Holdet 2022 SA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mikael Firlings Mouritsen
Hold 2022 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik - Folketingsvalg
Titel 2 Flerfagligt forløb - multikulturalisme
Titel 3 Økonomi - hvor stærk er dansk økonomi?
Titel 4 Verden under forandring
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Sociologi - ungdommens nye vilkår - SRO
Titel 7 EU i en ny virkelighed
Titel 8 Demokrati og medier
Titel 9 USA
Titel 10 Kriminalitet – årsager og straf
Titel 11 Populisme i Europa

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik - Folketingsvalg

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.  
Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.  
Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Kernestof:
Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.
Massemedier og politisk meningsdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Flerfagligt forløb - multikulturalisme


Multikulturalisme i England (Flerfagligt forløb samfundsfag/engelsk)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (engelsk)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Lærebog:
LUK samfundet op! (4. udgave, 1. oplag 2021)
Kapitel 2: Identitet i forandring, "2.5. Kulturelle forskelle og identitet, side 43-52

Supplerende materiale:

Statistisk materiale

Kvalitativt materiale

Film
"Bend it like Beckham"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi - hvor stærk er dansk økonomi?

Faglige mål:
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger.
Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold.
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring.
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markeds- mekanismen og politisk påvirkning heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring natio- nalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Verden under forandring

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og ligestilling

Forløbet handler om ligestilling mellem kønnene i Danmark. Vi har arbejdet med forskellige former for lighed og magt, ligesom vi også har arbejdet med forskellige bølger af feminisme. Derudover har vi også berørt forholdet mellem aktør og struktur samt køn som socialt konstrueret eller biologisk determineret.

Forløbet har derudover været projektorienteret, hvor eleverne har arbejdet med hvert deres emne inden for ligestilling. Eleverne har arbejdet med at sammenligne forskellige holdninger til konkrete sager inden for hvert område, samt diskutere forskellige løsningsforslag:
- Metoo
- Ligeløn
- Øremærket barsel
- Politisk repræsentation og aktivitet.
- Hævnporno og deling af nøgenbilleder.

Lighed:
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed

Magtformer:
- Direkte magt
- Indirekte magt
- Strukturel magt (Institutionaliseret og diskursiv)

Bølger af feminisme:

Køn
- Socialt konstrueret
- Biologisk determineret

Struktur og aktør





Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sociologi - ungdommens nye vilkår - SRO

Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Begrebspar:
Kvalitativ og kvalitativ
Induktiv og deduktiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU i en ny virkelighed

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.  

Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.  

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger.

Kernestof:
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Demokrati og medier

Faglige mål:
-  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam- fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnin- ger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillin- ger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder lige- stilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 USA

Faglige mål:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Sociologi
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kriminalitet – årsager og straf

Om forløbet
I forløbet "Kriminalitet - Årsager og straf" undersøges det hvorfor folk begår kriminalitet og hvordan vi som samfund bør straffe dem som træder ved siden af. I forløbets første del undersøges det danske retssystem og hvordan det fungerer. I ethvert samfund straffer man afvigere. Kriminalitet er afvigende adfærd. Hjælper det at straffe? Og findes der andre straffeformer end bøde og fængsel? I et demokratisk samfund er det politikerne (Folketinget) der bestemmer hvilke former for afvigende adfærd der skal straffes og hvordan. Men politikernes holdninger har oftest rod i de klassiske ideologier. Ideologierne og politikernes holdninger behandles og det undersøges hvilken betydning medierne har for den måde vi opfatter kriminalitet.  

Vigtigste teori og begreber:
Mediernes rolle
- Medialisering
- Den fjerde statsmagt
- De fem nyhedskriterier

Teorier om kriminalitet
- Kontrolteori
- Motivationsteori
- Kulturteori

Recidiv kriminalitet (forklaringer)
- Erving Goffman: Stigma
- Robert Rosenthal: Rosenthal-effekt
- Pierre Bourdieu: Social arv og kapitaler
- Morten Ejrnæs’ kritik af social arv: Chanceulighed

Formål med straf
- Gengældelse, Afskrækkelse, Uskadeliggørelse, Resocialisering
- Den retfærdige straf – Pligtetikken
- Den nyttige straf – Nytteetikken

Det danske retssystem
- Retsfølelse
- Retssikkerhed
- Inkvisatoriske princip
- Akkusatoriske princip (anklageprincippet)
- Den materielle sandheds princip
- Objektivitetsprincip
- Den mistænkte
- Den sigtede
- Den tiltalte
- "Tvivl skal komme tiltalte til gode"
- Beskikket forsvarer
- Lægdommere

Partiernes holdning
- Politisk skillelinje – fra resocialisering til gengældelse

Bandekriminalitet – push og pullfaktorer
- Ziehe – ”ontologisering, potensering og subjektivisering”

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Populisme i Europa

Faglige mål:
-  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-
fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer dat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer