|
Titel
1
|
1. Ultimate, motivation og teamudvikling
Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i ultimate. I starten af forløbet er fokus udelukkende på ovenstående. Nøgleord for modulerne vil fra start være vægtet mod overblik, spilbarhed, kommunikation og fairplay – samt evnen til at kunne deltage i det færdige spil.
Halvvejs deles holdet i to faste teams og vi begynder at arbejde med teorien sideløbende som har et idrætspsykologisk tema. Undervisningen tager udgangspunkt i de psykologiske parametre (jf. arbejdskravsanalyse) og eleverne arbejder med motivation, målsætning, spændingsregulering, teamudvikling, roller og kommunikation.
Ultimate i praksis:
Eleven skal efter forløbet kunne:
- Beherske et baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Rimeligt beherske et forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Have et kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Beherske pandekagegribning og tohåndsgribning (pincetgreb)
- Udføre et cut og modtage discen
- Pivotere og aflevere discen under pres
- Have en taktisk evne til at gøre sig spilbar i de tomme rum
- Forståelse for og brug af taktikken vertikal stak, dynamisk stak, split-stak, sving-angreb samt mand-mand forsvar
- Have kendskab til forskellige roller/positioner på banen samt evnen til at indgå korrekt i disse; handler/primær kaster, midtbane, dybe løbere.
- Refleksion og kendskab til fairplays betydning for spillet herunder et kendskab til: ”spirit of the game”, forskel på de tre typer af fairplay; den oprindelige, neutrale og vulgære fortolkning.
- Slutteligt et kendskab til afviklingen af en ”huddle”, dens placering i og betydning for afrundingen af kampen samt brugen af et ”spirit-score-sheet”
Idrætspsykologi og teamteori:
• Kunne redegøre for det velfungerende team og dertil aktivere begreberne synergieffekt og ringelmann-effekten
• Kunne redegøre for kohæsion (social- og opgave) i fht. de forskellige typer af holdidrætter: uafhængige, co-aktive og interaktive.
• Overordnet kunne anvende begreberne teamintegration og teamudviklingsproces
• Kunne redegøre for rollebegreberne; rolleklarhed, rolleværdi, rolleaccept, formelle roller og uformelle roller samt praktisk arbejde med disse i praksis på eget team
• Overordnet kunne forklare formålet med Belpin’s personlighedstest samt evt. fejlkilder der kan sættes i forbindelse med denne
• Kunne redegøre og anvende følgende begreber med fokus på personlig målsætning og motivation:
• Målorientering, konkurrenceorientering og opgaveorientering.
• Målsætning (resultat, proces og præstation)
• Motivation (indre, ydre, selvbestemmelse, amotivation)
• Spændingsregulering, spændingsniveau og opmærksomhedsfelt.
Forløbet afsluttes med en ekskursion til Aarhus Ultimate Klub, hvor eleverne deltager i klubbens almindelige klubtræning. Udover ovenstående er formålet at åbne ultimate-verdenen mere for eleverne og præsentere dem for det lokale klubmiljø.
|