Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, ideologi og politik
Titel 2 Demokrati, ideologi og politik
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Sociologi - normer og meget mere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati, ideologi og politik

Indhold



Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier


Politiske ideologier og demokrati

Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 5. Politiske ideologier. s. 100-111, s. 114-120,
Kap. 6.  Demokrati og medborgerskab. + Kap 7.
s. 121-137, s. 143-151,
Kap. 7. Mediernes rolle og den demokratiske samtale  s. 152-154 s. 157-160

Kernestof
- klassiske ideologier, ideologiske forgreninger,
- Gruppeoplæg om de politiske partier, partier og ideologi, partier og vælgere,
Den fordelingspolitiske venstre-højre skala,
- værdipolitik og den værdipolitiske venstre-højre skala,
- Downs´model
-  Molins model



- politiske styreformer: demokrati, autokrati,teokrati ,
- Repræsentativt demokrati og direkte demokrati, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Eastons model af det politiske system,
- forskellige former for magt ,
- magtens 3 deling,
- Den parlamentariske styringskæde,
-  Borgernes deltagelsesmuligheder i demokratiet,
- Borgernes politiske deltagelse, valgdeltagelse og valgmåder.
- Folketinget og regeringen -opgaver og kontrolmidler.
- Politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger. (Med)borgernes politiske deltagelse.

Medierne


Artikler
Undersøgelse af de forskellige partiers holdning til regeringens udspil til en uddannelsesreform. Artikel fra Gymnasieskolen.
Lærke Grahndein, 2023, "Debat: Skolens formål er sat ud af spillet. Bliv vred!", Folkeskolen.dk. - https://www.folkeskolen.dk/folkeskolereform-skolepolitik/debat-skolens-formal-er-sat-ud-af-spillet-bliv-vred/4723643

Film: Borgen. sæson 1 afsnit 1. (dr.dk): Dyden i midten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, ideologi og politik

Indhold



Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier


Politiske ideologier og demokrati

Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 5. Politiske ideologier. s. 100-111, s. 114-120,
Kap. 6.  Demokrati og medborgerskab. + Kap 7.
s. 121-137, s. 143-151,
Kap. 7. Mediernes rolle og den demokratiske samtale  s. 152-154 s. 157-160

Kernestof
- klassiske ideologier, ideologiske forgreninger,
- Gruppeoplæg om de politiske partier, partier og ideologi, partier og vælgere,
Den fordelingspolitiske venstre-højre skala,
- værdipolitik og den værdipolitiske venstre-højre skala,
- Downs´model
-  Molins model
- politiske styreformer: demokrati, autokrati,teokrati ,
- Repræsentativt demokrati og direkte demokrati, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Eastons model af det politiske system,
- forskellige former for magt ,
- magtens 3 deling,
- Den parlamentariske styringskæde,
-  Borgernes deltagelsesmuligheder i demokratiet,
- Borgernes politiske deltagelse, valgdeltagelse og valgmåder.
- Folketinget og regeringen -opgaver og kontrolmidler.
- Politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger. (Med)borgernes politiske deltagelse.
- Medierne som fjerde statsmagt
- Spin og spinstrategier



Artikler
Undersøgelse af de forskellige partiers holdning til regeringens udspil til en uddannelsesreform. Artikel fra Gymnasieskolen.
Lærke Grahndein, 2023, "Debat: Skolens formål er sat ud af spillet. Bliv vred!", Folkeskolen.dk. - https://www.folkeskolen.dk/folkeskolereform-skolepolitik/debat-skolens-formal-er-sat-ud-af-spillet-bliv-vred/4723643

Film
Borgen. sæson 1 afsnit 1, 2010, "Dyden i midten", Dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærd

Eleverne har i dette økonomi forløb arbejdet med at forstå økonomien fra et nationalt, ideologisk (velfærdsmodeller) og hvordan det kan blive påvirket udefra.

Forløbet har bl.a. inkluderet:
- Undersøgelser af hvordan forskellige cases, f.eks. Trumps toldkrig kan påvirke det økonomiske kredsløb
Undersøgelsesopgave: Status på dansk økonomi feb. 2025. i forhold til de økonomiske mål. (brug af statistikker og økonomiske rapporter).

skriftlig aflevering: om velfærdsstaten og dens udfordringer


Pensum:
Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.
Kap. 8. Økonomiske ressourcer, forbrug og behov.
s. 167-195.
Kap. 9.  Velfærdsstat eller konkurrencestat.
s. 196-209 , s.211-213, s.218-220.

Kernestof
Hvad handler økonomi om?  Forbrug og behov (Maslows behovspyramide),
Hvordan fungerer markedet? Markedsmekanismen: Loven om udbud og efterspørgesel.
Det økonomiske kredsløb.
Hvad er god økonomi?  De økonomiske mål.
Udsving i økonomien: Opgangskonjunktur, Højkonjunktur, Nedgangskonjunktur, Lavkonjunktur.
Økonomisk politik: Finanspolitik, Pengepolitik, Strukturpolitik.
Markedsøkonomi, Planøkonomi, Blandingsøkonomi.

Velfærdstrekanten: Stat, Marked, Civilsamfund.
- De tre velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer.
   (fokus på: Forsørgerbyrden, forventningspresset, indvidualisering)
- Velfærdsstat versus konkurrencestaten.

læringsvideoer:
Det økonomiske kredsløb
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sociologi - normer og meget mere

Eleverne har i dette forløb anskuet verden fra et sociologisk perspektiv.
Her har vi undersøgt emnefelterne:
1. Ligestilling
( Med særlig fokus på normer, socialisering og sanktioner )
2. Individet
( med særligt fokus på Giddens teori om det senmoderne samfund)
3. Indvandring
( med særligt fokus på integration, Identitetsvalg og Aksel Honneths anerkendelsesbehov )


Derudover har eleverne i arbejdet metodisk i et tværfagligt projekt.


Grundbog: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Columbus. 4. udg. 2022.

Kap. 2.
s. 29-37, s. 43-52,
Kap.3.
s.65-71

Kernestof:
Socialisering: primær socialisering, sekundær socialisering, dobbelt socialisering.
Sommerfuglemodellen, Multisocialiseringsmodellen.

Normer, sanktioner,, social kontrol.
jeg-kultur og vi-kultur.

identitetsvalg: Den rene identitet, Bindestregsidentiteten og den kreolske identitet.
Axel Honneths 3 anerkendelsesbehov.
3 integrationstyper: Assimilation, Segregation, Pluralistisk integration.

Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Baggrunds-, Adfærds, og holdningsvariable



Supplerende pensum

Videolinks
Banke, Hansen "Samfundsudviklingen, Det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund" https://www.youtube.com/watch?v=LXtt9S02g6c

Debatfilm - Luk Samfundet Op: "Daginstitutioners rolle", "Internettets betydning for individet", "Undgå stress"
https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/debatfilm#c1678

Frederik Vad, Tale i folketingssalen, udlændingestramninger
https://www.youtube.com/watch?v=fuB7QmhDA0w

Artikler:
Danmarks Statistik, "ligestilling"
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Rokkedahl Simonsen, Amalie, 2024, "Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’, Dr.dk "
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maend-og-kvinder-bevaeger-sig-i-hver-sin-politiske-retning-vi-har-ikke-set-maend-som

Reiermann, Jens og Andersen, Torben, 2024, " Hver femte mand under 50 år mener ligestillingen er gået for langt", Mandag Morgen
https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/hver-femte-mand-under-50-aar-mener-ligestillingen-er-gaaet-for-langt


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer