Holdet 1v sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1v sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Viby Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold	2025 sa/v (1v sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1 - Er der forskel på folk?
Titel 2	Forløb 2 - Hvor ligger magten?
Titel 3	Forløb 3 - Ung i senmoderniteten - alt er muligt
Titel 4	Forlød 4 - økonomi og velfærd i det danske samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1 - Er der forskel på folk? Forløbet havde fokus på ulighed, fattigdom og velfærd i det danske samfund. Der blev arbejdet med, om der findes fattigdom i Danmark, samt hvilke konsekvenser ulighed har for både individers livsvilkår og samfundets sammenhængskraft. Eleverne arbejdede med centrale begreber som social arv, mønsterbrud, absolut og relativ fattigdom, ginikoefficient samt forskellige former for lighed. Derudover blev velfærdsmodeller og ideologier inddraget, og forløbet tog afsæt i teoretikere som Bourdieu og Bernstein samt funktionalistiske perspektiver. Kernestof: - Sociologi: sociale og kulturelle forskelle - Politik: politiske partier i Danmark og politiske ideologier Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materiale og supplerende stof:
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2 - Hvor ligger magten? Forløbet havde fokus på styreformer, den parlamentariske styringskæde og forskellige aktører med magt i samfundet. Der blev arbejdet med det danske demokrati, politiske partier og, hvordan beslutninger bliver til. Derudover blev der lagt vægt på, at magt i høj grad udøves gennem de politiske partier, som bygger på forskellige ideologiske grundlag. Eleverne arbejdede med de tre klassiske ideologier, deres forgreninger samt koblingen mellem ideologier og de danske politiske partier. Desuden blev der arbejdet med forskellige parti- og vælgeradfærdsteorier og tilhørende begreber. Kernestof: - politik: politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politik: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politik: politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materiale og supplerende stof
Indhold	Kernestof: På lektionen arbejder vi med 3 forskellige styreformer, samt forsøger at definere, hvad politik egentlig er for noget. I kan finde svarene på de to spørgsmål på s. 121-125 i den blå bog Luk samfundet op, som blev udleveret i vores første lektion. Læs/skim afsnit 6.3 'Demokrati i praksis' (s. 125-130). Spring over tekstboks 6.1 (s. 127) Hjælpespørgsmål til læsning (skal ikke besvares skriftligt) Ingen ny lektie. Færdiggør arbejdsspørgsmål fra forrige lektion. Vi repeterer og arbejder videre med s. 121-130 om begreber som styreformer, politik og forskellige møder at karakterisere det danske demokrati på. Læs s. 130- 133 (indtil afsnittet 'Folketinget i den parlamentariske styringskæde') Der kan læses om folketingets og regerings rolle på side 133-134, og om lovgivningsprocessen fra s. 135-137. Læs s. 100 - 104 Færdiggør ideologiskema (kun liberalisme og konservatisme) som vi begyndte i forrige lektion. Læs s. 106-110 (indtil afsnittet populisme). Overvej for hver af de nævnte forgreninger, hvilke/hvilken af de tre klassiske ideologier den tager afsæt i. Vi arbejder videre med de ideologiske forgreninger, som I læste om på seneste lektionen. Færdiggør arbejdsspørgsmål fra forrige lektion Læs s. 118-120 Kan I forklare figur 5.6 og 5.7 er I godt med. Figur 5.7 er vigtigst. Medbring bogen - ellers ingen lektier. Læs s. 143-147 (indtil afsnittet om mobilisering, medbestemmelse mv) Definer begreberne: statsborgerskab, medborger og modborger Se Kort video (2 minutter) om begreber modborgerskab: Debatfilm - Luk Samfundet Op
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3 - Ung i senmoderniteten - alt er muligt Forløbet tog udgangspunkt i udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund med afsæt i Giddens, Ziehe og Beck teorier og begreber om det senmoderne samfund. Der var fokus på unges identitetsdannelse, socialisering, valgmuligheder og diskussionen af, om de mange muligheder er en styrke eller en belastning. Kernestof: - Sociologi: identitetsdannelse og socialisering Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materiale og supplerende stof
Indhold	Kernestof: Ingen lektier - vi starter op på nyt forløb Formål: at kunne karakterisere det traditionelle og moderne samfund Medbring bogen - vi skal læse lidt på lektionen Bed chatGPT om at generere billeder af Anthony Giddens 5 kendetegn ved det senmoder samfund Medbring bogen Vi skal arbejde med Thomas Ziehes begreber, der beskriver der senmoderne samfund. De findes på s. 71-73. Som lektie vil jeg bede jer om at overveje, hvorfor individer i det senmoderne samfund har behov for anerkendelse (subjektivisering), mening (ont Husk også bogen (først noteret på lectio søndag eftermiddag) Vi skal arbejde med den tredje sociolog (udover Giddens og Ziehe), som fokuserer på individet i det senmoderne samfund. Ulricg Bech er lidt mere kritisk omkring udviklingen end de to andre. I skal læse s. 73-78 i bogen, men springe over tekstebokse o Lektie: se debatfilm om daginstitutionernes rolle (den øverste video i linket): Medbring bogen. Vi skal arbejde med s. 29-33 Ingen lektier, men medbring bog 2 spørgsmål som lektie: Vi samler op på de spørgsmål I arbejde med i slutningen af lektionen tilbage fra d. 18. februar: Færdiggør opgaverne fra gruppearbejdet fra seneste lektion, som tog udgangspunkt i artiklen Er det hårdere at være ung i dag end tidligere? Medbring den blå samfundsfagsbog til læsning på lektionen Medbring den blå samfundsfagsbog
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forlød 4 - økonomi og velfærd i det danske samfund Forløbet introducerede grundlæggende økonomiske sammenhænge og den danske velfærdsmodel. Eleverne arbejdede med de tre velfærdsstatsmodeller og deres ideologiske udspring. Derudover blev der arbejdet med at forstå økonomiske sammenhænge gennem det økonomiske kredsløb, samt med udbuds- og efterspørgselskurverne. Forløbet havde desuden fokus på de økonomiske mål og forskellige typer af økonomisk politik, herunder finans-, penge- og strukturpolitik. Afslutningsvis blev der arbejdet med velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer samt mulige udviklinger, herunder overvejelser om ændringer i retning af konkurrencestaten. Kernestof: - Økonomi: velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶ - Økonomi: det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Materiale og supplerende stof
Indhold	Kernestof: Medbring den blå bog. Medbring den blå bog Luk Samfundet op! Læs afsnit 8.2 fra s. 171-172 om hvordan markedet fungerer? Forsøg af forstå og forklare figur 8.3 (alternativt forsøgt at få AI til at forklare jer, hvordan prisen på en vare dannes) Læsning: Færdiggør gruppearbejdet (punkt 3 + punkt 4) fra forrige lektion (se lektionsplanen i onenote for lektion 4.4). Lektier: udfyld som minimum de første to kolonner i skemaet fra gruppearbejdet i lektion 4.5 (punkt 4) (undlad evt. Kolonnen vedr. Målkonflikter) Læs s. 180 (fra afsnit om lav arbejdsløshed) og indtil afsnittet om betalingsbalancen (s. 182) Afsnittet Læs s. 182- 185: fokus på de økonomiske mål betalingsbalance, balance i det offentlige budget, bæredygtig udvikling, samt fokus på målkonflikter Se videoen om konjunkturer (nederste video af de tre som er i linket): Instruktionsvideoer - Luk Samfunde (Gen)læs afsnit 8.6 (189-192) om økonomisk politik Læs afsnit 8.7 (s. 192-195): Skal politikere blande sig i markedet? Medbring bog. image.png se forrige lektion Ingen lektier Læs s. 218-219 om udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Fokuser også på fig. 9.12 s. 217.Læsefokus: Hvad er en konkurrencestat?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb