Holdet 2024 Ps34/3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Birgit Andersen
Hold 2024 Ps34/3g (3g Ps34)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber
Titel 2 Udvikling og livsforløb
Titel 3 Stress
Titel 4 Projektforløb med interview
Titel 5 Hvad motiverer mennesket?
Titel 6 Identitet, køn og kærlighed
Titel 7 Psykisk sygdom og psykisk sundhed - projektforløb
Titel 8 I følelsernes vold?
Titel 9 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber

Forløbet omhandler forskellige psykologiske aspekter af menneskelige fællesskaber og er struktureret ud fra 6 overskrifter:

1) Mennesket som ’flokdyr’. Evolutionspsykologi og gruppepsykologiske processer.
(dokumentaruds: 'Mød dit urmenneske - i flokken', Status og hierarki, Henrik Høgh-Olesen: 'Mennesket - det sociale dyr', Frans de Waal: Moral behavior in animals', 'Nabokrig').

2) Hvordan undersøges fællesskabet? (Den klassiske socialpsykologi - psykologiske eksperimenter: Solomon Asch, Robbers Cave, introduktion til at arbejde systematisk med psykologiske undersøgelser,  felteksperiment vs. laboratorieeksperiment, begreber knyttet til gruppens psykologi - Psykologiens veje)

3) Hvordan lærer vi spillereglerne i fællesskabet? (Empati og prosocial adfærd, udviklingspsykologi: Eksperimenter der undersøger børns udvikling af empati: Still-face, 'madpakkeforsøg' - villighed til at dele, børns forståelse for andres behov og andres hensigter, social indlæringsteori: Bandura og Bobo doll eksperimentet)

4) Grænser for fællesskabet? (Social kognition, Holdninger og fordomme, mobning. Hvordan opstår fordomme?)
Turner og Taffel: Minimalgruppe-eksperimentet, Dukketesten (Hassan Preissler), Jane Elliot: A Class Divided, Özlem Cekic: Dialogkaffe - TED-talk og artikel om nedbrydning af fordomme.
Mobning med fokus på voksenmobning og digital mobning. Artikel fra arbejdstilsynets hjemmside, dokumentar: Eksperiment mobning.
Kortfilm: 'Vagtplanen'
Asterisk 2017: 'Afklædt på nettet', kampagnevideo: 'Er du blevet delt?'', DR.dk: Digital mobning fordobler risikoen for selvskade og selvmordsforsøg'.

5) Udfordringer for fællesskabet? (Ondskab – moralsk retfærdiggørelse )
Milgrams lydighedseksperiment, Stanford Fængselseksperiment og herunder kritik af metoden samt uddrag fra Deadline om replikationskrisen i psykologien.
Albert Banduras teori om moralsk frakobling og case med Lynndie England fra Abu Graib-fængslet.
Individorienterede forklaringer på ondskab: Fravær af empati, aggressionens natur og fravær af selvkontrol. Neuropsykologiske forklaringer med udgangspunkt i dokumentaren: 'Vold på hjernen'. Undersøgelse: 'Unge begår vold for spændingens skyld'.

6) Ekstreme fællesskaber? (Radikalisering - forskellige radikaliseringsforståelser, incels som eksempel)
Undersøgelse fra videnskab.dk: 'Folk med ekstreme holdninger er mere skråsikre'
Uddrag fra bogen Radikalisering og ekstremisme kap. 1 om begrebsafklaring og forskellige forståelser af ekstremisme og radikalisering.
Materiale fra DIIS: forholdet mellem radikale holdninger og radikale handlinger.
Incels:
Artikel: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge?
Fra ensom til incel 3:4 (uddrag fra podcast fra DR.dk) med casen om Alek Minassian.
Uddrag fra Deadline om incel-kulturen, hvor vi møder udtalelser fra Andrew Tate, Journalist Frederik Kulager, Maia Kalke Lorentzen fra Cybernauterne. 

Afslutning på forløbet: Øvelse i at lave en psykologisk problemstilling og anvende teori på aktuelt stof ud fra teksten: 'I lære som gangster'.

Socialpsykologien har overvægt i forløbet, men undervejs inddrages også evolutionspsykologiske, udviklingspsykologiske, neuropsykologiske og individorienterende perspektiver. Fordi forløbet er placeret i begrundelsen af skoleåret har vi samtidig fokus på at lære fagets undersøgelsesmetoder at kende, og her har vi fordybet os i forskellige felt- og laboratorieeksperimenter.
De faglige mål, vi har arbejdet med, er først og fremmest:
at kunne
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

I forløbet har vi dækket følgende kernestofområder:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
- undersøgelsesmetoder, særligt det socialpsykologiske eksperiment.


Samlet omfang ca. 140 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksperiment mobning 31-08-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udvikling og livsforløb

Formål med forløbet:
At få en solid forståelse for, hvor mange ting der faktisk påvirker vores udvikling livet igennem (= psykologiens perspektivpluralisme).
At møde alle kernestofområder i forløbet
At blive mere fortrolige med psykologiens metoder (fx eksperiment og observation).
At blive bedre til at vurdere metodernes betydning for resultater

Undertemaer i forløbet:
Klassiske udviklingsteorier: Bowlby og tilknytningsteorien (Udviklingspsykologi) og Den moderne spædbørnsforskning
Medfødte forskelle – temperament, personlighed (genetik, personlighedspsykologi)
Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud
(Udviklingspsykologi og socialpsykologi)
Opdragelse og opdragelsesværdier før & nu - Barnet i familien og barnet i daginstitutionen (socialpsykologi, kulturpsykologi)
Identitet – individ, samfund og kultur (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi)

Indhold og materialer:
1) Klassiske udviklingsteorier:
Bowlby og tilknytningsteorien, herunder Bowilby, Mary Ainsworth og ’Strange situation’, Harlows abeforsøg. Case: Lene og Tanja.
2) Den moderne spædbørnsforskning med introduktion til den empiriske tradition gennem Piagets konservationsforsøg.
Medfødte forskelle – temperament: Thomas og Chess undersøgelse af temperament hos børn, uddrag fra dokumnetaren ’Lille menneske – hvad føler jeg’ om temperamentets betydning for følelsesmæssige reaktioner.
Personlighedspsykologi: The big five.

3) Introduktion til Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud: artikel: ’Børn med en stabil omsorgsperson bliver mere resiliente’
Uddrag fra dokumentaren ’Sådan overlever du en lortebarndom’ med fokus på casen om Sarah Louise og personlighedstrækkendes betydning for resiliens.
Kauai-undersøgelsen med fokus på undersøgelsens metode og risiko- og resiliensfaktorer.
Barnets omsorgsbehov for: tilknytning, tilsyn og stimulation samt Oversigt: Hvordan undersøges forældreevne:
Dokumentar: ’Er du mors lille dreng?’
Diskussion om indsatser over for udsatte familier med fokus på kontinuitet i barnets liv: ’Barnets ret eller barnets rødder’: Artikel: ’Vi må ikke tro, vi kan redde børn ved at redde dem væk fra deres familier’.
Debatartikel fra Bestyrelsesmedlem i Anbragtes Vilkår: ’Som tidligere anbragt, kan jeg tælle fire folkeskoler og syv hjem før min tiårs fødselsdag. Det taler måske næsten for sig selv?’
Opsamling med model for mønsterbrydningsprocessen.

4) Opdragelse og opdragelsesværdier før & nu:
Undersøgelse om danske forældres opdragelsesværdier. Dokumentar: ’Den perfekte opdragelse?’ Introduktion til Dion Sommers begreber om humanisering og demokratisering som forhandlingsfamiliernes grundlag.
Diskussion om prioritering mellem fællesskab og individualitet i senmoderne familieliv.
Kulturforskelle i opdragelse: Artikel: ’Tigermødre er bare bedre’ og perspektivering til tema om, hvilke opdragelsesværdier, der giver succes: ’Interview med 70 forældre til succesfulde iværksættere - her er hvad de gjorde’.
Hvad er det gode børneliv? Undersøgelse: ’Børn er ret ligeglade med fancy ferier’. Prioritering af tid med børn:
Artikler:
’Forældre bruger mere tid sammen med deres børn ’ og ’Mange småbørnsforældre er på skærmen, mens de er sammen med deres børn’ (Børns Vilkårs undersøgelse).
Børneliv og udvikling i daginstitutioner:
’Teorier om socialisering’ (fra pædagogik.systime.dk), herunder dobbeltsocialisering og ’sommerfuglemodellen’. Artikel: ’Børnehaven kan afgøre børns fremtid’ (berlingske.dk) og uddrag fra forskningsoversigt fra SFI om normeringer og personalets uddannelsesniveau.
Dokumentar: ’Hvem passer vores børn?’ og uddrag fra dokumentaren ’Børnenes hemmelige verden’ med fokus på de voksnes betydning for børnenes leg og fællesskab.

5) Identitet – individ, samfund og kultur – det senmoderne samfunds rammer for udvikling og identitetsdannelse i ungdommen.
Svend Brinkmann: ’Det er befriende, vi ikke kan alt’.
Thomas Ziehe om ambivalens, subjektivering, ontologisering og potensering (Psykologi – fra celle til selfie).
case: ’Amalie er Jehovas vidne’. Dokumentar: ’Når sabbatår er fucked’.
Unges trivsel:
artikel: ’Jeg møder mange unge, der vil have en diagnose’.
Noemi Katznelson om ny og klassisk udsathed i ungdomslivet og om ’tempo, præstation og psykologisering’.
Afslutning: Biograftur til den danske spillefilm 'Kontra' (Jonas Risvig 2024).

Samlet omfang talt ca. 110 sider.

Desuden: Fællestime for alle psykologihold med besøg af Peter Krøjgaard, AU med et foredrag om arbejdet i 'BabyLab'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Stress

Stress - Hvorfor håndterer vi udfordringer forskelligt?

Formålet med forløbet har været at få en forståelse for stress-begrebets kompleksitet og for forskellen mellem stress som hverdagsfænomen (jf. hverdagssproget) og stress som 'Et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer'.
Vi har fokuseret på, at stress både kan forstås som et individuelt (psykologisk og biologisk), et socialt/kollektivt og et samfundsmæssigt problem.

Undertemaer i forløbet:
Unge og stress (opfølgning på afslutningen af foregående forløb om identitet)
Stressdefinitioner – akut og kronisk stress
Indre faktorers betydning, personlighedstræk og -typer, forklaringsstile, robusthed
coping
Myter om stress i samfundet
Ydre faktorers betydning, arbejdspsykologi og ledelse.

Væsentlige faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

Indhold og materialer:

Introduktion: Dokumentar: 'Fældet af stress'
Årsager til stress/indre faktorer:
Den forsigtige og den risikovillige type
OSN
Øvelse med pessimistiske og optimistiske forklaringsstile
OAS
Artikel med Malene Friis Andersen: ’Det er en myte, at stress rammer perfektionister’ med fokus på stress og identitet og kognitiv kapitalisme.
Coping og mental robusthed (emotionsfokuseret og problemfokuseret coping)
Debatartikel: ’Vi tackler stress helt forkert Det handler ikke om bare at se noget Netflix og narre os selv’
Artikel: ’Vi kan forebygge stress ved at styrke vores robusthed’
Diskussion om individorienterede eller kollektivt orienterede løsningsmodeller.
Ydre faktorer:
Analyse af case: ’Alle krævede noget af mig’
Krav-kontrol-modellen,
Livsforandringer og daglige gener, forskellige typer af krav på arbejdet.
Arbejdsvilkår og ændringer i psykisk arbejdsmiljø med fokus på moderne videns- og servicearbejde. Stress, roller og ledelse.


Omfang ialt ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Projektforløb med interview

I forløbet har vi haft fokus på følgende faglige mål:

- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre
mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk
begrebsapparat.

Eleverne har i grupper udvalgt et emne og formuleret en problemstilling egnet til en kvalitativ undersøgelse.
Grupperne har med vejledning gennemgået en proces med en forberedelsesfase, en interviewfase, en bearbejdningsfase samt forberedelsen af aflevering og mundtlig præsentation.


Materialer: 'Psykologifaglige metoder og videnskabsteori (uddrag fra: https://psykveje.systime.dk/?id=5850
Og https://psykveje.systime.dk/?id=5855)
samt øvelser til at lave interviewguide.
Derudover har grupperne selv inddraget relevant teori og baggrundsstof.

Samlet omfang ialt ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvad motiverer mennesket?

Hvad motiverer mennesket? - Et forløb om motivation, behov, læring og hukommelse.

Overskrifter og indhold i forløbet:
- Introduktion: kognitiv psykologi og hukommelse
- Hukommelsens opbygning med fokus på langtidshukommelsen og forholdet mellem hukommelse og følelser, selvbiografisk hukommelse
- Hukommelsens rekonstruktive karakter. Falske erindringer/kildeforvekslingsfejl.
- Klassiske eksperimenter med hukommelsens pålidelighed hos børn og voksne.
- Indre og ydre motivationsfaktorer
– hvordan lærer vi? Læringsteorier: Behavioristisk læringsteori, Social indlæringsteori, Kognitiv læringsteori (Piaget). Kognitive skemaer
- Motivationsteorier: Albert Bandura – Self-efficacy, Ryan & Deci: Selvbestemmelsesteorien, psykologiske grundbehov.
- Selvdisciplinens betydning
- Opsamling og synopsis

Materialer:
1) HUKOMMELSE
Uddrag fra dokumentaren
’Superhukommelse – brug dine følelser’ (fra serien ’viden om’) om hukommelse og følelser, brug af memo-teknikker og hukommelse og PTSD.
Artikel: ’Hvorfor husker man stærke begivenheder bdre?’
’Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket’.
Selvbiografisk erindring og hukommelsens rekonstruktive karakter.
Risikoen for at skabe falske erindringer.
Loftus & Palmer (forsøg med biluheld)

Uddrag fra to dokumentarer:
’Mød dit urmenneske’ (forsøg med voksne)
’Farlige forklaringer’ (forsøg med børn)

2) MOTIVATION OG LÆRING
Indre og ydre motivation
Dokumentar: ’Tigermor og lektiekuren’
Forskellige syn på læring og klassiske læringsteorier.
Vygotskys teori om ‘Zonen for nærmeste udvikling’
Artikler om Selvbestemmelsesteorien (Ryan og Deci), Banduras teori om ’Self-efficacy’ og Jan Tønnesvangs teori og de fire psykologiske grundbehov.

3) SELVDISCIPLINENS BETYDNING
Forskningsnyt fra psykologi: ’Selvdisciplinen er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen’
Videoklip med Walter Mishel og skumfidustesten samt artikel og kulturens betydning: ’Marshmallow with a twist’.
Carol Dweck: ’Læring og skadelig ros’
Modstand mod læring: ’Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget

4) AFSLUTNING af forløbet med synopsisøvelse ud fra bilagene:
a) Slip hjernens superkræfter løs: Dufte og musik genopliver minder
Kilde: Videnskab.dk

b) Øjenvidners hukommelse kan blive bedre
Kilde: Berlingske.dk

c) Følelsen af, at noget er ’lige på tungen’, sker mest i grupper
Kilde: Videnskab.dk

Samlet omfang ialt ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
synopsis-øvelse 1 28-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Identitet, køn og kærlighed

Identitet, køn og kærlighed - Individualitet og kærlighed i senmoderniteten

Med udgangspunkt i klassiske teorier om kønsforskelle set fra hhv et biologisk og et socialkonstruktivistisk perspektiv har vi arbejdet med synet på køn, og herunder kønsroller, kønsidealer, stereotyper, kønssocialisering, social kategorisering, imitation og modelindlæring og køn som magt.

Derefter har vi arbejdet med, hvilken psykologisk betydning det har for køn og kærlighed, at vi lever i ‘individualitetens tidsalder’: aldrig har så mange danskere boet alene, og aldrig har mulighederne for dating været større. Hvad skal der til, for at man finder en partner, og hvorfor skal man egentlig have en (den rette?) partner?

Undertemaer i forløbet:
- Køn- og kønsidentitet (holdninger til køn)
- Hvad skaber kønsforskelle? (udviklingspsyk., evolutionspsyk.)
- Singleliv, dating og tiltrækning – personlighed, tilknytningstyper
- Parforhold og kærlighed

Indhold og materialer:

Definitioner af køn, biologi - kønssocialisering - kønsnormer - kønsroller – kønsidentitet (fra ’Psykologi – fra celle til selfie’)
’Queer Theory’ og uddrag fra Deadline 05.04.2023 med Judith Butler
Evolutionspsykologiske forklaringer på kønsforskelle og parforhold fra (Uddrag frahttps://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=159)
Uddrag fra ’Mød dit urmenneske’: forsøg med køn og tiltrækning ud fra sanser:lyd, lugte syn.
Det amerikanske eksperiment: ’vil du gå i seng med mig i aften’. Samt ’forældreinvesteringsteorien’.

Evolution vs miljø: Kønsforskelle i barndommen:
Uddrag fra dokumentaren ’Den lille forskel’ med forsøget om pigers og drenges præferencer i forhold til legetøj. (biolog Lene Christensen).
Artikel: ’Efter scanningen er sagen klar’ (om forventninger til køn allerede i graviditeten).
Eksperimentet ’Girls toys vs boys toys’ (om voksnes forventninger til børns leg).

Kærlighed og tilknytning.
Teori fra Psyk B-bogen (Frydenlund) om tilknytning i barndommen og dens betydning i voksenlivet.
’Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?’- Uddrag fra https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=176
Hazan og Shavers model for tilknytningsstile i parforholdet.
Artikel: ’Søger krage mage på den rigtige måde?’
Repetition af personlighedsteorien ’The big five’.

Om dating og tiltrækning:
’Hvem bliver vi tiltrukket af?’ fra https://psykveje.systime.dk/?id=5473
’Vi begærer det andre begærer’ https://psykveje.systime.dk/?id=5475
’Netdating’ https://psykveje.systime.dk/?id=5864
Derfor har du heller ikke succes på Tinder (Ekstrabladet.dk)
‘The paradox of choice’, TED-talk med Barry Schwartz
Du lever i en anti-romantisk tid: Tinder og SoMe går ud over kærligheden (videnskab.dk)
Hvordan finder man et match? – uddrag fra 1. episode af ‘Gift ved første bilk’(med Patrick og Olivia som case).
Artikel: ‘Kan videnskaben forudsige kærligheden?’ (videnskab.dk)

Teorier om kærlighed og parforhold:
Robert Sternbergs trekomponentsmodel: Passion, intimitet og forpligtelse.
Anthony Giddens: ’Det rene forhold’

Hvis parforholdet kører af sporet:
’På kollisionskurs’ (case)
Kærlighed i krise – yuotube-klip med parterapi:
https://www.youtube.com/watch?v=6shZ8GdX2fM
https://www.youtube.com/watch?v=pcqHi3TAkQU
https://www.youtube.com/watch?v=GjSNAr_8UTs

Synopsisøvelse ud fra bilaget: ‘Hvad enorme mængder data fra datingapps afslører’ fra zetland.dk

Samlet omfang i alt ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Psykisk sygdom og psykisk sundhed - projektforløb

Et forløb om psykisk sygdom, der tager udgangspunkt i forskellige definitioner af normalitet og psykisk trivsel samt et historisk overblik over, hvordan men i Danmark har defineret og behandlet psykisk sygdom og psykisk syge patienter og borgere.

I forløbet har vi været på ekskursion og besøgt:
Gallo-huset i Aarhus (en cafe og et værested for psykiatribrugere med foredrag af en bruger).
Ocartaci-museet
Hospitalspræst Lene Wagner, der arbejder med menneskelig værdighed og sjælesorg for mennesker indlagt i psykiatrien.

Vi har set den danske spillefilm 'Rose' (Niels Arden Oplev 2022).

Efter en introduktion til diagnosesystemet og kategorisering af forskellige typer af psykiske lidelser (herunder grundlæggende teorier om fx. angst og depression) har holdet arbejdet projektorienteret i grupper ud fra en selvvalgt problemstilling.
De valgte emner var:
Skizofreni
Ludomani
Dissociative identity disorder
Borderline personlighedsforstyrrelse og
Hvorfor får et stigende antal børn og unge diagnoser?

Grupperne har fremlagt deres projektarbejde og arbejdet med følgende faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

samlet omfang ialt ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 I følelsernes vold?

Forløbet om følelser tager udgangspunkt i en fornemmelse af, at følelser fylder rigtig meget i vores hverdagssprog, argumentation og beslutninger. Er følelsernes forrang et kulturelt fænomen, og hvilken funktion har følelser i vores psykologi og kultur? Det er formålet med forløbet af undersøge disse spørgsmål og samtidig inddrag både kognitionspsykologiske, evolutionspsykolgiske og socialpsykologiske tilgange og dermed skabe forbindelse tilbage til tidligere forløb.

Forløbet centrerer sig om følgende overskrifter:
Følelser og evolution – følelsernes funktion og følelsers universalitet
Følelser og fornuft
Forskellige kategorier af følelser
Følelser og holdninger
Fylder følelser for meget?

Indhold og materialer:
’Alle kulturer forstår din latter og gråd’ (videnskab.dk) om følelsers universalitet og følelsesmæssige udtryk.
’Emotional intelligence quiz’ om aflæsning af følelser i ansigtsudtryk
’Følelser fundet i hjernen’ (Videnskab.dk)
Teori om sammenhæng mellem følelser og kognition: lazarus’ strukturelle model over kognitiv følelsesmæssig evaluering (Psyk B-bogen, Frydenlund).

Følelser og social påvirkning: Bottom-up-påvirkning, Top-down-påvirkning, Følelsesmæssig smitte
Holdningskomponenter og følelser betydning for beslutninger:
Introduktion til adfærdsøkonomi og Daniel Kahneman: System 1 og system 2. B iases og heuristikker.
’Mennesker aner ikke, hvorfor de handler, som de gør’ artikel fra videnskab.dk og TED-talk med forsøg med valgblindhed.

’Ville politik være bedre uden følelser’ (zetland.dk)
’Følelsesforstoppelse’ – podcast fra weekend-avisen med Lone Frank om kulturens brug af følelser og kritik af, ’at vi er vores følelser’

Synopsisøvelse ud fra bilaget:
Den søde chihuahua i sofaen ændrer sig hurtigt til noget gangske andet’ (om følelser og køn og begrebet ’Manosfæren’ med forbindelse til 1. forløb og temaet om radikalisering)

samlet omfang ialt ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Repetition og eksamensforberedelse

Repetitionsforløbet har haft fokus på faglige metoder og mundtlig aktivitet og gået i dybden med, hvordan man laver en god problemformulering.
Følgende faglige mål har været i spil:

- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske

– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst

– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag

– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger

– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i
psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
synopsis 3 09-05-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer