Holdet 2c ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol/c (2c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til oldtidskundskab (ikke eksamen)
Titel 2 Skulptur
Titel 3 Homers Odyssé
Titel 4 Den græske tragedie - Ødipus
Titel 5 Det gode liv
Titel 6 Køn og kærlighed i antikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til oldtidskundskab (ikke eksamen)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skulptur

Den antikke skulptur og dens udvikling fra arkaisk til romersk tid.
Der eksamineres i kendt skulptur.

I grupper arbejdes med og præsenteres skulpturer fra arkaisk til romersk tid.  

Arkaisk tid: Auxerre-koren, Sounion, Anavyssos, Kleobis og Biton, Aristodikos-kouros, Kalvebæreren, Berliner-koren

Tidlig klassisk tid: Kritiosdrengen, Diskoskasteren, Guden fra Kap Artemision, Vognstyreren, Apollon fra Zeustemplet i Olympia

Højklassisk: Spydbæreren, Karyatide, Såret amazone

Senklassisk: Nike Paionios, Hermes med dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos, Marathon-drengen

Hellenistisk: Afrodite fra Melos, Den døende Galler / Galler der dræber sig selv og sin hustru, Laokoon, Fuld gammel kone, Afrodite og Pan

Romersk skulptur er gennemgået på Antikmuseet: Veristiske portrætter og Augustus fra Prima Porta

Perspektivering til de efterantikke værker i Paideia.

Holdet har været til rundvisning og foredrag på Antikmuseet i samarbejde med historie.

Supplerende materiale:
Grupperne har arbejdet med materialet i Paideia og med selvvalgt online-materiale
"Skulptur" fra "Politikens bog om de gamle grækere"
Græsk-romersk skulptur (lærerproduceret materiale)

video: Hvordan ser vi på antik skulptur i farver (Ny Carlsberg glyptotek)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homers Odyssé

Om guder og helte i Homers Odyssé
Litterært tema med fokus på helten Odysseus og hans eventyrlige rejse og på kvindebilleder i Odysseen.
Det homeriske epos: genretræk. (Form: Proømion, epiteter, formelvers, patronymika, homeriske lignelser)
Gudernes rolle og grækernes gudsopfattelse.
De homeriske heltebegreber.


Basistekster
Homer: Odysseen (Otto Steen Due)
1. sang, 1- 95: Athene
5. sang: Hermes, Odysseus og Kalypso
6. sang:  Odysseus og Nausikaa (vers 110-331)
9. sang: Odysseus og kyklopen
19. sang: Mødet med Penelope, vers 102-162


Perspektiverende:
Oh Brother, where art Thou (Film, )
Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaka (Myter, 1970)

Supplerende materiale:
Paideia, Epos ( s. 11-29)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den græske tragedie - Ødipus

Generelt kendskab til den græske tragedie som genre og indgående kendskab til tragedien Ødipus af Sofokles, dens handling og temaer. Vi har fokus på tragisk ironi, Ødipusfigurens fremstilling og udvikling, blindhedsmotivet og opfattelsen af skyld og skæbne.
Gennem Aristoteles' dramateori berøres spørgsmålet om tragediens funktion.
Der perspektiveres til moderne opfattelse af skyld og skæbne

Kernetekst:
Sofokles: Ødipus (Garff og Hjortsø)



Perspektivering:
Hakon Mosbech: Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen (uddrag)
(https://www.zetland.dk/historie/s81EYkN6-a8dQKjjz-c179d)


Supplerende:
Paideia, s. 101-110, s. 115-116


Oldtidens demokrati Demokrater (mit cfu) om drama og demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv

Filosofisk søjle om Det gode liv og den gode død

Sokrates' forsvarstale
Hulebilledet




Perspektiverende
Brinkmann: Vi bør korrumpere ungdommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer