Holdet 2p ksh (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2025 ks/p (1p ksh, 1p ksh-Hi, 1p ksh-Hi1, 1p ksh-re, 1p ksh-sa, 2p ksh, 2p ksh-Hi, 2p ksh-re, 2p ksh-re1, 2p ksh-sa, 2p ksh-sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 middelalderen, renæssancen og opdagelserne (hi)
Titel 3 Danmark i 1800-tallet (historie)
Titel 4 Buddhisme - (enkeltfagligt forløb)
Titel 5 1. Økonomi og velfærd (enkeltfagligt samfundsfag)
Titel 6 Islam - (enkeltfagligt forløb)
Titel 7 2. Politik i Danmark (enkeltfagligt samfundsfag)
Titel 8 Nazisme, holocaust og kold krig (historie)
Titel 9 Ungdomskultur og senmodernitet (religion)
Titel 10 3. Ungdomskultur og senmodernitet (samf fælles)
Titel 11 Grønland historie
Titel 12 4. Grønland (samf fælles)
Titel 13 Grønland religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Introforløb 1.p historie13/8 – 27/8 2025
Forløbet fokuserer på en introduktion til faget, der skal skabe en forståelse for begreberne: den lille historie og den store historie (at det enkelte menneske er en del af en tid, et samfund, et land, nogle vilkår – en større historie – som påvirker deres liv og handlemuligheder). Vi har diskuteret hvad der påvirker det enkelte menneskes liv (socialisering) og taler om forskellen på at være historieskabt og historieskabende.
Der er arbejdet med kildeanalyser af 2 tekster, der omhandler de store ændringer der sker i Danmark forud for ungdomsoprøret og efter. Inspireret af artiklen ”Hej Farmor” har eleverne selv valgt en person de vil interviewe (forældre, bedsteforældre, oldeforældre). De har selv formuleret spørgsmål omkring deres liv, vilkår, muligheder, drømme, ungdomsliv). Spørgsmål, præsentation af den interviewede og deres svar blev afleveret skriftligt. Her indgik også elevens egne refleksioner over forskelle og ligheder i forhold til deres eget liv/egen tid.
Introduktionen og dens indhold indgår i det første fællesfaglige forløb ”Ungdomskultur og senmodernitet”

Materiale:
Gudrun Marie Scmidt: Hej Farmor…? Må jeg spørge dig om noget? Det handler om 1968. Artikel i Politiken d. 27/12 2018

Ole Grünbaum. ungdomsoprøret - Cirka 1965-75 - Baggrund og idéer - Lex (findes i worddokument i teams og lectio)

Eva Bostrup: Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962 (fra lex.dk. Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962 – Danmarkshistorien | Lex)- udleveret i worddokument med arbejdsspørgsmål)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 middelalderen, renæssancen og opdagelserne (hi)

Forløb i 1.p d. 3/9-12/11 2025
Middelalder, renæssance og opdagelserne
Indhold:
Middelalderen og pesten (den sorte død)
Kort præsentration af middelalderen 500-1500 og kirkens/kristendommens rolle i perioden
Pesten i Firenze 1348, dens omfang og spredning i Europa
De menneskelige reaktioner på pesten og forsøg på at forklare dens opståen: Er det guds straf eller skyldes det himmellegemerne? Hvad kan lægevidenskaben gøre?
Erfaringer med at inddæmme pesten i Venedig
Middelalderens antisemitisme og jøderne som syndebukke for pesten
syndebukke og fjendebilleder

Renæssancen
Renæssancen som begreb
Udviklingen i Norditalien med handel, nye tanker om mennesket, nye tanker om kunst, humanisme

Opdagelserne
Columbus og opdagelsen af den nye verden. Motiverne bag opdagelserne og konsekvenser af opdagelserne. Kristendommens betydning
Mødet mellem spanierne og den indfødte befolkning – fokus på kulturmøder, fremmedbilleder, opfattelsen af sig selv og de andre. Her inddrages følgende fremmedbilleder: det venlige, det fjendtlige, det eksotiske, det arrogante, det paternalistiske. Andre kulturmødebegreber inddrages: etnocentrisme, kulturrelativisme, fordomme og stereotyper.
Europæernes forskellige syn på indianerne og deres kultur – diskussioner der rejser spørgsmål om menneskers rettigheder og hvordan man kan behandle andre.

Materiale:
Om middelalderen og pesten:
Bas Kanthavanam: ”Pest. Pandemier fra den sorte død til Covid-19” Systime2022, s. 12-14, 21-23, 26-30, 75-76, 79-82, 146-150. Det er kopieret fra ibog (pdf: Den sorte død. Kompendium)
Kilde:
Pesten i Firenze (Bas Kanthavanam, s. 33-36)
Film: Pest over Europa, afsnit 3: ”I stjernernes tegn” (cfu)

Om Renæssancen:
Bing Videoer – What is a renaissance man – an explanation
Bing Videoer – blister in the sun – musikvideo by The Violente Femmes
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime 2008-2013, s. 122-128, (pdf. Renæssancen kompendium 1.hf historie), herunder følgende 3 kilder:
1. Giovanni Pico della Mirandola, tale 1488
2. Leon Battista Alberti om malerkunsten, 1439
3. Leonardo da Vinci om sinde studier af menneskets krop

Om opdagelserne:
Bing Videoer Christoffer Columbus. På sporet af historien
Bing Videoer Christoffer Columbus biography
Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød. Munksgaard 1997,følgende kilder:
     s. 7: Tintin tilbedelse i Belgisk Congo
s. 35-36: Kilde18 Columbus, Santangelbrevet til det spanske hof, 1493
s. 41-45: Den kristne kirkes forhold til indianerne, herunder 3 kilder:
     kilde 22: Pedro de Gant 1532
     Kilde 23: Uddrag af Las Casa bog, Indianermassakren, 1532
     Kilde 24: Sepulveda
s. 67: kilde 38: Theodore de Bry. Tegning af Columbus landgang, 1594
s. 69: Kilde 40: Castelao. Karikaturtegning af Columbus tur over Atlanterhavet
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie. Gyldendal 2019, s. 90-92, 94-96, 97-98, 100-103. (Pdf: Opdagelserne, En europæisk verdenshistorie, kap 6)
Marianne Rostberg og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Gyldendal 2010, s. 20-21 (pdf. 5 fremmedbilleder)
Martine Cardel Gertsen: En verden uden grænser, 1994, s. 86-93 (pdf. Os selv og de andre)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i 1800-tallet (historie)

Danmark i 1800-tallet. Forløb afviklet i 1p i perioden 26/11 2025-12/3 2026
Indhold
Forløbet handler bredt om Danmark i 1800-tallet, hvor følgende begreber står helt centralt: demokratisering, urbanisering, industrialisering, ny teknologi og dens betydning, klassesamfundet og klassernes muligheder og levevilkår. Kønsroller og kvinders muligheder i samfundet. Der er fokus på at forstå de ændringer der sker i samfundet samt årsagerne dertil. Metodisk er der især arbejdet med forskellige årsagsforklaringer og kildekritik
Overgangen fra enevælde til demokrati, herunder Lehman og de nationalliberale samt deres betydning for demokratiets indførelse med Grundloven 5.juni 1849
Kampen for at udvide stemmeretten.  De 7 Fér og særligt kvindernes kamp for stemmeret og de kønsrollemønstre, opdragelsesnormer og kønsstereotyper de var oppe i mod.
Levevilkår på landet og årsagerne til at især fattige landarbejdere flytter til byen (urbanisering og industrialisering)
Arbejdernes levevilkår i byerne og arbejderbevægelsens opstart og mål, herunder især fokus på Louis Pio og arbejdet for bedre arbejdsvilkår på fabrikkerne
Borgerskabets liv og position i samfundet. Næringsfrihedsloven af 1857 og dens betydning. Kvindesyn, kønsroller og kvinders mulighed for uddannelse.
der er skrevet historieopgave indenfor dette forløb

Materiale
Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime 2023
Kap 4. Levevilkår på landet, s. 48-49, 50-52, 53-54, 55-56, 57-58 (om samfundsgrupper på landet. Giver forståelse for magtforhold og levevilkår og hvorfor nogle søger mod byerne efter job)
Kap 5. Den industrielle revolution, s. 64-67 (om industrialiseringen)
Kap 6. Arbejdernes levevilkår, s. 76-83 (om arbejderne, underklassen, i byen. Om levevilkår, arbejdsforhold, Louis Pio og arbejderbevægelsen – starten på fagforeninger)
Kap. 7. Byerhverv og borgerskab, s. 88-90, 93-96 (om Næringsfrihedsloven 1857 og Kvinders mulighed for uddannelse)
Kap. 8. Borgerskabets levevilkår, s. 100-104 (om kønsroller i borgerskabet. Forventninger til manden og kvinden, drengen og pigen)
Kap. 9 Grundloven, s. 114-124 (om enevælde, kritikere af enevælden, ønske om demokrati og vejen til at det gennemføres, grundloven 1849, stemmeret, vejen til udvidelsen af stemmeretten i 1915)
Kap. 10. Partierne, s. 128-130 (Dette er gennemgået af KR på klassen. En præsentation af de 3 vigtige partier der opstår i perioden og som vi har mødt i undervisningen: Venstre, Højre og Socialdemokratiet)

Kilder:
Christian Christensens erindringer (udleveret i kopi, findes i teammappen)
Debat om kvinders stemmeret 1886 i Folketinget (Venstre: Frederik Bajer og Højre: Rasmus Strøm) (udleveret i kopi, findes i teammappen)
Louis Pio: Målet er fuldt (udleveret i kopi, findes i teammappen)

Udsendelser
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig (link til video om Grundlovsændringen i 1915. De 7 Fér – hvem har stemmeret i 1849 og hvem må kæmpe for at få det)
Dit Demokrati | Sådan fik vi grundloven
Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849?
Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Sæson 1 – Rababerdrenge mod panserbasser, 1880-1900 | DRTV (udsendelse om Christian Christensen. Om underklassen fra landet, der flytter til fattigt liv i byerne)
Dengang vi var bønder: Sæson 1 – Frie bønder, 1750-1840 | DRTV (om levevilkårene på landet og de begyndende ændringer i forholdet mellem godsejere, gårdmænd og landarbejdere/husmænd)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme - (enkeltfagligt forløb)

Fokuspunkter: Buddhas liv. Hvad tror buddhister på? Hvilke ritualer udfører de? Hovedretninger i buddhismen. Buddhisme i Danmark: etniske buddhister og konvertitbuddhister. Religion og buddhisme i det senmoderne samfund.

Introduktion til faget religion: Religion – kort og godt. Af Allan Poulsen. 2018. s.12-16 Verdensreligionerne og hvordan man studerer dem.

Buddhalegenden fra Allan Ahle: Horisont Klassiske og repræsentative tekster til buddhisme | Horisont C - grundbog i religion (systime.dk)

Hvilke myter og historier fortæller buddhister?  Fra Allan Poulsen: Religion – Kort og godt.s.177-180
The life of the Buddha – animation: The Life of the Buddha animation.divx - YouTube

Hvad tror buddhister på: De 3 juveler, ateisme og polyteisme, De 4 ædle sandheder, Livshjulet, Menneskesyn og nirvana. Fra Allan Poulsen: Religion – Kort og godt.182-186

Buddhismens 3 hovedretninger: Theravada, Mahayana, Vajrayana. Fra Allan Poulsen: Religion – Kort og godt. s. 187 og KWs PowerPoint

Religiøs praksis i buddhismen – Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme: Fra: Lene Madsen: Grundbogen til Religion C. s.150- 155  og Teksterne 3-5

Religionsnørden om buddhisme Buddhisme introduktion (youtube.com)

Buddhisme i Danmark/Vesten og Religion det senmoderne samfund
Religion i det senmoderne samfund (Guds død? Og Guds tilbagekomst i det senmoderne samfund): Fra Lene Madsen: Grundbogen til Religion C. s. 11-15

Buddhisme i Danmark: Etniske buddhister og konvertitbuddhister: Fra Lene Madsen: s.170-171 – teksten: Tilflugten binder os til buddhismen

KWs PP om religion i det senmoderne samfund

Udsendelse "På Herrens mark" Anne Klysner besøger buddhistisk gruppe i Esbjerg. TVSYD 1/10 2010
https://www.youtube.com/watch?v=bTUTj-MuWmM

Udsendelse: Buddha og milliardæren DR2 2006 om Hummels direktør Christian Stadil

DR – udsendelse: Vis mig din tro. 2020: Buddhisten Julie får besøg af Søren fra Pinsekirken, muslimen Michelle og grundtvigianske kristne Anders.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Islam - (enkeltfagligt forløb)

Fokus: Introduktion til islam og Muhammeds liv, Troen - de 6 dogmer, religiøs praksis/ritualer - de 5 søjler med særligt fokus på valfart, etik; Halal og haram, sharia, Hjärpes typologi, mange måder at være muslimer på i Danmark, konversion.

Allan Poulsen: Kort og godt – om religion: s.121-125 Hvilke myter og historier fortæller muslimer?

The life of Muhammed The Life of Muhammad animation.divx - YouTube    https://www.youtube.com/watch?v=x_7K9da5Yqg

Kort og godt – om religion: s.126-129. Hvad tror muslimer på? De 6 dogmer i islam.

Lene Madsen: Grundbogen til Religion C. s. 97-103ø: Religiøs praksis: De 5 søjler https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=219

Begrebsnøglen til religion s.127: Van Genneps teori om overgangsritualer og s.131: Podemann Sørensens ritualteori: Analyse af Hadj

Isabelle Hazen: De 10 vigtigste ting at vide om hajj | Kristeligt Dagblad - 15.06.2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-hajj

Tekst 'Arafatbønnen' - Interview af Murad Ahmed og Orla Borg, Jyllands-Posten marts 2001.

Udsendelse: Mekka – Hvad sker der? DRKultur 2015

Religion - Kort og godt s. 137-140: Hvordan er muslimernes etik?

PowerPoint: Kort intro til Sharia – de 4 kilder og de 5 retsskoler
Eksempel på Sharia-brevkasse http://islamsvar.dk/?fbclid=IwAR0XR3ihlLux6xGz30SGLhBbn8icZ_UuksJvfGGnVUVZtjRpDeh2I6d6j7M

ISLAM I DK
Mange måder at være religiøs på. Jan Hjärpes typologi. I: Kitir Deniz: Klassisk og moderne islam.
Mange måder at være religiøs på | Klassisk og moderne islam (systime.dk)

Ung, muslimsk mor: Mit helt store formål er at nedbryde fordomme.  Kristelig Dagblad 26/8 2015

I gymnasiet med Allah. Fra Gymnasieskolen 22/4 2015

Duaa er muslim - https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMghttps://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg

Konvertitter – at vælge islam | Klassisk og moderne islam (systime.dk)
https://islam.systime.dk/?id=236

Rambos analysemodel i Lene Madsen. Grundbig til religion C. s264

Udsendelse: Vis mig din tro nr. 2. DRKultur 2013. Om Michelle, der er konverteret til islam.

Tekst: 24-årig søster fra Midtjylland - beretning år 2016: https://cfdk.dk/konvertit-i-danmark/konvertitberetninger/

Lene Madsen: Grundbogen til religion C: Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse?  s. 246-250
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 10 3. Ungdomskultur og senmodernitet (samf fælles)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Materialer:
Luk samfundet op! (Grøn udgave): s. 31-38, 43-44, 67-79
Vores samfund, Columbus 2024: afsnit om Hartmut Rosa

Supplerende materialer:
DR dokumentar: Sygt Skarp
Statistik: https://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm
Artikel: https://www.information.dk/debat/2022/03/unge-faar-stress-fordi-slaver-tiden
Video fra Luk samfundet op!: 2.6 Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelse er rykket ud på nettet! - Luk Samfundet Op

Begreber:
primær socialisering
sekundær socialisering
dobbeltsocialisering
formel norm
uformel norm
rolle
rollekonflikt
rollemodel
sanktion
det traditionelle samfund
det moderne samfund
det senmoderne samfund
teamfamilien
det sociale akvarium
den patriarkalske familie
svingdørsfamilien
aftraditionalisering
individualisering
adskillelse af tid og rum
udlejring af sociale relationer
ekspertsystemer
ansigtsløse relationer
øget refleksivitet
subjektivisering
potensering
formbarhed
jeg-identiteten
den personlige identitet
den sociale identitet
den kollektive identitet
frontstage
backstage
face
højhastighedssamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Grønland historie

Grønland – historie – pensum
Del af et fællesfagligt forløb
Afviklet d. 21/9 – 10/11 2026
Indhold:
Hans Egedes mission i Grønland fra 1721 og den danske kolonisering af Grønland.
Den kongelige grønlandske Handel og handelsmonopolet.
Danmarks isolationspolitik overfor Grønland, Grønland som et lukket land.
Grønlandske stemmer / politikeres ønske om modernisering af Grønland
2.vk og USA´s rolle og betydning i Grønland samt afkoloniseringstendenser under FN
Moderniseringen af Grønland, dens årsager og konsekvenser.
Grønlandsk kritik af moderniseringen fra ca. 1964 med fødestedskriteriet og kampen for at definere en positiv grønlandsk identitet
Grønlands status som dansk amt 1953, hjemmestyret 1979 og selvstyre 2009
Inddragelse af begreber som fremmedbilleder, grundfortællinger, os og de andre, modfortællinger.
Materiale:
Frederik Bjerre Andersen. Dr.dk d. 15/1 2026: Hvorfor er det nu, Grønland er en del af Danmark? – oversigtsartikel med centrale historiske nedslag.
Rasmus Augustesen og Krister Hansen. Grønland – historie, samfund, religion. Systime ibog, Følgende kapitler:
- Danmarks kolonisering. Danmarks kolonisering | Grønland – Historie, samfund, religion
- Rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet (historisk) | Grønland – Historie, samfund, religion
Jens Lei Wendel-Hansen: De grønlandske modernister ca 1930-1970. fra lex.dk, hentet d. 26/9 2026. (De grønlandske modernister ca. 1930-1970 – Lex)
Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952. Fra lex.dk, hentet d. 26/9 2026 (Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952 – Danmarkshistorien | Lex)
Vi er ikke længere en koloni. Interview med grønlandske gymnasieelever, 2006 (fra Marianne Rostgaard og Lotte Schou. Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Gyldendal 2010, s. 54-55)
Klar til KS, s. 54-55 (Kulturmøder og fremmedsyn)
Winnie Færk: Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid. Columbus 2016, s. 21,100-109 (om grundfortællinger, fremmedbilleder, selvbilleder og nye modfortællinger).
Bilagsoversigt til synopsisøvelse med prøveeksamen d. 6/11 2026
Bilag 1: G50 – betænkning fra Grønlandskommissionen, 1950
Bilag 2: Grønlandsk vælger: Identitetskamp vil lede flere grønlændere til stemmeurnerne, 27. Altinget, oktober 2022.
Bilag 3: Musikvideo: Josef Tarrak Petrussen: Tupilak (2016), tekst: Josef Tarrak Petrussen: Tupilak
Bilag 4: Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere, DR.dk 19. januar 2020
Bilag 5: Befolkningen efter lokaliteter, Grønland i Tal 2022/Grønlands statistik

Film fra dr.dk
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 1: Mødet (Historien om Grønland og Danmark: Sæson 1 – Mødet | DRTV)
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3: Et lukket land (Historien om Grønland og Danmark: Sæson 1 – Et lukket land | DRTV)
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 4: Det nye Grønland (Historien om Grønland og Danmark: Sæson 1 – Det nye Grønland | DRTV)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 4. Grønland (samf fælles)

Vi har i forløbet haft fokus på:

- Samfundstyper: traditionelt, moderne og senmoderne samfund.
- Det politiske system i Grønland, rigsfællesskabet samt selvstyret.
- Den grønlandske økonomi, herunder eksport, import, bloktilskud og råstoffer.
- Grønlandsk identitet og sprog samt modsætningen mellem grønlandsk og dansk identitet, Hofstedes løgmodel.
- Socialisation: primær, sekundær
- Assimilation og anerkendelse
- Sociale forhold/sociale problemer (Bourdieu: social arv, social mobilitet og mønsterbrud samt kapitaler og habitus)

Materiale:
Luk samfundet op (den grønne), side 39-43, 51, 63-69, 74-80, 95-98, 101, 104
Flere sider af KS - Grønland af Larsen, Thomas m.fl., Lindhardt og Ringhof, 1. udgave 2017 side 83-84, 87-90, 90-91, 94-97, 105-107

Grønland, Historie, samfund og religion af Rasmus Augustesen (i-bog), Systime (samfundsfag afsnit om det politiske system, økonomi og identitet)

Artikler:

Valg i Grønland: "Demokraatit triumferede, og Naleraq erobrede bygderne: Se resultatet af det grønlandske valg her - Altinget"

DR: https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/jaakusaaq-paa-18-har-faaet-nok-af-fordomme-om-groenlaenderdruk-det-pisser-mig-af

DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/i-ved-ikke-hvem-i-koloniserede-se-godt-paa-disse-fotos-de-viser-et
  
Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage, dr.dk 23 april 2018

Grønlandsk vælger: Identitetskamp vil lede flere grønlændere til stemmeurnerne, Altinget, 27. oktober 2022

Silas Bay Nielsen: Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere (uddrag). DR.dk Tværs i Grønland d. 19. januar 2020

TV:
DR dokumentar: De unge grønlændere ep. 3

DR Dokumentar: Kampen om Grønland (2020)

Deadline d. 21. juni 2020 om Grønland, sprog og identitet.

Andet materiale:

Statistik om udsatte grønlændere: https://www.sbst.dk/voksne/udsatte-groenlaendere/saerlig-saarbarhed
Statistik: "Grønlændere i Danmark", https://www.vive.dk/media/pure/5566/278073
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Grønland religion

Grønland. Forløbsbeskrivelse religion. Fællesfagligt forløb 2p
Forløbet er afviklet d. 23/9 – 10/11 2026
Indhold:
Inuitisk religion med fokus på verdensopfattelsen, animisme, inua, cyklisk-lineær verdensopfattelse. Sammenhængen mellem synet på naturen og livsvilkår i fangerkulturen.
Myter, herunder begreber kaos og kosmos, myternes forklarende og samfundsbevarende funktion
Ritualer, herunder fangstritualer, afværgeritualer og overgangsritualer
Taburegler, der især skal forhindre misfangst. Taburegler knyttes til fangst, menstruation, fødsel og død
Angakoqqens rolle, uddannelse og evne til at foretage sjælerejser til åndeverdenen
Naturens rolle, herunder de frygtindgydende magter: Havets moder og månemanden
Magien og dens rolle, herunder sort og hvid magi. Særligt fokus på tupilakker og amuletter, samt eksempel synkretisme i forhold til at bruge bibelen som en beskyttende amulet
Inuitisk religion som en vedvarende del af kulturen og identitet, sammen med kristendommen
Kristen mission under Hans Egede og den gradvise omvendelse til kristendommen
Kristendom i Grønland i dag, herunder begrebet sekularisering
Revitalisering af inuitisk religion og kultur. Om at genfinde og fortolke inuitisk religion ind i en senmoderne kontekst. Herunder eksempler derpå, eksempelvis brug af trommer, grønlandske navne og ansigtstatoveringer
Grønlandsk kritik og problematisering af relationen mellem Grønlændere og danskere – bla. Josef Tarrak Petrussen med sangen ”Tupilak”
En moderne Angakkog
Materiale:
Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland – historie, samfund, religion. Systime ibog: links til læste sid
Inuitisk religion (Inuitisk religion | Grønland – Historie, samfund, religion)
Verdensopfattelse (Verdensopfattelse | Grønland – Historie, samfund, religion)
Myter (Myter | Grønland – Historie, samfund, religion)
Ritualer (Ritualer | Grønland – Historie, samfund, religion)
Taburegler (Taburegler | Grønland – Historie, samfund, religion)
Angakkoq (Angakkoq | Grønland – Historie, samfund, religion)
Naturens kræfter. (Naturens kræfter | Grønland – Historie, samfund, religion)
Magi (Magi | Grønland – Historie, samfund, religion)
Inuitisk religion en del af kulturen (Inuitisk religion en del af kulturen | Grønland – Historie, samfund, religion)
Kristen mission i Grønland (Kristen mission i Grønland | Grønland – Historie, samfund, religion)
Kristendom i Grønland i dag (ikke om retninger) (Kristendom i Grønland i dag | Grønland – Historie, samfund, religion)
Revitalisering (Revitalisering af inuitisk religion og identitet | Grønland – Historie, samfund, religion)
Eksempler på udtryk i det senmoderne samfund. (Eksempler på udtryk i det senmoderne samfund | Grønland – Historie, samfund, religion)
Ole G. Jensen: Tupilak – frygtet og elsket (123_tupilakfrygtetogelsket.pdf)
Ann-Sophie Greve Møller: Aviaja Rakel arbejder som angakkoq. Har aldrig oplevet så stor opmærksomhed. Fra KNR d. 6/4 2023
Tekster:
Myten om solen og månen. Solen og månen | Grønland – Historie, samfund, religion
Knud Rasmussen. Myten om havets moder. Havets moder | Grønland – Historie, samfund, religion
Christian Rosings skulptur, Havets Moder, 2007

Religionsmateriale fra synopsisøvelse med prøveekssamen d. 6/11 2026:
Josef Tarrak Petrussen: Tupilak (2016) sangtekst på engelsk
Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere. Dr.dk. 19/1 2020 (billede 12 og billedtekst 12 + 13)

Film/podcast
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 1: Mødet
DR. Ramasjang: Min bedste ven: havets moder. 10 minutter. Fra cfu
Tarrak - Tupilak (Official Music Video)
Livets kilde. Podcast om Havets moder. 3:10 - Havets mor | Livets kilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer