Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Hingelberg, Martin Brix Petersen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 National identitet
Titel 2 Vikingetid og middelalder
Titel 3 DHO-vikingetiden
Titel 4 (Nord) Koreas historie
Titel 5 Folkedrab - og vejen dertil
Titel 6 Tværfagligt forløb med fysik
Titel 7 Antikken - Romerriget
Titel 8 Det moderne samfunds fødsel, demokrati og ytringsf
Titel 9 Danmark i krig
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Krigen om historien
Titel 12 Dansk kolonihistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 National identitet

Forløb: National identitet
Nøglebegreber i forløbet: erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringssteder og historiebrug

1. lektion - præsentation af forløbet
Gennem undervisning i ovenstående nøglebegreber, undersøger vi, hvordan fortiden spiller en aktiv rolle ift. skabelsen af vores og et lands nationale identitet. Vi undersøger fortiden med udgangspunkt i, hvordan den bruges i dag, og fordi der er konflikt om fortolkningerne af den. For at forstå hvilke processer, der ligger bag den danske nationale identitet, tager vi også et kig ud i 1700 og 1800-tallets Europa, hvor vi undersøger, hvad der ligger til grund for vor tids opfattelse af national identitet.

2. lektion – Fra helstat til nationalstat. Overblik over 1800-tallet.
Hvordan blev Danmark til Danmark?
Introduktion af perioden med tavleoplæg om sociale, økonomiske og politiske strukturer samt krigene. Derefter gruppearbejde: søg efter nationale spor i tide 1848-1914.

Faglige begreber: Helstat, enevælde, fri forfatning, nationalstat.
Læsefokus:
1) Hvad betyder helstat?
2) Hvad betyder nationalstat?
3) Hvordan bliver Danmark til en nationalstat?
https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914  

3. lektion – National identitet og nationalisme
Hvordan bliver en national identitet skabt?
Faglige begreber: National identitet, nationalisme – faglig og politisk ekskluderende og inkluderende. Familiemetaforer.
Fælles introduktion (tavle) til faglige begreber. Derefter gruppearbejde af H.C. Andersens I Danmark er jeg født.

4. lektion – Indfødsret
Hvornår er man dansk?
Kapitel 12 i Nationer og nationalisme (2018) af Iversen. Læsefokus: hav fokus på begrebet statsborgerskab, medborgerskab og modborgerslab.
Indfødsretsprøven: https://nyheder.tv2.dk/samfund/test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

5. lektion – Genforeningen 1920
Side 98-103 i Nationale identiteter af Inge Adriansen. Nærlæsning af Europas nyordning i 1920. Fokus på folkenes selvbestemmelsesret samt kortet på s. 100 omkring valgzonerne.
Gruppearbejde: analyse af valgplakater + fremlæggelse.  

6. lektion – Sønderjylland
Hører Sønderjylland til Danmark?
Erling Jepsen: Har Danmark fortjent Sønderjylland? Læsefokus: Hvad er forfatterens budskab?
Læreroplæg med argumentationsteori.

7. Lektion – Debat om danskhed
Lærerproduceret PowerPoint Præsentation med fokus repetition af tidligere begreber.
Uddrag af valgdebat mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetid og middelalder

Forløb: Vikingetid og middelalder

1. lektion – Karakteristik af vikingesamfundet.
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 27-35. læsefokus: Læs vedhæftede dokument om vikingetiden. Du skal notere nøgleord til hvert afsnit (Landsbyerne, Kongemagt, Harald Blåtand osv). I lektionen skal I lave en karakteristik af vikingetiden i grupper.
https://www.youtube.com/watch?v=qBPSHhEMIno (3:34 min)  

2. lektion – Introduktion til kildekritiske begreber og kildeanalyser
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 44-49. læsefokus: Hvordan bliver vikingerne beskrevet? (den sidste kilde om Sven Tveskæg må gerne skimmes).
Tavleoplæg: Introduktion til kildekritiske begreber (udleveret ark).
Gruppearbejde: vælg to kilde og svar på spørgsmålet og inddrag de kildekritiske begreber.

3. lektion – Fremlæggelse og historiebrugsbegrebet
Winnie Færk og Jan Horn Petersen: Historiebrug, s. 17-20. Læsefokus: du skal kunne de fem typer af historiebrug.
Plenum: vi ser på en række eksempler af historiebrug. Elevere skal koble eksemplerne til fagbegreberne.
Fremlæggelse af sidste lektions kildeanalyser i matrixgrupper.

4. lektion – Hvad er årsagerne til korstogene?
Bryld, ”Europæisk middelalder” i Verden før 1914, s. 69-71. Dan dig et overblik over den tidlige middelalder. Læs herefter intensivt s. 74-80, hvor du skal have fokus på begrebet feudalisme.
Tavleundervisning: introduktion til den tidlige middelalder + årsagerne til korstogene + tendens som kildekritisk begreb.
Gruppearbejde: kildeanalyse af Pave Urban d. 2’s tale i Clermont (1095)

5. lektion – kildeanalyse
Kilde: Gud kæmper i sandhed for os. Læsefokus: læs og marker hvilke dele af teksten som er samtidige og hvilke dele som ikke er samtidige. Notér de steder i teksten, hvor der optræder naturfænomener. Tænk over hvilke rolle naturfænomener spiller for det middelalderlige menneske.
Gruppearbejde med kilden + efterfølgende opsamling.

6. lektion – kildeanalyse
Kilde: Fundet af den hellige lanse. Læsefokus: dan et overblik over personerne i kilderne og handlingsforløbene. Skriv i dine noter om det er en 1. håndsberetning og hvorfor lansen (relikvie) er vigtigt for dem.
Gruppearbejde + efterfølgende opsamling.

7-8. lektion – Arn

8. Fremstillinger af Saladin
Tekster: Vurderinger af Jerusalems muslimske erobrer, Saladin
Kilde 1) En røvet datter, dybt begrædt
Uddrag af Bahaeddin Ibn Shaddads (1145-1234) Saladinbiografi efter Maalouf, s. 173. Bahaeddin var fra slaget ved Hattin 1187 til sin død Saladins nære fortrolige og rådgiver

Kilde 2) Far, må vi hugge fangens hoved af?
Uddrag af den arabiske historiker Beha Ed-Din Ibn Shehads samtidige biografi af Saladin, efter Pernoud s. 198 f.

9. Moesgaard museum
Teoritekster om kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper + spørgsmål til udstillingerne ’vikingetiden’ og ’middelalderen’

10. kreativ skriveøvelse.
Omskriv Pave Urban d. 2’s tale i Clermont. Fokuser på flere årsager til korstogene.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-vikingetiden

DHO- vikingetid
1. lektion – introduktion til DHO
læs: introduktion til DHO. Præsentation af materialet på skolens skriveplatform.
TV-udsendelse: Historien om Danmark: vikingetiden. https://www.dr.dk/studie/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:58f5c0c9a11f9f0fecfbf749
Fokus på: socialt hierarki, levevilkår og religion.

2. lektion – lær at skrive en redegørelse
Læs: Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen (word-dok). Læsefokus: Hvad kendetegnede vikingernes samfund oft. Socialt hierarki, erhverv og økonomiske forhold?
Lærerproduceret oplæg om det at skrive en redegørelse + henvisningspraksis.
I DHO-grupper: begynd at skrive redegørelse.

3. lektion – hvad er historisk kildekritik?
Lektier: https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw&ab_channel=MarieBergCarlsen
Tavlegennemgang af kildekritiske begreber + arbejdsspørgsmål til Ibn Fadlans kilde ’Om vikingernes skikke’. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Pararbejde: Læs og analyser kilden med udgangspunkt i den præsenterede kildekritik. Skriv jeres analyse i sammenhængende prosa. Inddrag citater og brug citatteknik.

4. lektion – hvordan skriver man en diskussion?
Google “Mød vikingerne” og se billederne fra Nationalmuseets udstilling om vikinger fra 2018.
Læs artiklen: “Jim Lyngvild om kritik af ny udstilling »Det er overhovedet ikke fair«” skriv ned: Hvordan forsvarer Jim Lyngvild sig mod kritikken af udstillingen “Mød vikingerne"?
Artikel: https://www.berlingske.dk/kultur/jim-lyngvild-om-kritik-af-ny-udstilling-det-er-overhovedet-ikke-fair
Læs artiklen: Arkæolog: Jim Lyngvilds vikingeudstilling er flot, men præget af historieløs udklædningsleg.
Læreroplæg om at skrive en diskussion.
Fælles: paneldebatten ”Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta?” https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo  
Med udgangspunkt i DHO-vejledningen skriver eleverne en diskussion med udgangspunkt i de holdninger, som de blev præsenteret for i debatten fra Nationalmuseet om grænserne mellem fakta og fiktion. Der skal minimum et citat med fra begge lektietekste + fra flere af de deltagende i debatten om spørgsmålet.

5. lektion – formalia
Læs DHO-vejledningen til opgaveskrivning om formalia og opgavens afsnit.
Tavlegennemgang af formalia.
Gruppearbejde: eleverne skriver videre på DHO’en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 (Nord) Koreas historie

Forløb: (Nord)Koreas historie

1. lektion – Koreas tidlige historie + tiden frem til 1949
Læs s. 96-99 og dan dig et billede af Koreas tidlige historie. Overbliksøvelse: Brug lektien + linket over Koreas historiske udvikling. I skal i gruppen lave en kort og præcis præsentation af Koreas historie før år 1900 og herefter frem til 1949 (Se s. 100-101). Præsentationen skal være redegørende i sit indhold og indeholde en let overskuelig tidslinje over landets historiske udvikling. Jeres præsentation skal I bruge til en senere fremlæggelse.
https://www.dr.dk/historie/webfeature/skabelsen-af-nordkorea#F%C3%B8r%201900-tallethttps://www.youtube.com/watch?v=56c6W8EGfcA  

2. lektion: Korea-krigen + tiden frem til i dag
Læs s. 100-102 og dan dig et overblik over delingen af Korea + krigen I skal i gruppen lave en kort og præcis præsentation af Korea-krigen og Nordkoreas historiske udvikling frem til i dag. Overbliksøvelse: Brug lektien til at beskrive Korea-krigen - og linket til at redegøre for Koreas historiske udvikling frem til i dag. Præsentationen skal være redegørende i sit indhold og indeholde en let overskuelig tidslinje over landets historiske udvikling.  I dag skal præsentationen indeholde en biografisk beskrivelse af Kim Jong Il og Kim Jong Un. Brug gerne nettet - men tjek jeres kilder.
Kildekritisk øvelse:
Find en selvvalgt propagandaplakat fra Nordkorea i perioden fra Korea-krigen og frem til i dag. Udfør en kildekritik af kilden.  
3. lektion: fremlæggelser

Fremlæggelser af tidslinjer, propagandaplakat og portrætter af Kim Il-Sung, Kim Jong-Il og Kim Jong-Un.

4. lektion: Dokumentaren Muldvarpen undercover i Nordkorea (2020), DR.

Afsnit 1 + 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Folkedrab - og vejen dertil

Forløbet giver eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod én bestemt gruppe. Eleverne arbejder med en række eksempler, hvor forestillinger om ”de andre” over tid har udviklet sig til fastlåste og unuancerede generaliseringer og i sidste ende har medvirket til at skabe betingelser for folkedrab. Forløbet er altså fokuseret på ’før’-perspektivet, dvs. den periode der leder frem mod et folkedrab, herunder processer og mekanismer der går forud for selve udryddelserne. I forløbet er der bl.a. taget udgangspunkt i Stantons stadier før folkedrab.

”Hvad er folkedrab?”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s Folkedrabskonvention.”
”Stanton: Folkedrab som stadier”: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
”Eksempler på folkedrab”: https://folkedrab.dk/eksempler-pÅÅ-folkedrab
”Fordomme”: https://folkedrab.dk/artikler/fordomme
”Stereotyper”: https://folkedrab.dk/artikler/stereotyper
”Fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/artikler/fjendebilleder
”Racisme”:https://folkedrab.dk/artikler/racisme
K.K. Steincke. "Fremtidens Forsørgelsesvæsen" (1920). "Raceforbedring" (Racehygiejne, Eugenik), s. 237‐ 238.
Adolf Hitler. "Min Kamp" (1925) Folk og race, s. 192‐193
”Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd” https://folkedrab.dk/artikler/gruppepres-lydighed-og-ideologi-hvordan-almindelige-maend-bliver-gerningsmaend
”Er ondskaben et grundvilkår for mennesket?”, Egil Bargfeldt, 26/9-2010, religion.dk

”The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies”: http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nurnberglovene.asp

https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3
Milgram Experiment - Big History NL, threshold 6: https://www.youtube.com/watch?v=xOYLCy5PVgM

"Die Welle", film, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Antikken - Romerriget

Vi starter kort med at se på Antikkens karakteristika og hvordan man kan periodisere perioden. Dernæst koncentrerer vi os om Romerriget. Eleverne arbejder med rigets styreformer i dens forskellige afskygninger og hvordan det kom til udtryk. Dernæst arbejder eleverne med byens og rigets hierarkiet, livet i Rom samt med slaver og gladiatorer. I den forbindelse arbejder eleverne med gladiatorernes, gladiatorkampenes og slavernes betydning for Romerriget. Til sidst ser klassen på årsagerne til Romerrigets fald.

Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime: s. 37-42, 59-66
Carlsen, Jesper: Romerrigets Historie, Systime: s.41-44, 55-59, 60-67, 116”
Hemmersam, Karl-Johan: ”Fokus - kernestof i historie 1” s. 39-43
The Roman Senate during the Republic”, https://www.youtube.com/watch?v=QcWqu0Ifxjc
”Plinius, Mordet på en senator”
”Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp”
”Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden”: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden

Film: Gladiator(2000)
TV: ”Hvordan romerne ændrede verden” Mitcfu, 15/02-2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne samfunds fødsel, demokrati og ytringsf

I forløbet kigger vi på det moderne samfunds fødsel, herunder demokrati og ytringsfrihed. Vi kigger på overgangen fra enevælde til demokrati. Vi arbejder i den forbindelse med den danske revolution, men ligeledes også med den amerikanske og franske. Det er forløbets sigte, at eleverne skal have indblik i de mekanismer, der lå til grund for forandringerne og hvilke konsekvenser revolutionerne og forandringerne medførte. I slutningen af forløbet diskuterer vi om demokratiet i dag er under pres.

Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime: s. 199-206, 211-214, 218-223
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 133-137, 157, Orla Lehmanns tale s. 146-147
”Introduktion til statskuppet i 1660”: https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-12-statskuppet-1660/introduktion-statskuppet-1660
”Erklæring om menneskets og borgernes rettigheder, vedtaget af den franske nationalforsamling 26.august 1789”
”Andelsmejerier”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
”FN’s menneskerettigheder”: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark i krig

I forløbet undersøger vi hvordan Danmarks udenrigspolitik har ændret sig fra under den kolde krig til i dag. Fra passivitet under den kolde krig til 90’ernes og 00’ernes aktivistiske udenrigspolitik. Vi analyserer den danske deltagelse i krigene i Balkan, Afghanistan, Irak og Libyen. Vi kigger blandt andet på forudsætningerne for den danske deltagelse og hvilke konsekvenser det har haft. Afsluttende arbejder vi med Danmarks nye udenrigspolitiske linje.
  
Oluf Søndberg: ”Danmark i krig” s. 137-143, 147-151, 152-155

Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sikkerhedspolitiske-flertal/

Direktiv 7, fra sagen mod Radislav Krsic: Krstic IT-98-33 "Srebrenica”, Judgement, 2. august 2001, s.28. Dansk oversættelse Casper Rask og Camilla Pedersen, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-direktiv-7(Uddrag)

”Danmark støtter udvidet mandat”, Berlingske Tidende, 20. april 1994, 1. sektion, side 8, https://www.folkedrab.dk/kilder/kilde-danmark-stoetter-udvidet-mandat(Uddrag)

”De borgerlige svigter groft ved at nedlægge Irak-kommissionen”, http://politiken.dk/debat/arkiv_debattoerer/rasmusbrygger/art5581694/De-borgerlige-svigter-groft-ved-at-nedlægge-Irak-kommissionen

”Eksperter: Helt rigtigt at lukke Irak-kommission”, https://www.dr.dk/nyheder/politik/eksperter-helt-rigtigt-lukke-irak-kommission

”Fogh glæder sig over lukning af Irak-kommissionen”: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE9028461/fogh-glaeder-sig-over-lukning-af-irakkommissionen

”Krigen i Afghanistan har ikke været forgæves, siger Ellemann-Jensen”, 15.08.2021, https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-08-15-krigen-i-afghanistan-har-ikke-vaeret-forgaeves-siger-ellemann-jensen

”Enhedslisten: Sig undskyld for krigen i Afghanistan”, 14.04.2021, https://www.berlingske.dk/politik/enhedslisten-sig-undskyld-for-krigen-i-afghanistan
https://www.information.dk/telegram/2011/11/se-danske-libyen-indsats-tal-fakta
”Irak- og Afghanistankommissionen”: https://da.wikipedia.org/wiki/Irak-_og_Afghanistankommissionen

”Tidslinje: Irak- og Afghanistankommissionens omtumlede liv”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidslinje-irak-og-afghanistankommissionens-omtumlede-liv

”Det arabiske forår manglede grundlaget for demokratisk succes”, 01.09.2014, Nikolaj Krak, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/2014-09-01/det-arabiske-forår-manglede-grundlaget-demokratisk-succes


Film: Armadillo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Vi tager udgangspunkt i efterkrigstidens Europa og ser på de politiske ideologier og deres modsætninger og hvordan de kommer til udtryk. Vi arbejder kort med Cubakrisen. Derefter arbejder vi med DDR, statens ideologi, skolesystemet og generelt hvordan hverdagen var i den kommunistiske stat. To lektioner bruges på amerikanernes engagement i Vietnamkrigen. Vi ser på hvordan den kolde krig kom til udtryk i sportens verden. Vi afslutter med afslutningen af den kolde krig og perspektiverer til den aktuelle situation i Europa med Ukraine og Rusland.

Carl Johan Bryld: ”Verden efter 1914”: 149-158, 169-171, 204-208, 210-212
Peter Fredriksen, ”Vores Verdenshistorie”, Columbus, 134-135, 213-222  
Uddrag af kapitel 5(”Den kolde krig i arenaen”) i bogen ”Med kroppen ind i kulturen”, Hans Bonde, Syddansk Universitet
Niels Bjerre-Poulsen: ”Vietnam – den kolde krigs slagmark” s.120-124
Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor", Gyldendal Uddannelse, s. 247-257
”Putins tale for sit nationale sikkerhedsråd”(uddrag), https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine

”En opposition er nyttesløs”, ”Vores Verdenshistorie”
”Trumans tale til den amerikanske kongres 12.marts, 1947”
”Redegørelse fra kulturminister Lise Østergaard om OL i Moskav 1980”, https://idraetshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/03/kap-5_kilde-4.pdf
”Country Joe McDonald - I-Feel-Like-I'm-Fixin'-To-Die Rag”, https://www.youtube.com/watch?v=3W7-ngmO_p8

Film:
”Thirteen Days”, 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Krigen om historien

Vi arbejder indledningsvis med at undersøge Ruslands og Ukraines fælles historie. Derefter arbejder vi med annekteringen af Krim i 2014, hvorefter vi arbejder med russiske fjende- og selvbilleder. I den forbindelse ser vi på mis- og desinformation og fake news, og hvordan den russiske fortælling formers og gør brug af forskellige former for historiebrug.

Thue Ahrenkilde Holm: ”Vil man forstå krigen mellem Ukraine og Rusland, må man også forstå en historie, der går over 1.000 år tilbage”, 19. marts 2022, Berlingske

”Hungersnøden i 1932-1933”
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933#toc-kilder

Præsident Putins tale ved
annekteringen af Krim, https://tidsskrift.dk/udenrigs/article/view/118494/166434

Jakob Nielsen: ”Breve fra min ven i Moskva: “Du kan ikke forstå vores logik. For der er ikke nogen logik!””, 27/2, 2022, Altinget.dk

Anne Baungaard: ”Putin tyede til klassisk russisk forræderretorik”, 18/3,2022, Berlingske

Brita Kvist Hansen: ”I dag er der kampvogne og fyrværkeri i Moskvas gader: Hvorfor er 9. maj så vigtig for russerne?”, dr.dk, 9/5-2023

Winnie Færk: ”Historiebrug – fra historieskabt til historieskabende”, 2013, s.17-18

Michael Reiter” ”Populær tysk influencer dækker krigen i Ukraine: ’Det er ikke russerne, der er de onde’”, dr.dk, 9/1-2023

Opslag af Alina Lipp på Telegram 11.januar, 2025

Det Europæiske Råd, tekst er fra det officielle websted for EU-Rådet og Det Europæiske Råd
”Sanktionernes indvirkning på den russiske økonomi”, 2024

”Putins overtagelse af Krim” 2014, ”Rusland – Nye og gamle fortællinger”, s.65-66, Mette Christensen.
Film: Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland, Jakob Gottschau, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dansk kolonihistorie

I forløbet arbejder vi med Danmarks koloniale fortid på de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Herunder arbejder vi med slavehandel, menneskesyn og slavernes vilkår. Derudover arbejder vi med salget af øerne, hvilken arv den danske kolonitid har efterladt i Danmark såvel som på de amerikanske Jomfruøer. Vi diskuterer om Danmark bør undskylde for landets fortid som koloni- og slavenation. Afslutningsvis arbejder eleverne med moderne slaveri.

”Nytårstale: Bryd tavsheden”, Anders Bjørn, http://pov.international/nytarstale-bryd-tavsheden/, 1/1-17
Tekst i brochure fra Bravo Tours, 2016
Hallberg, Rikke Lie og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016, s. 39-48, 123-128
”Racisme”: https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/faq/racisme
Peters, Rikke Alberg m.fl: Da Danmark var en slavenation, HistorieLab, 2016, s. 11-19, 23-28, 37-43, 53-57

Uddrag af ”Olaudah Equianos erindringer”, ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”, s.32-33
Vraa, Mich, ”Haabet”, Lindhardt og Ringhof, 2016, s.159-161.pdf
”Vurderinger af H. C.Schimmelmann, Finansgeniet”: Uddrag af Harald Jørgensen i Dansk biografisk leksikon bd. 21. s.143.
Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017
"Er det på tide at droppe von Scholten og fortælle kolonihistorien anderledes?", 1./9 2017, Anne Bech- Uddrag af tekster om General Buddhoe: https://snwmf.com/phorum/read.php?1,87859 og Susanna Henighan Potters bog ”US & British Virgin Island”
”Moderne slaveri i din kaffekop”, https://old.danwatch.dk/uvm/moderne-slaveri-i-din-kaffekop-2/
”Omfattende undersøgelse: Der er 40 millioner slaver i dag”
Anders Jerichow, 21/9 – 2017, https://politiken.dk/udland/art6121315/Der-er-40-millioner-slaver-i-dag
Jan Horn Petersen, ”Historie i brug”, Frydenlund, s.17-18
”Paul Isert om et slavemarked på St. Croix”, https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/
”Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige”, https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/
Victor Cornelins: ”Erindringer om Dansk Vestindien” Kildetekster fra Victor Cornelins: Fra St. Croix til Nakskov. Frimodts Forlag, 1977, side 13-14 og 25-27, Politiken

TV-udsendelse:
"De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel", dr.dk, 2017
Uddrag af et afsnit af tv-serien "Roots"
”Viften”, 2023, Frederikke Aspöck
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer