Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Paderup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Sara Bloch
|
|
Hold
|
2025 re/r (2r re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktionsforløb
I introduktionsforløbet tager vi afsæt i forskellige bud på, hvordan man definerer religion. Eleverne introduceres for centrale begreber i religionsfaget (f.eks. indefra/udefra), hvorefter vi arbejder med religion i det senmoderne samfund med fokus på danskernes forhold til religion. Herunder arbejder vi med begreberne sekularisering, af-sekularisering, ”ta-selv-tro”, individualisering mm.
Omfang ca. 15 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
I kristendomsforløbet har vi arbejdet med den historiske og den forkyndte Jesus og med karismabegrebet (Weber).
Derefter har vi taget udgangspunkt i mytebegrebet, og rammen har været den kristne grundmyte med oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten.
Efterfølgende har vi arbejdet med ritualteori (med udgangspunkt i Begrebsnøglen til religion) og med særligt fokus på sammenhæng mellem myte og ritual i dåb og nadver.
Efter en generel introduktion til religiøs og verdslig etik har vi arbejdet med kristen etik og efterfølgende med påskebegivenhederne, pagtsbegrebet og frelsesbegrebet.
Omfang ca. 70
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam
I dette forløb starter vi med en generel indføring i islam med vægt på religionens formative og historiske periode, troslære og pligter, hvilket sker gennem arbejde med islams grundfortællinger og fundamentale dogmer. Desuden kigger vi på Koranens betydning og Muhammed som religionsstifter og karismatisk leder.
Derudover arbejder vi med islams 5 søjler med særligt fokus på analyse af Valfarten til Mekka (Hajj) som overgangsritual (van Genneps overgangsritualmodel) og her repeteres ritualteorien. Derudover har vi arbejdet med dommedagsforestillinger og spørgsmålet om skæbne/forudbestemmelse eller fri vilje.
Med udgangspunkt i Sharia-begrebet har vi undersøgt forskellige fortolkninger af islam i en moderne kontekst, herunder traditionalisme, fundamentalisme, modernisme, sekularisme og euro-islam og eleverne har i den sammenhæng forsøger at placere forskellige muslimers forhold til islam i de fire kategorier.
Gennem hele forløbet har vi fokuseret på religionsfænomenologiske størrelser som gudsopfattelse, frelsesopfattelse og menneskeopfattelse.
Forløbet svarer ca. til 70 sider.
Omfang ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Verdensbilleder - flerfagligt forløb med fysik
Som flerfagligt forløb i alle 2.g-klasser har vi arbejdet med emnet
'Verdensbilleder'
i fysik og religion.
I det flerfaglige forløb om 'Verdensbilleder' med fysik og religion har vi med udgangspunkt i forskellige kosmogoniske myter arbejdet med det kristne verdensbillede og menneskesyn før renæssancen og med ændringerne af menneskesynet i renæssancen. Vi har set på, hvilken betydning det ændrede verdensbillede har fået for religionsopfattelsen og det religiøse menneske med tråde til nutidige tekster om religionens funktion og sociologiske forklaringer på, hvorfor mennesker er religiøse.
Vi har arbejdet med fagets metoder ud fra det videnskabsteoretiske begrebspar: ideografisk - nomotetisk.
Eleverne har til sidst arbejdet med en flerfaglig problemformulering:
Hvilke opdagelser ligger til grund for det ændrede verdensbillede i renæssancen og hvilke konsekvenser får det for det religiøse menneske?
Problemstillinger/underspørgsmål:
- Hvordan ændredes verdensbilledet i renæssancen?
• Redegør for Ptolomæus’, Tycho Brahes og Kopernikus’ verdensbilleder, og for hvordan de forklarer den retrograde bevægelse.
• Redegør for det kristne verdensbillede.
• Analysér uddraget af Birgitta af Vadstens tekster og Giovanni Pico della Mirandolas ”Om menneskets værdighed” og undersøg, hvordan det kristne menneskesyn påvirkes i renæssancen.
• Forklar enten Tycho Brahes argumentation for hvilken type verdensbillede, der er det mest troværdige eller forklar hvilken betydning Galileo Galileis observationer har haft for nutidens valg af verdensbillede.
I begge tilfælde skal I komme ind på, hvad der kan gå galt i forbindelse med indsamlingen af observationer og forklare hvorfor der ikke blev brugt en eksperimentel tilgang.
• Hvilken betydning har det ændrede verdensbillede haft for religionsopfattelsen i dag?
Opgaven:
Med udgangspunkt i den videnskabelige basismodel skal I lave en screencastoptagelse, hvor I fremlægger svarene på jeres problemformulering og problemstillingerne, gennemgår jeres metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser samt, hvad der kan gå galt, når man arbejder med denne problemformulering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Islam
I dette forløb starter vi med en generel indføring i islam med vægt på religionens formative og historiske periode, troslære og pligter, hvilket sker gennem arbejde med islams grundfortællinger og fundamentale dogmer. Desuden kigger vi på Koranens betydning og Muhammed som religionsstifter og karismatisk leder.
Derudover arbejder vi med islams 5 søjler med særligt fokus på analyse af Valfarten til Mekka (Hajj) som overgangsritual (van Genneps overgangsritualmodel) og her repeteres ritualteorien. Derudover har vi arbejdet med dommedagsforestillinger og spørgsmålet om skæbne/forudbestemmelse eller fri vilje.
Med udgangspunkt i Sharia-begrebet har vi undersøgt forskellige fortolkninger af islam i en moderne kontekst, herunder traditionalisme, fundamentalisme, modernisme, sekularisme og euro-islam og eleverne har i den sammenhæng forsøger at placere forskellige muslimers forhold til islam i de fire kategorier.
Gennem hele forløbet har vi fokuseret på religionsfænomenologiske størrelser som gudsopfattelse, frelsesopfattelse og menneskeopfattelse.
Forløbet svarer ca. til 70 sider.
Omfang ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Buddhisme
Vi har i buddhismeforløbet set på Buddha som karismatiske leder og religionsstifter med udgangspunkt i Buddhalegenden,
Efterfølgende har vi arbejdet med de tre tilflugter med fokus på Dharma: Livet som lidelse (Benarestalen), Karmabegrebet, Samsaras kredsløb (livshjulet), de tre sindsgifte og den otte-ledede vej.
Vi har haft en kort introduktion til ritualer i buddhisme.
Samt arbejdet med religiøs adfærd/etik (dana og karuna).
Desuden har vi arbejdet med forskellige fortolkninger og forståelser af begrebet Nirvana samt forskellige praksisformer inden for buddhisme (karmisk, nirvanisk og magisk).
Afslutningsvis har vi kort berørt en vestlig, nutidig fortolkning af buddhismen i "Fed, fed lykke", "Buddha og milliardæren" og "Troens rødder".
Forløbet svarer ca. til 30 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Religion og samfund
Religion og samfund:
I dette forløb arbejder vi med forholdet mellem religion og samfund indenfor kristendom, islam og buddhisme, herunder forskellige former for islam (sekularister, modernister, traditionalister og fundamentalister), forskellige former for kristendom i Danmark (Indre Mission, Grundtvigianisme og Tidehverv) samt forskellige praksisformer inden for buddhisme (karmisk, nirvanisk og magisk). Vi arbejder desuden med sekularisering og religionskritik.
Forløbet svarer ca. til 25 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851456251",
"T": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851456251",
"H": "/lectio/253/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851456251"
}