Holdet 2024 Re/3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Matilde Malmberg
Hold 2024 Re/3g (3g Re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion b
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Jødedom
Titel 4 Fundamentalisme i kristendom og islam
Titel 5 Scientology
Titel 6 Hovedværklæsning: Apostlenes Gerninger
Titel 7 Lokal kristendom
Titel 8 Projektrapport

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion b

Årets undervisning indledes med en introduktion til religion på b-niveau, hvor vi samler op på relevante teorier fra c-niveau og får et teoretisk fundament til b-niveauet:
Religionsdefinitioner: Hvad er religion? Religion som substans og religion som funktion. Definitioner fra Emile Durkheim, Peter Berger, Clifford Geertz, Johannes Sløk, Amin W. Geertz, J.B. Pratt, Mircea Eliade og Pascal Boyer. Vi dykker ned i Ninians Smarts syvdimensionelle religionsdefinition og diskuterer, hvorvidt fodbold kan være religion.
Myter: Vi opsummerer Podemann Sørensens definition af myten som en priviligeret talesituation og begreberne kosmogoni, fra kaos til kosmos gennem en differentieringproces, antropogoni, kosmologi, teogoni, urtid, ætiologi og afmytologisering. Vi analyserer "Myte fra Østgrønland".
Ritualer: Ritualtyper: Overgangsritual, afværgeritual, udvekslings- og tilbedelsesritual. Ritual som kommunikation og fuktion. Podemann Sørensens ritual-myte-model og Arnold van Genneps model for overgangsritualer (rites de passage). Vi analyserer "Andamanernes skildpaddedans".
Religiøs klassifikation: Strukturalistisk klassifikation. Kognitiv religionsvidenskabs syn på klassifikation. Kulturel klassifikation. Klassifikationer: Helligt vs. profant, rent vs. urent. Andre begreber: Hierofani, teofani, axis mundi. Bygninger og rum: Social dimension, materiel dimension og erfaringsmæssig dimension.
Religionssociologi: Hvorfor er mennesker religiøse? Hvad gør religionen? (religion som funktion).
Deprivationsteori (Charles Glock): Økonomisk, organisk, social og etisk deprivation. Primær og sekundær socialisation, rational choice theory (Rodney Stark m.fl.). Teorien om søgen efter mening og tilknytning (Max Weber og Peter Berger). Vi analyserer "Hare Krishna er min nye familie".
Lewis Rambos 7 trin for konversion. Lofland og Stark: majoritet, minoritet, sekt og kult. Wallis typologi: Fornægtelse, bekræftelse, tilpasning. Vi analyserer udsendelsen "Missionæren fra Teheran".

Materiale:
Inge Haaandsbæk Vestergaard: "Hvad er religion?", 14.08.2018 https://www.religion.dk/viden/2005-10-05/hvad-er-religion
Dorte Thelander Motzfeldt: Religion. Teori, fænomenologi, metode" om myter (s. 55-61), om ritualer (s. 33-40), s. 137-142.
"Myte fra Østgrøndland"
Jørgen Podemann Sørensen: "Skriftløse folks religion" s. 94-97: "Andamanernes skildpaddedans"
Religionsportalen. Klassifikation + Bygninger og rum https://religion.systime.dk/?id=759 og https://religion.systime.dk/?id=1005
Lene Madsen (red.): "Grundbogen til religion" s. 246-248
Laura Elisabeth Lind: "Hare Krishna er min nye familie", 04.07.2009, Kr. Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hare-krishna-er-min-nye-familie
"Missionæren fra Teheran" 09.02.2013 DR2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hinduisme

Forløbet indledes med en definition af religionens opadrettede og nedadrettede dimension og et overblik over hinduismens historie: Den ariske indvandring, vedatiden, den klassiske periode, middelalderne og nyere tid. Vi analyserer udsendelsen "Teenageren og gudinden". Vi arbejder med upanishadefilosofien og begreberne karma, samsara, brahman, atman og moksha. Vi ser "5 skarpe om hinduismen" og analyserer "Reinkarnation forklaret for børn". Frelsesvejene gennemgås gennem bl.a. Bhagavadgitalæsninger af samtaler mellem Arjuna og Krishna. Vi lærer om de 3 gunaer og de tre frelsesveje: Jnana marga, karma marga og bhakti marga og afslutter lektionen med en guidet meditation. Hinduismens polyteisme introduceres sammen med religionens verdenssyn. Trimurti: Brahma, Vishnu og Shiva samt Ganesha karakteriseres ud fra funktion, ridedyr, udseende, attributter, familie og avatarer. I arbejdet med tilbedelse af guderne ser vi på hinduismens ritualer med fokus på puja og begreberne mandir, murti, darshan, prasad, garbagriha og arti. Vi analyserer "Puja for gudinden". Hinduismens øvrige vigtigste overgangsritualer gennemgås i forbindelse med det at leve som hindu. Det er navngivnings- og hårragningsceremonien, tildeling af den hellige tråd, bryllup og ligbrændingsceremonien. En hindus 4 mål i livet som alle skal forsøge at opfylde er dharma, kama, moksha og arta. En hindus liv kan opdeles i 4 livsaldre: Oplæringsfasen, forsørgelsesfasen, tilværelsen som pensionist og til sidst som omvandrende asket. I forbindelse med de 4 livsaldre analyserer vi "Vanskeligheden ved at være god". Indiens kastesystem har oprindelse i Purushahymnen og forsvares hermed. Systemet deler borgerne op i Brahminerkasten, Kshatryakasten, Vaishyakasten, Sudrakasten og Dalitterne (de kasteløse). Varnaerne er systemets ideologiske ramme, mens jatierne er undergrupper og mere dynamiske. Mahatma Gandhi gjorde op med kastesystemet i første halvdel af 1900-tallet, mens det spiller stadig en rolle i Indien. I Indien i dag spiller hindunationalismen en rolle. Det er et fundamentalistisk og traditionalistisk ønske om at vende tilbage til hinduismens guldalder. Jan Hjärpes model kan kategorisere hindunationalismen. Vi analyserer "BJP's valgprogram".

Materiale:
Allan Poulsen: "Hinduismen" s. 7-9, 22-50, 56-60, 91-108, 122-131øv., 144-145, 147-148 (Puja for gudinden)
Allan Ahle (red.): "Horisont" s. 229-231, 240-241
DR: ”Himlen over Danmark. Teenageren og Gudinden”
DR: 5 skarpe om hinduismen
Ann Steendahl Søndergaard: "Hvad er Hare Krishna", 2009 https://www.religion.dk/viden/hvad-er-hare-krishna
DR Ultranyt om dalitterne: https://www.dr.dk/ultra/ultranyt/hvorfor-er-der-demonstrationer-i-indien
Hanne Kjærgaard: "Radikal hinduisme", 25.05.2005 https://www.religion.dk/hinduisme/radikal-hinduisme
Stine Lindharth Pedersen: "Krishnas tjener", Jyske Vestkysten, 2019
Lene Madsen (red.): "Grundbog til religion C" s. 265-266 (Jan Hjärpe)
"BJP's valgprogram"
Guidet meditation: https://www.youtube.com/watch?v=gwfrt86Srao&embeds_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Jødedom

Forløbet indledes med et overblik over jødedommens historie og tekstlæsning af "Talmud Traktat Baba Bathra" om Abraham og afguderiet. Vi ser udsendelsen "Mig og jøderiet" for at forstå, hvilken arv jøder bærer med sig. Her spiller pagttanken en stor rolle og vi arbejder med pagten med Noa, Abraham og Moses og Maimonides’ 13 trosartikler, der giver troen en klar struktur ud fra skrifterne. En vigtig trosartikel er troen på Messias’ komme. Jødedommens Messiasforventninger analyseres ud fra Esajas’ Bog 52, 13-53 og Daniels Bog 7, 13-15 og vi kigger på Maimonides’ tanker om det messianske rige. Mange af de andre trosartikler handler om den jødiske Gud. Vi analyserer 5. Mos 6, 1-25 og ”Morgenbøn”  og ser på Gudsopfattelsen af en streng, men retfærdig Gud, der vægter lovoverholdelsen af de 613 for- og påbud højt. Jødedommen er derfor en lovreligion, hvor gerninger vægtes højt. Mennesket er skabt af Gud og kan derfor ikke være skabt syndigt. Det er født med en fri vilje til at gøre det gode og vælge det onde fra. I sine handlinger skal man forsøge at efterligne Guds egenskaber og følge loven. Den rette motivation for at overholde loven og gøre handlingerne er kærligheden til Gud. Der er fokus på dette liv og ikke på efterlivet. Inden for jødedommen findes forskellige jødiske retninger, der forholder sig forskelligt til overholdelsen af de jødiske regler og love. De vigtigste retninger er reformjødedom, ortodoks jødedom, ultraortodoks jødedom og konservativ jødedom. Jøder orienterer sig om klassifikationen halakhisk og ikke-halakhisk. Med udgangspunkt i Netflix-serien “Unorthodox” analyserer vi det jødiske liv, dets ritualer og kvindens rolle som ultraortodoks. Vi ser på spisereglerne og kosher og treif og ritualerne bøn og bryllup. Helligdagene spiller en enorm rolle for jøder. Vi fokuserer på pesach - den jødiske påske og ser på Victor Turners teori om antistruktur og analyse af myterne bag ritualet.

Materiale:
Lene Madsen (red.): ”Grundbogen til religion på C” s. 25-28, 52-54, 56-60
Esben Andreasen (red.): "Religion og kultur" s. 123-125, 127-131, 134
GT: 1. Mos 1-3, 1. Mos. 9, 1-17, 1. Mos 17, 1-11, 3. Mos. 11, 1-12, 5. Mos 6, 1-25, Daniels bog 7, 13-14, Es. 11 + Jer. 23, 5-8, Esajas’ bog 52, 13 – 53, 12,
Lea Bräuner Larsen: “Jøderne venter stadig på Messias”, 24.12.2010 https://www.religion.dk/interview/jøderne-venter-stadig-på-messias
Esben Andreasen (red.): "Mennesket og magterne" s. 44-49, 54-55
Esben Andreasen (red.): Mennesket og magterne. Tekstsamling s. 49-50, 53, 64-65
“De 4 børn”

”Mig og jøderiet” på www.filmstriben.dk
What is Passover: https://www.youtube.com/watch?v=5cfurYzGMh0
Passover: https://www.youtube.com/watch?v=B4ofR01Fn7s&embeds_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo
The Passover Story of the Four Sons: https://www.youtube.com/watch?v=029__uuKYBI
Netflix: “Unorthodox” afsnit 2: 00:00-06:10, 11:21-12:10, 13:37-14:29, 21:00-26:19, afsnit 4, 00:00-03:48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fundamentalisme i kristendom og islam

Vi indleder forløbet med at definere fundamentalisme i hverdagssproget og i religionsfaglig sammenhæng. I den sammenhæng introduceres Jan Hjärpes model om kategorisering og Bruce Lincolns model om maksimalisme og minimalisme. Rudolf Bultmanns teori om afmytologisering introduceres som modsætning til en fundamentalistisk læsning af helligtekster. Vi arbejder med protestantisk fundamentalismen i især USA og sammenligner religionstilhørsforholdet mellem USA og Danmark, men ser også med empiri fra religionssociolog Phil Zuckerman, hvordan der er en stigende irreligiøsitet i USA. Vi går tilbage i USAs historie og ser på "The fundamentals" og Scopessagen og arbejder innovativt med små opgaver til sagen. I forlængelse af Scopessagen arbejder vi med kreationisme (ungjords- og gammeljords) og forholdet mellem videnskab og religion. Vi ser filmen "Dommens dag for intelligent design". Med filmen som grundlag lavet en mini-projektrapport i grupper med inddragelse af Jan Hjärpes model, Bultmanns teorier og Phil Zuckermans ideer om the rise of the nones. Derefter ser vi på fundamentalisme i islam, og hva der definerer sharia, fiqh og de 4 kilder til fastsættelse af Sharia samt lovskolerne. Vi arbejder med loven og lovskolernes 5 kategorier. Eleverne går på www.islamsvar.dk og analyserer tankegangen mellem svarene fra Waseem Hussain. Vi opsummerer islams historie og beskæftiger os med Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød og kritikken af teorien. Vi ser på ny-fundamentalismen i islam, kampmotivet og dualismen, dawa og jihad. Analyse af Osama bin Ladens "Slå amerikanerne og deres allierede ihjel". Vi ser på al-Queda og islamisk stat, og analyserer ”Jeg troede Islamisk Stat kæmpede for Gud” med inddragelse af konversionsteorier. Under muslimsk fundamentalisme i Danmark ser vi på Hizb ut-Tahrir og deres ny-fundamentalistiske tendenser og argumentation. Som afslutning på forløbet arbejder vi med, hvorvidt islam kan reformeres med udgangspunkt i Ayaan Hirsi Ali, "Submission" og den kvindelige imam Sherin Khankhans ideer om en modernisering og afmytologiseret tolkning af lovreligionen.

Materiale:
Hanne Følner (red.): Fundamentalisme i kristendom og islam s. 11-14 + 18, 53-58, 72-74, 116-122, 139-145, 215-222
“Jordens alder”
“Slå amerikanerne og deres allierede ihjel”

Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion" s. 38-42
Svend Lindhardt: "Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA" s. 35-40
Phil Zuckerman: “The Rise of the Nones”: https://tidsskrift.dk/rid/article/view/26384/23191
Phil Zuckerman: "Religionens betydning i USA og Danmark", Danskernes Akademi: https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
"Does God Exist? // Debate - Frank Turek vs Dennis Nørmark": https://www.youtube.com/watch?v=spnTH9nk0wI&t=1s (12:18-33:18)
DR: "Dommens dag for intelligent design", 2009
Jens Forman: "Grundbog - klassisk sharia"
Huntington - civilisationernes sammenstød.docx
Om Islamisk Stat. Faktalink: https://faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat
Daham Alasaad: “Jeg troede, de kæmpede for Gud” Information 29.12.2015
Charlotte Aagaard: “Hizb ut-Tahrir: Danmark er selv årsag til terrorangreb”, 24.02.2015
Deadline 09.09.2019 (om Hizb ut-Tahrir)
Ayaan Hirsi Ali: "Nødvendigheden af selvrefleksion inden for islam". Uddrag af et essay trykt i bogen "Jeg anklager", Jyllands-Postens Forlag 2005.
Theo van Gogh: “Submission”
Torben Sangild: “Skal islam reformeres? Ja, mener denne kvindelige imam”, Zealand 15.03.2017 https://www.zetland.dk/historie/so4Ex59B-ae2KvJdE-0095dA
Allan Poulsen: “Islamdebat” s. 45-49
Lærke Malmbak og Mette Højbjerg: “Islam trænger til en reformation”, Politiken 26.04.2015
“Do Good Muslim Women Wear Hijabs?” https://www.youtube.com/watch?v=BxUMJENLmBM

Miniprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Scientology

Forløbet indledes med en introduktion til scientology og dianetik med en analyse af religionens trosbekendelse, der viser, at scientology er en individbaseret selvhjælpsreligion i det senmoderne samfund skabt af den karismatiske leder L. Ron Hubbard. Scientologys skabelsesmyte analyseres på baggrund af de tre skabelsesteorier fremvækstmotivet, kampmotivet og skabelsesmotivet. Begreberne Theta, Thetan og MEST og deres indbyrdes forhold analyseres i skabelsesmyten "Faktorerne". I forbindelse med menneskesynet i scientology ser vi på opdelingen i sindet mellem det analytiske, det reaktive og det somatiske sind, og hvordan engrammerne lagrer sig, og hvordan man gennem auditering kan gå fra at være præ-clear til clear og videre til at være befriet fra MEST-universet og være OT (opererende thetan). Det leder videre til frelsen i scientology, som er kendetegnet ved at være en frelsesreligion med et dualistisk syn på verden, hvor det enkelte individ arbejder sig op ad broen til fuldkommen frihed gennem renselse af kroppen og auditering. Vi analyserer ritualerne auditering, navngivning og vielse. Som afrunding af forløbet analyserer vi konvertitters historier om, hvorfor de meldte sig ind i scientology ud fra konversionsteorierne fra introforløbet.

Materiale:
Dorthe Refslund Christensen: "Scientology. En ny religion" s. 29-33, 41, 43-45, 51, 56-61, 62 (tekst 14), 62-64, 67-69, 70-73
Birgit Andersen (red.): "Senmoderne religion" s. 70-71, 76-79
Lene Madsen (red.): "Grundbogen til religion c" s. 246-248.pdf
https://www.scientologyreligion.dk/religious-expertises/scientology-analysis-and-comparison/scientology-briefly-delineated.html
Rikke Gustavsen (red.): “Scientologyafhoppere betaler høj pris”, Kr. Dagblad 26.11.14 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-11-26/afhoppere-betaler-høj-pris
Menneskerettighedserklæringen fra 1948: https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/

Robert Dam: "Sådan startede scientology": https://www.youtube.com/watch?v=SNeQslSk3Ac&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo
Scientology: "Dianetik - en introduktion": https://www.youtube.com/watch?v=H4du6h81kmE&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo
Robert Dam: "Indvielsen" https://www.youtube.com/watch?v=-s_RI30yyNo

TV2 2015: "Opgøret med scientology" 1: 00:00-09:30, 2: 01:53-12:00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hovedværklæsning: Apostlenes Gerninger

Forløbet indledes med en introduktion til værkets forfatter, datering og formålet, der handler om videreførelse af Jesu ord gennem mission og etableringen af kristendommen som religion. I overgangen fra jødisk sekt til verdensreligion går de troende fra en eskatologisk nærforentning til en ved ånden muliggjort mission. Apostlene blev udvalgt fra discipelkredsen samt Matthias og Paulus. Under Peters pinseprædiken kommer helligånden over tilhørerne og omkring 3000 bliver omvendt. Her kan inddrages karismateori (profetisk, karismatisk og heroisk). I forbindelse med ejendomsfællesskabet bliver den eskatologiske nærforventning tydelig. Der opstår hurtigt en skelnen mellem jødekristne og diasporajøder og Stefanus anklages for blasfemi over for Gud og Moses. I hans forsvarstale fremhæves GT i form af, at jøderne også tidligere har vist modstand mod Gud og hvordan Jesus forudbestemmes allerede i GT. Forsvarstalen kan sammenlignes med Jesu bjergprædiken. Saulus som forfølger af de første kristne fremstilles og hans omvendelse analyseres vha. Charles Glocks konversionsteori og Lewis Rambos model for konversionsprocessen. Under Paulus' mission blandt hedninge i bl.a. Grækenland fremstilles konflikten mellem kravene til henholdsvis jødekristne og diasporajøder. Paulus anklages ligesom Stefanus og Jesus i NT for ikke at overholde jødedommens 613 for- og påbud og pagterne.


Materiale:
Apostlenes Gerninger: 1-10, 15-17, 20-21, 26
Elisabeth Schiller: "Hvad vil det sige at konvertere?" https://www.religion.dk/viden/hvad-er-konversion (13.03.2012)
Jesper Fodgaard: Kristendommens første topmøde" Kr. Dagblad 01.03.2007
DR2 2010: "Doktor Gud" (30 min.) del af Danskernes Akademi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Lokal kristendom

Med udgangspunkt i et oplæg om kristendom i Danmark i dag, om frikirkekristendom og teorier om feltarbejde skal I foretage feltarbejde i den lokale kristendom i Randers. I skal besøge en lokal kirke og undersøge dens dogmatik, dens praksis og dens udseende. I den forbindelse skal vi løbende arbejde med teorier og udsagn, der centrerer sig om kristendommens aktuelle rolle og udseende i Danmark.
Alle grupper skal lave…
- interview med en eller flere medlemmer/brugere af kirken og/eller ”eliten” fra kirken/menigheden
- lave deltagerobservation ved en gudstjeneste eller et lignende ritual.
Forløbet afsluttes med oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Projektrapport

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer