Holdet 1h bkh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2025 bk/h (1h bkh)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mønster og form (flade).
Titel 2 Farver og følelser
Titel 3 Kroppen (skulptur).
Titel 4 Et vartegn (arkitektur og eksamensprojekt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mønster og form (flade).

Mønstre findes overalt - som former, linjer, farver og motiver, der skaber struktur og gentagelse.

I vores introforløb har vi fokus på visuelle mønstre og sondrer mellem: Runde, bløde og slyngede former – såkaldt organiske former samt mere spidse og geometriske former.

Derudover har vi talt om, at nogle mønstre skaber genkendelige motiver og dermed nærmer de sig noget figurativt.  Andre mønstre er helt abstrakte - fokus er ikke på at skulle ligne noget, men måske blot at skabe rytme og struktur.

Vi har arbejdet med følgende gengivelsesstrategier:
–skal et værk ligne/mime noget (øjet/synet)?
- skal et værk provokere eller f.eks. få dig til at grine (hjertet/følelsen)?
- skal et værk få dig i tænkeboksen ved at fokusere på en ide eller et budskab (el-pæren/tanken)?

Kerneord som har været bragt i spil i dette introducerende forløb: Organisk/geometrisk form, abstrakt/non-figurativt og figurativ (en afbildning af noget, så det ligner/mimer noget), hierarkisk/additiv komposition, dynamisk/statisk komposition, kunst som skabes intuitivt og spontant vs. kunst som skabes med fornuften.

Praktiske opgaver:
a) Elever tegner et abstrakt og organisk mønster, hvor de ikke må holde pause og løfte deres skriveredskab. Opgaven er inspireret af modernismens søgen efter en form for ”oprindelig spontanitet”, hvor fornuften parkeres og de "frie kræfter" slippes fri. Dengang mente man en sådan kraft fandtes hos børn og kulturer udenfor Europa. Bl.a. var der en en stor interesse for Afrikanske træskulpturer og masker, som kendetegnes ved deres grove formsprog, der ikke efterligner virkeligheden 1:1.

b) En øvelse hvor elever brainstormer på et ord, som de trækker og skriver intuitivt om.  Herefter atter en udvælgelse af nye ord, som afsæt til et abstrakt værk med bløde/organiske linjer. Øvelsen er inspireret af surrealisterne, som gerne ville fremkalde det ”spontane”, ”ucensurerede” og ” underbevidste”, som vi kender fra f.eks. drømme. Til dette formål brugte de bl.a. automattegning som i øvelse a) og associationsøvelser som øvelse b).

c) Eleverne laver en støbning af potteskår i et mønster (additiv eller hierarkisk). Vi taler om, at støbningen – ujævn og høj – bevæger sig fra ”billede på flade” mod et ”relief”, som vi bl.a. kender fra klassiske perioder.  Og at relief på en måde er stadiet mellem ”billede på flade” til ”rum og skulptur”, da motivet smelter sammen med en baggrund uden at blive helt fladt.

Tur til Aarhus bymidte
Besøg på Aros: Installation V/ Jenkin Van Zyl ”Lost Property” (film, skulpturer, stof mv. ) i nye Salling tilbygning. Samt Alexander Tovborgs ”Divine Comedy” (med fokus på mønstre og symboler som f.eks. portaler, blade, æbler).

Pensum:
Film om engelske kunstner Emma Talbot Artist Emma Talbot: Telling the Stories of Our Times | Louisiana Channel (19 min.).

Billedkunst - metode, kronologi, tema af H. S. Andersen og O. Laursen Systime; 1. udg. 5. oplag, 2009. Uddrag med fokus på gengivelsesstrategier, herunder s. 226, og 231. Samt første afsnit i bogen om "Billedet virkemidler", ss. 7-41.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Farver og følelser

Med baggrund i billedmateriale og tekst fra grundbogen "Billedkunst- metode, kronologi, tema" af Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen m.fl. har vi primært arbejdet med billede elementer i flade med fokus på rum, farvelære, kompositoriske principper og hvordan lys/skygge skaber rum.

Vi har også gennemgået og anvendt formalanalysen og betydningsanalysen. Bl.a. på værket David Bailey: Selvportræt med vanitas symboler (1651) og  Grayson Perrys, ”Uddrivelsen fra Paradisvangen” (2012) (den originale titel er: Expulsion from Number 8 Eden Close”).

Dernæst gruppearbejde ud fra 1. kapitel i bogen Billedkunst (se pensum nedenfor). Hver gruppe er ansvarlig for bestemte fagtermer – f.eks. additiv komposition eller brugen af lys/skygge.

Kerneord: Ekspressionisme, pointillisme (fransk/hvor maling påsættes pletvis og ikke som strøg) gengivelsestrategien "følelser", vanitas symboler, memento mori.  

Praktiske arbejder:
a) Vanitas: Foto af opstilling af genstande og ting, som signalerer at livet er flygtigt og vi skal alle dø (og penge og ungdom er derfor en kortvarig fornøjelse).

b) Perspektivtegning af hus.
Elever tegner centralperspektiv/ét punkts perspektiv i en tegning af et hus. Vi taler om ord som ”ortogonaler” – de skrå linjer som mødes i forsvindingspunktet, som er sammenfaldende med øjenhøjden. Indsættelse af  gradienter, som aftager i størrelse ud mod forsvindingspunktet. Herunder "optiske gradienter", som blot betyder, at det som er tættest på er mere tydeligt, hvorimod en streg i baggrunden kan være meget vag. Vi sammenligner egen tegning med billeder fra renæssancen (omkring 1500-tallet), hvor centralperspektivet var dominerende gengivelse af rummet i 2-dimensionelle værker. Et af  værkerne er: Raphael, "Trolovelsen": https://www.humanisme.dk/kunst/rafael1.php

Vi kigger på to perioder, som ikke ser rummet fra ét perspektiv:
1) Opslag om kubismen (som kontrast til centralperspektivet): Motivet blev opløst i talrige små fragmenter, som viste dele af det sete fra forskellige synsvinkler.Som eksempel på kubisme ser vi bl.a. Frøkenerne fra Avignon af Picasso (1907).

2) Vægmaleri fra grav i Theben: Nabamuns have, 140 f. kr.
Her ses alle elementer i haven fra mest karakteristiske side – træer/fisk fra siden og vandbassin ovenfra.

Vi slutter med at tale om, at visse perioder har mere fokus på geometri/flade og form – andre perioder er mere maleriske og dermed opløser den klart definerede form (eller konturen).

c) Opgaver i relation til farver:
1) Elever blander farver til en farvecirkel og bliver introduceret til Ittens farvecirkel
2) Analyse af tre  nattehimler malet af hhv. Van Gogh, Edvard Munch og Matthew Wong 3) Elever ændrer farveholdning på et af de kendte værker og undersøger. hvad det gør ved rum og stemning, når farveholdningen forandres.
3) Individuelle lettere abstrakte malerier med afsæt i "Foråret kommer til cafeen" et ekspressionistisk digt af Rudolf Broby-Johansen fra 1922.

Pensum:
Billedets virkemidler fra grundbogen "Billedkunst- metode, kronologi, tema" af Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen m.fl. Systime 2006. ss. 7-40.

Hvad er centralperspektiv/ét punkts perspektiv? https://www.youtube.com/watch?v=C60tX5RV-f4

Forklaring på forskel af billedrum og illusionsrum, se her: http://madslildholdthansenbk2.blogspot.com/2016/09/illusionsrum-dette-billede-har-et.html

Diverse handouts på ekspressionismens kendetegn
Film om Matthew Wong: https://www.youtube.com/watch?v=sNrUPxGN1bc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kroppen (skulptur).

Fokus er på forskellige tiders repræsentation af kroppen - f.eks.
- Venus af Willendorf
- Det klassiske kropsideal med fokus på den idealiserede og velproportionerede krop
- Christian Lemmerz' rådne og sammensyede svin  (Scene, 1994).
- Kviums grimme kønshybrider, der holder et modspejl op til det perfekte menneske.
- Den engelske kunstner Slinkachus installationer er plastikfigurer af mennesker i miniskala på få centimeter
- Ron Mueck's Boy fra 1999 på 4,5 meter
- Lea Guldditte Hestelund: »Körper 2.0«, 2014-15

Eksemplerne stiller bl.a. følgende spørgsmål: Hvad siger kunsten om sin tid? Vores kropsidealer? Vores forståelse af hvad det vil sige at være menneske? Og hvad er kunst?

Sondring mellem rumlige fænomener: Skulpturer som f.eks. er skåret/hugget/formet/støbt. Samt nyere former som objektkunst og installationer (Jf. "Lost Property, som vi besøgte på Aros).

Kort om nye materialer i kunsten - f.eks. dyr (heste, svin, hundehvalpe osv.) samt lort og skrot og margarine.  Afsluttende med, hvordan disse materialer provokerer mange og vækker afsky og stærke følelser. Nogle drømmer sig måske tilbage til klassisk skønhed og klassiske materialer som marmor, guld og olie på lærred?

To versioner af David sammenlignes og skulpturanalysen introduceres.

Fagbegreber vi har fokus på: Skala, popkunst, parafrase, memento mori,  "Das Unheimlich", Statisk/dynamisk komposition, akser (vandret/lodret fokus), sokkel, geometrisk/organisk, åben/lukket, hus/massiv, abstrakt/konkret.

Praktiske opgaver:
A) Holdet tegner Michelangelos David i tre versioner (ud fra fotos og 3D visualiseringer).
1) En tegning kun bestående af geometriske former (som hos kubisterne). (blyant = konturstreg).
2) En tegning kun bestående af cirkler og krummelurer (blyant = malerisk stil/streg.
3) En tegning naturalistisk, hvor holdet forsøger at få det til at ligne med lys/skygge og korrekte proportioner (mimetisk gengivelse).

B) Holdet former en kropsdel af David eller et andet menneske i ler. Resultatet får en pastelfarvet coating med maling. Vi "leger" at skulpturen er kæmpe i skala a la Boy på Aros og taler om effekten (i relation til bl.a. popkunsten og teorien om "Das Unheimliche"). Nogle manipulerer et billede af jeres kropsdel og indsætter på en location ved skolen, så vi kan få en oplevelse af, hvordan skulpturen vil tage sig ud i en virkelig kontekst.

C) Kropsdelene indsættes på tallerkener på et frokostbord med vin i glassene. Installationen er  inspireret af popkunsten på følgende måder:
1) Installationen får titlen: "Having a friend for dinner", som er kannibalens slutreplik i filmklassikeren fra "Silence of the Lambs" (1991).
2) Farver er primært lækre pasteller, som kendes fra raklamer mv.
3) Akkumulation af kropsdele (kropsdele som produkter?).

D) Frivillig opgave: 1)  Venus af Willendorf i ler eller 2) momokrom skrotskulptur som enten skal være dynamisk eller statisk (spraymalet).

Pensum:
-Det klassiske kropsideal, ss. 12-20 i Figuration, Systime, 2009 af Søren Elgaard (tekst).
- BBC produktion om "Kroppen i kunsten" i antikken og renæssancen mv. BBC/2010 (video/kan ses på "Mit CFU").
-Uddrag af Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen: TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst. Praxis, 2021 (tekst): "Das Unheimliche" (ss. 65-71) og Klassisk æstetik (ss.. 147-155).
- https://ugeskriftet.dk/bfl/korper-20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Et vartegn (arkitektur og eksamensprojekt)

Der skal laves et vartegn til Viby Gymnasium – det kan f.eks. være et tårn, en skulptur eller monument. Eleverne bestemmer selv formen på vartegnet, men skal være inspireret af noget bestemt (perioder, andre vartegn eller former generelt).

Vartegn er den type bygninger, som gennem en særlig position eller udseende kommer til at fungere som kendetegn for et lokalområde, en by eller måske et helt land. Kan ydermere kategoriseres efter funktion: Penge, kirke, konge/regent, kultur og kultur.

Krav til projektet:

• Vartegnet skal have en funktion i relation til skolen og skolens liv.
• Vartegnet skal arbejde med ELLER mod nuværende arkitektur og omgivelser

Som inspiration for projektet tager vi til Aarhus bymidte og I analyserer forskellige vartegn i grupper: Musikhuset, Aarhus Rådhus, Dok1, Mindet 6, Aarhus Domkirke på Store Torv, Aarhus Teater, Rainbow Panorama og the Dome af James Turrell.

Vi gennemgår klassiske og moderne perioder og øver forskellene via følgende mottoer: ”Form follows function” = funktionalisme, ”less is more” = modernisme, ”less is a bore” =postmodernisme, ”form follows fantasy” = dekonstruktivisme og ”yes is more” = nypragmatisme.

Vi øver målstoksforhold og tekniske tegninger som opstalt, grundplan og snit.

Elever tegner en opstalt af et legehus med klassiske formsprog (søjler, tempelgavl, pynt, buer, symmetri) i målstoksforholdet 1:20

Elever laver en collage hvor de mixer forskellige fotokopier af klassiske og moderne bygninger i ny hybrid form – vi kategoriserer herefter collager med bygninger som hhv. dynamiske eller statiske.

Vi taler om, at elevernes ”nye bygninger”/collager bryder kasseformen og symmetrien, som vi kender fra klassiske bygninger og modernismen. I stedet opstår ny skæve vinkler og blandformer, som vi kender det fra ”dekonstruktivismen” (form follows fantasy) og  postmodernismen (less is a bore), som netop ynder at ”citere” klassiske elementer i moderne bygninger. Bare fordi de kan – og fordi det er sjovt! Lidt som når Dreamworks pludselig "citerer" Macdonald i Shrek.

Efter en fælles introduktioner arbejder eleverne selv videre med deres vartegn: Research, udvikling og overvejelser omkring materialer, form og inspirationskilder. Til slut bygger eleverne en model og udformer et præsentationsmateriale, som de viser for hinanden i grupper.


Pensum:
Katrine Busk: Design og arkitekturbogen. Columbus: 2022: "4.2 Vartegn i arkitekturen", ss. 143-148 samt "4.5 Modernistisk Arkitektur", ss. 151-171.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer