Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Hingelberg, Janni Skovvang Pedersen, Rasmus Falbe-Hansen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 National identitet
Titel 2 Vikingetid og middelalder
Titel 3 DHO-vikingetiden
Titel 4 (Nord) Koreas historie
Titel 5 Renæssance og reformation
Titel 6 Oplysning og revolution
Titel 7 Dansk kolonihistorie
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Israel og Palæstina
Titel 10 Bloodlands
Titel 11 Besættelsen og erindringshistorie
Titel 12 Den kolde krig
Titel 13 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 National identitet

Forløb: National identitet
Nøglebegreber i forløbet: erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringssteder og historiebrug

1. lektion - præsentation af forløbet
Gennem undervisning i ovenstående nøglebegreber, undersøger vi, hvordan fortiden spiller en aktiv rolle ift. skabelsen af vores og et lands nationale identitet. Vi undersøger fortiden med udgangspunkt i, hvordan den bruges i dag, og fordi der er konflikt om fortolkningerne af den. For at forstå hvilke processer, der ligger bag den danske nationale identitet, tager vi også et kig ud i 1700 og 1800-tallets Europa, hvor vi undersøger, hvad der ligger til grund for vor tids opfattelse af national identitet.

2. lektion – Fra helstat til nationalstat. Overblik over 1800-tallet.
Hvordan blev Danmark til Danmark?
Introduktion af perioden med tavleoplæg om sociale, økonomiske og politiske strukturer samt krigene. Derefter gruppearbejde: søg efter nationale spor i tide 1848-1914.

Faglige begreber: Helstat, enevælde, fri forfatning, nationalstat.
Læsefokus:
1) Hvad betyder helstat?
2) Hvad betyder nationalstat?
3) Hvordan bliver Danmark til en nationalstat?
  

3. lektion – National identitet og nationalisme
Hvordan bliver en national identitet skabt?
Faglige begreber: National identitet, nationalisme – faglig og politisk ekskluderende og inkluderende. Familiemetaforer.
Fælles introduktion (tavle) til faglige begreber. Derefter gruppearbejde af H.C. Andersens I Danmark er jeg født.

4. lektion – Indfødsret
Hvornår er man dansk?
Kapitel 12 i Nationer og nationalisme (2018) af Iversen. Læsefokus: hav fokus på begrebet statsborgerskab, medborgerskab og modborgerslab.
Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

5. lektion – Genforeningen 1920
Side 98-103 i Nationale identiteter af Inge Adriansen. Nærlæsning af Europas nyordning i 1920. Fokus på folkenes selvbestemmelsesret samt kortet på s. 100 omkring valgzonerne.
Gruppearbejde: analyse af valgplakater + fremlæggelse.  

6. lektion – Sønderjylland
Hører Sønderjylland til Danmark?
Erling Jepsen: Har Danmark fortjent Sønderjylland? Læsefokus: Hvad er forfatterens budskab?
Læreroplæg med argumentationsteori.

7. Lektion – Debat om danskhed
Lærerproduceret PowerPoint Præsentation med fokus repetition af tidligere begreber.
Uddrag af valgdebat mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetid og middelalder

Forløb: Vikingetid og middelalder

1. lektion – Karakteristik af vikingesamfundet.
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 27-35. læsefokus: Læs vedhæftede dokument om vikingetiden. Du skal notere nøgleord til hvert afsnit (Landsbyerne, Kongemagt, Harald Blåtand osv). I lektionen skal I lave en karakteristik af vikingetiden i grupper.
https://www.youtube.com/watch?v=qBPSHhEMIno (3:34 min)  

2. lektion – Introduktion til kildekritiske begreber og kildeanalyser
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 44-49. læsefokus: Hvordan bliver vikingerne beskrevet? (den sidste kilde om Sven Tveskæg må gerne skimmes).
Tavleoplæg: Introduktion til kildekritiske begreber (udleveret ark).
Gruppearbejde: vælg to kilde og svar på spørgsmålet og inddrag de kildekritiske begreber.

3. lektion – Fremlæggelse og historiebrugsbegrebet
Winnie Færk og Jan Horn Petersen: Historiebrug, s. 17-20. Læsefokus: du skal kunne de fem typer af historiebrug.
Plenum: vi ser på en række eksempler af historiebrug. Elevere skal koble eksemplerne til fagbegreberne.
Fremlæggelse af sidste lektions kildeanalyser i matrixgrupper.

4. lektion – Hvad er årsagerne til korstogene?
Bryld, ”Europæisk middelalder” i Verden før 1914, s. 69-71. Dan dig et overblik over den tidlige middelalder. Læs herefter intensivt s. 74-80, hvor du skal have fokus på begrebet feudalisme.
Tavleundervisning: introduktion til den tidlige middelalder + årsagerne til korstogene + tendens som kildekritisk begreb.
Gruppearbejde: kildeanalyse af Pave Urban d. 2’s tale i Clermont (1095)

5. lektion – kildeanalyse
Kilde: Gud kæmper i sandhed for os. Læsefokus: læs og marker hvilke dele af teksten som er samtidige og hvilke dele som ikke er samtidige. Notér de steder i teksten, hvor der optræder naturfænomener. Tænk over hvilke rolle naturfænomener spiller for det middelalderlige menneske.
Gruppearbejde med kilden + efterfølgende opsamling.

6. lektion – kildeanalyse
Kilde: Fundet af den hellige lanse. Læsefokus: dan et overblik over personerne i kilderne og handlingsforløbene. Skriv i dine noter om det er en 1. håndsberetning og hvorfor lansen (relikvie) er vigtigt for dem.
Gruppearbejde + efterfølgende opsamling.

7-8. lektion – Arn

8. Fremstillinger af Saladin
Tekster: Vurderinger af Jerusalems muslimske erobrer, Saladin
Kilde 1) En røvet datter, dybt begrædt
Uddrag af Bahaeddin Ibn Shaddads (1145-1234) Saladinbiografi efter Maalouf, s. 173. Bahaeddin var fra slaget ved Hattin 1187 til sin død Saladins nære fortrolige og rådgiver

Kilde 2) Far, må vi hugge fangens hoved af?
Uddrag af den arabiske historiker Beha Ed-Din Ibn Shehads samtidige biografi af Saladin, efter Pernoud s. 198 f.

9. Moesgaard museum
Teoritekster om kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper + spørgsmål til udstillingerne ’vikingetiden’ og ’middelalderen’

10. kreativ skriveøvelse.
Omskriv Pave Urban d. 2’s tale i Clermont. Fokuser på flere årsager til korstogene.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-vikingetiden

DHO- vikingetid
1. lektion – introduktion til DHO
læs: introduktion til DHO. Præsentation af materialet på skolens skriveplatform.
TV-udsendelse: Historien om Danmark: vikingetiden. https://www.dr.dk/studie/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:58f5c0c9a11f9f0fecfbf749
Fokus på: socialt hierarki, levevilkår og religion.

2. lektion – lær at skrive en redegørelse
Læs: Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen (word-dok). Læsefokus: Hvad kendetegnede vikingernes samfund oft. Socialt hierarki, erhverv og økonomiske forhold?
Lærerproduceret oplæg om det at skrive en redegørelse + henvisningspraksis.
I DHO-grupper: begynd at skrive redegørelse.

3. lektion – hvad er historisk kildekritik?
Lektier: https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw&ab_channel=MarieBergCarlsen
Tavlegennemgang af kildekritiske begreber + arbejdsspørgsmål til Ibn Fadlans kilde ’Om vikingernes skikke’. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Pararbejde: Læs og analyser kilden med udgangspunkt i den præsenterede kildekritik. Skriv jeres analyse i sammenhængende prosa. Inddrag citater og brug citatteknik.

4. lektion – hvordan skriver man en diskussion?
Google “Mød vikingerne” og se billederne fra Nationalmuseets udstilling om vikinger fra 2018.
Læs artiklen: “Jim Lyngvild om kritik af ny udstilling »Det er overhovedet ikke fair«” skriv ned: Hvordan forsvarer Jim Lyngvild sig mod kritikken af udstillingen “Mød vikingerne"?
Artikel: https://www.berlingske.dk/kultur/jim-lyngvild-om-kritik-af-ny-udstilling-det-er-overhovedet-ikke-fair
Læs artiklen: Arkæolog: Jim Lyngvilds vikingeudstilling er flot, men præget af historieløs udklædningsleg.
Læreroplæg om at skrive en diskussion.
Fælles: paneldebatten ”Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta?” https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo  
Med udgangspunkt i DHO-vejledningen skriver eleverne en diskussion med udgangspunkt i de holdninger, som de blev præsenteret for i debatten fra Nationalmuseet om grænserne mellem fakta og fiktion. Der skal minimum et citat med fra begge lektietekste + fra flere af de deltagende i debatten om spørgsmålet.

5. lektion – formalia
Læs DHO-vejledningen til opgaveskrivning om formalia og opgavens afsnit.
Tavlegennemgang af formalia.
Gruppearbejde: eleverne skriver videre på DHO’en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 (Nord) Koreas historie

Forløb: (Nord)Koreas historie

1. lektion – Koreas tidlige historie + tiden frem til 1949
Læs s. 96-99 og dan dig et billede af Koreas tidlige historie. Overbliksøvelse: Brug lektien + linket over Koreas historiske udvikling. I skal i gruppen lave en kort og præcis præsentation af Koreas historie før år 1900 og herefter frem til 1949 (Se s. 100-101). Præsentationen skal være redegørende i sit indhold og indeholde en let overskuelig tidslinje over landets historiske udvikling. Jeres præsentation skal I bruge til en senere fremlæggelse.
https://www.dr.dk/historie/webfeature/skabelsen-af-nordkorea#F%C3%B8r%201900-tallethttps://www.youtube.com/watch?v=56c6W8EGfcA  

2. lektion: Korea-krigen + tiden frem til i dag
Læs s. 100-102 og dan dig et overblik over delingen af Korea + krigen I skal i gruppen lave en kort og præcis præsentation af Korea-krigen og Nordkoreas historiske udvikling frem til i dag. Overbliksøvelse: Brug lektien til at beskrive Korea-krigen - og linket til at redegøre for Koreas historiske udvikling frem til i dag. Præsentationen skal være redegørende i sit indhold og indeholde en let overskuelig tidslinje over landets historiske udvikling.  I dag skal præsentationen indeholde en biografisk beskrivelse af Kim Jong Il og Kim Jong Un. Brug gerne nettet - men tjek jeres kilder.
Kildekritisk øvelse:
Find en selvvalgt propagandaplakat fra Nordkorea i perioden fra Korea-krigen og frem til i dag. Udfør en kildekritik af kilden.  
3. lektion: fremlæggelser

Fremlæggelser af tidslinjer, propagandaplakat og portrætter af Kim Il-Sung, Kim Jong-Il og Kim Jong-Un.

4. lektion: Dokumentaren Muldvarpen undercover i Nordkorea (2020), DR.

Afsnit 1 + 2.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Renæssance og reformation

Renæssance og reformation

I dette forløb arbejder vi Europa i perioden fra ca. 1400 til ca. 1600.
Fokus på:
Renæssancen, særligt humanismen, ændringen indenfor menneskesyn og kunst
Reformationen, særligt Martin Luther og reformationens sociale og religiøse konsekvenser.
Som afslutning perspektiverede vi til Danmark og reformationens gennemførelse i Danmark.


Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie 1” s. 216-227
Kim Beck-Danielsen: ”Fokus 1 – fra antikken til reformationen” s. 172, 185-191, 231-239
Carl Johan Bryld: ”Verden før 1914” s. 138-139

Kilder:
Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde (1464)
Alberti om malerkunsten, ca. 1430
Martin Luthers 95 teser, 1517
Bøndernes 12 artikler, 1525 (uddrag)
Martin Luthers protest imod de frembrusende bønder, 1525
Christiern Pedersen om kristendom på dansk, 1531

Film:
”Luther” (2003) start til 41.21 + 1.02.00 – 1.16.30 + 1.26.00 – 1.37.00

Faglige mål og kernestof:
- udviklingslinjer i Danmarks og Europas historie
- periodiseringsprincipper
- fagets metoder
- historieformidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysning og revolution

Oplysning og revolution
Forløbet handler om oplysningstiden, enevælde, den franske revolution og Napoleon.

Fokus på:
- oplysningstidens tænkere
- den franske enevældes indførelse, Ludvig 14.
- oplyst enevælde som styreform
- baggrunden for den franske revolution, dens forløb og dens resultat
- Napoleon, herunder filmen "Napoleon" (2023) og dens fremstilling af Napoleon.
- Perspektivering til Danmark (enevældens indførelse og demokratiets indførelse)


Fremstillinger:
Peter Frederiksen: ”Vores verdenshistorie 2”, s. 65, 67-70, 72,  94-97 + 102-105 + 211-216
Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s. 194-199
”Fokus 1” s. 38-44
Faktalink: Betydningen af den franske revolution og menneskerettighederne i dag
Bent Blüdnikow: Var Napoleon forbillede for Mao og Hitler?” Berlingske.dk d. 17. februar 2006.
Miniforedrag: Den danske enevælde, https://www.youtube.com/watch?v=70vUaxdhBdI

Kilder:
Immanuel Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? (1784)
Tegning af stændersamfundet (1789)
Uddrag af Menneskerettighedserklæringen (1789)
Laurits Tuxens (1902) "Fire Generationer".

Film:
Napoleon (2023)

faglige mål og kernestof:
- udviklingslinjer i dansk og europæisk historie
- forskellige styreformer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk kolonihistorie

I dette forløb arbejder vi med dansk kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien og Grønland. Vi arbejder med fremmedbiller som fagligt begreb.
- De fem fremmedbilleder, danskernes opfattelse af de fremmede + grønlændernes opfattelse af danskerne.
- slaveri og slavehandel, herunder livet på Dansk Vestindiske Øer
- salget af De Dansk Vestindiske Øer
- debat om undskyldning til nuværende beboere på Jomfruøerne.
- Dansk mission i Grønland, Hans Egede
- Grønlandseksperimentet, herunder diskussion om undskyldning og erstatning.

Fremstillingsstof:
Marianne Rostgaard & Lotte Schou: ”Kulturmøder i dansk kolonihistorie” s. 12-18 + 20-21
Winnie Færk: ”Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid” s. 32-48 + 79-83
Minifordrag om dansk kolonihistorie fra Danmarkshistorien.dk https://www.youtube.com/watch?v=en_-5G-xMBY
Rigsfællesskabets historie – det vanskeligt møde fra start til ca. 7.00 + 11.35-17.40 + 22.09-slut, https://www.dr.dk/studie/historie/rigsfaellesskabets-historie-alle-afsnit
”Perspektiv på filmen Eksperimentet”, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/undskyld/kapitel-5-fortaellinger/afsnit-517/5-eksperimentet

Kilder:
Ove Gjedde om Trankebar, 1620 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Om_Ove_Gieddes_ekspedition_til_Ceylon_og_Tranquebar_1618-1622)
Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787), (fra his2rie.dk)
Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793), (fra his2rie.dk)
Udkast til brev til grønlænderne fra Christian VI (fra his2rie.dk)
Uddrag af instruksen af 1782 (fra his2rie.dk)
Bernhard Grodtschilling maleri af Poek og Qiperoq, 1724
Uddrag af Poeks beskrivelse af København, 1725
Uddrag af Holberg, Epistel nr. 350: Om grønlænderne, 1748-54

Film:
Eksperimentet, 2010

Faglige mål og kernestof:
- centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- relatere historiske problemstilling til nutiden
- kulturmøder
- historiefaglig teori og metode
- historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romerriget

I dette forløb arbejdede vi med Romerrigets historie. Særligt fokus på:
- republikken som styreform
- Romersk krigsførelse
- Gracchernes reformforsøg
- Cæsar
- Augustus og overgangen fra republik til kejserdømme
- Romerrigets fald
- Romerrigets betydning i dag

Anvendt materiale:
Fremstilling:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 52-53 + 57-59 + 62 -66, 68, 69, 71-76, 81-84
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 47-51
TV udsendelse: ”Hvordan romerne ændrede verden”, 2016
Podcast: Antikkens Rom #5 + Antikkens Rom #6 (kun de første 8 min), fra Politiken Historie.
Youtube-video: https://www.youtube.com/watch?v=3PszVWZNWVA&ab_channel=CrashCourse

Kilder:
Polyb om Roms forfatning
Livius om retfærdig krig
Polyb om romernes tapperhed
Plutarch om Tiberius Gracchus
Digteren Sueton om Cæsar (nr. 93)
Appian om Cæsar
Plutarch om Cæsar
Augustus – res gestae (uddrag)

Faglige mål og kernestof:
- centrale udviklingslinjer i Europas historie
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- historiefaglig metode (kildekritik og kildeanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel og Palæstina

Forløb om den historisk ekontekst til den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas/Palæstina.

Fremstillinger:

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime, s. 311-320
Fafner, Hans Henrik m.fl.: Israel-Palæstina, Systime, 2014, s. 106-107, 126-137
Villemoes, Søren: Sorte Sabbat, Weekendavisen, 24/11 2023
Explainer fra DR: https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina#!/

Podcast: Uddrag af Kampen om Historien: Oslo-Processen – håb eller bedrag, DR
Podcast: Uddrag af Ta’r jeg fejl? Med Søren Villemoes, Radio 4
Film: Paradise Now


Kilder:
Krasnik, Martin: En smal bro over afgrunden, 12/10 2023
Gaïni, Sigru M.: Ondskabens banalitet, Weekendavisen, 25/11 2023
Satiretegning fra Weekendavisen
Uddrag af avisartikler og debatindlæg om folkedrab i Gaza:
• 11. juni 2024 Information Sektion 1 Side 16 Marie Thøgersen, Kandidat i jura og ph.d.-studerende i folkeret
• 23. juni 2024 Politiken Sektion 2 – Arey Neier, Human Rights Watch
• 20. juli 2024 Politiken Sektion 1 Side 8 - Israels minister for sikkerhed, Itamar Ben-Gvir.
• 25. januar 2024 Pov.international, Adam Holm, historiske og journalist
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Bloodlands

Indhold:
I forløbet skal vi arbejde med de sovjetiske og nazistiske styrer som kæmpede mod hinanden og mod forskellige befolkningsgrupper i store dele af det 20. århundrede. Disse to regimer har ufattelige antal af menneskeliv på samvittigheden og betragtes i dag som noget af det ondeste man kan forstille sig; personificeret i Stalin og Hitler.
Vi skal arbejde med at se på årsager til at diktatorer som Stalin og Hitler kunne komme til magten, undersøge de ideologier der lå bag og undersøge konsekvenserne af styreformerne.

Arbejdsformer:
Vil bruge forfatteren Timothy Snyders begreb Bloodlands som ramme om forløbet, der kobler de to regimer sammen i en fælles fortælling om de mange millioner ofre som betalte prisen for de ideologiske eksperimenter. Herefter vil vi ved hjælp af kilder, plakater og film undersøge de to regimer og afslutningsvis diskuterer forskelle og ligheder.

Fremstillinger

Kolb, Mathias: Jeg er bange for at de fleste amerikanere ikke forstår alvoren, Information, 140217
Snyder, Timothy: Bloodlands, JPs Forlag; sider: 6-21
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime, s. 59-64, 89-103
Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder, Columbus, s. 85-90
Folkedrab.dk: Sterilisation og eutanasi, Einsatzgrupperne, Wannsee-konferencen, Udryddelseslejrene, Koncentrationslejrene, Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen
Uddrag af DRTV - Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten
Mørket sænker sig, DR2, 2003
Uddrag af 'Ordinary Men', Netflix


Kilder
Den polske lokomotivfører, Stefan Kirsz, kørte jøder til udryddelseslejren Belzec. Fra: Yitzhak Arad "Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps", (Indianapolis: Indiana University Press, 1987), s. 69
Imre Kertész. De skæbneløse s. 95-97
Primo Levi - Vidnesbyrd, s. 93-106 (Dem der går til...)
'Jeg er bange for, at de fleste amerikanere ikke forstår alvoren' - Information 140217
Sovjetiske propagandaplakater
John Scott om byggeriet i Magnitogorsk
Victor Kravchenko om hungersnøden
Varlam Sjalamov: Fortællinger fra Kolyma, 2005, s. 48-52
Den jødiske fabrikant Oskar Münsterbergs dagbog fra Berlin, 1919
Lov om sterilisation
K.K. Steincke: ”Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik)”, 1920 (Uddrag)
Karl Jägers rapport om et "jøderent" Litauen
Retsgrundlag for Nürnbergprocessen
Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Besættelsen og erindringshistorie

I forløber arbejder vi ud fra Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen bog 'Danmarks historie - Mellem erindring og glemsel' med hvad erindringshistorie er og hvordan man kan arbejde erindringshistorisk med besættelsestiden. Her kigger vi på erindringspolitisk brug af samarbejdspolitikken, striden om Frihedsmuseet, modstandsbevægelsen på film og øvelse i erindringshistorisk kildeanalyse.

Fremstillinger:
Iversen Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 107-119; 123-127
Film: Under Sandet, 2015
Frihedsmuseet døde i skæbnebrand: https://www.tv2kosmopol.dk/kobenhavns-vilde-bygninger/frihedsmuseet-dode-i-skaebnebrand-i-dag-far-rane-willerslev-noglerne

Kilder:
Citater af Hans Kirchoff og Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken, Iversen og Pedersen s. 108-109
Citater om Frihedsmuseet af Bo Lidegaard, Anette Warring, Pia Kjærsgaard, Jørgen Kieler, Lis Mellemgaard i Iversen og Pedersen, s. 112-117
Uddrag fra ’De røde enge’, ’Med ret til at dræbe’ og ’Flammen og Citronen’
Helle Thorning Schmidts tale i Mindelunden 29/8 2013
Interview med Jørgens Kieler i Berlingske 22/8 2004
Uddrag af Bo Lidegaards ’Kampen om Danmark 1933-1945’ (2005)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den kolde krig

Forløb om den kolde kold krig med perspektivering til den politiske situation i dag. Herunder fokus på den kolde krigs opståen, red scare, Vietnamkrigen, Danmarks rolle, afslutningen på den kolde krig og eftertiden.

Fremstillinger:

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2020, 131-138, 158-161
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime, s. 161-165, 169-171, 178-180
Fokus 2, s. 258-263 - Østblokkens fald
Hein Rasmussen, Søren: Den kolde krig – et overblik, https://www.museumskanderborg.dk/Files/Billeder/0100_SKANDEBORG_MUSEUM/0400_BOERN_OG_UNGE/0400_DOKUMENTER/Soeren_Hein_Rasmussen_Denkoldekrig_et-overblik.pdf
Artikel om McCarthyisme oprindeligt fra Den Store Danske
Pedersen, Carl: Den forkerte krig, 2009, s. 89-92
Louise Schou Drivsholm, Trumps metoder er ’utraditionelle’. Men han skriver sig ind i lang historie for amerikansk interesse i Grønland, Information, 23/12 2024
Tolkninger af afslutningen på den kolde krig: http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html

Uddrag fra ’Fog of War’, Errol Morris, 2003
Uddrag af ‘The Man Who Saved the World’, Peter Anthony, 2014
Platoon, Oliver Stone, 1986

Kilder:
Uddrag: Forsker: Vi er på kanten af en ny kold krig, Flemming Splidsboel Hansen, Seniorforsker DIIS, Videnskab.dk 28/5 2018
https://thinkeuropa.dk/debatindlaeg/2025-01-taberne-ved-trumps-nye-udenrigs-dok-trin-taiwan-ukraine-og-eu
Uddrag af Churchills Jerntæppetale – Kilde 28 i Vores Verdenshistorie 3
Stalins svar om Sovjetunionens sikkerhed -  Kilde 29 i Vores Verdenshistorie 3
Truman-doktrinen - Kilde 30 i Vores Verdenshistorie 3
Marshall om genopretningen af Europa - Kilde 31 i Vores Verdenshistorie 3
USA’s politiske pression - Kilde 32 i Vores Verdenshistorie 3
Propagandaplakat ’Is this Tomorrow’
Cold War Anti-Communist Propaganda film
Uddrag fra ‘Invasion of the Body Snatchers’, 1956
Uddrag fra tale af Joseph McCarthy i Wheeling, West Virginia, 9. februar, 1950
Hvis krigen kommer: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-fra-pjecen-hvis-krigen-kommer-fra-statsministeriet-1962
Citater fra Francis Fukuyama ’The End of Historie’ og Samuel P. Huntingtons ’Clash of Civilizations’
Hjemmesider om:
Vietnam Veterans Memorial - https://www.nps.gov/vive/index.htm
WWII Memorial Washington - https://www.wwiimemorialfriends.org/design


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer