|
Titel
3
|
Forløb#3 Kriminalitet - årsager og straf
Om forløbet
I forløbet "Kriminalitet - Årsager og straf" undersøges det hvorfor folk begår kriminalitet og hvordan vi som samfund bør straffe dem som træder ved siden af. I forløbet undersøges det danske retssystem og hvordan det fungerer. I ethvert samfund straffer man afvigere. Kriminalitet er afvigende adfærd. Hjælper det at straffe? Og findes der andre straffeformer end bøde og fængsel? I et demokratisk samfund er det politikerne (Folketinget) der bestemmer hvilke former for afvigende adfærd der skal straffes og hvordan. Men politikernes holdninger har oftest rod i de klassiske ideologier. Ideologierne og politikernes holdninger behandles og det undersøges hvordan det virkeligt foregår under overværelse af en retssag i byretten i Randers.
Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Pensum
Grundbog
- Bundgaard, Maria: SamfC, Systime, 2017, s. 27
- Jensby, Jakob Glenstrup m.fl.: Politikbogen, Forlaget Columbus, 2019, s. 97-103
- Jensen, Ole Hedegaard: Samfundsfag B, s. 223, Kap. 10 – Kriminalitet og retspolitik, Systime, 2019
- Juul, Larsen & Kristensen: Sociologibogen, Columbus, 2016, s. 124-126
- Okkels, Anne: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, s. 20-27
- Skov, Oliver Boserup & Bundsgaard, Richard: B-bogen, Columbus, 2013, s. 81-88
- Smith, Eva: Kriminalitet og retfærdighed, Columbus, 2012, s. 32-40, 85-88
- Thorndal, Morthen Hansen: Ærkedansker perkerdansker, Columbus, s. 90-91, 2018
Supplerende materiale
- Andersen, Jørgen Goul, m.fl.: Rige børn leger bedst, statistik fra klassesamfund.dk, 2021
- Dahl, Henrik: Forbrydelse og hårde straffe, Berlingske Tidende, 19. aug. 2013
- DR2: ”Dommer for en dag – Uagtsomt manddrab”, DR, 26. mar. 2014
- Flores, Philip: Vi kortlagde 13 års afstemninger – Se, hvordan partierne har rykket sig på klima, økonomi, udlændinge og velfærd, Zetland, 21. aug. 2017 (uddrag)
- Franck, Elisa Stubgaard: SamfDansk – Teorier om kriminalitet (podcast), 9. feb. 2021
- Herschend, Sofie Synnøve: ”7 afgørende faktorer”, 15. nov. 2016
- Ingrisch, Anna: Streng, strengere, straf, DR’s Genstart, 30. aug. 2022
- Klingsley, Sune: Født til fængsel (dokumentar), TV2, 2017
- Stage, Camilla: Sveriges skudepidemi – Få forklaringen på, hvorfor det er gået så galt i Sverige, DR.DK, 5. okt. 2023
Vigtigste teorier og begreber:
Teorier om kriminalitet
- Kontrolteori
- Motivationsteori
- Kulturteori
Recidiv kriminalitet (forklaringer)
- Erving Goffman: Stigma
- Robert Rosenthal: Rosenthal-effekt
- Pierre Bourdieu: Social arv og kapitaler
Formål med straf
- Gengældelse, Afskrækkelse, Uskadeliggørelse, Resocialisering
Det danske retssystem
- Retsfølelse
- Retssikkerhed
- Inkvisatoriske princip
- Akkusatoriske princip (anklageprincippet)
- Den materielle sandheds princip
- Objektivitetsprincip
- Den mistænkte
- Den sigtede
- Den tiltalte
- "Tvivl skal komme tiltalte til gode"
- Beskikket forsvarer
- Lægdommere
Partiernes holdning
- Politisk skillelinje – fra resocialisering til gengældelse
Bandekriminalitet – push og pullfaktorer
- Ziehe – ”ontologisering, potensering og subjektivisering”
Partiadfærd
- Molins model
|