|
Titel
1
|
National identitet og danskhed
Forløb: National identitet og danskhed
Kernestof:
Nationale identiteter, dansk demokrati, oplysningstid, revolutioner, velfærdsstaten, europæisk integration.
Fagligt fokus
Med særligt fokus på erindringspolitikken omkring de historiske begivenheder 1848-50 og 1864. Ekskluderende og inkluderende nationalisme, stats- og nationsbegrebet, af dansk identitet, eksempler på nationers opståen og statsdannelser, forholdet mellem nation og stat historisk set og dyrkelsen af dansk identitet samt dansk erindringspolitik. Jus soli, Jus Sanguinis, Den tyske nationalisme (Herder, Fichte) vs. Den franske nationalisme (Renan).
Diskussion af brugen af nationale monumenter og politikeres brug af begrebet "Danskhed", statsborgerskab, med- og modborgerskab,
Metodisk fokus:
Analysearbejde, litterært materiale som kildetekster, det historieskabte individ, monumentanalyser, historiebrug, erindringshistorie, kollektiv erindring.
Fremstillingstekst:
Fra enevælde til helstat fra danmarkshistorien.dk (Siden er lukket ned, men orienter jer i artiklerne Nationalopfattelser i 1840’erne og Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki.
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme, 2018, Columbus (Kap. 12, s. 144-154)
Inge Adriansen m.fl.: fra oplysningstid til imperialisme, 2007, Gyldendal (Europas nyordning s. 98-101)
Kilder:
Indfødsretsprøven 2022
Erling Jepsen: Har Danmark fortjent Sønderjylland i Politiken d. 14. juni 2014
3 valgplakater fra valget i 1920 i Fra oplysningstid til imperialisme, s. 100-101
Duel om danskhed, programklip, politisk duel mellem Helle Thorning og Pia Kjærsgaard sendt på DR1d. 25.11.10, kl. 19.00, fra 42 min henne i klippet, der hvor ordføreren spørger til danskhed og ca. 8 min frem.
Klasseundersøgelse: Hvad anser vi for danske værdier?
1. lektion - præsentation af forløbet
Gennem undervisning i ovenstående nøglebegreber, undersøger vi, hvordan fortiden spiller en aktiv rolle ift. skabelsen af vores og et lands nationale identitet. Vi undersøger fortiden med udgangspunkt i, hvordan den bruges i dag, og fordi der er konflikt om fortolkningerne af den. For at forstå hvilke processer, der ligger bag den danske nationale identitet, tager vi også et kig ud i 1700 og 1800-tallets Europa, hvor vi undersøger, hvad der ligger til grund for vor tids opfattelse af national identitet.
2. lektion – Fra helstat til nationalstat. Overblik over 1800-tallet.
Hvordan blev Danmark til Danmark?
Introduktion af perioden med tavleoplæg om sociale, økonomiske og politiske strukturer samt krigene. Derefter gruppearbejde: søg efter nationale spor i tide 1848-1914.
Faglige begreber: Helstat, enevælde, fri forfatning, nationalstat.
Læsefokus:
1) Hvad betyder helstat?
2) Hvad betyder nationalstat?
3) Hvordan bliver Danmark til en nationalstat?
https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
3. lektion – National identitet og nationalisme
Hvordan bliver en national identitet skabt?
Faglige begreber: National identitet, nationalisme – faglig og politisk ekskluderende og inkluderende. Familiemetaforer.
Fælles introduktion (tavle) til faglige begreber. Derefter gruppearbejde af H.C. Andersens I Danmark er jeg født.
4. lektion – Indfødsret
Hvornår er man dansk?
Kapitel 12 i Nationer og nationalisme (2018) af Iversen. Læsefokus: hav fokus på begrebet statsborgerskab, medborgerskab og modborgerslab.
Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
5. lektion – Genforeningen 1920
Side 98-103 i Nationale identiteter af Inge Adriansen. Nærlæsning af Europas nyordning i 1920. Fokus på folkenes selvbestemmelsesret samt kortet på s. 100 omkring valgzonerne.
Gruppearbejde: analyse af valgplakater + fremlæggelse.
6. lektion – Sønderjylland
Hører Sønderjylland til Danmark?
Erling Jepsen: Har Danmark fortjent Sønderjylland? Læsefokus: Hvad er forfatterens budskab?
Læreroplæg med argumentationsteori.
7. Lektion – Debat om danskhed
Lærerproduceret PowerPoint Præsentation med fokus repetition af tidligere begreber.
Uddrag af valgdebat mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard.
|