Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa/x (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, ideologi og politik
Titel 2 Demokrati, ideologi og politik
Titel 3 Er der forskel på folk?
Titel 4 Økonomi og velfærd
Titel 5 Sociologi - normer og meget mere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati, ideologi og politik

Indhold



Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier


Politiske ideologier og demokrati

Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 5. Politiske ideologier. s. 100-111, s. 114-120,
Kap. 6.  Demokrati og medborgerskab. + Kap 7.
s. 121-137, s. 143-151,
Kap. 7. Mediernes rolle og den demokratiske samtale  s. 152-154 s. 157-160

Kernestof
- klassiske ideologier, ideologiske forgreninger,
- Gruppeoplæg om de politiske partier, partier og ideologi, partier og vælgere,
Den fordelingspolitiske venstre-højre skala,
- værdipolitik og den værdipolitiske venstre-højre skala,
- Downs´model
-  Molins model



- politiske styreformer: demokrati, autokrati,teokrati ,
- Repræsentativt demokrati og direkte demokrati, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Eastons model af det politiske system,
- forskellige former for magt ,
- magtens 3 deling,
- Den parlamentariske styringskæde,
-  Borgernes deltagelsesmuligheder i demokratiet,
- Borgernes politiske deltagelse, valgdeltagelse og valgmåder.
- Folketinget og regeringen -opgaver og kontrolmidler.
- Politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger. (Med)borgernes politiske deltagelse.

Medierne


Artikler
Undersøgelse af de forskellige partiers holdning til regeringens udspil til en uddannelsesreform. Artikel fra Gymnasieskolen.
Lærke Grahndein, 2023, "Debat: Skolens formål er sat ud af spillet. Bliv vred!", Folkeskolen.dk. - https://www.folkeskolen.dk/folkeskolereform-skolepolitik/debat-skolens-formal-er-sat-ud-af-spillet-bliv-vred/4723643

Film: Borgen. sæson 1 afsnit 1. (dr.dk): Dyden i midten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, ideologi og politik

Indhold



Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier


Politiske ideologier og demokrati

Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 5. Politiske ideologier. s. 100-111, s. 114-120,
Kap. 6.  Demokrati og medborgerskab. + Kap 7.
s. 121-137, s. 143-151,
Kap. 7. Mediernes rolle og den demokratiske samtale  s. 152-154 s. 157-160

Kernestof
- klassiske ideologier, ideologiske forgreninger,
- Gruppeoplæg om de politiske partier, partier og ideologi, partier og vælgere,
Den fordelingspolitiske venstre-højre skala,
- værdipolitik og den værdipolitiske venstre-højre skala,
- Downs´model
-  Molins model
- politiske styreformer: demokrati, autokrati,teokrati ,
- Repræsentativt demokrati og direkte demokrati, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Eastons model af det politiske system,
- forskellige former for magt ,
- magtens 3 deling,
- Den parlamentariske styringskæde,
-  Borgernes deltagelsesmuligheder i demokratiet,
- Borgernes politiske deltagelse, valgdeltagelse og valgmåder.
- Folketinget og regeringen -opgaver og kontrolmidler.
- Politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger. (Med)borgernes politiske deltagelse.
- Medierne som fjerde statsmagt
- Spin og spinstrategier



Artikler
Undersøgelse af de forskellige partiers holdning til regeringens udspil til en uddannelsesreform. Artikel fra Gymnasieskolen.
Lærke Grahndein, 2023, "Debat: Skolens formål er sat ud af spillet. Bliv vred!", Folkeskolen.dk. - https://www.folkeskolen.dk/folkeskolereform-skolepolitik/debat-skolens-formal-er-sat-ud-af-spillet-bliv-vred/4723643

Film
Borgen. sæson 1 afsnit 1, 2010, "Dyden i midten", Dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er der forskel på folk?

Grundforløb i samfundsfag 2024
Er der forskel på folk - et forløb og ulighed, fattigdom og velfærd

I forløbet har vi berørt forskellige aspekter af ulighed og fattigdom. Vi har diskuteret om der findes fattige i Danmark, hvad det betyder for både voksne og børn at leve/vokse op i fattigdom og hvad ulighed betyder for sammenhængskraften i samfundet.

Vi har brugt begreber som: Formel/reel lighed, chancelighed, resultatlighed, social arv, mønsterbrud, absolut og relativ fattigdom, ginikoefficient, velfærdsmodeller og ideologier. Vi har anvendt teoretikerne som Bourdieu, Basil Bernstein og arbejdet med funktionalisme.


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Materiale:

Vores samfund, i-bog Columbus, afsnit 1.1.1 og 1.3.2 /ulighedsbegreber
Vores samfund, i-bog, Columbus, afsnit 1.1.2 /ulighed og fattigdom er ikke det samme
Vores samfund, I-bog, Columbus, afsnit 1.4.1, 1.4.2 (uddrag) / Funktionalisme
Vores samfund, i-bog afsnit 1.7.1 /Velfærdsmodeller

Luk Samfundet Op, 4. udgave afsnit 4.4 i-bog / ulighed og uddannelse (Basil Bernstein)

Artikler: AE, uligheden forringer livschancerne for børn med ressourcesvage forældre, Altinget 31. oktober 2019

Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark, Altinget 7. november 2019

Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her, dr.dk 17 marts 2024

Hjemmesider: Klassesamfund.dk

Læringsvideoer:
Hvad siger Bourdieu, kap. 4, Luk samfundet op, Vimeo
Hvad går de tre velfærdsmodeller ud på, kap 9, Luk samfundet op, Vimeo
Politiske ideologier, kap. 1, Luk samfundet op, Vimeo

TV:
En syg forskel, sæson 1 afsnit, dr
21 søndag 17. marts 2024 (ulighed i sundhed, opfølgning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærd

Eleverne har i dette økonomi forløb arbejdet med at forstå økonomien fra et nationalt, ideologisk (velfærdsmodeller) og hvordan det kan blive påvirket udefra.

Forløbet har bl.a. inkluderet:
- Undersøgelser af hvordan forskellige cases, f.eks. Trumps toldkrig kan påvirke det økonomiske kredsløb
Undersøgelsesopgave: Status på dansk økonomi feb. 2025. i forhold til de økonomiske mål. (brug af statistikker og økonomiske rapporter).

skriftlig aflevering: om velfærdsstaten og dens udfordringer


Pensum:
Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.
Kap. 8. Økonomiske ressourcer, forbrug og behov.
s. 167-195.
Kap. 9.  Velfærdsstat eller konkurrencestat.
s. 196-209 , s.211-213, s.218-220.

Kernestof
Hvad handler økonomi om?  Forbrug og behov (Maslows behovspyramide),
Hvordan fungerer markedet? Markedsmekanismen: Loven om udbud og efterspørgesel.
Det økonomiske kredsløb.
Hvad er god økonomi?  De økonomiske mål.
Udsving i økonomien: Opgangskonjunktur, Højkonjunktur, Nedgangskonjunktur, Lavkonjunktur.
Økonomisk politik: Finanspolitik, Pengepolitik, Strukturpolitik.
Markedsøkonomi, Planøkonomi, Blandingsøkonomi.

Velfærdstrekanten: Stat, Marked, Civilsamfund.
- De tre velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer.
   (fokus på: Forsørgerbyrden, forventningspresset, indvidualisering)
- Velfærdsstat versus konkurrencestaten.

læringsvideoer:
Det økonomiske kredsløb
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sociologi - normer og meget mere

Eleverne har i dette forløb anskuet verden fra et sociologisk perspektiv.
Her har vi undersøgt emnefelterne:
1. Ligestilling
( Med særlig fokus på normer, socialisering og sanktioner )
2. Individet
( med særligt fokus på Giddens teori om det senmoderne samfund)
3. Indvandring
( med særligt fokus på integration, Identitetsvalg og Aksel Honneths anerkendelsesbehov )


Derudover har eleverne i arbejdet metodisk i et tværfagligt projekt.


Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 2.
s. 29-37, s. 43-52,
Kap.3.
s.65-71

Kernestof:
Socialisering: primær socialisering, sekundær socialisering, dobbelt socialisering.
Sommerfuglemodellen, Multisocialiseringsmodellen.

Normer, sanktioner,, social kontrol.
jeg-kultur og vi-kultur.

identitetsvalg: Den rene identitet, Bindestregsidentiteten og den kreolske identitet.
Axel Honneths 3 anerkendelsesbehov.
3 integrationstyper: Assimilation, Segregation, Pluralistisk integration.

Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Baggrunds-, Adfærds, og holdningsvariable



Supplerende pensum

Videolinks
Banke, Hansen "Samfundsudviklingen, Det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund" https://www.youtube.com/watch?v=LXtt9S02g6c

Debatfilm - Luk Samfundet Op: "Daginstitutioners rolle", "Internettets betydning for individet", "Undgå stress"
https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/debatfilm#c1678

Frederik Vad, Tale i folketingssalen, udlændingestramninger
https://www.youtube.com/watch?v=fuB7QmhDA0w

Artikler:
Danmarks Statistik, "ligestilling"
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Rokkedahl Simonsen, Amalie, 2024, "Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’, Dr.dk "
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maend-og-kvinder-bevaeger-sig-i-hver-sin-politiske-retning-vi-har-ikke-set-maend-som

Reiermann, Jens og Andersen, Torben, 2024, " Hver femte mand under 50 år mener ligestillingen er gået for langt", Mandag Morgen
https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/hver-femte-mand-under-50-aar-mener-ligestillingen-er-gaaet-for-langt


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer