Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Paderup Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Martin Brix Petersen
Hold	2023 HI/a (1a HI, 2a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Antikken - Romerriget
Titel 2	Middelalderen
Titel 3	DHO
Titel 4	Folkedrab - og vejen dertil
Titel 5	Kina
Titel 6	Det moderne samfunds fødsel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Antikken - Romerriget Vi starter kort med at se på Antikkens karakteristika og hvordan man kan periodisere perioden. Dernæst koncentrerer vi os om Romerriget. Eleverne arbejder med rigets styreformer i dens forskellige afskygninger og hvordan det kom til udtryk. Dernæst arbejder eleverne med byens og rigets hierarkiet, livet i Rom samt med slaver og gladiatorer. I den forbindelse arbejder eleverne med gladiatorernes, gladiatorkampenes og slavernes betydning for Romerriget. Til sidst ser klassen på årsagerne til Romerrigets fald. Materiale: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime: s. 37-42, 59-66 Carlsen, Jesper: Romerrigets Historie, Systime: s.41-44, 55-59, 60-67, 116” Hemmersam, Karl-Johan: ”Fokus - kernestof i historie 1” s. 39-43 The Roman Senate during the Republic”, https://www.youtube.com/watch?v=QcWqu0Ifxjc ”Plinius, Mordet på en senator” ”Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp” ”Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden”: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden Film: Gladiator(2000) TV: ”Hvordan romerne ændrede verden” Mitcfu, 15/02-2016
Indhold	Kernestof: Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden Antikkens riger.docx description Læs "Verden før 1914", side 37-38 Arbejdsark.docx description Læs "Verden før 1914", s. 39-41 øverst. OBS: det er ikke hele dokumentet, der skal læses. Fokuspunkter: 1. Hvad var forskellen på patricier og plebejerne? 2. Hvad var senatet og kan i finde en nutidig institution der minder om det? 3. Hvad var folkef Læs "Verden før 1914, s. 40-42.Fokus: Hvad er klient-forholdet? description Spørgsmål til livet i Rom - Fokus s.39-43.docx description Fokus 1, s.39-43.pdf description Imod.docx description For.docx description Spørgsmål til slaver og gladiatorer.docx description Læs uddraget fra "Romerriget" s.60-71. Læg mærke til hvilken rolle slaverne og gladiatorerne havde i Romerriget. description Spørgeskema om transport til skole Opgave til Augustus.docx description Vi mødes i Teams i PG23-a-HI. Læs desuden "Romerrigets historie" s.41-44. Hvem var Augustus, og hvorfor er han vigtigt for Romerrigets historie? description Hvad kendetegnede det politiske styre, som Augustus oprettede?Hvorfor var Augustus så succesfuld?Hvad lagde han stor vægt på i sin politik/sit styre? Augustus, Bedrifter - Romerrigets historie s.60-61-3.pdf description Spørgsmål til filmen Gladiator.docx description Spørgsmål til kilden.docx description Opfølgning på filmen og Augustus-lektionen 1a, Opgave til Romerrigets fald.docx description Verden før 1914, s.59-66.pdf description Vi skal arbejde med Romerrigets fald. Husk også at lave spørgsmålene til Augustus-kilden færdig. Det starter vi timen med. Romerrigets fald Vi afslutter forløbet om Romerriget.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Middelalderen I nærværende forløb beskæftiger vi os indledningsvis med hvad der kendetegner feudalismen. Vi kigger på den teknologiske udvikling i Middelalderen. Dernæst arbejder vi med Investiturstriden for derefter at koncentrere os korstogene, deres årsager og deres konsekvenser. Vi arbejder i den forbindelse med filmen ”Kingdom of Heaven” - herunder blandt andet med historiebrug. Vi afslutter Middelalderen med pesten, før vi arbejder med Reformationen herunder hvad der kendetegner den og hvilke konsekvenser den får. Bryld , Carl Johan: Verden før 1914, s.69-80, 83-86, 97-100, 111-115, 132-143 Knudsen, Sanne Stemann, ”Middelalder” 147-148 Gress, David, ”Deus lo volt”, 21/2-2008 ”Pave Urbans 2.2’s tale i Clermont 1095”, Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, s. 144-146(Pave Urban kalder til korstog) ”Froissart om flagellanterne og jøderne” ”Freiburgs markedsrettigheder”, Knudsen, Sanne Stemann, ”Middelalder”, s.60 Skånske Lov,Kap. 215, 223 1. Mosebog 3,16 ”Den protestantiske kirke har lagt grunden til en høj arbejdsmoral”, Bjarne Nørum, 4/10-07, Kristeligt Dagblad “New Medieval Technology park”: https://www.youtube.com/watch?v=4ADd4la0Cw4
Indhold	Kernestof: Middelalderen Spørgsmål til Middelalder, Verden før 1914, s.69-71.docx description Middelalder.pdf description Nyt forløb om Middelalderen. Læs "Verden før 1914", s.69-74. I helt store træk: hvad kendetegner den europæiske middelalder i følge lektien til i dag? description I skal læse "Verden før 1914" s. 74-80. I skal ikke læse kilderne. I skal med jeres egen ord kunne redegøre for hvad feudalisme er samt kunne gøre rede for hvorfor samfundet bevægede sig i en feudal retning (sidste afsnit). I skal ikke læse kilderne. Den teknologiske udvikling i Middelalderen.docx description I skal læse "Middelalderen" s.147-148 om den teknologiske udvikling i Middelalderen. I skal overveje hvilken indflydelse den teknologiske udvikling fik for samtiden? description Arbejdsark til investiturstriden-kopi.docx description Læs "Verden før 1914" s.82-85. I skal ikke læse kilderne. Fokus i læsningen skal være investiturstriden. Overvej hvad de stridende parter var uenige om og hvordan de løste det. description Husk at tage morgenmad med. Se seddel Pave Urban kalder til korstog, original.docx description Læs "Verden før 1914", s.112-115 Husk Pave Urbans tale fra sidst. Arbejdsspørgsmål til korstog og Kingdom of Heaven.docx description Vikingetiden Vi starter på forløbet i historie. Ingen lektier. Grundbog - Vores Danmarkshistorie - vikingetid.docx description Faktalink om vikinger(uddrag).docx description Redegørelse. Vi skal arbejde med vikingetiden og selve redegørelsen i opgaven. Vi skal arbejde med analysedelen i dag. Som lektie skal I læse "Fra fortid til historie", s.30-33. Det handler om kildekritik. Få styr på de forskellige begreberne, så I kan forklare dem i lektionen. I lektionen skal I læse Ibn Fadlans beretning om v Historie i brug s.17-18(uddrag).pdf description Analyse, del 2 Jim Lyngvild stjæler billedet på Nationalmuseet.docx description Jim Lyngvild om kritik af ny udstilling - Det er overhovedet ikke fair.docx description Historikere undrer sig over, at Nationalmuseet lader Jim Lyngvild designe den nye vikingeudstilling.docx description Vi skal arbejde med diskussionsdelen i dag. I lektionen skal vi arbejde med historiebrug og hvordan man bruger vikingetiden i dag. I skal læse den vedhæftede tekst om historiebrug og så skal I finde et moderne billede/foto, hvor man bruger vikingetid description Spørgsmål.docx description Vi skal videre med Middelalderen, som vi arbejdede med inden DHO. I skal læse "Verden før 1914", s.97-100. I skal også læse de to kildebokse. Fokus: Hvad dækker begrebet ”Den sorte død” over og hvad var følgerne af den? description Arbejdsopgave 1.docx description Luther Vi skal arbejde med reformationen. I skal læse "Verden før 1914" s. 132-138. I skal læse til afsnittet "Den evangelisk-lutherske...". Fokus: Hvad er reformationen, hvad er Martin Luther utilfreds med, og hvordan forløber reformation? OBS: Det er ikke description Læs "Verden før 1914"s. 137-143
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO
Indhold	Kernestof: Vikingetiden Vi starter på forløbet i historie. Ingen lektier. Grundbog - Vores Danmarkshistorie - vikingetid.docx description Faktalink om vikinger(uddrag).docx description Redegørelse. Vi skal arbejde med vikingetiden og selve redegørelsen i opgaven. Vi skal arbejde med analysedelen i dag. Som lektie skal I læse "Fra fortid til historie", s.30-33. Det handler om kildekritik. Få styr på de forskellige begreberne, så I kan forklare dem i lektionen. I lektionen skal I læse Ibn Fadlans beretning om v Historie i brug s.17-18(uddrag).pdf description Analyse, del 2 Jim Lyngvild stjæler billedet på Nationalmuseet.docx description Jim Lyngvild om kritik af ny udstilling - Det er overhovedet ikke fair.docx description Historikere undrer sig over, at Nationalmuseet lader Jim Lyngvild designe den nye vikingeudstilling.docx description Vi skal arbejde med diskussionsdelen i dag. I lektionen skal vi arbejde med historiebrug og hvordan man bruger vikingetiden i dag. I skal læse den vedhæftede tekst om historiebrug og så skal I finde et moderne billede/foto, hvor man bruger vikingetid description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Folkedrab - og vejen dertil Forløbet giver eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod én bestemt gruppe. Eleverne arbejder med en række eksempler, hvor forestillinger om ”de andre” over tid har udviklet sig til fastlåste og unuancerede generaliseringer og i sidste ende har medvirket til at skabe betingelser for folkedrab. I forløbet er der bl.a. taget udgangspunkt i Stantons stadier før folkedrab. Vi undersøge ligeledes vilkår og betingelser for de implicerede under et folkedrab, ligesom vi arbejder med Stantons sidste stadie: benægtelsen. ”Hvad er folkedrab?”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab ”FN’s Folkedrabskonvention.” ”Stanton: Folkedrab som stadier”: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier ”Eksempler på folkedrab”: https://folkedrab.dk/eksempler-pÅÅ-folkedrab ”Fordomme”: https://folkedrab.dk/artikler/fordomme ”Stereotyper”: https://folkedrab.dk/artikler/stereotyper ”Fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/artikler/fjendebilleder ”Racisme”:https://folkedrab.dk/artikler/racisme ”Hvad er modstand?”: https://folkedrab.dk/temaer/modstand/hvad-er-modstand K.K. Steincke. "Fremtidens Forsørgelsesvæsen" (1920). "Raceforbedring" (Racehygiejne, Eugenik), s. 237‐ 238. Adolf Hitler. "Min Kamp" (1925) Folk og race, s. 192‐193 ”Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd” https://folkedrab.dk/artikler/gruppepres-lydighed-og-ideologi-hvordan-almindelige-maend-bliver-gerningsmaend ”The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies”: http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nurnberglovene.asp https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3 Milgram Experiment - Big History NL, threshold 6: https://www.youtube.com/watch?v=xOYLCy5PVgM "Theresienstadt”– danske børn i nazistisk fangenskab", https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se ”Er ondskaben et grundvilkår for mennesket?” Egil Bargfeldt, 26/9-2010, religion.dk ”Vejen til folkedrab”, Solvej Berlau, m.fl., 2023, 114-122 (uddrag), 126-135(uddrag), 176-182(uddrag).
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi skal snakke om det kommende skoleår. Ingen lektier. I skal læse linket, men kun til og med afsnittet "FN's folkedrabskonvention definerer folkedrab". Læs også de grønne bokse. Arbejdsark til Folkedrabskonventionen.docx description Dem som ikke har fremlagt om deres folkesdrab, skal gøre det i starten af denne time. I skal læse Stantons teori om folkedrabets 10 stadier(ligger i linket). Det vil være en god ide lige at skrive en sætning til hvert stadie. Racisme Læs de tre tekster om de tre begreber "fordomme", "stereotyper" og "fjendebilleder". I skal selv vælge dem på siden. Noter hvad der kendetegner hvert begreb. Steincke og Hitler.docx description I skal læse linket om gruppepres, lydighed og ideologi. I lektionen skal vi også snakke om Hitler og Steincke. Ondskabens banalitet.docx description Læs om Nürnberglovene i linket. Hvad er lovene og hvad var formålet med dem? nurnberglovene.asp Afsnit To-faktor-godkendelse elever.pdf description Opgave til livet og døden i lejrene.docx description Følgende skal læse om døden i lejrene: Ludvig, Helene, Luna, Hedvig, Margrethe, Johan, William, Albert, Camilla, Sofie Huus, Alberte, Sol I linket skal I læse de to afsnit "Et omdiskuteret begreb" og "Modstand, smalt og bredt definere". Overvej hvad modstand er. Benægtelse.pdf description Vi arbejder videre med modstand Vi skal se film. Vi ser resten af filmen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kina I forløbet arbejder vi indledningsvis med Maos vej til magten, Maos reformer samt reformerne efter Mao og hvordan Kina har udviklet sig til det Kina, vi ser i dag. Hovedvægten i forløbet ligger på Kinas aktuelle forhold til menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati. Her sammenligner eleverne demonstrationerne på den Himmelske Fredsplads med demonstrationerne i Hong Kong. Eleverne laver desuden gruppearbejde, hvor de i grupper kigger på Kinas forhold til omverden og fremlægger dette for hinanden. "Kina efter 1840", Henrik Bonne Larsen m.fl. s. 16-23, 26-27, 31-36, 47-48, 51-53, 63-64, 67-71 73-76, 79-80, 83-88,100(n)-101, 103-105, 108(m)-110(ø) ”Mao Zedong om den lange march”, "Kina efter 1840", Henrik Bonne Larsen m.fl ”Jung Chang og Jon Halliday: Mao – uddrag om den lange march”, "Kina efter 1840", Henrik Bonne Larsen m.fl ”Kina - temaer i moderne kinesisk historie”, Christian Nielsen, m.fl, 2022, 208-210, 218-244(uddrag), ”Hongkong-protesterne fortsætter: Derfor går aktivisten Jaco på gaden”: https://www.dr.dk/nyheder/udland/hongkong-protesterne-fortsaetter-derfor-gaar-aktivisten-jaco-paa-gaden ”Det kinesiske styre går ikke i demonstranternes fælde i Hongkong”: https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-det-kinesiske-styre-gaar-ikke-i-demonstranternes-faelde-i-hongkong ”Se listen: Her er ni eksempler på kinesernes pres på Danmark”, berlingske.dk, 13/2, 2020 ”Horisont: Det Kina, du ikke kender (2:2)”, dr.dk, 2025
Indhold	Kernestof: 2a, Opgave til opiumskrigen og bokseropstanden.docx description Følgende skal læse om opiumskrigene på læs s. 16-23, 26-27: Fra Albert til Luna 2a,Arbejdsark til Den Lange March.docx description Kilder.pdf description Læs "Kina efter 1840" side 47-48, 51-53 vedhæftet. 2a, Markedsøkonomi og planøkonomi, øvelse.docx description 2a, Arbejdsark Kommunisme og planøkonomi-kopi.docx description Øvelse.docx description Læs om ”Kommunisme og planøkonomi” side 63-64, 67-71. Læg især mærke til hvordan den sovjetiske model og den måde kineserne havde gennemført revolutionen på. description Det store spring fremad.docx description Arbejdsark, kulturrevolutionen.docx description Følgende læser desuden om ”Det store spring fremad” side 73-76, 79-80: Albert til og med Lukas. Læg især mærke til hvad Det store spring fremad indebar og hvilke konsekvenser det fik. Kommunisme og planøkonomi, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen.pdf description Arbejdsark til Tiden efter Mao - Deng Xiaopengs reformer.docx description Denne gang er der ikke så meget læsning. I skal læse s.100(n)-101, 103-105, 108(m)-110(ø) i det vedhæftede. Mao er væk og Deng får magten i Kina og med ham kommer der reformer. Fokus i læsning er:Hvad er "Socialisme med kinesiske kendetegn"(de fire p Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads 1989 og demonstrationerne i Hong Kong i 2019 og Kina i dag.docx description Kina, minoriteter og diskrimination.pdf description Kina, minoriteter og diskrimination.docx description Fremlæggelser Læs om Pandadiplomati i det vedhæftede dokument. Hvad betyder pandadiplomati? Kina pres på Danmark.docx description Oversigt over Kina-forløb, øvelse.docx description Oversigt over Kina-forløb.docx description Vi afslutter vores Kina-forløb.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Det moderne samfunds fødsel Forløbet tager sit udgangspunkt i revolutioner der skabte det moderne samfund. I forløbet arbejder eleverne med enevælde, oplysningstiden, den franske revolution, den amerikanske revolution, den danske revolution samt den industrielle revolution. Vi arbejder med de tendenser og begivenheder, der ændrede styreformerne. Forløbet koncentrerer sig om korte nedslag i de revolutioner og forandringer - sociale, demokratiske såvel som teknologiske, der skabte det moderne samfund. Det er forløbets sigte, at eleverne skal have indblik i de mekanismer, der lå til grund for forandringerne og hvilke konsekvenser revolutionerne og forandringerne medførte. Vi afslutter forløbet med at undersøge og diskutere menneskerettigheder i dag. Materiale: ”Enevælde”, https://faktalink.dk/emner/historiekanon-12-statskuppet-1660 Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime: s. 199-206, 211-214, 218-223 Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 133-137, 146-147, 157 ”Industraliseringen”, https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen ”Andelsmejerier, 1882-”https://danmarkshistorien.lex.dk/Andelsmejerier,_1882- https://www.youtube.com/watch?v=xLhNP0qp38Q Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten, episode 8(uddrag)
Indhold	Kernestof: Vi starter på et nyt forløb om det moderne samfunds fødsel. I dag om enevælde. I skal læse det vedhæftede dokument fra faktalink. Hvad betyder enevælde? Opgave til filosoffer.docx description Verden før 1914. s.199-206.pdf description Vi skal arbejde med oplysningstiden og oplysningsfilosofferne. Vi skal arbejde med Den amerikanske revolution og ideerne bag. Læs "Verden før 1914" s.211-214. Hvilke former for revolution findes der og hvad er "The Bosten Tea Party"? Læs "Verden før 1914" s.218-223 midt. •Disse punkter skal være med i tegneserien: Spørgsmål til _Grundbog til Danmarks historie_ s.133-137.docx description Læs Grundbog til Danmarkshistorien s. 133-137. _Grundbog til Danmarkshistorien_ s. 133-137.pdf description Orla Lehmann.pdf description Arbejdsark, Opfindelser under Den industrielle revolution.docx description Læs dokumentet om industrialiseringen. Hvad er industrialiseringen, og hvilke konsekvenser får den? description Arbejdsark til andelsbevægelsen.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb