Holdet 2024 re/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Martin Brix Petersen
Hold 2024 re/a (2a re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og karismatiske leder
Titel 2 Myter og ritualer
Titel 3 Frelse
Titel 4 Etik
Titel 5 Religion og samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og karismatiske leder

I introduktionsforløbet tager vi afsæt i forskellige bud på, hvordan man definerer religion. Eleverne introduceres for centrale begreber i religionsfaget (f.eks. indefra/udefra). Forløbet består herudover af tre introducerende lektioner til henholdsvis kristendom, islam og buddhisme.
Derudover introduceres eleverne til, hvordan man skal forstå begrebet karisma. Eleverne overvejer, hvad der kendetegner en karismatisk leder og introduceres for Max Webers karismateori – bl.a. magisk, profetisk og heroisk karisma. I de efterfølgende lektioner arbejder eleverne med Jesus, Muhammed og Buddha. I lektionen om Jesus fokuseres på skellet mellem den historiske Jesus og den mytiske Kristus. I lektionen om Muhammed undersøges forskelle mellem religionen før og efter Muhammed i Arabien og eleverne præsenteres for Abrahamtraditionen i jødedom og islam. Eleverne finder skelsættende begivenheder i Muhammeds liv. I lektionen om Buddha læser eleverne Buddhalegenden med henblik på at karakterisere Buddha som en karismatisk leder. I grupper arbejder eleverne med religionen på Buddhas tid, forskellen mellem buddhisme og hinduisme og forskelle/ligheder mellem Buddha, Jesus og Muhammed.

- Allan Poulsen og Jacob Schow-Madsen, Kristendom i nutid, Gyldendal, s.46-49, 52-53
- Lukasevangeliet kap. 4
- ”Muslimernes religion”, Jens Forman, s.10-14, 65-66
- Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2014, s.11-15, 143-145, 147
- ”Religion og kultur – en grundbog”, Esben Andreasen, s. 60-62,143 + 156-157
- Buddhalegenden
- Esben Andreasen m.fl.: "Troens hovedpunkter", Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, Gyldendal, s. 100

TV-klip:
Religionsnørden om islam: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&feature=youtu.be
Religionsnørden om kristendom: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Religionsnørden om buddhisme: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
5 skarpe om islam, DR
”5 skarpe om Jesus”, DR, findes på CFU
”The life of the Buddha”, 17/10/2011, https://www.youtube.com/watch?v=nsN7NLs-0jI&t=449s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Myter og ritualer

Forløbet ”Myter og ritualer” tager sit udgangspunkt i hvad der kendetegner myter og ritualer. Eleverne forsøger at definere og indsnævre begreberne hvorefter de i de følgende lektioner arbejder med eksempler på myter og ritualer indenfor kristendom, buddhisme og islam. Eleverne arbejder med teori, som de herefter anvender på religionernes myter og ritualer.
I forhold til lektionerne med myter gælder det, at eleverne arbejder med myter, der har elementære ligheder og forskelle. En pointe i arbejdet er blandt andet, at eleverne skal finde myternes ætiologiske elementer, der dermed giver forklaring på verdens indretning og struktur. Vi koncentrerer os især om religionernes skabelsesmyte, hvor vi arbejder med urtid, kaos/kosmos, antropogoni, kosmogoni og differentieringsproces.
I forhold til ritualer gælder det, at eleverne lærer, hvad der kendetegner et ritual (at det ofte udføres på samme måde, at det er en symbolsk handling, at det tænkes at kunne ændre noget mm.). Vi kigger herudover på forskellige slags ritualer: overgangsritualer, årstidsritualer, kriseritualer, tilbedelsesritualer og kultdramaer. Eleverne præsenteres herunder for Jørgen Podemann Sørensens ritualteori om ritualets tre planer (det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan). Eleverne arbejder med de fem søjler i islam. I forbindelse med søjle fem (Hajj) introduceres Arnold Van Genneps teori om overgangsritualer. Eleverne arbejder en lektion med dåben og nadveren i kristendommen, hvorefter forløbet fortsættes med en lektion om ritualer i buddhisme.
I den afsluttende lektion arbejder eleverne med afmytologisering, hvor de herunder diskuterer, hvorvidt præster skal tro på myterne og på en fysisk gud.

- ”Religion og kultur”, Esben Andersen, s. 13-14, 166-167
- ”Begrebsnøglen til religion”, Carsten Lykke-Kjeldsen, s. 38(n)-41, 66-67m, 110-111
- ”Kristendom – tro og praksis”, Katrine Haaning, s.12m-14m, 19, 32-33
- 1.Mos 1, 1-10 og 1. Mos. 2, 4 - 3,24
- ”Skriftløse folks religioner”, Jørgen Podemann Sørensen, 106-107
- ”Muslimernes religion”, Jens Forman, 25-27, 29-35, 66-68, 97-99
- ”Horisont – grundbog i religion”, Annika Hvithammer m.fl. s. 253-257
- Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven”, Jyllands-Posten, 25.12.2014, Thomas Vestergaard (om Per Ramsdal)
- ”Profetens himmelrejse”: - ”Muslimernes religion”, Jens Forman, s. 66-68
TV klip:
- Mikael Rothstein om syndefaldsmyten: https://religion.systime.dk/index.php?id=1006#c1187 - kun de første 6 min.
- Ricky Gervais om skabelsen og syndefaldet.
- Per Ramsdal fortæller om sin opfattelse af genopstandelsen i Deadline: http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:54c77594a11f9d1ba0db8245
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Frelse

Forløbet indledes med en overordnet introduktion til begrebet frelse. Herefter følger to lektioner om kristendom – den første om pagtstanken i henholdsvis det gamle og det nye testamente. Herunder arbejder eleverne med messiasopfattelser i jødedommen og med spørgsmålet om, hvorfor Jesu død og opstandelse kan forstås som en ”løsningsmyte”. I anden lektion om frelse i kristendom arbejder eleverne med passionshistorien. Forløbet fortsættes med en lektion om frelse i islam centreret om tankerne om dommedag og skæbne (herunder begreberne teodicé og fri vilje). Eleverne arbejder i forløbet også med frelse i buddhisme. Med udgangspunkt i Benarestalen introduceres de fire ædle sandheder, den ædle otte-delte vej, livshjulet og nirvana.

”Det siger religionerne om frelse”, Henning Nørhøj, 29/05/2012, religion.dk
”Religion og kultur – en grundbog”, Esben Andersen, s. 68-70, 148-151, 158-161
Allan Poulsen og Jacob Schow-Madsen, Kristendom i nutid, Gyldendal, s 52-56
”Muslimernes religion”, Jens Forman, s. 27-29 + 81-85 (uddrag)
Bibeltekster: Rom. 5,12-18 + Dan. 7, 13-15
Korantekster: Sura 56,1-56, Sura 23,102-105, Sura 4,115-117
Benarestalen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Etik

Forløbet om etik tager sit udgangspunkt i en diskussion om hvad etik er, herunder hvad forskellen er på verdslig og religiøs etik. Eleverne arbejder med motivaspektet overfor gerningsaspektet i kristendommen. I den forbindelse læser eleverne syv tekststykker fra bibelen. Som en naturlig forlængelse heraf arbejder eleverne i den følgende time med lignelsen om den barmhjertelige samaritaner, hvor eleverne afslutningsvis diskuterer hvem der er deres ”den næste”.
I lektionen med islam arbejder eleverne med Sharia, dens udtryk og aftryk. I lektionen karakteriserer eleverne begreberne traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme og forsøger i den sammenhæng at placere forskellige muslimers forhold til islam i de fire kategorier.
I lektionen med buddhisme identificerer og karakteriserer eleverne indledningsvis buddhistiske begreber som karma, sila, karuna, paramita og upaya, inden de forsøger at lave en moderne fortolkning af lignelsen om den barmhjertelige samaritaner med buddhistiske begreber.
Forløbet afsluttes med en gennemgang af sekulær etik, herunder pligt og nytteetik, hvor eleverne diskuterer forskellige etiske dilemmaer.

- Hvad er religiøs og verdslig etik(uddrag)
- ”Har man pligt til at lade sit barn vaccinere?”, Sidsel Nyholm, 4/2/2015, Kristeligt Dagblad
- ”Mennesket og magterne”, Esben Andersen, s.70-72
- ”Den kristne religion”, Jens Forman, s.50-51
- Matt. 5, 43-48, Matt. 7, 12, Matt. 22, 34-40, Matt. 5, 21-22, Matt. 5, 27-28, Matt. 6, 2-4, Matt. 7, 22-23
- Luk 10, 25-37
- ”Grundbogen til Religion C”, Trine Ryhave m.fl, s. 78-79, 110-112 + 116
- Moustapha Kassem: ”Vi tror på en sekulær islam” og ”Hizb ut-Tahrirs mål” fra ”Grundbod til religion C”
- ”Synspunkt: Sharia er foreneligt med europæiske samfund”, Sherin Khankan, 26/4/2011, religion.dk
- ”Religion og Kultur – en grundbog”, Esben Andersen, s. 68, 252-255m
- ”Buddhistisk etik”, Jørn Borup, 6/2/2005, religion.dk(uddrag)
- ”Den fredelige buddhist er en karikatur”, 26. november 2016, Mette Skov Hansen, religion.dk(uddrag)

TV-klip:
- TV-Klip: ”Når naboens datter bliver muslim” del 1. Findes på CFU(Uddrag)
- TV-klip med formanden for Etik Råd: Hvad er etik”: https://www.youtube.com/watch?v=qZTkygBAkz4?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Religion og samfund

Forløbet indledes med, at eleverne arbejder med begrebet sekularisering. Eleverne arbejder især med sekularisering i dag, herunder især den kristne tro, hvilken rolle den danske Folkekirke har. Herefter arbejder eleverne med buddhismens forhold til samfundet omkring dem, vi ser hvordan Christian Stadil praktiserer buddhisme. Vi ser på teorier om hvorfor nogle bliver religiøse. Vi afslutter forløbet med at se på ligheder og forskellen mellem religion og fodboldfankultur. Til dette anvender vi Ninians Smarts dimensioner.

Uddrag fra ”Vejledende retningslinjer for anerkendelse af trossamfund eller menighed” fra 2011
”Buddhismens tre hovedretninger”, https://www.religion.dk/viden/buddhismens-tre-hovedretninger
”Religion og kultur – en grundbog”, Esben Andreasen, s. 150-155, s143-145, 178-180, 246-248, 267
”Horisont – grundbog i religion”, Annika Hvithammer m.fl. s. 91
”Hvornår er et land sekulariseret?”, Michael Petersen, 16/3-20115, religion.dk
”Begrebsnøglen til religion”, Carsten Lykke-Kjeldsen, s.110-111
”Danskerne har skabt det gode samfund uden gud”, Politiken, 11/4, 2009, Marcus Washington
”Det er meningsløst at give Folkekirken stadig flere penge, når medlemmerne flygter fra den”, Politiken, Brian Arly Jacobsen, 19/3-2017
”Anna Libak: Det er snarere folket end kirken, der trænger til en reformation”, Kristeligt Dagblad, 26. oktober 2017, Nikolaj Krak
”Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme?”, Christian Hjortkjær, Kristeligt Dagblad, 20/09-2010
”Præst: Buddhismen er en af kristendommens største udfordringer”, ”Udfordringen.dk, Iben Thranholm 16/2/24
”Mænd dyrker fodbold som en religion”, Jawh, ”a4medier.dk. 15/03-2008
"Fra Buddha til Beckham" Poul Götke m.fl., Syddansk Universitetsforlag, s.32-33.
”Det handler ikke om at vinde”, Kenneth Damsgaard, s.28, 33-34
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer