Holdet 2q ksh (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2025 ks/q (1q ksh, 1q ksh-Hi, 1q ksh-re, 1q ksh-sa, 2q ksh, 2q ksh-Hi, 2q ksh-re, 2q ksh-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Samfundsfag 01: Velfærd og økonomi
Titel 2 Samfundsfag 02: Folketingsvalg 2026
Titel 3 Samfundsfag 03: Ungdom og identitet
Titel 4 Historie. Ungdom og identitet
Titel 5 Samfundsfag 04: Grønland
Titel 6 Historie: Grønland.
Titel 7 Introforløb (Antikkens grækenland)
Titel 8 Opdagelserne
Titel 9 Danmark i 1800-tallet
Titel 10 Holocaust og Nazismen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Samfundsfag 01: Velfærd og økonomi

Et enkeltfagligt forløb om økonomi og velfærd:

Faglige begreber:
Maslows behovspyramide
Velfærdstrekanten og velfærdsstaten

De to Velfærdsmodeller (Universel velfærdsmodel, Residual velfærdsmodel)
Omfordelingsprincipper (Retsprincip, Skønsprincip, Forsikringsprincip)

Ideologier, Menneskesyn og Samfundssyn
- Liberalisme, Konservatisme, Socialisme

Markedsøkonomi og økonomisk kredsløb
- Markedsmekanismen, Udbud og Efterspørgsel

Det økonomiske kredsløb

Økonomiske mål:
- Økonomisk vækst- BNP (Bruttonationalprodukt), Arbejdsløshed, beskæftigelse, Inflation, Betalingsbalance, Balance på statsbudgettet og Bæredygtig økonomi

Økonomisk politik
Konjunkturer og finanspolitik, herunder Ekspansiv finanspolitik og Kontraktiv finanspolitik
Strukturpolitik
- Nedskæringsstrategi, Udvidelsesstrategi, Empowerment

Velfærdsstatens udfordringer
- Demografisk udfordring/Forsørgerbyrde
- Globalisering/Outsourcing/Social dumping
- Forventningspres


Faglitteratur:
Luk Samfundet Op, 3. udgave:
- Kapitel 5: Politiske ideologier
- 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb + 8.4: hvad er god økonomi?
- Økonomiske ressourcer, forbrug og behov
- 9.2 Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
LSO s. 197-198, 214-216

Luk Samfundet Op – instruktionsvideoer
- om ideologierne: https://blaa.luksamfundetop.dk/kapitel-5/instruktionsvideoer
- Hvad går det økonomiske kredsløb ud på https://vimeo.com/526028619?fl=pl&fe=sh

Supplerende materialer:
TV2: Nye tal viser markant fremgang i dansk økonomi - https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2025-02-20-nye-tal-viser-markant-fremgang-i-dansk-oekonom
DR: Organisationer: Told rammer danske virksomheder og koster job - https://www.dr.dk/nyheder/penge/organisationer-told-rammer-danske-virksomheder-og-koster-job

Aarhus Universitets video om velfærdsstatens udvikling: https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samfundsfag 02: Folketingsvalg 2026

Valg og politiske partier
- Repræsentativt demokrati
- Politiske partier
- Partisystem
- Regering, opposition og parlamentarisme
- Flertalsregering og Mindretalsregering

Ideologier og politiske skillelinjer
- Liberalisme, Konservatisme, Socialisme, Socialdemokratisme, Socialliberalisme, Nyliberalisme, Reformsocialisme, Nationalkonservatisme
- Fordelingspolitik og Værdipolitik (ny politik)
- Venstre-højre-aksen - Rød blok vs Blå blok

Vælgeradfærd
- Kernevælger og Marginalvælger
- Klasseparti vs. Catch-all-parti
- Issue voting
Vælgervandringer

Demokrati
- Eastons model
- Direkte demokrati og Repræsentativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati (Hal Koch) og Konkurrencedemokrati (Alf Ross)
- Magtens tredeling
- Parlamentarisme
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsprocessen

Medborgerskab og deltagelse
- Medborgerskab, Statsborgerskab, Myndiggørelse og Mægtiggørelse.
- Politiske rettigheder og Politiske pligter
- Demokratisk deltagelse
- T.H. Marshalls medborgerskabsbegreb

Medier og demokrati
- Medialisering
- Vagthund, Jagthund, Hyrdehund, Redningshund

Primær materialer:
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op ! GRØN, Columbus; sider: 118-121, 127-134, 136-142


Supplerende materialer:
DR Partilederdebatten 5. marts 2026
LSO - film:
- Demokratiets kendtegn - https://blaa.luksamfundetop.dk/kapitel-6/debatfilm
- Mediernes rolle i demokratiet - https://vimeo.com/557975980?fl=pl&fe=sh

Folketinget - undervisningsfilm
- 'rettigheder' - https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Dit demokrati - fra ide til lov - https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

Nye tal viser flere bemærkelsesværdige vælgervandringer https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-03-25-nye-tal-viser-flere-bemaerkelsesvaerdige-vaelgervandringer#RC
Folketinget - lovgivningsprocessen - https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget

DR Borgen sæson 1 - afsnit 1

Eksamenstræningsøvelse (https://itsvgym.sharepoint.com/:w:/s/ks25-261q/IQCDq5QiptdKT6_VVkpqz6FFAQOacDyJ-ZvW_f3Cyk6i7hc?e=NVixkW)
- Bilag 1: Figur: Udviklingen i valgdeltagelsen ved diverse valg 1970-2017, fra ”Debat: Roger Buch: Politikere og medier er skyld i irrationelle EU-vælgere”, Altinget.dk (kilde: Statistiske efterretninger, diverse årgange)
- Bilag 2: Figur: Tonen afholder mig fra at deltage i debatten, fra Institut for menneskerettigheder, Rapport: ”Hadefulde ytringer i den offentlige debat”, 2017
- Bilag 3: Lisbeth Knudsen: Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning, Debatindlæg (i uddrag) Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen mv. Altinget 5. juni, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samfundsfag 03: Ungdom og identitet

Samfundstyper
- Det traditionelle samfund, Det moderne samfund og Det senmoderne samfund

Ferdinand Tönnies
- Gemeinschaft (fællesskab) og Gesellschaft (samfund)

David Riesman
- Traditionsstyret individ, Indrestyret individ, Gruppestyret individ

Anthony Giddens
- Aftraditionalisering og Individualisering
- Adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer, Ekspertsystemer, Ansigtsløse tillidsrelationer, Øget refleksivitet, Ontologisk sikkerhed

Ulrich Beck
- Valgbiografi og Risikosamfund

Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse og altings Formbarhed
- Subjektivisering, Opmærksomhedskultur, Ontologisering, Potensering

Socialisation og identitet
- Jeg-identitet, Personlig identitet, Social identitet, Kollektiv identitet

Axel Honneth
- Anerkendelse (Kærlighedsanerkendelse, Retslig anerkendelse, Solidarisk anerkendelse)

Erving Goffman
- Face/Roller/Setting
- Frontstage Backstage

Sociale mediers betydning for identitetsdannelse

Zygmunt Bauman
- Flydende modernitet
- Stoleleg, Knagerækkefællesskaber, Erstatningsfællesskaber

Materialer:
- Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op ! GRØN, Columbus; sider: 39-42, 51-56, 63-77
- Samfundsfag C afsnit 8.4 (uddrag) https://itsvgym.sharepoint.com/:w:/s/ks25-261q/IQBwpqE4mUzEQ51wAsmIyE8hASOQ6TURoMoPFpUusyh7R_U?e=LRvt52
- Sociologibogen afsnit 4.3. Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) (uddrag)


Supplerende materialer:
- DR3 2016 - Teenagedyret afsnit 3 - https://www.dr.dk/drtv/se/teenagedyret_-identiteten_47249
- Zetland: Her er, hvad sociale medier gør ved unge, Juni 2018 -  https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historie. Ungdom og identitet

Historie: Ungdom og identitet. (Fællesfaglig forløb 1)

Grundbog:

Sofie Reimick mfl.  Kultur og Samfund. 2.udg. 2015.
s. 76-87 ( Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)

Lotte Schou mfl. Danmark i Verden. Columbus 2011.
s. 157-172.  Kap.8. Gør gode tider bedre.

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Columbus 2022.
s. 248-253. Økonomisk boom og velfærdsstat.
s. 263-266. Modoprør. Danmark 1973-1993.

Artikel: Politiken 27/12 "Hej Farmor"

Danmarkshistorien.dk: Rødstrømpebevægelsen og den nye kvindebevægelse 1970-1985.

Kilder:
a. Cæsar sang "Jorden i flammer" 1965
b. Jeg er blevet mig selv bevidst. 1963.
c. Kritik af familien. 1979
d. Lisbeth en Rødstrømpehistorie. 1974.
e. kilde 75  (uddrag af vejen frem)og 76 fra Vores Danmarkshistorie.
f. kilder i prøvesæt.  Arrangering af ægteskab ca. 1850. Reklame for Richs kaffeerstatning 1957 og sang "Du må få min kasserolle når jeg går".

Besøg i den gamle by
dr.dk.  Kærlighed og kaos i kollektivet. (fri sex).

Emner:  Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund.
Den kolde krig og våbenkapløbet, atomtruslen og kampagnen mod atomvåben.
Fra landbrugssamfund til industrisamfund, økonomisk boom, Velfærdsstaten 1957-1973.
Overskud til oprør: Uddannelsesboom, Teenageren, Ungdomsoprørerne,  Generationskløften imellem ungdomsoprørerne og deres forældre, græsrodsbevægelser, Kollektiverne. Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, Rødstrømpebevægelsen.
Modoprør: Danmark 1973-1993. Jordskredvalget, oliekrisen, økonomisk krise. Ungdomskulturer Yuppier, BZ, Punkbevægelsen.
Kildekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samfundsfag 04: Grønland

Faglige begreber

Grønland og Rigsfællesskabet
- Selvstyre, Hjemmestyre, Bloktilskud, Selvstændighed, Kolonisering, Afkolonisering

Parlamentarisme
- Naalakkersuisut (regering) og Inatsisartut (parlament)
- Parlamentarisk demokrati, Regering, Parlament
- Udenrigspolitik, Forsvarspolitik
- Selvbestemmelse

Modernisering, Urbanisering, Industrialisering

(I forløbet har vi også anvendt faglige viden fra forløb 3 om det Traditionelt samfund, Moderne samfund og Senmoderne samfund, identitetsdannelse og socialisation).

Kultur og hofstedes løgmodel:
- Værdier, Ritualer, , Symboler, Helte

Danisering

Hylland-Eriksen:
Ren identitet, Bindestregsidentitet, Kreolsk identitet

Integration, Assimilation, Segregation

Honneths anerkendelsesformer

Ulighed
- Formel lighed, Chancelighed, Resultatlighed, Social arv, Negativ social arv, Positiv social arv,
- Mønsterbryder, Social mobilitet, Generationsmobilitet, Karrieremobilitet
- Absolut fattigdom, Relativ fattigdom, Social eksklusion, Social devaluering

Ginikoefficient

Pierre Bourdieu
- Økonomisk kapital, Kulturel kapital, Social kapital

Materialer:
Grønland - Historie samfund, religion, systime 2016 (2026)
- Identitetsdannelse gennem socialisation https://groenland.systime.dk/?id=209
- Identitetsdannelse i Grønland https://groenland.systime.dk/?id=210
- Moderne grønlandsk identitet https://groenland.systime.dk/?id=212
- Sociale forhold https://groenland.systime.dk/?id=301
- Danske politikere og Grønland, https://groenland.systime.dk/?id=397

Vores Samfund (Columbus), afsnit 1.1.1 og afsnit 1.3.2 (Om social ulighed og social arv) https://itsvgym.sharepoint.com/:w:/s/ks25-261q/IQCC4ryiHrNHQZsFUrgF6SigAeG8fEgeK2T4wIscft27aJE?e=dDAJpu

Flere sider af KS, Linghardt og Ringhof 2017 s. 80-85 + 88-91

Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op ! GRØN, Columbus: side 45, 48-52, 96, 101-107

Supplerende materialer:

TV2.dk 16/1-2025: Forstå kampen om Grønlands fremtid, https://nyheder.tv2.dk/2025-01-16-forstaa-kampen-om-groenlands-fremtid
Zetland.dk 11/1-2025: Grønland har sin forfatning klar. Manden bag mener, det er tid til at træde ud af offerrollen, https://www.zetland.dk/historie/sA9RuxNL-meAAblWJ-e3985

Håbets ø (https://www.levendegronland.dk/samfundsfag/socialisering-og-ulighed/opgaver-til-haabets-o/) opgave 1+2 inkl. videoer.

DR 5. marts 2025: Forstå fem centrale begreber mellem Grønland og Danmark, https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/forstaa-fem-centrale-begreber-mellem-groenland-og-danmark

TV2 7. april 2021: "Har du drukket guldøl til morgenmad?" – alle lo, men hun synes ikke, at joken er sjov
TV2 11. feb 2023 Grønlændere oplever ifølge FN-rapportør forskelsbehandling i Danmark

DR: De unge grønlændere, 2018, afsnit 3 - kultursplittelsen

VIDEO Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage, 23/4-2018, https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historie: Grønland.

Historie:  Grønland  (Fællesfagligt forløb 2).

Grundbog:

Rasmus Augustsen mfl. Grønland. Historie, samfund, religion. Systime.
I-bog.  Historie kapitlet. (Grønland før den danske kolonisering, Danmarks kolonisering, Rigsfællesskabet, Hjemmestyre og selvstyre, Fra hjemmestyre til selvstyre).






Film:  DR.dk : Serien Historien om Grønland og Danmark. Episode 2. episode 3 og episode 4.
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-groenland-og-danmark_571695
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Introforløb (Antikkens grækenland)

Intro til historiefaget og dets metoder og begræber

Temaer:
Overblik over antikkens Grækenland (Fra arkaisk- til hellenistisk tid)
De græske bystater (Fokus på Sparta og Athen)
Helte/krigeridealer
Køn og seksualitet
Demokrati og filosofi
Religion og myter som historiske kilder
Spillefilm som historiske kilder

Historiskfaglige begreber:
Årsagsforklaring
Kronologi
Periodisering
Levn
Beretning

Metode:
Meget kort intro til kildekritik med fokus på at alle kilder kan fortælle noget om fortiden uanset om de er realistiske eller ej.

Materiale:
Eurymedons vase
Diverse kunst
Citater fra Aristoteles, Sokrates, Platon, Herodot, Sappho
Citater fra Iliaden og Odysseen
300 (Film)
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opdagelserne

Forløbet blev opdelt i 3 perioder:
Pesten
Renæssancen
Koloniseringen af Amerika

Forløbet startede ud med en optakt til opdagelsesrejserne i form af pestudbruddet. I denne del var der et særligt fokus på europæernes verdens- og menneskesyn under middelalderen og hvilken rolle pesten spillede i at ændre denne opfattelse. Den anden del handlede særligt om europæernes verdens- og menneskesyn i renæssancen med henblik på humanismen, hvor der også er blevet reflekteret over hvordan opdagelsesrejsende som Columbus afspejler disse tanker. Den sidste del omhandlede kultursammenstødet mellem europæerne og de indfødte i Amerika, med et generelt fokus fra spaniernes side (Columbus' brev, Den katolske kirkes forhold til de indfødte og Batholomé de las Casas og retssagen i Valladolid). Eleverne er også blevet præsenteret for de indfødte højkulturer: Inkaer, Mayaer og Aztekere og begrebet "Ethnocentrisme"

Materiale:
Bøger:
Pest: Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 af Bas Kanthavanam (Kapitel 1(Hele kapitlet), Kapitel 3,1 og Kapitel 5,1)
Opdagelserne: Kulturmøder eller kultursammenstød? af Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen s. 7, 35-53, 67, 69
En Europærisk Verdenshistorie af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt s. 74-79, 81-86 90-92, 94-98, 101-103
A history of world societies af Merry E. Wiesner-Hanks m.fl. s. 304-305, 313 (Oversat)

Kilder:
Gabriele de Mussis om belejringen af Kaffa
Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio
Om Humanismen af Pico Della Mirandola

Dokumentar: Pest over Europa episode 1 og 3
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i 1800-tallet

Forløbet består af to dele:
Den første del (12 lektioner) var dedikeret til at præsentere eleverne for perioden hvor de har taget udgangspunkt i grundbogen "Danmark i 1800-tallet" hvor det har gennemgået kapitel 3-10. Derfor har eleverne været igennem temaer som: Livet på landet, industrialiseringen og arbejder bevægelsen, borgerskabet, grundloven og demokratiet. Udover grundbogen er der også blevet suppleret med de tre første episoder af DR dokumentarserien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd". Som intro til perioden har eleverne også set filmen "En kongelig affære" hvor der er blevet lagt fokus på enevælden og oplysningstidens tanker.
Den efterfølgende del var dedikeret til at skrive historieopgaven hvor meget af lektionerne var dedikeret til at eleverne selv kunne skrive på deres opgaver og få vejledning. Den resterende del af undervisningen blev brugt på at undervise eleverne i hvordan man skriver en god opgave og sætte dem ind i kildekritiske begreber som skulle indgå i analysen såsom: Ophavssituation, repræsentativitet, og tendens. Til sidst er eleverne også blevet sat ind i det historiefaglige begreb "Årsagsforklaringer" som også skal indgå i deres opgave. Som hjælp har eleverne fået udleveret bogen "Klar til KS" hvor de har fået besked på at læse de relevante afsnit vedrørende kildekritik.   

Materiale:
Danmark i 1800-tallet af Katrine Charlotte Busk (Kapitel 3-10)  
Ludere, lommetyve og lirekassemænd (Episode 1-3)
En kongelig affære
Klar til KS
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Holocaust og Nazismen

Forløbet dækkede over to dele:
1. Nazismens ideologi og Hitlers vej til magten
2. Holocaust

I den første del har eleverne fået et indblik i forskellene mellem liberalisme, kommunisme og nazisme. De har også gennemgået Tysklands udvikling fra og med 1. Verdenskrig indtil Hitler kom til magten. I den forbindelse har eleverne også arbejdet med nazistisk propaganda. Metodisk har eleverne arbejdet med årsagsforklaringer og i begrænset omfang diskursanalyse.
I den anden del har eleverne fået et indblik i begivenheder der ledte op til Holocaust såsom Nürnberg-lovene og Krystalnatten og også generelt om anti-semetisme. Eleverne har også fået et indblik ind i de ting som spillede sig ud under Holocaust såsom deportationer, eutanasi-programmer, jødiske ghettoer, kz-lejre og udryddelseslejre mm. Sidst har eleverne også fået et kort indblik i efterspillet såsom nürnbergprocessen.

Materialer:
Bog: Ideologiernes kamp kapitel 4
Internet: Diverse sider fra Folkedrab.dk
Dokumentar: Jøden og arieren
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer