Holdet 2b re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Birgit Andersen
Hold 2025 re/b (2b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 islam
Titel 3 introduktion til kristendom
Titel 4 Verdensbilleder - flerfagligt forløb med fysik
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Buddhisme
Titel 7 Religionskritik og ateisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Forløbet giver en kort generel introduktion til religionsfaget (Faglige mål og metoder/tilgange i faget) og til danskernes forhold til religion /sekularisering og religion i det senmoderne samfund.
I introduktionen har alle elever bidraget med eksempler på, hvor og hvordan vi møder religion i hverdagen og ude i verden.

Materialer:
Uddrag fra Grundbogen til Religion c fra afsnittet 'Klar-parat-religion' om:
Religion i det senmoderne samfund
Guds død?
Guds tilbagekomst i det senmoderne samfund
Kilde:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280 og
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=279.

Digt: Marianne Koluda: Blandt rodløse.
Artikel/interview med Phil Zuckermann: Danskerne har skabt det gode samfund uden Gud. (Kilde: POLITIKEN LØRDAG 11. APRIL 2009)
omfang i alt ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 islam

I islamforløbet har vi taget udgangspunkt i trosbekendelsen og derefter arbejdet med islams grundlæggelse, herunder Muhammed som karismatisk leder og religionsstifter, gudsopfattelsen, dommedagsforestillinger og hellige skrifter (Koranen og Hadith).
Vi har i den historiske del også lagt vægt på slægtsskabet mellem jødedom, kristendom og islam.

Derefter har vi arbejdet med islams fem søjler. Herunder er eleverne blevet introduceret til ritualteori, og vi er gået i dybden med Valfarten som overgangsritual.

Efterfølgende har vi arbejdet med Sharia med særligt fokus på forskellige shariaopfattelser i en moderne kontekst: traditionalisme, fundamentalisme, modernisme og sekularisme.
Til sidst har vi undersøgt fænomenet euroislam, og vi har sluttet forløbet af med en eksamensøvelse ud fra teksterne:
Interview med Bassam Tibi ((Uddrag fra tekst 13 s. 132-133 i ’Muslimernes religion’) og
Regler er ikke så vigtige (uddrag fra tekst 33 2. 118 i ’Muslimernes religion’)

Grundbog: Jens Forman: Muslimernes Religion - tro, praksis og sharia (Systime).
læste sider:
s. 10-14, 19-23, 29-33, 27-29, 83-85, 42-43, 49-55, Tekst 12 s. 77-78 (til linje 26), Tekst 13 s. 79-80,
og desuden supplerende tekster, dokumentar og filmklip:

Religionsnørden - islamintroduktion (https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA)
'5 skarpe' om islam (DR.dk)
karismatisk ledelse s. 34-37 i Kjeldsen m-fl. 'Begrebsnøglen til religion' (systime 2016).
Uddrag fra artiklen; ”Muhammed - islams Dr. Jekyll og Mr. Hyde” af Ayaan Hirsi Ali.
'Er Koranen Guds ægte ord?' (https://www.religion.dk/spørg-om-islam/er-koranen-guds-ægte-ord)

Ritualtyper og ritualteori - fænomenologisk s.108-109, 114-115 i Kjeldsen m-fl. 'Begrebsnøglen til religion' (systime 2016).
Overgangsritualer s. 110-111 i  Kjeldsen m-fl. 'Begrebsnøglen til religion' (systime 2016).
Dokumentar fra YouTube: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: 'The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi'
To artikler: 'For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangs-ritual' og Dansk muslim: 'Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet' (begge fra religion.dk)

tre små tekster om moderne sharia:
Synspunkt: Sharia er foreneligt med europæiske samfund (Sherin Khankan)
Vi tror på en sekulær islam (tekst 4 s. 114, Grundbogen til Religion c)
Hizb ut-Tahrirs mål (tekst 5, s. 115, Grundbogen til Religion c).
Baggrund: 'Det skal du vide om sharia' (religion.dk)
uddrag fra artiklen: Hvad er euro-islam? (KILDE: https://www.religion.dk/viden/hvad-er-euroislam)

To artikler om tørklædet:
Özlem Cekic: Tørklædet kan også være et frihedssymbol (Kristeligt-dagblad.dk)
Aminah Tønnsen: Tørklæde er blevet symbol på andet end religion (religion.dk)
Perspektivering til modemagasinet ELLE's brug af tørklæde som modeudtryk.

omfang i alt ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 introduktion til kristendom

Introduktion til kristendom

I introduktionen har vi arbejdet med 'Hvad er kristendom'? og 'Hvornår er man kristen'? for at brede elevernes forforståelse ud og få en oplevelse af, at kristendom er mange forskellige ting. Vi har set 1. afsnit af dokumentarserien 'De unge præster' (DR1 april 2016). Vi har arbejdet med begreberne 'elite vs mainstream' og minimalisme vs maksimalisme' og med religion som behaving-believing-belonging to.
Desuden har vi arbejdet med trosbekendelsen og sammenlignet den kristnetrosbekendelse med den muslimske.

Derefter har vi med en generel introduktion til mytebegrebet og forskellige mytetyper arbejdet med 'den kristne grundmyte' og forskellige tolkninger af de to skabelsesmyter i GT. Dette har fungeret som optakt til det flerfaglige forløb om 'Verdensbilleder' med fysik.
Kristendomsforløbet er fortsat derefter (se nedenfor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Verdensbilleder - flerfagligt forløb med fysik

Som flerfagligt forløb i alle 2.g-klasser har vi arbejdet med emnet
'Verdensbilleder'
i fysik og religion.

I det flerfaglige forløb om 'Verdensbilleder' med fysik og religion har vi med udgangspunkt i forskellige kosmogoniske myter arbejdet med det kristne verdensbillede og menneskesyn før renæssancen og med ændringerne af menneskesynet i renæssancen. Vi har set på, hvilken betydning det ændrede verdensbillede har fået for religionsopfattelsen og det religiøse menneske med tråde til nutidige tekster om religionens funktion og sociologiske forklaringer på, hvorfor mennesker er religiøse.

Eleverne har til sidst arbejdet med en flerfaglig problemformulering:
Hvilke opdagelser ligger til grund for det ændrede verdensbillede i renæssancen og hvilke konsekvenser får det for det religiøse menneske?

Problemstillinger/underspørgsmål:
- Hvordan ændredes verdensbilledet i renæssancen?
• Redegør for Ptolomæus’, Tycho Brahes og Kopernikus’ verdensbilleder, og for hvordan de forklarer den retrograde bevægelse.
• Redegør for det kristne verdensbillede.
• Analysér uddraget af Birgitta af Vadstens tekster og Giovanni Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed” og undersøg, hvordan det kristne menneskesyn påvirkes i renæssancen.
• Forklar enten Tycho Brahes argumentation for hvilken type verdensbillede, der er det mest troværdige eller forklar hvilken betydning Galileo Galileis observationer har haft for nutidens valg af verdensbillede.
I begge tilfælde skal I komme ind på, hvad der kan gå galt i forbindelse med indsamlingen af observationer og forklare hvorfor der ikke blev brugt en eksperimentel tilgang.
• Hvilken betydning har det ændrede verdensbillede haft for religionsopfattelsen i dag?

Opgaven:
Med udgangspunkt i den videnskabelige basismodel skal I lave en screencastoptagelse, hvor I fremlægger svarene på jeres problemformulering og problemstillingerne, gennemgår jeres metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser samt, hvad der kan gå galt, når man arbejder med denne problemformulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

I kristendomsforløbet har vi først repeteret introduktionen og myten som religionsfagligt begreb. Derefter er rammen for forløbet den kristne grundmyte med oprindelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte.
Derefter har vi arbejdet grundlæggende tanker i jødedommen som forudsætningen for at forstå kristendom, og vi har i den forbindelse læst Uddrag fra 2. Mosebog kap. 19-20 i Det Gamle Testamente (Åbenbaringen på Sinaj og de ti bud).

Vi har derefter arbejdet med den historiske og den forkyndte Jesus og med karismabegrebet (Weber),
samt med jesu opgør med farisæerne.
Efter en generel introduktion til religiøs og verdslig etik har vi arbejdet med kristen etik og etiske dilemmaer i en moderne kontekst.
Efterfølgende har vi arbejdet med påskebegivenhederne, pagtsbegrebet og frelsesbegrebet.

Med udgangspunkt i Begrebsnøglen til religion har vi repeteret ritualteori og haft særligt fokus på sammenhæng mellem myte og ritual i dåben.

Efter et kort udblik til kristendommens udvikling ude i verden, har vi  afsluttet forløbet med at arbejde mere sociologisk med danskernes forhold til folkekirken og sluttede således hvor vi begyndte: i det senmoderne samfund.

Eksamensøvelse ud fra teksten til 'Nadverritualet i folkekirken'

MATERIALER:
Religion og kultur s. 144-147 med fokus på begreber/navne: Abraham, Moses, 'det udvalgte folk', pagt, moseloven/de 10 bud, Messiasforventninger

Grundbog: Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen: Kristendom - tro og praksis (Systime).
læste sider:
s. 12-17, s. 181-185, s. 32-33, s. 187, 189-192, s. 194-199, s. 102-104.

Den apostolske trosbekendelse

Bibeltekster:
1. og 2. skabelsesberetning, syndefaldet.
Uddrag fra Lukasevengeliet kap. 4 (Jesus som helbreder og karismatisk leder)
Messiasforventninger: Daniels bog 7, 13-15 og Esajas’ bog 53, 2-12.

Introduktion til myter, Uddrag fra ’Begrebsnøglen til religion’, forlaget Systime:
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=148
Dorothee Sölle: 'Syndefald, arbejde og kærlighed' (tekst fra 'Kristendom i nutid', forkortet udgave)

Jesus set indefra og udefra (den forkyndte og den historiske)
Dokumentar:
5 skarpe om Jesus (DR.dk)
Billeder af Jesus.
Introduktion til begreberne 'Messias' og 'Pagt'

Jødisk lovopfattelse og Jesu opgør med farisæerne.
Bibeltekster:
2. Mosebog 35, 1-3: Overholdelse af sabbatten
3.Mosebog 11, 1-8: Loven om rene og urene dyr
Markusevangeliet 7, 1-23: Spørgsmålet om rent og urent
Markusevangeliet 2, 23-3,6: Aksplukningen på sabbatten.

Religiøs og verdslig etik.
Jesu radikale etik: Uddrag fra Bjergprædikenen.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
https://www.kristendom.dk/indføring/hvad-er-en-lignelse.
Moderne forståelse af næstekærlighedsbegrebet: bidrag fra Marie Krarup og Kim Hartzner.
Religionsnørden - teologisk pligtetik
Begreber til etik og diskussion af etiske dilemmaer.

'Alt om påske' (artikel i uddrag) Kilde: https://www.religion.dk/kristendom/pske.
Uddrag fra påskebegivenhederne (Matt.)
‘Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven’ (interview med Per Ramsdahl)
læreroplæg om afmytologisering.

Sammenhæng mellem myter og ritualer. Repetition af teori om overgangsritualer:
analyse af dåbsritualet.
bibeltekster: Jesu dåb og missionsbefalingen.

Kristendommens adskillelse fra jødedommen.
10 vigtigste ting i den kristne historie (kristendom.dk)
Paulus som kristendommens første teolog. Bibeltekst: Adam og Kristus.
(sen-)moderne kristendom i Danmark: Grundbogen til religion c s. 11-12 og
Andersen m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 155-157.
Små sociologiske undersøgelser af danskernes religion og forhold til Folkekirken.
Kategorisering af religiøse udøvere: Elite/mainstream og minimalisme/maksimalisme (Begrebsnøglen)
'Trends' i nutidig kristendom:
Kristendommens særstatus i Danmark: Religionsfrihed vs religionslighed.
Udviklingen i den pentakostale kristendom. Dokumentar i uddrag: 'Tro på Tik-tok-
og: 'AI-Jesus vil frelse dig - for 39 kroner om måneden og dine data' (artikel fra DR.dk)





Omfang i alt ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Buddhisme

Vi har i buddhismeforløbet taget udgangspunkt i buddhalegenden og i en sammenligning mellem Jesus, Muhammed og Buddha som karismatiske ledere og religionsstiftere.
Efterfølgende har vi arbejdet med de tre tilflugter med fokus på Dharma: Livet som lidelse (Benarestalen), Karmabegrebet, Samsaras kredsløb (livshjulet), de tre sindsgifte og den otte-ledede vej.
Vi har haft en kort introduktion til ritualer i buddhisme (meditation og glidefald) samt religiøs adfærd/etik.
Desuden har vi arbejdet med forskellige fortolkninger og forståelser af begrebet Nirvana.
til slut har vi set på forskelle mellem østlig og vestlig buddhisme og lavet en religionsfaglig analyse af Anders Matthesens film 'Sorte kugler' (2009).

Materialer:
Religionsnørden: buddhismeintroduktion (https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw)
uddrag fra siderne: Introduktion til Buddhisme og Buddhismens historie og forestillinger fra ’Buddhisme – introduktion og tekster’ af Anders Nielsen, Systime 2015.
uddrag fra: https://buddhisme.systime.dk/?id=123 og
https://buddhisme.systime.dk/?id=139 og https://buddhisme.systime.dk/?id=146

'Buddhalegenden' (fra 'Danske verdensreligioner: Buddhisme')

Dharma:
E. Andreasen m.fl. 'Religion og kultur' s. 66, 68-70.
Noteark om 'de 5 skahdhaer'

Karma og Buddhistisk etik:
Jørn Borup: 'Buddhistisk etik' (religion.dk)
E. Andreasen m.fl. 'Religion og kultur' s. 71-72
Artikel:'Den fredelige buddhist er en karrikatur' (Kristeligt-Dagblad.dk)
korte eksempler på buddhistiske ritualer som optakt til dokumentaren 'Troens rødder' (DR) om nonnen Damchø Palmo.

Forestillinger om Nirvana:
1) Hvordan opnår man nirvana?
2) Nirvana - en slags paradis efter døden.
3) 3) Nirvana er et teoretisk ideal
(Brevkasse spørgsmål fra religion.dk)

læreroplæg:
Karakteristika ved den vestlige buddhisme (PP)
Buddhisme i øst og vest:
'Vestens buddhisme er cool, pæn og idealiseret' (Jørn Borup: https://fuau.dk/artikelserie-mig-og-min-forskning/joern-borup-vestens-buddhisme-er-cool-paen-og-idealiseret/
'Buddha er et godt brand' (https://videnskab.dk/kultur-samfund/buddha-er-et-godt-brand/)

Øvelse: Forskel på østlig og vestlig buddhisme: Tekst 1: Nanna Hyldgaard Hansen: Jeg vil gerne elske alle levende væsener lige højt  og Tekst 2: Pamela Logan: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse (begge fra Grundbogen til Religion c)
'Buddhisme, medier og populærkultur' (Artikel fra Center for Samtidsreligion Af Jørn Borup)
Religionsfaglig analyse af Anders Matthesens film 'Sorte Kugler' fra 2009.

eksamensøvelse ud fra teksten: Morten blev buddhist som 21-årig (DR.dk) og tekst af Dalai Lama: 'Lidelse, tomhed, begær'

Omfang i alt ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religionskritik og ateisme

4. forløb: Religionskritik og ateisme
Introduktion:
Med moderniseringen og sekulariseringen i den vestlige verden i slutningen af 1800-tallet startede også religionskritikken – i første omgang ved personer som filosoffen Feuerbach, psykoanalytikeren Freud, sociologen og økonomen Marx og filosoffen Nietzsche. Tankerne om, at mennesket skabte gud (i stedet for omvendt), eller udsagnet om at ’Gud er død’ har præget vestlig tænkning siden. Religionskritik kan både komme indefra (oprør eller reform inden for religionerne) eller udefra – fra personer, som mener, religion er menneskeskabt, og som mener, man bør tage udgangspunkt i et naturalistisk eller humanistisk menneskesyn og sætte nogle andre værdier i stedet for religion.
Både ved religionskritikkens begyndelse og i nyere sammenhænge har dette ført til konflikt mellem religiøse og ikke religiøse. Religionskritikken er også baggrund for religiøs satire, som fx Muhammedtegningerne og etableringen af ’The Church of the Flying Spaghetti Monster’. Kritikere af religionskritikken vil modsat hævde, at fx ateismen kan betragtes som ’en ny religion’, fordi den selv kan indeholde noget af den samme fanatisme, som den beskylder religionerne for.

Forløbet indledtes med en introduktion til, hvad religionskritik er og en skelnen mellem kritik indefra og kritik udefra samt et kig på klassiske argumenter og indvendinger mod religion.
Derefter har vi arbejdet med de historiske forudsætninger for sekulariseringen og repeteret baggrund fra introforløbet om traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne.
Vi har arbejdet med baggrund og primærtekster af Feuerbach, Freud, Marx og Nietzsche samt med reduktionisme-begrebet.

Religion og kultur', 3. udgave, Systime 2013
236-238, 240-243
Arbejde med den klassiske religionskritik ud fra teksteksempler:
1) FEUERBACH: Das Wesen des Christentums (1841)
2)  FREUD: Totem og tabu (1940) og 'Om religiøse forestillinger': fra En illusions fremtid
3) Karl Marx: Religion er folkets opium (1844)
4) Friedrich Nietzsche om 'Det kristelige gudsbegreb' af Antikrist (1888)

Uddrag fra Lise Ludvigsen: Religion og det senmoderne samfund (Systime 2025) s. 36-39 og 42-44.
Religionskritik i det 21. århundrede med fokus på Richard Dawkins og Sam Harris.
Repetition af teori om forholdet mellem religion og videnskab: ‘De tre teser’ (fra Videnskab og religion i historisk perspektiv' (Systime)

Fra naturvidenskabelig kritik af religion til naturvidenskabelige undersøgelser af religion:
Kognitiv religionsvidenskab: Podcast fra DR.dk: ‘Verdens navle’ om religion (uddrag) med fokus på Pascal Boyer, Bivirkningsteorien
Og ‘Religion som en kognitiv parasit’
Læreroplæg: Fra kognitiv videnskab til religionspsykologi: Religionspsykologiens svar på, hvorfor mennesker er religiøse: Jan Tønnesvang: 4 menneskelige grundbehov.

Satire som religionskritik
Forskellige årsager til at bruge satire
Eksempel: Kirken for Det Flyvende Spaghetti Monster
Baggrundsmateriale: "Vi tror på spaghettimonstret" (Kilde: https://www.religion.dk/religionskritik/vi-tror-på-spaghettimonstret)
Elevproduceret informationsvideo med religionsforsker Lars Ahlin og 'Pastor Farian'
Gruppeopgave med ‘feltarbejde’ på kirkens hjemmeside: Identificere eksempler på satire, religion eller religionskritik.

Humanistisk samfund og sekulære ritualer
Baggrund: Hvad er humanisme? (https://www.humanistisksamfund.dk/wp-content/uploads/2018/04/Hvad-er-Humanistisk-Samfund.pdf)
Video om humanistisk begravelse fra humanistisk samfunds hjemmeside.
Repetition af teori om overgangsritualer og ritualanalyse af begravelsesritualet.
Repetition af ‘Teodice-problemet’ som baggrund for at vælge tro på gud fra.
Baggrundsstof til ‘Den nye ateisme’: https://www.religion.dk/viden/hvad-er-den-nye-ateisme (uddrag)
Tekstanalyse ud fra teksterne
‘Hvad er en oplyst person?’ - ’The Bright Movement’ (’Grundbogen til religion C’, s. 229) og uddrag fra ‘Den satans religion’ (artikel af Henrik Nordbrandt, 21. februar 2007. Kilde: religion.dk)
Debatindlæg af til. Biskop Keld Holm: Ateistisk Selskab missionerer som fundamentalister (Kilde: Berlingske.dk)
Ateistisk selskabs budreklamer 2016 og biografreklamer 2019: Kritik af religionskritikken.
Debatindlæg i uddrag: Ateistisk kitsch og sand oplysning

Antal sider i alt: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer