Holdet 2a Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jeppe Nissen
Hold 2024 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Social ulighed eller fattigdom i velfærdssamfundet
Titel 2 Hvem bestemmer i Danmark?
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi til velfærdsstaten?
Titel 5 Kriminalitet - årsager og straf
Titel 6 Byrådsvalget 2025
Titel 7 Køn og ligestilling
Titel 8 Klimakrisen
Titel 9 Repetition og opfølgning på folketingsvalget 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Social ulighed eller fattigdom i velfærdssamfundet

1. Kernestof:
a) Social ulighed og kulturelle forskelle
b) politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme c) velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring
d) Kvantitativ og kvalitativ metode

2. Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materiale typer til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber


Lærebog:
"Luk samfundet op"
Kap 7: Politiske ideologier og menneskerettigheder, side 127-138
Kap 10: Velfærdsstat eller konkurrencestat 182-197
Kap 4: Forskellige liv, side 85-103

Afsnit i i-bogen ”Luk samfundet op” fra Columbus
Afsnit fra kapitel 4
4.3: Pierre Bourdieu
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning
4.5: Levevilkår
4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed (samt afsnittet: ” Former for ulighed”)

Kapitel 5: Politiske ideologier
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
5.2: Liberalisme
5.3: Konservatisme
5.4: Socialisme
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik (Og afsnittene: ” Fordelingspolitik” og ” Værdipolitik”)

9.1: Velstand og velfærd (Og afsnittene: ”Markedet”, ” Staten”, ”Civilsamfundet” og ” Tre velfærdsmodeller”)




Supplerende materiale:
Dokumentar:
Dokumentar DR1: ”En syg forskel” (1) 42 min.
DR1, den 7.3.2016 (42 min) ”En vej – to verdener”
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem bestemmer i Danmark?

Primært projekt om de politiske partier samt repetition af politik stoffet fra grundforløbet

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold (eks.: Finansloven)
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i EU og en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Nøglebegreber
Direkte og indirekte demokrati (Også kaldet basisdemokrati og repræsentativt demokrati)
Magtens tredeling: Folketing, regering og domstole
Konkurrence demokrati og deltagelsesdemokrati
Downs model
Molins model
Forståelse af det danske demokrati, herunder den nuværende sammensætning af folketinget.
Konkurrence og deltagelsesdemokrati.

Kernestof (fra lærebogen)
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke "Luk Samfundet Op" (Columbus 4. udgave, 2. oplag 2021). Side 112-135


Supplerende materiale
- Undervisningsfilm om det danske demokrati på folketingets hjemmeside. Direkte link: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- P1 program: Slotsholmen ”Parti efter parti har fået sparket i finanslovsforhandlingerne”
Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-2024/slotsholmen-parti-efter-parti-har-faaet-sparket-i-finanslovsforhandlingerne-11802443185
- Artikel: ”De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før” fra dr.dk
Link: De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før | Politik | DR
- Artikel: Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på? Fra altinget.dk
Link: Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på? - Altinget
- Artikel:” Venstre freder Arne-pensionen: Den er kommet for at blive” Fra dr.dk
Link: Venstre freder Arne-pensionen: Den er kommet for at blive | Politik | DR
- Artikel: ”Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik?” Fra Kristeligt Dagblad
Link: Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik? | Kristeligt Dagblad


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Faglige mål:
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
– formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
– identitetsdannelse og socialisation
– kvantitativ og kvalitativ metode.


Nøglebegreber.
- Det senmoderne samfund kontra tidligere samfundsformer
- Socialisation (primær, sekundær og dobbeltsocialisation)
- Identitetsdannelse
- Honneths teori om anerkendelse
- Goffmanns teori om
- Gofmanns teori om face, setting, frontstage og backstage
- Anthony Giddens karakteristika af det senmoderne samfund dvs: øget refleksivitet, individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum og udlejring af de sociale relationer, ekspert systemer.
- Ulrich Beck: Risikosamfundet, valgbiografi og institutionaliseret individualisme
- Thomas Ziehes reaktionsmønstre på den øgede individualisering: Subjektivisering, ontologisering, potensering
- Pierre Bourdiu’s begreber om ”økonomisk”, kulturel” og ”social kapital”.
- Begreberne social mobilitet og social arv. (negativ og positiv), samt begrebet mønsterbryder.


BEMÆRK: Som en del af forløbet er der et tværfagligt samarbejde med engelsk. Dette forløb indeholder:

Multikulturalisme i England (Flerfagligt forløb samfundsfag/engelsk)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (engelsk)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Dette samarbejde afsluttes med projekt og et skriftligt samt mundtligt produkt

Kernestof (Afsnit i i-bogen ”Luk samfundet op” fra Columbus)

Afsnit fra kapitel 2
2.1: Hvad er socialisering? (Samt underafsnittene: ”Dobbeltsocialisering” og ” Familietyper og multisocialisering”
2.2: Normer, sociale roller og social kontro
2.5: Kulturelle forskelle og identitet (samt underafsnittet: ” Anerkendelse - Axel Honneth”

Afsnit fra kapitel 3: Samfund og individ
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund (samt underafsnittene: ”Adskillelse af tid og rum”, ” Udlejring af sociale relationer” og ” Den øgede refleksivitet”
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund (samt afsnittet: ” Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering”
3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund (samt afsnittet: ” Institutionaliseret individualisering”)

Afsnit fra kapitel 4
4.3: Pierre Bourdieu
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning
4.5: Levevilkår
4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed (samt afsnittet: ” Former for ulighed”)

Supplerende materiale
- Deadline (dr2) fra 26/2 2025: ”Telefonfri trivlsel”
- Udsendelsen: ”En vej to verdener” afsnit 1 (sendt på dr1 i 2016)
- Artikel : ”Ny undersøgelse viser markant ændring i danske børns adfærd”.
link:  https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-19-ny-undersoegelse-viser-markant-aendring-i-boerns-samvaer-en-helt-ny-verden-siger
-     Artikel: "Forbyd mobiler i skoen og styrk fysisk samvær"
link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forbyd-mobiler-i-skolen-og-styrk-fysisk-samvaer-her-er-anbefalingerne-til-boerns
-      Artikel: "Hårtab angst og søvnmangel."
Link_ https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget

-     Artikel " Jeg bringewatcher reality tv når jeg får chancen"
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/jeg-bingewatcher-reality-tv-naar-jeg-faar-chancen-hvorfor-bliver-jeg-opslugt

-     Artikel: Stil spørgsmål til paraffiin"
Link: https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-sroergsmaal-paraffin

-     Artikel: "Stigende mistrivlsel blandt unge: Vi er nødt til at gøre noget markant anderledes"
Link:  https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/stigende-mistrivsel-blandt-unge-vi-er-noedt-til


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi til velfærdsstaten?

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter (finans-, penge- og strukturpolitik)


Nøglebegreber
- Økonomiske begreber: BNP (bruttonationalproduktet), økonomisk vækst, inflation, deflation, statens budget, arbejdsløshed, betalingsbalancen og produktivitet
- Økonomiske mål: Økonomisk vækst, Lav arbejdsløshed, Lav inflation, betalingsbalance overskud/ligevægt, balance på statsbudgettet og bæredygtig økonomi
- Økonomiske målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb. (5 elementer: Offentlig sektor, Husholdningerne, Finansiel sektor, virksomhederne og udland)
- Høj- og lav konjunktur
- Økonomisk politik: Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt pengepolitik
- Strukturpolitik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- Velfærdsstatsmodeller: Den universelle, den residuale og den korparative
- Velfærdsstatens økonomiske udfordringer

Kernestof (fra lærebogen "Samf på B" som er en i-bog)
Link til bogen: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318

Hele kapitel 7:” Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke”  (På nær sidste afsnit 7.7
Dvs. følgende er læst:
Kapitel 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke

- 7.1 Hvad er økonomi? (Også afsnittene: ” Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien” og ” Det fri marked til debat”)
- 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne (Og afsnittet: Konjunkturer – økonomien går op og ned)
- 7.3 Samfundsøkonomiske mål (Og afsnittene: ” Økonomisk vækst”, ” Bæredygtig udvikling”, ” Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse”, ” Balance på de offentlige finanser”, ”Lige fordeling af indkomsterne”, ” Stabil inflation”, ” Balance på betalingsbalancen”)
- 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? (Og afsnittene: ”Finanspolitik”, ” Pengepolitik – den vigtige rente”, ” Valutapolitik – EU bestemmer”, ” Strukturpolitik”, ”Arbejdsmarkedspolitik”, ” Arbejdsmarkedspolitiske strategier”, ” Skattepolitik”
- 7.5 EU og økonomisk politik – hvem kan egentlig gøre hvad? (Og afsnittene: ” Valutapolitik og EU”, ” Pengepolitik og EU” og ” Finanspolitik og EU”
- 7.6 Den offentlige sektor – hvor kommer pengene fra, og hvad bruges de til? (Og afsnittene: ” Den offentlige sektors opgaver”, ” Det offentliges indtægter – hvor kommer pengene fra?”, ” De offentlige udgifters sammensætning – sådan bruger staten pengene”
- Desuden er afsnit 5.2 ”Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? (I ”samf på B”
(repetition fra grundforløbet)

Supplerende materiale
- Intro video til udbud og efterspørgsel:
Link: https://www.youtube.com/watch?v=MroJV1rJESU
- Danmarks statistik (økonomiske nøgletal):
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
- Artikel "Trumps toldtaktik tærer på danskernes tillid til økonomien" (fra dr.dk)
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/trumps-toldtaktik-taerer-paa-danskernes-tillid-til-oekonomien
- Artikel: "Trods usikre tider er dansk økonomi i balance" (fra dr.dk)
Link:  https://www.dr.dk/nyheder/penge/trods-usikre-tider-er-dansk-oekonomi-i-balance
Artikel: "Offentlige udgifter til indkomstoverførsler på 400 mia. kr. i 2023" (fra CEPOS)
Link: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0173-offentlige-udgifter-til-indkomstoverfoersler-paa-400-mia-kr-i-2023/
-TV program fra DR: "Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtage"
-Artikel "På fem år er mad blevet usædvanligt meget dyrere – og det rammer nogle hårdere end andre"
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/paa-fem-aar-er-mad-blevet-usaedvanligt-meget-dyrere-og-det-rammer-nogle-haardere-end
- Podcast: Genstart (27.  august 2025): Tak for kaffe: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/tak-for-kaffe-11802550353 (Interview med forbrugerøkonom hos Sydbank, Ann Lehmann Erichsen)

Links om statsgæld
https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/statsgaeld/hvad-er-statsgaeld
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmarks-statsgaeld-er-paa-slankekur-helt-vildt-flot
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet - årsager og straf

Om forløbet
I forløbet "Kriminalitet - Årsager og straf" undersøges det hvorfor folk begår kriminalitet og hvordan vi som samfund bør straffe dem som træder ved siden af. I forløbet undersøges det danske retssystem og hvordan det fungerer. I ethvert samfund straffer man afvigere. Kriminalitet er afvigende adfærd. Hjælper det at straffe? Og findes der andre straffeformer end bøde og fængsel? I et demokratisk samfund er det politikerne (Folketinget) der bestemmer hvilke former for afvigende adfærd der skal straffes og hvordan. Men politikernes holdninger har oftest rod i de klassiske ideologier. Ideologierne og politikernes holdninger behandles og det undersøges hvordan det virkeligt foregår under overværelse af en retssag i byretten i Randers.  

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernestof: Følgende afsnit (kapitler er læst i i-bogen ”Fra drengestreger til bandekrig”)
Kapitel 1: Hvad er kriminalitet?
1.1: Kriminalitet - en definition
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle?
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad?
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter?

Supplerende materiale:
- Artikel: ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt” (Fra videnskab.dk)
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-straffer-vi-saa-kriminaliteten-forsvinder-helt/
- Artikel: ”Efterlyser danskerne virkelig hårdere straffe?” (Fra videnskab.dk)
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/efterlyser-danskerne-virkelig-haardere-straffe/
- TV: Deadline fra dr (24.03.25): Om overvågning.
- Dokumentar (TV): ”Børn bag tremmer” (Del 1)
- TV (youtube) ”Hjemmerøver og møbelbygger”
Link: https://youtu.be/QWfLSFhN04E
- TV (P3Eessensen): ”Virker højere straffe”
- Dokumentar: ”Retten indefra” (del 1) fra dr.dk
Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/retten-indefra_6732
- Besøg i retten i Rander og overvære retssag
- Desuden er følgende hjemmesider brugt
https://www.domstol.dk/
https://domstolsdysten.dk/
https://gymnasie.kenddinret.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Byrådsvalget 2025

Faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Kernestof fra i-bogen ”Byrådet”, Columbus
Følgende kapitler/afsnit er læst:
1. Hvad rager kommunen og byrådet mig?

2. Byrådsvalget
2.1 Opstilling. Hvordan stiller man op til byrådsvalg?
2.2 Valgkampen
2.3 Fordeling af mandater

4. Vælgeradfærd
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg?
4.2. Vælgeradfærd (Og afsnittene: ” Landspolitisk valgvind”, ” Borgmestereffekt”, ” Rational choice” og ” Issue-voting”

5. Ideologi eller geografi?
5.1 Globalt, nationalt eller lokalt forankret
5.2 Geografi og valg af standpunkt

6. Konstituering – spillet om magten
6.1 Formelle krav til konstitueringen
6.2 Teori om konstituering

7. Hvem har magten i kommunerne?
7.1 Påvirkning af den formelle magt
7.2 Demokratisk legitimitet
7.3 Politikere og embedsmænd

8. Pressen og sociale medier

9. Budgettet – byrådets finanslov
9.1 Hvor får kommunerne deres indtægter fra?
9.2 Hvad bruger kommunerne pengene på?
9.3 Hvordan bliver et budget vedtaget?

Supplerende stof:
- Kandidattest på Randers Amtsavis: https://amtsavisen.dk/kandidattest/folketingsvalg
- Hvidbog (pixi udgave om Randers kommune ”FREMTIDENS RANDERS Uddrag og pointer fra Hvidbog om Randers Kommune”
- TV-Explainer: Hvad bestemmer kommunen, regionen og staten?
- TV-Explainer: Hvad bruger kommunen penge på?
- Artikel: ”Lokalpolitikere varsler opgør med udskældt valglov: Parti havde stemmer til at blive valgt i 14 kommuner, men blev kun valgt ind i 5 ” (Fra dr.dk)
- Artikel: ”Måneden før kommunalvalget slukker Meta for politiske annoncer på Facebook og Instagram” fra dr.dk
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/maaneden-foer-kommunalvalget-slukker-meta-politiske-annoncer-paa-facebook-og
- Folketingets hjemmeside – specielt ”partiernes opbygning”
Link: https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-opbygning
- Øvrige hjemmesider med overblik over kommunalvalget
https://nyheder.tv2.dk/kommunalvalg/borgmestre
https://www.dr.dk/feature/kv25-overblik
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Demokratidagen (Med Clement Kjærsgaard) og opfølgning med ”Deadline” 25/11.2025: Morten Messerschmidt (DF) i debat med Martin Lidegaard (RV)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Køn og ligestilling

Om forløbet
I forløbet arbejdes med køn og ligestilling i både et sociologisk, økonomisk og politisk perspektiv.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof – Nedenstående kapitler/afsnit er fra i-bogen ”Køn og ligestilling”, Columbus
. 1.1: Familien før og nu (Og afsnittet: ”Nye familietyper”)
- 1.2: Socialisering hjemme og ude
- 1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner (Og afsnittet: ” Køn på ungdomsuddannelserne”)
- 1.7: Teorier om køn (Og afsnittene: ”Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier” og ” Intersektionalitet og kønsforskning”)

Kapitel 3: Køn i politiske perspektiv
- 3.1: Politik, magt og demokrati (Og afsnittene: ”Udvidelse af politikbegrebet: De tre feministiske bølger” og ” Hvad er magt?”
- 3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse (Og afsnittene: ” Er der forskel på mænds og kvinders politiske deltagelse?”, ” Postmaterielle værdier og nye former for politik”)
- 3.3: Medier og diskurser (Og afsnittet: ” Hvordan fremstilles mandlige og kvindelige politikere i medierne?”
- 3.4: Politiske ideologier og køn (Og afsnittene: ” Liberalfeminisme” og ” Kønskonservatisme og socialistisk feminisme”
- 3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken

Kapitel 4: Køn i globalt perspektiv
- 4.1: Global ulighed og kønsligestilling

Supplerende materiale
-Artikel: ”Mental load: Trods ligestilling bærer kvinder stadig den største byrde i hjemmet”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/mental-load-trods-ligestilling-baerer-kvinder-stadig-den-stoerste-byrde-i-hjemmet/
- Fra dst.dk: “HER ER FAMILIEN DANMARK”
Link: https://www.dst.dk/-/media/Kontorer/15-Kundecenter/Statistisk-Perspektiv/Statistisk-Perspektiv-8/p8art1.pdf
- Artikel:”Kvinfo-direktør afviser at ville så tvivl om Dorph-dom, da hun undrede sig over dommeres køn” fra dr.dk
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kvinfo-direktoer-afviser-ville-saa-tvivl-om-dorph-dom-da-hun-undrede-sig-over-dommeres-koen
- Artikel: “Han, hun eller hen: Hvad betyder kønsneutral opdragelse?” fra tv2.dk
Link: https://livsstil.tv2.dk/samliv/2015-10-31-han-hun-eller-hen-hvad-betyder-koensneutral-opdragelse
- TED-Talk med Kimberle Crenshaw (1959-)
Link: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/menneske-og-samfund/koen-og-ligestilling/kapitler/1-koen-i-sociologisk-perspektiv
- Artikel: ”Tusindvis af europæere viser deres støtte til Grønland: 'Det er længe siden, at man bare gik ud og tog, hvad man ville have'” fra dr.dk
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/tusindvis-af-europaeere-viser-deres-stoette-til-groenland-det-er-laenge-siden-man-bare-gik-ud-og
- Tv-program fra dr.dk: “Folkedomstolen: "Men det var en skidesjov julefrokost"
Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/folkedomstolen_-men-det-var-en-skidesjov-julefrokost_570403
- Tv-program fra tv2: “En for holdet (del 1)
- Artikel: ”Der er tre kvinder blandt landets 50 mest citerede eksperter” fra tv2.dk
Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-01-23-der-er-tre-kvinder-blandt-landets-50-mest-citerede-eksperter
- Tv-program: Debatten “Langt fra ligestilling? Fra dr
- Artikel: ”Mandlige ledere ansætter flere kvinder når de får en datter” fra Kristeligt Dagblad.
Link: http://kristeligt-dagblad.dk/mandlige-ledere-ansaetter-flere-kvinder-naar-de-faar-en-datter



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klimakrisen

Om forløbet
Forløbet behandler emnet klima på flere forskellige måder. Fokus vil i starten være en  en sociologisk synsvinkel, og senere i forløbet vil vi se klimakrisen fra en økonomisk vinkel. Til sidste vil vi se på klimakrisen ud fra et demokratisk synspunkt.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
Nedenstående afsnit/kapitler er læst i-bogen "Klima og bæredygtighed" fra Columbus:

Kapitel 1: Mennesket forandrer klimaet
1.1 Klimaforandringerne er en realitet
1.3 Bæredygtighed og menneskeskabte klimaforandringer
1.3.1 Bæredygtighed i et historisk perspektiv
1.3.2 Grader af bæredygtighed
1.3.3 Bæredygtighedsbegrebets dimensioner

Kapitel 2: Klimasociologi
2.1 Hvordan opfatter og reagerer individet på klimaforandringerne?
2.1.1 Anthony Giddens og tre reaktionsmønstre på klimaforandringerne
2.1.2 Per Stoknes og kognitiv dissonans
2.1.3 Intentions-adfærds-kløften
2.2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd?
2.2.1 Rational choice-teorien – de rationelle forklaringer
2.2.2 Pierre Bourdieu og de habituelle forklaringer
2.2.3 Interpersonlige forklaringer
2.2.4 Strukturelle forklaringer
2.3 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid  med klimaforandringer?
2.3.1 Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig?
2.3.2 Er vi på vej til at blive bæredygtige forbrugere?
2.3.3 Har vi frihed til at forbruge?
2.4 Hvilken rolle spiller klima-fællesskaber i kampen  mod klimaforandringer?
2.4.1 Klimabevægelsers rolle i kampen mod klimaforandringer
2.5 Klimaforandringer og samfundsforandringer
2.5.1 Lever vi i et risikosamfund?
2.5.2 Bruno Latour: Fokusér på det nære og jordiske

Kapitel 3: Klimaøkonomi
3.1 Den neoliberale vækstøkonomi
3.1.1 Neoliberalisme i teori og modeller
3.1.2 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og de planetære grænser
3.1.3 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og teknologiens åbenbaring
3.1.4 Vækstens dilemma: Klimaforandringer og ulighed
3.2 Grøn vækst: regulering af markedsøkonomien
3.2.1 Grøn vækst gennem strukturpolitik
3.2.2 Grøn vækst gennem kontraktiv finanspolitik
3.2.3 Grøn vækst gennem ekspansiv finanspolitik
3.3 Økologisk økonomi
3.3.1 Doughnutøkonomi
3.3.2 Hvad er doughnutten?
3.3.3 Syv principper for en fremtidig økonomi
3.4 Modvækst
3.4.1 Den umulige vækst
3.4.2 Modvækst er også et politisk projekt
3.4.3 Kritik af modvækst

Kapitel 4: Klimapolitik
4.3.2 Demokratiets rolle i kampen mod klimaforandringerne (Og afsnittene: ” Det repræsentative demokrati og klimakrisen”, ” Trepartsaftaler, en demokratisk konstruktion?”, ” Borgerforslag, et brugbart demokratisk redskab?” og Klimaborgerting som en demokratisk udvidelse?”)


Supplerende materiale
-Tv-program: Explainer: Hvornår er det for sent at redde klimaet?
- Tv-program: Explainer: ”Derfor er du ligeglad med klimakrisen”
- Artikel: ”Regeringen vil bruge knap 15 milliarder kroner på kystbeskyttelse” fra dr.dk
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-bruge-knap-15-milliarder-kroner-paa-kystbeskyttelse
- TED-talk med Per Espen Stoknes
Link: https://www.youtube.com/watch?v=F5h6ynoq8uM
- Tv-program: DR Debatten 28.11.2019, min. 0-13, "Black Friday, sort samvittighed?
-Artikel: ” Støjberg vil straffe demonstranter, der blokerer trafikken.” fra Politiken 5/3 2026
-Tv-program fra dr.dk: ”Molde på udebane: Flyt dig klimafisse”
- Tv-program ” 2040 filmen om fremtiden”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer