sæson 2 – – Lænestolen ( DRTV/reality, 2025, 58 min.). Opgaven til designerne er at skabe en stol, som er god at sidde i uden brug af pur/skumgummi. Vi ser designerne lave skitser og "mocks" og endelige prototyper i valgt materiale og korrekte målestoksforhold.

2) DR om Nanna Ditzel: https://www.dr.dk/drtv/program/nanna-ditzel-_-den-legesyge-designer_411160 (DRTV/doc./43 min.). Filmen viser hvordan Nanna Ditzel ofte var inspireret af mønstre og organiske former fra naturen og forsøgte at give kroppen frihed til bevægelse i sine møbler. Hun eksperimenterede med materialer og brød samtidig med "snedkertraditionen", hvor møbler primært tog udgangspunkt i mål af kroppens proportioner og materialet træ (som hos f.eks. Kaare Klint). Nanna forsøgte også at anvende billige materialer for at nå et større publikum. F.eks. i hendes hængestol i flet - Hanging Egg (1959) - som dog koster omkring 2000 Euros i dag.

3) Vi har arbejdet med eksamenspræsentationer over 5 gange, hvor elever har set eksempler på tidligere elevers præsentationer og efterfølgende fremvist egne præsentationer for hinanden med gensidig kritik.

Herefter følger information som, eleverne har fået omkring eksamen:

EKSAMEN - VALG AF EMNE
Du skal vælge et (over)emne, som skaber en sammenhæng mellem mindst TO AF DINE DESIGNS. Herunder findes eksempler på emner. Emnet skal godkendes af lærer.

Ud fra dette emne, skal du udarbejde en eksamenspræsentation, der inddrager eksempler på tværs af din portfolio: eksemplerne skal omfatte mindst to af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur.  

I din præsentation skal du inddrage:
● egne designs og arkitekturprojekter (designprocesser og løsning)
● projekter udført af professionelle designere og arkitekter (analyser)
● research, faglitteratur og andre kilder (teoretisk baggrundsviden)

I forventes at lave lidt selvstændig research i forhold til jeres overordnede emne. Indsæt kilder til sidst v/PPTX.

Jeres design af jeres præsentation er med i vurderingen.

Det kan måske være nyttigt for jer at udvikle en problemformulering med underspørgsmål. F.eks.:
• Hvordan har X emne spillet en rolle i mine designprocesser? Giv eksempler.
• Hvilken rolle spiller de centrale designparametre form og funktion i mine udvalgte eksempler?
• På hvilken måde imødekommes målgruppen i forskellige eksempler i præsentationen?

Hvis I vælger at stille sådanne spørgsmål, er det en god ide at vende retur til dem sidst i jeres præsentation. Her samler I op på, hvad I har fundet ud af.  

Som I selv har været inde på, så kan I ikke nå meget på 10-12 min. I forventes derfor ikke at lave slaviske gennemgange af hele designprocesser - ligesom lange gennemgange af analyse af to designgenstande heller ikke er nødvendigt! Men vælg vigtigste fokuspunkter (jf. i en analyse af et digt i dansk vælger man jo også vigtigste ud i sin fremlæggelse).  

I kan f.eks. lave en grundigere analyse af oprindeligt kommunikations design og så sammenligne med eget forslag ift. særlige fokuspunkter – f.eks. gestaltlove, form, farve og målgruppe.

Jeg forbereder et par spørgsmål til jer på forhånd - kunne f.eks. være:
• Hvordan har du arbejdet med designprocessen i dine egne projekter?
• I hvilket af de eksempler, som du har vist, kan dit emne bedst belyses?
• Hvilken rolle spiller brugeren eller målgruppe i dit design?
• Hvordan indvirker form og funktion på hinanden i to/tre af de eksempler, du har valgt til din præsentation?
• Hvilken indflydelse kan materialer og funktion have på hinanden?

Præsentationen kan udgøre ⅔ af eksamen (10-12 min.), men der vil indgå løbende faglig samtale undervejs, hvor eksaminator stiller mindst et (af eleven ukendt) spørgsmål. Eksaminationstiden er 30 min. inkl. votering og der gives ikke forberedelsestid.

Eksaminationen foregår i to lokaler, hvor der bliver mulighed for at stille op - lave en mini-udstilling med dine produkter/skitser/fotos ud over din elektroniske præsentation (som vises på egen skærm).

I bedømmelsen indgår vurdering af fagets faglige mål. Desuden indgår vurdering af din præsentations strukturering og kvalitet i kommunikativ henseende.

Faglige mål fra uvm.dk
2.1. Faglige mål:
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I en designproces skal eleverne kunne:
̶ identificere et designproblem og gennemføre en designproces
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre (form, funktion og kommunikation) og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
̶ kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
̶ være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ beskrive formålet med deres visualiseringer.
Læs mere her: design-og-arkitektur-c-stx-august-2017.pdf (uvm.dk) (øv. Evt. forståelsen af ord på side 2).



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer