Holdet 2b ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jonas Kjær Høj Plejdrup, Malene Jersild Sandgaard
Hold 2025 ng/b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kartografi
Titel 2 Livet på en vulkansk planet
Titel 3 Klima, istider og landskabsdannelse
Titel 4 Er plastik fantastisk?
Titel 5 Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kartografi

Introduktion til naturgeografi, kartografi og GIS

Indhold

Introduktion til naturgeografi som fag samt naturgeografiens arbejdsområder og betydning for forståelsen af sammenhænge mellem naturgrundlag og menneskers livsvilkår.
Arbejde med atlas for at identificere og kategorisere naturgeografiske emner.
Geografiske kort og kartografi med fokus på længde- og breddegrader, koordinatsystemer og positionsbestemmelse.
Kortprojektioner, herunder Mercator- og UTM-projektioner, samt diskussion af forskellen mellem vinkel- og arealtro kort og de udfordringer, der opstår ved overførsel af Jordens tredimensionelle overflade til todimensionelle kort.
Anvendelse af digitale kort, GPS og Google Earth til positionsbestemmelse og afstandsmåling.
Introduktion til GIS (Geografiske Informationssystemer) og databasebaserede geografiske kort.
Projektarbejde med GIS-afleveringsopgaven "Østjyllands nye lufthavn", hvor eleverne anvendte GIS-data til at analysere og vurdere egnede placeringer ud fra terrænforhold, naturbeskyttelse, biodiversitet, drikkevandsinteresser, klimatilpasning, bosætning og infrastruktur samt diskuterede interessekonflikter mellem natur-, miljø- og samfundsmæssige hensyn.

Arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, atlasøvelser, digitale kortøvelser, Google Earth-øvelser, GIS-analyser samt projekt- og afleveringsarbejde.

Materialer

Lærebogskapitel om kartografi og geografiske kort.
Lærebogskapitel om GIS.
Atlasopgave "Hvad undersøger man i naturgeografi?"
Google Earth.
The True Size of Countries.
Geoguessr.
Danmarks Miljøportal (Arealinfo).
GIS-afleveringsopgaven "Østjyllands nye lufthavn".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Livet på en vulkansk planet

Oversigt over forløbet:

Faglige mål:

Benytte fagets fagsprog mundtligt og skriftligt.
Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium (jordskælvsbølger).
Indsamle, bearbejde og analysere naturgeografiske data samt anvende modeller til at forklare geologiske processer og sammenhænge.
Udvælge og anvende digitale kort og geoinformation (GIS), EarthViewer og Google Earth til analyse af geologiske processer og pladetektoniske sammenhænge.

Kernestof:

Geologiske processer og kredsløb (den geologiske cyklus).
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
Jordens energiressourcer, herunder energistrømme (den pladetektoniske model).

Fagligt indhold:

Jordens dannelse, opbygning og geologiske udvikling.
Højdepunkter i Jordens og livets udvikling.
Livets påvirkning af Jordens fysiske forhold.
Relativ og absolut aldersbestemmelse samt radiometriske dateringsmetoder.
De geologiske byggesten – mineraler og bjergarter.
Den geologiske cyklus.
Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter samt deres dannelsesprocesser.
Pladetektonik, konvektionsstrømme og pladegrænser.
Sammenhængen mellem pladetektonik, jordskælv, vulkaner og landskabsdannelse.
Vulkanisme med fokus på vulkantyper og hotspots.
Case: Yellowstone Caldera – en supervulkan.
Jordskælvs opståen, seismiske bølger og bestemmelse af jordskælvs epicenter.

Materiale:

Læsestof:

Asger N. Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi – vores verden, s. 188-209.
EarthViewer.
Everything You Need to Know About Planet Earth.

Dokumentar:

BBC-dokumentar om supervulkanen under Yellowstone Nationalpark.

Øvelser og forsøg:

EarthViewer-øvelse om Jordens og livets udvikling.
Bjergarter og mine yndlingssten – analyse og klassifikation af bjergarter.
Google Earth-øvelse om pladetektonik og Jordens overfladestrukturer.
Casearbejde om Yellowstone som supervulkan.
Forsøg med jordskælvsbølger – dannelse, måling og beregning af jordskælvsbølgers hastighed ved hjælp af geofoner og datalogning.
Databehandling og bestemmelse af jordskælvs epicenter ved hjælp af Google Earth og GIS.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima, istider og landskabsdannelse

Faglige mål:

Benytte fagets fagsprog mundtligt og skriftligt.
Anvende modeller og figurer til at forklare naturgeografiske processer og sammenhænge.
Udføre simple empiribaserede undersøgelser og behandle samt diskutere eksperimentelle data.
Indsamle, bearbejde og analysere naturgeografiske data samt anvende digitale kort og geografiske værktøjer.

Kernestof:

Vejr, klima og klimaforandringer.
Vandets kredsløb og grundvandsdannelse.
Landskabsdannende processer og glacialmorfologi.
Jordbundsforhold, grundvand og vandressourcer.
Energi- og stofkredsløb i atmosfæren og hydrosfæren.

Fagligt indhold:

Drivhuseffekten, kulstofkredsløbet og årsager til globale klimaforandringer.
Atmosfærens opbygning, strålingsbalance og energistrømme.
Solindstråling, temperaturforhold og årstider.
Luftfugtighed, dugpunkt, kondensation og nedbørsdannelse.
Nedbørstyper: konvektionsregn, stigningsregn, frontnedbør, konvergensregn, føhnvind og monsunnedbør.
Vandets kredsløb, infiltration, nedsivning, jordvand og grundvand.
Topografiske oplande, vandskel og grundvandsoplande.
Jordtypernes betydning for infiltration, grundvandsdannelse og grundvandskvalitet.
Landskabsdannende processer: forvitring, erosion, transport og aflejring.
Det aktualistiske princip.
Istiderne i Danmark med fokus på Saale-, Eem- og Weichsel-istiden.
Dannelse af danske landskabsformer, herunder bundmoræner, randmoræner, tunneldale, smeltevandssletter, dødislandskaber og bakkeøer.
Sammenhæng mellem istidsprocesser, jordarter, landskabets udformning og grundvandsforhold.
Golfstrømmen og den termohaline cirkulation (Grønlandspumpen).
Klimaforandringers betydning for havstrømme, indlandsis og havniveaustigning.

Materialer:

Nørrekjær, Tomas Westh m.fl.: Naturgeografi C, 2. udgave, Malling Beck, s. 29-40, 60-64 og 74-85.
Supplerende artikler om klimaforandringer, FN's Emissions Gap Report og Golfstrømmen.
PowerPoints om klima, atmosfæren, vandets kredsløb, grundvand, landskabsdannelse og klimaforandringer.
Digitale kort, klimadata og figurer.

Forsøg og øvelser:

Måling af strålingsbalancen over forskellige overflader.
Beregninger af relativ og aktuel luftfugtighed.
Måling af luftfugtighed med mobil vejrstation.
Forsøg med opland, vandskel og nedsivning.
Undersøgelse af permeabilitet og infiltration i forskellige jordtyper.
Videoformidling af vandets kredsløb.
Kortøvelse med afgrænsning af topografisk opland og vandskel.
Modeløvelse om Grønlandspumpen (termohalin cirkulation) og Golfstrømmens betydning for klimaet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er plastik fantastisk?

Forløb: Er plastik fantastisk?

Faglige mål:

Benytte fagets fagsprog mundtligt og skriftligt.
Indsamle, bearbejde og analysere naturgeografiske data fra feltarbejde og eksperimenter.
Udføre simple empiribaserede undersøgelser og diskutere resultater og fejlkilder.
Anvende modeller til at forklare sammenhænge mellem naturgrundlag, klima, havstrømme og menneskets påvirkning af miljøet.
Diskutere naturgeografiske problemstillinger og bæredygtige løsningsmuligheder.

Kernestof:

Bæredygtig udvikling og ressourceanvendelse.
Menneskets påvirkning af naturgrundlaget.
Atmosfærens og havets cirkulation.
Energi- og stofkredsløb.
Klima, havstrømme og miljøpåvirkning.

Fagligt indhold:

Plastproduktion, plasttyper og plastens egenskaber.
Hærdeplast og termoplast samt plasttypers anvendelse.
Densitet og plastens placering i vandsøjlen.
Mikroplast, nedbrydning og transport af plast i naturen.
De fem plastiksupper og deres sammenhæng med de globale havstrømme (gyres).
Konvektion, energitransport i jordens klimasystem og corioliskraftens betydning for det globale vindsystem.
Sammenhæng mellem vindsystemer, havstrømme og ophobning af plast i verdenshavene.
Kilder til plastforurening fra land og hav samt konsekvenser for marine økosystemer og biodiversitet.
Plast som transportør af miljøgifte og påvirkning af fødekæder.
Bæredygtighed, cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse.
Analyse og vurdering af løsningsforslag på plastikproblematikken.

Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, elevfremlæggelser, feltarbejde, eksperimentelt arbejde, analyse af modeller, figurer, statistikker og digitale data samt mundtlig formidling af naturgeografiske problemstillinger.

Materialer:

Nørrekjær, Tomas Westh m.fl.: Naturgeografi C, 2. udgave, Forlag Malling Beck, s. 41-42 (Energitransport i jordens klimasystem).
Naturgeografiportalen (Systime): De fem plastiksupper, Plastikmængden i de fem supper og Konsekvenser ved plastik i verdenshavene.
Supplerende artikler om mikroplast, plastforurening og bæredygtighed.
Materiale om cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling.

Forsøg og feltarbejde:

Feltarbejde med affaldsindsamling og registrering af affaldstyper i lokalområdet.
Forsøg om plasttypers densitet og egenskaber med undersøgelse af plastens placering i forskellige væsker.
Eksperiment om vindens betydning for havstrømme og dannelsen af plastiksupper.
Konvektionsforsøg med konvektionskammer til demonstration af varmestrømme og sammenhængen med det globale vindsystem.
Elevfremlæggelser om løsningsforslag til reduktion af plastikforurening vurderet ud fra principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Energi

Oversigt over forløbet

Faglige mål:

Benytte fagets fagsprog mundtligt og skriftligt.
Indsamle, bearbejde og formidle naturgeografisk information fra forskellige kilder.
Analysere naturgeografiske problemstillinger ved anvendelse af modeller, figurer og statistik.
Diskutere ressourceudnyttelse, energiforsyning og bæredygtig udvikling.

Kernestof:

Jordens energiressourcer og energistrømme.
Fossile og vedvarende energikilder.
Ressourcer og reserver.
Bæredygtig ressourceanvendelse og den grønne omstilling.

Fagligt indhold:

Dannelse af olie og naturgas, herunder organisk materiale, olievinduet, gasvinduet, migration og reservoirbjergarter.
Udvinding og raffinering af olie og naturgas.
Energi og effekt, energienheder (Joule, Watt og kWh) samt termodynamikkens 1. hovedsætning.
Ressourcer og reserver samt betydningen af teknologi, økonomi og energipriser for udnyttelsen af energiressourcer.
Udviklingen i verdens energiforbrug og den historiske anvendelse af fossile brændstoffer.
Verdens energiforbrug fordelt på energityper med fokus på olie, naturgas, kul, kernekraft og vedvarende energikilder.
Den geografiske fordeling af olie-, gas- og kulressourcer.
Sammenhæng mellem energiforbrug, økonomisk udvikling, befolkningstilvækst og klimaforandringer.
Vedvarende energikilder med fokus på solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermisk energi, kernekraft og Power-to-X (brint).
Den grønne omstilling samt fordele og ulemper ved forskellige energikilder.

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, projektarbejde, informationssøgning, kildekritik, analyse af figurer og statistik, elevfremlæggelser samt anvendelse af naturgeografiske modeller og aktuelle data.

Materialer:

Nørrekjær, Tomas Westh m.fl.: Naturgeografi C, 2. udgave, Forlag Malling Beck, s. 101-108 (Dannelse af olie og naturgas).
Kapitel 7 i Naturgeografi C (2021): Energi, energimåling, ressourcer og reserver, verdens energiforbrug og energifordeling.
Interaktiv animation om dannelse af olie og naturgas.
Ressourceberegner og aktuelle statistikker om verdens energiforbrug.
Elevproducerede faktaark og fremlæggelser om vedvarende energikilder.

Produkt:
Gruppevis miniprojekt med mundtlig fremlæggelse og udarbejdelse af faktaark om en vedvarende energikilde med fokus på teknologi, energiproduktion, udbredelse, økonomi, miljøpåvirkning og bæredygtighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer