Holdet 1g de (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e)
Hold 2025 de (1g de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til design
Titel 2 Æstetik og lamper
Titel 3 Vartegn
Titel 4 Redesign (kommunikationsdesign).
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til design

Kort introduktion til fagets genstandsfelter (kommunikationsdesign, produktdesign, arkitektur og immaterielt design) og designparametre (form, funktion, kommunikation og æstetik).

Vi skelner i første omgang mellem tre designparametre:

a) Form (hvordan ser genstanden ud).
- organisk/geometrisk, symmetrisk/asymmetrisk, enkel/kompliceret?

B) Funktion (hvad skal designet/arkitekturen) bruges til?
-Er objektet stabilt og ergonomisk (dvs. passer det til kroppen - f.eks. et godt greb på en kniv)?
-hvordan skal det anvendes og har det flere funktioner?

C) Kommunikation (hvad signalerer genstanden?).
-Maskulin/feminin? Billig/eksklusiv? Ungdomelig...øko...corporate?

Lille opgave med at identificere målgruppe ud fra fotos af diverse produktdesign.

Andre ord: moodboard, mock up og prototype

Pensum:
-Jesper Bek: Design og arkitektur, Lindhardt og Ringhof, kapitel 2 (designparametre), ss. 71-80.
-Katrine Charlotte Busk: Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, ss. 9-14 (afsnit om genstandsfelter -produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Æstetik og lamper

Æstetik er læren om hvad vi oplever og vurderer som smukt og behageligt for sanserne. F.eks. farver og former.
Spørgsmålet er: Er æstetik noget eviggyldigt, som man kan værdsætte på tværs af kulturer og perioder, som f.eks. i klassisk design og klassisk æstetik? Eller er det kulturbestemt?

I dette forløb kigger vi på hhv. japansk og marokkansk æstetik i et forløb om lamper. Vi perspektiverer kort japansk æstetik til modernismen og PH-lampen og minimalismen, mens vi kategoriserer den ornamenterede og farverige æstetik fra Marokko i relation til maksimalismen.

I relation til kultur undersøger vi følgende termer:  "horror vacuii", "amor vacuii", "ma" og "wabi sabi" ?

Vi har fokus på designprocessen og gennemgår ord som Double diamond, divergent- og konvergent tænkning, C4 og C6 modellen, samt iteration.

Kerneord: Grundbelysning, funktionslys og stemningslys, indirekte og direkte lys, diffust lys.  



Lampemodeller
I arbejder videre med lamper.
Målet er to lampeskitser (i 3D) og flere i 2D.
- Færdig? Lav lyskasse!

) Afslutte dine eksperimenter med fotos af dine lamper i lyskassen.
b) Vurdere sammenhængen mellem form og  lys
c) Rangere dine lamper fra mest vellykket/æstetisk til mindst vellykket/æstetisk (tag foto).
-Argumenter for din rækkefølge
-Brug fagbegreber om form og lys
- Billeder og observationer gemmem i pptx. "En på lampen 9. september" (se mappen i Teams).
d) Evt. i gang med marokkansk æstetik

ene lokale (110):
Arbejde videre med lamper: Bygge, fotografere, rangliste.
Rangliste (tilføj ny slide til min PPTX): Dynamisk/statisk, symmetrisk/asymmetrisk, organisk/geometrisk

I andet lokale (109):
I denne time skal vi arbejde med frygten for tomhed (horror vacui) og geometriske mønstre i Islamisk kunst.
-Vi skal bruge pap, klips, evt. silkepapir/farvekridt, skærebræt, lineal, passer, blyant og hobbyknive.

Spørgsmål til lektie (video):
Hvad er formålet med mønstre i islamisk kunst og design?
Hvad er 4 - 5 og 6 fold mønster?
#tessellation = enkelt mosaikbrik der dækker flade unden at der opstår et mellemrum

I skal skære lanterner færdige og tage fotos i lyskasse. Evt. med/uden farvet silkepapir og evt. håndfarvet Japanpapir. Tag gerne flere versioner, så I har noget at sammenligne med til evt. eksamen.
a) Collect:
Analyse: Fysisk omgivelser og målgruppe valgte café (gem).
Observation, foto, interview?
Research lamper (gem indsæt i PPTX).

b) Comprehend:
Persona (lav collage på PC med kernegæsten på caféen)  

28/10
c) Conceptualize
Ideudvikling
Skitser
Præsentation

Tid: 4 moduler

Med udgangspunkt i designproblem og hovedgreb i den grønne kasse forneden, skal I nu planlægge og delvist gennemføre en designproces, som spænder over dagens modul, og tre yderligere moduler.

I bør selv planlægge en designproces der spænder over de 4 moduler, og der bør derfor indgå milepæle undervejs for at nå jeres deadline. Jf. denne model, som I kan bruge som inspiration.



Arbejdsform: Grupper af tre

Produktkrav: én model af lampe – gerne en pendel, skala 1:1
Derudover yderligere krav: I skal udføre og gemme følgende til en senere præsentation af projektet (brug evt. min pptx til løbende at samle jeres resultater i).
• Eksempler på professionelle lamper fra jeres research (husk at nedskrive navn på model/designer). Se i øvrigt liste sidst i dette dokument på kendte lampedesigns.
• Min 4 skitser/visualiseringer af lampen.
• Fotos som I har taget af caféen
• Analyse af caféen (se analysemodel næstsidst i dette dokument).
• Et foto af lampe modellen indsat i et billede fra caféen (brug Photoshop el.).

Materialer:
Karton, silkepapir, snor, pinde, lim, hobbykniv, elpærer, vandfarve, rislamper – og hvad I ellers kan finde hjemme eller i designlokalet.

Designproblem:
Marokkansk, japansk og dansk æstetik er meget forskellige og udspringer af forskellige kulturer og kan være svære at integrere med hinanden eller sælge til samme publikum.

Hovedgreb:
Hvordan Kan man fusionere japansk og marokkansk æstetik i en lampe på en måde, der kan sælges til skandinaviske kunder og hænge i en selvvalgt café i Aarhus C (ikke Viby).

Evaluering:
Jeres evne til at anvende inspiration i jeres proces (lanterner mv.):
Jeres evne til at løse designproblemet
Jeres evne til at lave skitser og udvælge gode/dårlige skitser
Jeres evne til at forholde jer til form, funktion og æstetik i jeres designproces.
Jeres evne til at formidle designprocessen fra research til produkt.

FYSISKE OMGIVELSER
FORM:
Hvilken form, har rummet?
Stedets type og form (symmetrisk/asymmetrisk, geometrisk/organisk, stort/lille, åbent/lukket)
Hvordan er rummets gulv, vægge og loft udformet og hvilken rumlig oplevelse giver det?
Hvordan spiller inventar og udsmykning med eller mod rummets form? (inventar: f.eks. skilte, lys, lamper, møbler).

Farver?

FUNKTION:
Hvordan er stedets primære funktion tænkt, og fungerer det godt i praksis?
Hvordan oplever mennesker rummet med krop og sanser, og hvordan er funktionen tilpasset mennesket?
Materialer? Og effekt af disse på stedets funktion?

Bæredygtighed:
• Materialer (naturlige, lokale, genanvendelige?).
• Social bæredygtighed

Oplevelse og stemning:
• Stemning (rart/ubehageligt, trygt/skræmmende, spændende/kedeligt, hyggeligt/skummelt)
• Møbler, belysning, gulv, vinduer (sol/skygge).

KOMMUNIKATION:
Hvilken målgruppe er stedet beregnet til, og hvem bruger det i praksis?
Hvilken betydning har den geografiske og historiske kontekst for stedets form, funktion og kommunikation?

Forslag til videre søgning - lamper
PH-lamper
• Slotsholmlampen 1921
• PH Glaspendel 5/5 (1926)
• PH Bordlampe 3/2 (1927)
• PH 2/2 Spørgsmålstegnet (1931)
• PH Bombardement 5-armet lysekrone (1930’erne)
• PH Tivolilampen (1942)
• PH Spirallampen (1942)
• PH Kuglen (1957)
• PH Tallerkenlampen (1958)
• PH 5 (1958)
• PH Koglen (1958)
• PH Kontrastlampen (1962)
• PH 4/3 (1966)
Andre designklassikere
• Arne Jacobsen (1902-1971):
o AJ Eklipta væglampen, ude/inde (1959 til Rødovre Rådhus)
o AJ- lampen som gulv-, bord- og væglampe (1957 til SAS Royal Hotel)
o AJ-Pendel (1958)
• Vilhelm Lauritzen (1894-1984):
o Radiohuspendel (1940’erne)
• Le Klint A/S (fra 1943):
o Bordlampen model 343 1948, designet af Gunnar Biilmann-Petersen (1897-1968)
o Le Klint Sax 1952, designet af Erik Hansen (1916-1982)
o Gulvlampe 1979, designet af Flemming Agger (f.1944)
o Swirl serie lamper 2014, designet af Øivind Slaatto (f.1978)
o The Bouquet 2007, designet af Sinja Svarrer Damkjær (f.1982)
• Verner Panton (1926-1998):
o Moonlampe (1960)
o Fun Design (1964)
o Flowerpot (1968)
o Spiral SP01 (1969)
o Globe Pendel (1969)
o Panthella (1971)
o Wire (1972)
o Pantop Portable (1980)

Yngre designeres lamper
• Louise Campbell (f.1970):
o My Moon (1998 sammen med Malene Reiztel)
o Campbell (2004)
o Collage (2005)
o Shine (2012)
o LC Shutter
• Cecilie Manz (f.1972):
o Caravaggio Pendel (2005)
o Mingus (2012)
• Isabel Ahm og Signe Lund:
o Musling Pendel (2019)
• Rikke Frost (f.1973):
o Caleo Original (2019)


Bemærk: Der er diverse tekster mv. i mappen om lamper i Teams. Herunder lidt inspiration til perioder/


Pensum:
Katrine Busk: Design og arkitekturbogen, , kapitel 2.2, ss. 47-52 om "lysmageren"
Kort film om PH og PH's lampedesign
Video om diverse japansk æstetik
Teori om designprocessen med udgangspunkt i Katrine Busk:
Persona collage
Minerva
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vartegn

Vartegn er den type bygninger, som gennem en særlig position eller et særligt udseende kommer til at fungere som kendetegn for et lokalområde, en by eller måske et land. På den måde kan de være med til at cementere en by i folks bevidsthed og forbinde stedet med noget bestemt.

Katrine Busk og Janne Yde inddeler vartegn i følgende grupperinger (som måske skal udvides med andre typer af vartegn):

a) Religion og kongemagt
b) Demokratiets bygninger
c) Kunst og kultur
d) Penge

Kerneord:
Modernisme, Funktionalisme, international stil, minimalisme, Art Deco, Organisk modernisme, pop, post-modernisme, dekonstruktivisme,  ny pragmatisme, tekniske tegninger (opstalt, plan, snit), målestoksforhold, målemand, ornamentik, spejlsymmetri, vinduesbånd, typehuse/gymnasier, upcycle/recycle, LCA, cradle-to-cradle, livscyklus vurdering mv.

Praktiske øvelser:
1) Indledende øvelser, som skal give kendskab til hhv. klassiske og moderne formsprog:
Elever tegner et legehus i bestemt målestoksforhold, som dekoreres med klassisk ornamentik og formsprog (søjler, buer, fokus på midten og etager, kupler osv.).

2) Elever laver plakater, som skal formidle viden om forskellige perioden. Krav plakater skal afspejle perioden i valg af typografi, komposition og farver. Elever har ikke opnået teoretisk viden om kommunikationsdesign endnu.

3) Hurtigtegning:
Elever vælger et ikonisk vartegn - Det skæve tårn i Pisa,  Notre Dame eller Big Ben og skal transformere det til diverse perioder (funktionalisme, ny pragmatisme, dekonstruktivisme mv. ).  

4) Tinkering opgave i grupper (ideudvikling i 3D). Eleverne trækker et materiale/en funktion og en målgruppe, som de skal speedbygge en form for bolig til.

5)  Research og analyse af Viby Gymnasium og perioden.  Elever tager fotos og laver enten kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse af, hvilke fremtidige ønsker skolens elever har til skolens funktioner.
https://www.vibygym.dk/om-viby/skolens-historie-og-arkitektur/

6) Elever lavet et vartegn til Viby Gymnasium, som skal have en funktion, der er inspireret af undersøgelser på gymnasiet. De bedes lave et collage, som viser hvilke materialer de gerne vil anvende. Elever laver modeller og/eller tegninger af deres forslag. Nogle elever laver også et flag til gymnasiet og tænker over, hvilke værdier eller fortællinger, som deres bygning og flag kan fremhæve i kommunikationen om gymnasiet.

7) Elever skal efterfølgende overveje, hvor bæredygtige deres vartegn er og hvad de evt. kan gøre for at gøre det mere bæredygtigt.

8) Ekstraopgave: Upcycle kasseret objekt

Teori:
Gennemgang af tekniske tegninger som plan, opstalt og snit.
Gennemgang af arkitekturhistorien.
Hvad er et vartegn og hvad skal det kunne?

Pensum:
Katrine Busk (kapitel om vartegn ss.143-148 og om bæredygtige materialer fra i-bogen på Systime).
Jesper Bek (kapitel om Arkitektur og designhistorie, ss. 83-132
https://lendager.com/project/trae/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Redesign (kommunikationsdesign).

Introduktion til typografi
a) funktioner (f.eks. displaytypografi, brødtekst og corporate typeface).
b) tekstfamilier -Antikvaskrift, Grotekstskrift, og skriveskrift
c) Layout (gestaltlove).
d) Kontraster (f.eks. farver og farvepåvirkninger).
e) Illustration (symboler og piktogrammer).

Opgave:
"I er grafiske designere, der har fået til opgave at re-designe det grafiske udseende til et eksisterede produkt. Det er vigtigt, at det nye grafiske udseende appellerer til målgruppen, samt at det grafiske design både fungerer som blikfang, når produktet står på hylden i butikken, og at designet kommunikerer hvad emballagen indeholder. I må ikke lave navnet og produktet om, og I må ikke ændre på den fysiske indpakning – kun det grafiske."

Fremgangsmåde:
Elever laver persona for at definere modtageren af deres kommende produkt samt analyse af oprindelige produkt, som de sammenligner med egen løsning inden de samler op på overvejelser om målgruppe og redesign.

Ekstraopgave:
Design et gulvtæppe inspireret af den natur, som du ser, hvis du lægger dig på ryggen. Flere elevers tegninger fra frøperspektiv klones og danner inspiration til opgaven.

Pensum:
Jesper Bek: Design og arkitektur. Lindhardt og Ringhof, 2017. Siderne 11-27 (kap. 1 kommunikationsdesign) samt 74-77 om målgruppe. Samt analysemodel til kommunikationsdesign, s. 147.

Gestaltlovene: Vigtige Principper I Design Multimediedesigneren: https://multimediedesigneren.dk/gestaltlovene/

"What makes a truly great logo"? (min. 4:44).
https://www.youtube.com/watch?v=RBTiTcHm_ac

Video om "Typography": https://www.youtube.com/watch?v=sByzHoiYFX0

Mettes PPTX: "Komposition og gestaltteori.pptx"

Til elevers egen evt. videre research (se materiale i mappen i Teams):
Indidansk AIDA modellen: https://indidansk.dk/aida-modellen/
Rikke Slot Kristensen (m. fl.). Design B. Erhvervsskolernes forlag, 2009., ss. 38-47 (om målgrupper og "manden i midten").
Katrine Charlotte Busk og Jane Yde: Design og arkitekturbogen. Columbus, 2022, ss. 9-14 (om designfagets genstandsfelter og processer).
Kim Pedersen og Henrik Birkvig: Grundbog i grafisk design.
Oversigt over display, læse- og konsultativ typografi, ss. 22-23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensforberedelse

5-6 gange arbejder eleverne med deres eksamenspræsentation og med at fremlæggge for hinanden. De kan evt. lave en problemformulering til dem selv. Nedenstående er skrevet til dem:

Prblemformulering med underspørgsmål. F.eks.:
• Hvordan har X emne spillet en rolle i mine designprocesser? Giv eksempler.
• Hvilken rolle spiller de centrale designparametre form og funktion i mine udvalgte eksempler?
• På hvilken måde imødekommes målgruppen i forskellige eksempler i præsentationen?

Hvis I vælger at stille sådanne spørgsmål, er det en god ide at vende retur til dem sidst i jeres præsentation. Her samler I op på, hvad I har fundet ud af.  

Som I selv har været inde på, så kan I ikke nå meget på 10-12 min. I forventes derfor ikke at lave slaviske gennemgange af hele designprocesser - ligesom lange gennemgange af analyse af to designgenstande heller ikke er nødvendigt! Men vælg vigtigste fokuspunkter (jf. i en analyse af et digt i dansk vælger man jo også vigtigste ud i sin fremlæggelse).  

I kan f.eks. lave en grundigere analyse af oprindeligt kommunikations design og så sammenligne med eget forslag ift. særlige fokuspunkter – f.eks. gestaltlove, form, farve og målgruppe.

Jeg forbereder et par spørgsmål til jer på forhånd - kunne f.eks. være:
• Hvordan har du arbejdet med designprocessen i dine egne projekter?
• I hvilket af de eksempler, som du har vist, kan dit emne bedst belyses?
• Hvilken rolle spiller brugeren eller målgruppe i dit design?
• Hvordan indvirker form og funktion på hinanden i to/tre af de eksempler, du har valgt til din præsentation?
• Hvilken indflydelse kan materialer og funktion have på hinanden?

Præsentationen kan udgøre ⅔ af eksamen (10-12 min.), men der vil indgå løbende faglig samtale undervejs, hvor eksaminator stiller mindst et (af eleven ukendt) spørgsmål. Eksaminationstiden er 30 min. inkl. votering og der gives ikke forberedelsestid.

Eksaminationen foregår i to lokaler, hvor der bliver mulighed for at stille op - lave en mini-udstilling med dine produkter/skitser/fotos ud over din elektroniske præsentation (som vises på egen skærm).

I bedømmelsen indgår vurdering af fagets faglige mål. Desuden indgår vurdering af din præsentations strukturering og kvalitet i kommunikativ henseende.

Faglige mål fra uvm.dk
2.1. Faglige mål:
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I en designproces skal eleverne kunne:
̶ identificere et designproblem og gennemføre en designproces
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre (form, funktion og kommunikation) og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
̶ kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
̶ være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ beskrive formålet med deres visualiseringer.
Læs mere her: design-og-arkitektur-c-stx-august-2017.pdf (uvm.dk) (øv. Evt. forståelsen af ord på side 2).



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer