Holdet 2y re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2025 re/y (2y re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introduktion til faget
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Hinduisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Etik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 introduktion til faget

Indhold:
Danskernes forhold til kristendom og religion i dag. Inddragelse af aktuel artikel og statistik
Brillekursus til arbejdet med faget religion. Inddragelse af centrale begreber i forhold til religion i det moderne og senmoderne samfund: Sekularisering, affortryllelse, afsekularisering, genfortrylle, den religiøse aktør, pluralisme, synkretisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering, maksimalisme og minimalisme.
Religionsvidenskab og religion som et menneskeskabt fænomen. Religionsfænomenologi og religionssociologi. Indefra og udefra perspektiver på religion. Inddragelse af skema over indefra og udefra opfattelse af islam. Præsentation af Ninian Smarts 7 dimensioner.
Analyse af teksten Bisættelse udenfor kirkens stemningsfulde kulisse? – herunder arbejde med ateistisk selskabs hjemmeside for at få indblik i hvem de er, hvilket forhold de har til religion og hvad de kæmper for. I forbindelse med teksten er der fokus på ønsket om at skabe alternative ceremonier uden Gud. Vi har sammenlignet ateistisk selskab.dk med folkekirken.dk i forhold til hvordan de præsenterer sig selv, deres centrale indhold, budskab og formål.
Overbliv over verdensreligionerne
Der er elementer fra dette indhold som skal bruges, når vi arbejder med de enkelte religioner / forløb.

Materiale:
Marie Ravn Nielsen m.fl.: Danskernes religion er under forvandling. 31/6 2025. Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud | Kultur | DR
Lene Madsen m.fl.: Grundbog til Religion C. Systime 2012-2015 (2.udg.), s. 11-15, 18-20, 217-220, 267-268herunder følgende tekster:
     T1: Danskernes religiøsitet i tal
     T2: Religionshistoriker Mikael Rothstein om religionsvidenskab
     T3: Anne Behr: Bisættelse udenfor kirkens stemningsfulde kulisse?
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. Systime 2009, s. 46-47 (islam indefra og udefra)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Indhold:
Kort overblik over verdensreligionerne og deres forhold til hinanden.
Jødedom som en forudsætning for at forstå Jesus og kristendommen. Herunder jødedommens centrale myter om skabelsen, syndfloden, patriarkerne og udvandringen fra Egypten, Moses og pagtbegrebet, Templet, eksilet og jødernes spredning efter romernes ødelæggelse af Templet.
Kristendommens grundmyte omkring Jesus og hans betydning som frelser (det kristne syn på frelseshistorien). Den historiske og den mytiske Jesus
Fokus på Jesus, Paulus og Romerne som en forudsætning for at kristendommen blev en verdensreligion. Paulus som den første kristne teolog.
Ekskursion til Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke. Elevoplæg om bl.a. kalkmaterier og krypten med Åby-krucefixet.
Hovedretningerne indenfor kristendommen, med hovedvægt på protestantisme – folkekirkens nadverritual samt folkekirken i senmoderniteten – med yogagudstjeneste som eksempel.
Unge og folkekirken. Inddragelse af begreber fra introforløbet samt 4 sociologiske teorier om hvorfor mennesker bliver religiøse.
Kort intro til kristen etik: biblicistisk etik og situationsetik, Næstekærlighed

Materiale:
Lene Madsen m.fl.: Grundbog til Religion C, Systime 2012-2015, 2.udg., s.
52-56, 60-73, 76-77, 245-250
Herunder følgende tekster:
   T6: Højmesse i den danske folkekirke, s. 65
   T7: Præstens ord som optakt til nadverritualet, s. 65
   T8: Indstiftelsesordene til nadveren, s. 65
   T9: Carsten Riis Jensen. En nadverprædiken, s. 66
   T 10: Nyritualisering og senmodernitet, s. 69
   T11: Den apostolske trosbekendelse
Allan Poulsen: Religion. Kort og godt. Columbus   2018, s. 63-67, 89-94 (dokument. Myter i jødedom og kristendom)
Altertavlen i Torslunde: Alterbordsforside - Nationalmuseets Samlinger Online
Fra bibelen online
Markusevangeliet, kap 14-16
Matthæusevangeliet (Bjergprædiken), kap 5, 17-32, 38-48 + kap 6, 1-15
Bag om Bjergprædikenen | Bibelselskabet
Vibe Lønstrup: Præst holder yogagudstjeneste. Kristeligt Dagblad 22/4 2022. Præst holder yogagudstjeneste: Folk bliver mere modtagelige | Kristeligt Dagblad
Isabelle Hazen. Alt du skal vide om pesach. Kristeligt Dagblad d. 28/3 2022. Alt du skal vide om pesach - den jødiske påske | Kristeligt Dagblad
Mikkel Tranborg: uddrag af debatindlæg Politiken d. 5/11 2025: Jeg ringede hånligt og meldte mig ud af folkekirken, da jeg blev 18 år.
Film:
Religionsnørden basiskursus i kristendom: Bing Videoer
Bing Videoer Prisen af Egypten, uddrag. Moses og den brændende tornebusk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hinduisme

Indhold:
Forløbet starter med en sammenligning af den hinduisme og etik, der knytter sig til henholdsvis Gandhi og hindunationalismen/RSS.
Der har været fokus på at præsentere hinduismen som en religion med mange hellige skrifter og en lang tilblivelsesproces. En religion der hele tiden er under forandring.
Fokus på vedaernes offertanke og kastesystemet + upanishadernes forestilling om karma, atman, brahman, samsara og moksha + Bhagavad Gitaen og de 3 frelsesveje.
Dharma, livet som hindu: her indgår kulten i templet, livsmål, livsstadier, overgangsritualer, ægteskab og kønsroller, etik.
Særligt fokus på tamiler i Danmark, kulturmødeproblematikker og kulten omkring templet i Brande.
Materiale:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime2012, s. 119-134, herunder følgende tekster:
   T 1: Citater af Mahatma Gandhi
   T2: Citat fra RSS
   T3: Vedaerne om ofringer
   T4: Vedaerne om verdens skabelse
   T5: Upanishaderne: Forholdet til kroppen og den forgængelige verden
   T6: Mahatma Gandhi om Bhagavad Gita
   T7: Mahatma Gandhi om Ahimsa
   T8: Gita Govinda. Bhakti – kærligheden til Gud

Allan Poulsen: Hinduismen. Systime ibog. Følgende afsnit:
1.14: Kastesystemet
7.1: Kommunikation med guderne
7.2: Templerne
7.3: Kulten i templet
13.1: Fire livsmål
13.2: Fire livsaldre
13.3: Overgangsritualer
13.4: Ægteskab og familie – mænd og kvinder
13.5: Etik
Følgende tekster:
T16: Huyler: Puja for gudinden
T26: Das: Vanskeligheden ved at være god
T34: Interview. Jeg vil ikke giftes efter kastetraditioner

Thomas Sehested og Jens Chr. Manniche: Lex. Dk. Senest ændret 23/4 2025, hentet d. 21/1 2026: Mahatma Gandhi (1869-1948) - Indisk politisk leder - Lex
Nanna Schelde: Hindufestival på heden. Kristeligt Dagblad d. 24/7 2007. Hindufestival på heden | Kristeligt Dagblad

Udsendelser:
Religionsportalen: A breaking tabo. 7 minutter uddrag om blandede ægteskaber i Indien
5 skarpe om hinduismen. CFU
Indefra med Anders Agger: Sæson 7 – Tamiler | DRTV
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Indhold:
Islams opståen og Mohammeds profetrolle. Indefra og udefra synsvinkler på islams opståen. Islams hellige steder og forholdet mellem jødedom, kristendom og islam.
Islams 6 trosartikler og de 5 søjler. Tekstanalyser, der knytter sig dertil. Fokus på inddragelse af ritual-teori i analyserne.
Ekskursion til UNG:DOX med visning af dokumentaren ”Girls & Gods”, hvor den feministiske og ateistiske aktivist, Inna Shevchenko, stiller spørgsmålet om kvinders rettigheder og religion er uforenelige. Hun møder repræsentanter fra de 3 monoteistiske religioner og diskuterer køn og patriarkalske normer. Forskellige typer af Indefra-synsvinkler møder ude-fra synsvinkel
Vi har efterfølgende arbejdet videre med forståelsen og betydningen af koranen, autoriteter indenfor islam, fortolkningsretten og sharia. Vi har læst artikler af både Sherin Khankan og Aminah Tønnsen og arbejdet med deres argumentation for en modernistisk fortolkning med mere vægt på koranen end Hadith-litteraturen. Og dermed også set på deres opgør med patriarkalske normer.
Jan Hjärpes model med begreberne traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme/teokrati er inddraget. Her brugt på danske forhold og diskussioner om fortolkninger af islam og islams rolle i det danske samfund. Vi har også inddraget kulturmødeproblematikker i en dansk sammenhæng.

Materiale:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime 2012, s. 92-105, 108-118, herunder følgende tekster:
s. 94: Fortælling om Muhammeds åbenbaringer
s. 109: Sura 1, vers 1-7. Åbningen
s. 114: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam
s. 115: Hizb ut-Tahrirs mål
s. 118: Jihad i Koranen

Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia. Systime 2006, følgende tekst:
Tekst 27: Arafat-bønnen, s. 107-108
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. Systime 2009, s. 46-47 (islam indefra og udefra)
Sherin Khankan: Flere imamer bør anerkende kvinders ret til selv at vælge kærlighedspartner. Debatindlæg infomation d. 28/10 2020
Mette Olsen: Kvindemoske er en del af en international trend. Artikel i Politiken 11/2 2016
Aminah Tønnsen: Koranen er meget bedre end sit rygte. Kronik i Politiken d. 12/8 2017
Film:
Religionsnørden om islam. Bing Videoer
Girls& Gods. Dokumentar af Inna Shevchenko. Vist på UNG:DOX 11/3 2026 med efterfølgende oplæg af religionsforsker ved Københavns Universitet, Maria Lindebæk Schmidt Lyngsøe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer