Holdet 2j Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Dennis Lydolph Døngart
Hold 2025 Sa/j (2j Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Dansk økonomi i en global verden
Titel 3 Demokrati, politik, medier og magt
Titel 4 Grønland i international politik
Titel 5 At være ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

I dette forløb har vi arbejdet med emnet kriminalitet. Vi har undersøgt årsager til kriminalitet ud fra et sociologisk perspektiv. Vi har kigget på SNAP-modellen, samt Mertons, Sutherlands og Hirschis kriminalitetsteorier. Derudover har vi arbejdet med gruppedynamikker og anerkendelse samt individets opvækstvilkår. I den forbindelse har vi kigget på Honneth, Maffesoli og Goffmann og sat dem i perspektiv til bandemedlemsskab og bandekriminalitet. Forløbet har også beskæftiget sig med konsekvenserne af kriminalitet, både de personlige og de samfundsmæssige. I forlængelse heraf har vi diskuteret forskellige perspektiver på straf, herunder straffens formål og udmåling. Afslutningsvis har vi kigget på, hvordan retssystemet fungerer i Danmark.

Materialer:
Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst.

Grundbog: (I-bog - udgave)
Fra Drengestreger til bandekrig
- Kap 2: Hvorfor bliver man kriminel?
- Kap 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? – afsnit 4.2, 4.4 og 4.6
- Kap 6: Hvordan fungerer retsamfundet – afsnit 6 og 6.1
- Kap 7: Hvorfor straffer staten kriminelle – afsnit 7.3 og 7.4

Artikler:
- Afsnit ”19.3.3 Status, magt og anerkendelse”, s. 166-167, i: ”Første led i fødekæden?”
- ”Gaden giver accept og fællesskab: Derfor er det svært at komme ud af kriminalitet” af Anne Ringgaard, Videnskab.dk
- ”Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne” af Marianne Luna Røndal, Kristeligt Dagblad
- ”Unge danskere hyres af kriminelle som lejesoldater, siger kender af bandemiljøet” af Anette Claudi, Jakob Hybholt, TV 2 Kosmopol
- ”Unge søger fællesskaber i bander” af Knud Holt Nielsen, Faculty of Arts, Aarhus Universitet

Kernestof:
Socialisering og identitetsdannelse
Social differentiering og kulturelle mønstre
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk økonomi i en global verden

Forløbsbeskrivelse
Dette forløb har handlet om dansk økonomi set i et globalt perspektiv, med fokus på hvordan danske arbejdsmarkedsforhold og konkurrenceevnen påvirkes af EU og globaliseringen generelt.
Voksne danskere tilbringer i gennemsnit ca. 1/3 af deres vågne tid på arbejdsmarkedet. Det er her de fleste af os henter vores indkomst. Vi bruger tid på uddannelse, således at vi har de kvalifikationer, der er nødvendige for at vi kan klare os – gøre karriere – på arbejdsmarkedet.
Set i et større perspektiv er arbejdsmarkedets funktionsmåde afgørende for et centralt økonomisk mål som økonomisk vækst, ligesom tilknytning til arbejdsmarkedet er bestemmende for den enkelte husholdnings velstand og velfærd.
Arbejdsmarkedet har også politisk interesse. Arbejdsmarkedspolitik, hvor politikerne forsøger at regulere arbejdsmarkedet, spiller en central rolle som et strukturpolitisk værktøj til at sikre et tilstrækkeligt udbud af en velkvalificeret arbejdsstyrke.
På arbejdsmarkedet bestemmes tre grundlæggende økonomiske størrelser: beskæftigelsen, ledigheden og lønnen. Udviklingen på arbejdsmarkedet har dermed afgørende betydning for den enkelte husholdnings økonomi og levevilkår og samfundsøkonomien som helhed.

Centrale begreber og temaer i forløbet
Grundbegreber på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshed, arbejdsløshedsprocenten).
Typer af/årsager til arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, klassisk arbejdsløshed, arbejdsløshed pga. social dumping).
Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik, flexicurity-modellen, passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificeringsstrategi, stramningsstrategi).
Den danske model (kollektive overenskomster, trepartsforhandlinger).
Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne).
Globalisering (globaliseringens vindere og tabere, outsourcing, multinationale selskaber, Rodriks trilemma, hyperglobalisering)
EU (frihandel, toldunion, fællesmarked, økonomisk union, politisk union, arbejdskraftens fri bevægelighed, løndumping/social dumping).

Forløbet dækker følgende kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Faglige mål:
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
I-bøger:
Jacob Graves Sørensen (2021). "Økonomiens kernestof", Columbus, afsnit 2.4, 8.2, 8.3, 8.5, 14.5, 15, 15.1, 15.5, 16.1
Henriksen, Per (2024): "Arbejde og arbejdsmarked", afsnit 2.1, 2.1.1, 3.3.2
”Den danske model” på Sørensen, Kjeld Mazanti (red.) detdanskearbejdsmarked.dk, Columbus

Artikler:
Christian Bennike: ”Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos”, Information, 6. januar 2018

Film:
Jimmy Rehak: "Krisetid i Europa – Fri bevægelighed – god samfundsøkonomi eller løntrykkeri?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati, politik, medier og magt

Demokrati, politik, medier og magt – Paderup Gymnasium, 2j, Samfundsfag B, 2025-26


Forløbsbeskrivelse
Vi har med udgangspunkt i de grundlæggende begreber om demokrati og politiske systemer undersøgt forskellige ideologiske forgreninger samt populisme som fænomen.
Dernæst har vi beskæftiget os med forskellige former for magt, og set på en konkret sag om magtanvendelse i form af minksagen.
Vi har efterfølgende beskæftiget os med at forstå baggrundene for både de politiske partiers og vælgernes adfærd.
Slutteligt har vi inddraget mediernes rolle og magt i demokratiet, og set på hvordan politikere, vælgere og medier gensidigt påvirker og er afhængige af hinanden.
Til sidst har vi set dokumentaren ”Tutti a casa – Al magt til folket”, som behandler mange af de problemstillinger, som forløbets emner indeholder.

Materialer
Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst. Alle grundbøger er i-bøger.

Bøger:
Brøndum og Hansen (2021). ”Luk samfundet op!”, 4. udgave, s. 106-111, 121-125 og 128-130.
Jensby, Pedersen og Brøndum (2019). ”Politikbogen” (i-bog), afsnit 2.5, 2.6, 2.7, 2.8, 7.2 (”Michiganmodellen”) og 8.1.
Jørgen Grønnegaard Christensen (2025). ”Minksagen”, lex.dk.
Skov, Matthiesen og Bjørnstrup (2019). ”Samf på B” (i-bog), afsnit 6.2.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen (2021). ”Politikens kernestof” (i-bog), afsnit 7 og 7.1.
Ole Hedegaard Jensen (2019). Samfundsfag B (i-bog), kapital 5 ”Politisk kommunikation i medierne” og ”Sociale medier og digital dannelse”.

Artikler:
Emil Gjerding Nielson: ”Markant V-melding chokerer Løkke – et tegn på opløsning, siger Redder”, tv2.dk, 6. december 2025.
Line Rønn Tofte: ”Mette Frederiksen vil ikke træde ud af internationale konventioner”, dr.dk, 9. december 2025.
Morten Nielsen og Camilla Stampe: ”Mette Frederiksen har mistet sit største trumfkort”, tv2.dk, 16. december 2025.
Andreas Arp og Klaus Ulrik Mortensen: ”LA-topminister: Vi skal skrue op for den liberale profil”, Altinget.dk, 29. marts 2019.
Emil Eller: ”De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før”, dr.dk, 22. februar 2024.
Erik Aller og Claes de Vresse: ”Tangoen mellem medier og politikere”, Berlingske.dk, 26. oktober 2016.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland i international politik

Forløbsbeskrivelse
I forløbet ”Grønland i international politik” startede vi med at undersøge baggrunden for interessen omkring Grønland fra både dansk og amerikansk perspektiv. Dette efterfulgtes af teori om småstatens og supermagtens rolle i verden samt om udenrigspolitiske mål og muligheder. IP-teorierne realisme og liberalisme/idealisme er også blevet anvendt som forskellige perspektiver på Danmarks og Grønlands muligheder, herunder Regeringens sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi.
I forløbets afslutning har vi undersøgt forholdet mellem Danmark og Grønland med fokus på magtforhold og en evt. løsrivelse. Slutteligt har vi kigget på det samlede billede af USA og andre stormagter/supermagters interesse i Arktis, samt NATO’s betydning for Danmark og Grønlands nuværende og fremtidige sikkerhed.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof
• identitetsdannelse og socialisering
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Materialer
Grundbøger:
- Hans Branner: ”Global Politik”, Columbus, 2019, afsnit 2.3 (”Magthierarkiet mellem staterne”), 3.5 og ” NATO's overlevelse og nye opgaver”,  8.3 og 8.4.
- Kristian Iversen (2020). ”Nationer og nationalisme”. København: Columbus, afsnit 18, 18.1, 18.2, 18.5, 18.6, 18.8 og 18.9.
- Peter Nedergaard og Anders Stubkjær: ”Kampen om Arktis”, Systime, afsnit 3.1 og 3.2, s. 27-31.

Supplerende materiale
- Søren Dalager Ditlevsen: ”Grønland midt i verden”, DR, 7. januar 2026.
- Hans Mouritzen: ”Det er et fejltrin, at Danmark nu vil forhandle alene med USA om Grønland”, DIIS, 29. januar 2026.
- Regeringen: ”Indledning”, i: ”Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi”, maj 2023.
Bach og Poulsen: ”Arktis er vigtig for Kina - og det gælder også Grønland, siger ekspert”, dr.dk, 13. januar 2026.
- P3 Essensen: ”Hvorfor vil Grønland løsrive sig fra Danmark?”, DR, 13. august 2020.
- Amelie Theussen: ”Tre år efter Ruslands invasion kommer den største trussel mod freden i Arktis indefra”, Altinget.dk, 24. februar 2025.
- Fastrup og Quass: ”Krigsekspert efter Trumps krav om Grønland: 'Nato er kommet på intensiv'”, dr.dk, 19. marts 2026.

Vigtigste teorier og begreber:

Danmark & Grønland
- Rigsfællesskabet
- Grønlands selvstændighed
- Centrale årstal: 1721, 1953, 1979, 2009

Udenrigspolitiske mål
- Sikkerhedspolitik
- Udenrigsøkonomisk politik
- Idépolitik

Udenrigspolitiske muligheder
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter

USA’s interesse i Grønland
- Sikkerhedspolitisk (geopolitisk)
- Økonomisk

IP-teori
- Realisme
- Idealisme

Sikkerhedsordninger
- Magtbalance (NATO)
- Kollektiv sikkerhed (FN & Arktisk råd)

Polaritetsbetragtninger
- Unipolaritet
- Bipolaritet
- Multipolaritet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 At være ung i det senmoderne samfund

Forløbsbeskrivelse
Den danske ungdom er på mange parametre den mest privilegerede generation, der nogensinde er vokset op på denne jord. Alligevel melder der sig i stigende grad en række udfordringer på banen for denne privilegerede ungdom. Vækst i tallene for stress, angst, ensomhed og depressioner blandt unge danskere varsler, at der – på trods af at rammerne for at være ung kan påstås aldrig at have været bedre – er en række bagsider af medaljen. I dette forløb har vi derfor undersøgt, hvad det på godt og ondt indebærer at være ung i det senmoderne samfund.
Indledningsvist har vi arbejdet med overordnede træk ved det senmoderne samfund set i forhold til en udvikling fra det traditionelle over det moderne samfund. Dernæst har vi med Giddens og Ziehe kigget på de grundlæggende vilkår, det senmoderne samfund sætter for identitetsdannelsen. Dette har så dannet basis for nærmere at undersøge en række specifikke hverdagsfænomener og -områder, hvor dette udspiller sig: Valg, lykke, sociale medier, arbejde, fællesskab, medborgerskab og perfekthedskultur.

Centrale begreber
Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
Socialisering, identitetsdannelse, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, kulturel frisættelse, formbarhed, mangfoldighed og ambivalens.
The paradox of choice, opportunity costs, struktur og aktør.
Hedonisme, eudaimonia og den dalende marginalnytte.
Face, indtryksstyring, frontstage, backstage og middle region (Goffman og Meyrowitz).
Konkurrencestaten, hamsterhjul, accelarationssamfundet (teknologisk acceleration, acceleration af social forandring, acceleration af livstempoet), resonans (Hartmut Rosa).
Virtuelt fællesskab, netværkssamfundet, online- og offline identitet, den netværksbaserede individualisme, socialiseringsportefølje (Manuel Castells).
Socialkarakter, det indrestyrede individ, det andenstyrede individ, medborgerskab (David Riesman).
Præstationssamfundet, perfekthedskultur, rolleforventninger (Byung-Chal Han).

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Materialer
Grundbøger:
- Blinkenberg og Breindahl (2024). ”Samfundsfag til hf”, Systime, kapitel 8.
- Matthiesen, Skov og Bjørnstrup (2020). ”Fri eller fortabt?”, Columbus, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.1, 2.3, 3, 3.1, 3.2, 4.3, 4.4, 4.5, 5.1, 5.4, 6.4, 7.1, 7.2 og 7.3.
- Brøndum og Carlsen (2026). ”Vores samfund”, Columbus, afsnit 2.5.3 og 2.5.4.

Supplerende materiale:
- DR: ”Teenagedyret: Identiteten”, afsnit 3, 8. juni 2016.
- Sørensen og Nielsen: ”Det er ikke længere samfundets skyld”, Information, 9. november 2011.
- Christian Bjørnskov: ”Tillid til andre mennesker og lidt på kistebunden gør os lykkelige”, Berlingske.dk, 20. juli 2019.
- DR: ”Genstart: Tobias Hamann til salg”, 17. april 2026.
- Sherry Turkle: ”Connected, but alone”, TED-talk (uddrag), YouTube, 19. april 2013.
- Heidi Amalie Rosendahl Jensen et al. (2025). ”Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2025”, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, tabel 2.4.1 og 2.4.2, s. 51-52.
- Hartmus Rosa: ”Why are we stuck behind the social acceleration?”, TED-talk, YouTube, 11. marts 2015.
- Medborgerskabsprøven, vinter 2024.
- Lisa Storinggaard Nygaard: ”Tale om karaktersystemet”, Nordisk Talefest, Skamlingsbanken, Kolding, dansketaler.dk, 12. maj 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer