Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Paderup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Anette Høj
|
|
Hold
|
2024 bi/jx (2jx bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: Kost og sundhed
Når vi har spist et måltid mad, skal det nedbrydes i kroppen, så det kan optages og bruges til forskellige ting i kroppens celler.
Undersøg hvilke næringsstoffer en selvvalgt burgermenu fra McDonalds indeholder, og gør rede for hvordan disse næringsstoffer er opbygget, og hvad de skal bruges til i kroppen.
Gennemgå fordøjelsen af menuen. Hvad sker der med de forskellige næringsstoffer fra de tygges i munden til de når frem til kroppens celler?
Hvad sker der hvis kosten er dårligt sammensat (dårlig livsstil)? Se både på energiindhold og på sammensætningen af næringsstofferne.
Vi skal desuden se på blodkredsløbets rolle i transport af næringsstoffer, ilt og affaldsstoffer til og fra cellerne.
Kernestof:
Næringsstoffernes opbygning og funktion (kulhydrat, fedt og protein).
Fordøjelsen (udvalgt organsystem)
Enzymers opbygning og funktion (fordøjelsen)
Åndedrætssystemet.
Blodkredsløbet - opbygning og funktion.
Supplerende stof:
Energiprocentfordeling og energibalance (sundhed)
Sundhedsparametre.
Eksperimentelt arbejde:
En tur på McDonalds (Yubio) - teoretisk kostundersøgelse (rapport)
Sundhedsparametre (Yubio).
Måling af åndedrætsvolumener.
Måling af blodtryk og puls.
Teoretiske opgaver:
Beregning af energiprocentfordeling ud fra egne medbragte varedeklarationer eller foretrukne madvarer. Brug www.frida.fooddata.dk til at finde varedeklarationer.
Definition af fuldkornsmærke og nøglehulsmærke.
Dokumentarer:
"Hvorfor bliver vi så fede?" (DR2, 50 min).
"Tarmsystemet", (CFU, DR1, 2016)
Videoer el. animationer:
https://www.youtube.com/watch?v=s06XzaKqELk&list=PL3EED4C1D684D3ADF&index=29 (fordøjelsen).
https://www.youtube.com/watch?v=jktZggPAZxk (blodtryksmåling)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Et døgn på McD
|
22-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2: Mikroorganismer
Bakterier findes overalt. De er både uden på os, inde i os og overalt i vores omgivelser. Det sidste nye er, at vi skal spise kapsler/kost med bakterier (probiotika) eller kost, der stimulerer de naturlige tarmbakteriers vækst (præbiotika). Det skulle give en bedre fordøjelse, et stærkere immunforsvar og meget andet.
Gør rede for hvordan en bakteriecelle er opbygget, og hvordan den adskiller sig fra en menneskecelle.
Hvordan kan bakterier have en gavnlig effekt for mennesket?
Hvordan kan bakterier være en trussel for mennesket?
Undersøg hvor der er bakterier i vores omgivelser, og hvilken effekt forskellige antibiotika har på bakteriecellers vækst.
Diskuter hvilke konsekvenser et overforbrug af antibiotika kan få for mennesker og dyr, samt om brug af probiotika kan reducere antibiotikaforbruget.
Lærebog:
Kernestof:
Prokaryote og eukaryote celler (cellebiologi)
Membranprocesser (optagelse af næringsstoffer).
Bakterievækst og vækstfaktorer.
Supplerende stof:
Sygdomsfremkaldende bakterier og gavnlige bakterier (sundhed og sygdom).
Resistensproblematik (miljøbeskyttelse).
Bakterier i fødevareproduktion (bioteknologi)
Artikel fra Videnskab.dk:
"Hvorfor bliver bakterier antibiotika-resistente, og hvad kan vi gøre ved det?", (professor L. Gram, 19/8-18).
Eksperimentelt arbejde:
Du er ikke alene (Yubio, dyrkning af bakterier på agarplader m/u antibiotikatabletter og bakterier fra forskellige lokaliteter på skolen).
Det kommer an på størrelsen (diffussionsforsøg)
Dokumentarer:
De gode bakterier, CFU, DR3, 2019 (46 min)
DR3, Bakterier, 2015. CFU.
Kampen om livet (4) - Hvornår kommer den næste pest? DR3, 2018, 30 min
Videoer el. animationer:
https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8 (eukaryote celler)
https://www.youtube.com/watch?v=WZbPq935LxE (gensplejsning i bakterier)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Videofremlæggelse
|
14-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Arv og miljø
Forløbets problemformulering:
Menneskekroppen består af milliarder af celler, og hver eneste celle indeholder vores samlede arvemateriale, som populært sagt indeholder opskriften på, hvem vi er.
Arvematerialet består af 46, kromosomer, som samlet indeholder 20-25.000 gener, der hver især koder for de egenskaber, vi har.
På mange måder ligner alle mennesker hinanden, men vi er på samme tid meget forskellige. Hvad er forklaringen?
Hvorfor kan selv enæggede tvillinger være forskellige, selvom de stammer fra samme befrugtede ægcelle og derfor har de samme gener?
I dette forløb skal vi se på arvematerialet, på genernes funktion og på, hvordan generne nedarves.
Kernestof:
DNAs opbygning.
Det centrale dogme.
Mutationer
Genetiske grundbegreber
Nedarvningsprincipper
Genteknologi
Eksperimentelt arbejde:
DNA ekstraktion fra jordbær (under NV i 1. g, genopfrisket med video).
Elektroforese - øvelsen: Hvem har sygdomsgenet?
Blodtypebestemmelse.
Videoer og animationer:
https://www.youtube.com/watch?v=I5jsp917ROw&t=239s (nedarvning generelt)
https://www.youtube.com/watch?v=fsqwA9hU2UU (autosomal nedarvning)
https://www.youtube.com/watch?v=59qlbGoUcHE (analyse af stamtræer)
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/ (replikation og proteinsyntese).
https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA (proteinsyntese)
https://www.youtube.com/watch?v=rESHv7d7O88&t=2s (DNA isolering fra jordbær)
https://www.youtube.com/watch?v=iQsu3Kz9NYo&t=3s (PCR).
https://www.youtube.com/watch?v=ZDZUAleWX78 (elektroforese).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 I samspil med naturen
Forløbets problemformulering:
Jordkloden er et avanceret økosystem, hvor grundstofferne indgår i
forskellige molekylære sammenhænge, som hænger sammen i
komplekse kredsløb.
Hvad sker der med et økosystem, når vi mennesker skubber til de
naturlige kredsløb ved f.eks. at gøde markerne med kunstgødning?
Eller når vi afbrænder fossile brændstoffer og sender tonsvis af CO2
ud i atmosfæren?
I dette forløb skal vi se på et økosystems opbygning. Vi skal se på nogle af de faktorer, der påvirker økosystemets naturlige kredsløb med særlig fokus på menneskets rolle
Kernestof:
Økosystemet m. særlig fokus på fødekæder og tilpasninger.
Fotosyntese og respiration.
Biodiversitet
Supplerende stof:
Stofkredsløb m særlig fokus på kulstof.
Øvelse:
Beskrivelse af et økosystem.
Dokumentar:
Klimakrisen - de hårde facts, TV2 2019, 58 min
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65160129430",
"T": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65160129430",
"H": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65160129430"
}