Holdet 3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Birgit Andersen
Hold 2025 PsB/3g (3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber
Titel 2 Stress og coping
Titel 3 Udvikling og livsforløb
Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen? og Vidnepsykologi
Titel 5 Hvad motiverer mennesket?
Titel 6 Miniforløb: Nudging og adfærdsøkonomi
Titel 7 projektforløb med interview
Titel 8 Identitet, køn og kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber

Forløbet omhandler forskellige psykologiske aspekter af menneskelige fællesskaber og er struktureret ud fra 5 overskrifter:

1) 'Hvordan undersøges fællesskabet?' (Den klassiske socialpsykologi - psykologiske eksperimenter: Solomon Asch, Robbers Cave, introduktion til at arbejde systematisk med psykologiske undersøgelser,  felteksperiment vs. laboratorieeksperiment, begreber knyttet til gruppens psykologi - Psykologiens veje)

2) Mennesket som ’flokdyr’. Evolutionspsykologi og gruppepsykologiske processer.
(dokumentaruds: 'Mød dit urmenneske - i flokken', Status og hierarki, Henrik Høgh-Olesen: 'Mennesket - det sociale dyr', Frans de Waal: 'Moral behavior in animals'

3) 'Hvordan lærer vi spillereglerne i fællesskabet?' (Empati og prosocial adfærd, udviklingspsykologi: Eksperimenter der undersøger børns udvikling af empati: Still-face, 'madpakkeforsøg' - villighed til at dele, børns forståelse for andres behov og andres hensigter, social indlæringsteori: Bandura og Bobo doll eksperimentet)

4) 'Grænser for fællesskabet?' (Social kognition, Holdninger og fordomme. Hvordan opstår fordomme?)
Turner og Taffel: Minimalgruppe-eksperimentet, Dukketesten (Hassan Preissler), Jane Elliot: A Class Divided, Özlem Cekic: Dialogkaffe - TED-talk og artikel om nedbrydning af fordomme.

5) 'Udfordringer for fællesskabet?' (Ondskab – moralsk retfærdiggørelse )
Milgrams lydighedseksperiment, Stanford Fængselseksperiment og herunder kritik af metoden samt uddrag fra Deadline om replikationskrisen i psykologien.
Albert Banduras teori om moralsk frakobling og case med Lynndie England fra Abu Graib-fængslet.
Individorienterede forklaringer på ondskab: Fravær af empati, aggressionens natur og fravær af selvkontrol. Neuropsykologiske forklaringer med udgangspunkt i dokumentaren: 'Vold på hjernen'. Undersøgelse: 'Unge begår vold for spændingens skyld'.

Afslutning på forløbet: Øvelse i at lave en psykologisk problemstilling og anvende teori på aktuelt stof ud fra teksten: 'I lære som gangster'.

Socialpsykologien har overvægt i forløbet, men undervejs inddrages også evolutionspsykologiske, udviklingspsykologiske, neuropsykologiske og individorienterende perspektiver. Fordi forløbet er placeret i begrundelsen af skoleåret har vi samtidig fokus på at lære fagets undersøgelsesmetoder at kende, og her har vi fordybet os i forskellige felt- og laboratorieeksperimenter.
De faglige mål, vi har arbejdet med, er først og fremmest:
at kunne
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

I forløbet har vi dækket følgende kernestofområder:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
- undersøgelsesmetoder, særligt det socialpsykologiske eksperiment.


Samlet omfang ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Stress og coping

Stress - og coping. Hvorfor håndterer vi udfordringer forskelligt?
Formålet med forløbet har været at få en forståelse for stress-begrebets kompleksitet og for forskellen mellem stress som hverdagsfænomen (jf. hverdagssproget) og stress som 'Et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer'.
Vi har fokuseret på, at stress både kan forstås som et individuelt (psykologisk og biologisk), et socialt/kollektivt og et samfundsmæssigt problem.

Undertemaer i forløbet:
Stressdefinitioner – akut og kronisk stress
Indre faktorers betydning, personlighedstræk og -typer, forklaringsstile, robusthed
coping
Myter om stress i samfundet
Ydre faktorers betydning, arbejdspsykologi og ledelse.

Væsentlige faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

Indhold og materialer:

Introduktion: Dokumentar: 'Fældet af stress'
Årsager til stress/indre faktorer:
Den forsigtige og den risikovillige type
The big five
OSN
Øvelse med pessimistiske og optimistiske forklaringsstile
OAS
Artikel med Malene Friis Andersen: ’Det er en myte, at stress rammer perfektionister’ med fokus på stress og identitet og kognitiv kapitalisme.
Coping og mental robusthed (emotionsfokuseret og problemfokuseret coping)
Debatartikel: ’Vi tackler stress helt forkert Det handler ikke om bare at se noget Netflix og narre os selv’
Artikel: ’Vi kan forebygge stress ved at styrke vores robusthed’
Diskussion om individorienterede eller kollektivt orienterede løsningsmodeller.
Ydre faktorer:
Analyse af case: ’Alle krævede noget af mig’
Krav-kontrol-modellen,
Livsforandringer og daglige gener, forskellige typer af krav på arbejdet.
Arbejdsvilkår og ændringer i psykisk arbejdsmiljø med fokus på moderne videns- og servicearbejde. Stress, roller og ledelse.


Omfang ialt ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udvikling og livsforløb

Formål med forløbet:
At få en solid forståelse for, hvor mange ting der faktisk påvirker vores udvikling livet igennem (= psykologiens perspektivpluralisme).
At møde alle kernestofområder i forløbet
At blive mere fortrolige med psykologiens metoder (fx eksperiment og observation).
At blive bedre til at vurdere metodernes betydning for resultater

Undertemaer i forløbet:
Klassiske udviklingsteorier: Bowlby og tilknytningsteorien (Udviklingspsykologi) og Den moderne spædbørnsforskning
Medfødte forskelle – temperament, personlighed (genetik, personlighedspsykologi)
Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud
(Udviklingspsykologi og socialpsykologi)
Opdragelse og opdragelsesværdier før & nu - Barnet i familien og barnet i daginstitutionen (socialpsykologi, kulturpsykologi)
Identitet – individ, samfund og kultur (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi)


Indhold og materialer:
1) Klassiske udviklingsteorier:
Bowlby og tilknytningsteorien, herunder Bowilby, Mary Ainsworth og ’Strange situation’, Harlows abeforsøg. Case: Lene og Tanja.
2) Den moderne spædbørnsforskning med introduktion til den empiriske tradition gennem Piagets konservationsforsøg.
Medfødte forskelle – temperament: Thomas og Chess undersøgelse af temperament hos børn, uddrag fra dokumnetaren ’Lille menneske – hvad føler jeg’ om temperamentets betydning for følelsesmæssige reaktioner.
Personlighedspsykologi: The big five.

3) Introduktion til Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud: artikel: ’Børn med en stabil omsorgsperson bliver mere resiliente’
Uddrag fra dokumentaren ’Sådan overlever du en lortebarndom’ med fokus på casen om Sarah Louise og personlighedstrækkendes betydning for resiliens.
Kauai-undersøgelsen med fokus på undersøgelsens metode og risiko- og resiliensfaktorer.
Barnets omsorgsbehov for: tilknytning, tilsyn og stimulation samt Oversigt: Hvordan undersøges forældreevne:
Dokumentar: ’Er du mors lille dreng?’
Diskussion om indsatser over for udsatte familier med fokus på kontinuitet i barnets liv: ’Barnets ret eller barnets rødder’: Artikel: ’Vi må ikke tro, vi kan redde børn ved at redde dem væk fra deres familier’.
Debatartikel fra Bestyrelsesmedlem i Anbragtes Vilkår: ’Som tidligere anbragt, kan jeg tælle fire folkeskoler og syv hjem før min tiårs fødselsdag. Det taler måske næsten for sig selv?’
Opsamling med model for mønsterbrydningsprocessen.

4) Opdragelse og opdragelsesværdier før & nu:
Undersøgelse om danske forældres opdragelsesværdier. Dokumentar: ’Den perfekte opdragelse?’ Introduktion til Dion Sommers begreber om humanisering og demokratisering som forhandlingsfamiliernes grundlag.
Diskussion om prioritering mellem fællesskab og individualitet i senmoderne familieliv.
Kulturforskelle i opdragelse: Artikel: ’Tigermødre er bare bedre’.

Hvad er det gode børneliv? Undersøgelse: ’Børn er ret ligeglade med fancy ferier’. Prioritering af tid med børn:
Artikler:
’Forældre bruger mere tid sammen med deres børn ’ og ’Mange småbørnsforældre er på skærmen, mens de er sammen med deres børn’ (Børns Vilkårs undersøgelse).
Børneliv og udvikling i daginstitutioner:
’Teorier om socialisering’ (fra pædagogik.systime.dk), herunder dobbeltsocialisering og ’sommerfuglemodellen’, og uddrag fra forskningsoversigt fra SFI om normeringer og personalets uddannelsesniveau.
Dokumentar: ’Hvem passer vores børn?’ og uddrag fra dokumentaren ’Børnenes hemmelige verden’ med fokus på de voksnes betydning for børnenes leg og fællesskab.

5) Identitet – individ, samfund og kultur – det senmoderne samfunds rammer for udvikling og identitetsdannelse i ungdommen.
Svend Brinkmann: ’Det er befriende, vi ikke kan alt’.
Thomas Ziehe om ambivalens, subjektivering, ontologisering og potensering (Psykologi – fra celle til selfie).
case: ’Amalie er Jehovas vidne’. Dokumentar: ’Når sabbatår er fucked’.
Unges trivsel:
artikel: ’Jeg møder mange unge, der vil have en diagnose’.
Noemi Katznelson om ny og klassisk udsathed i ungdomslivet og om ’tempo, præstation og psykologisering’.

Samlet omfang ialt ca. 90 sider.

Desuden: Fællestime for alle psykologihold med besøg af Peter Krøjgaard, AU med et foredrag om arbejdet i 'BabyLab' med særligt fokus på eksperimentelle metoder i udviklingspsykologien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen? og Vidnepsykologi

Overskrifter og indhold i forløbet:
- Introduktion: kognitiv psykologi og hukommelse
- Hukommelsens opbygning med fokus på langtidshukommelsen og forholdet mellem hukommelse og følelser, selvbiografisk hukommelse
- Hukommelsens rekonstruktive karakter. Falske erindringer/kildeforvekslingsfejl.
- Hukommelsens påvirkelighed: Klassiske eksperimenter med hukommelsens pålidelighed hos børn og voksne, opmærksomhed og kognitive skemaer.
- Sager, der forbinder psykologi med retsvidenskab, Interviewteknikker, Børn som vidner
- Filmen ‘Jagten’ og sager om formodede overgreb.
- Diskussionen om fortrængningsbegrebet og Genfundne minder eller konstruerede minder/falske erindringer hos voksne.
Synopsisøvelse


Materialer (ud over sider læst i Psykologiens veje):

Uddrag fra dokumentaren: ’Superhukommelse – brug dine følelser’ (fra serien ’viden om’) om hukommelse og følelser, brug af memo-teknikker og hukommelse og PTSD.
Artikel: ’Hvorfor husker man stærke begivenheder bdre?’
’Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket’.
Selvbiografisk erindring og hukommelsens rekonstruktive karakter.
Risikoen for at skabe falske erindringer.
Loftus & Palmer (forsøg med biluheld)

Uddrag fra to dokumentarer:
’Mød dit urmenneske’ (forsøg med voksne)
’Farlige forklaringer’ (forsøg med børn)

Uddrag fra TED Talk: 'How reliable is your memory?' med Elizabeth Loftus.
Eksperiment med opmærksomhed:
Why You Miss Big Changes Right Before Your Eyes ( YouTube)
Do you really know why you do what you do?
'Kontorforsøget' (William Brewer og James Treyens, psykologiens veje) og Teorien om kognitive skemaer.

to artikler om vidneforklaringer og pålidelighed:
'Da Eva Smith fik sin lyse ide' ((KU.dk/Universitetsavisen)
'Det kognitive interview' (Kilde: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=371)

Fokus på sager med formodede overgreb på børn:
To uddrag fra artiklen: 'Retrospektiv opklaring af overgreb - kan vi stole på børns erindringer? Af Dorthe Berntsen (fra Tidsskriftet Psyke & Logos, 1999, 20, 531-568)
Artikler om Vadstrupgård-sagen:
Vadstrupgård, KRONIK AF SIGNE HEMMINGSEN (Kilde: https://politiken.dk/debat/kroniken/art5665931/Vadstrupgård)
'Vadstrupgård-sagen skabte frygten for pædofile mænd' (DR.dk)
Vi så filmen 'Jagten' og diskuterede fiktion over for fakta ud fra 'opgøret med de fire dogmer i vidnepsykologien' (Dorthe Berntsen).

Hvad sker der med traumatiske minder? Freuds begreb om fortrængning (Psykologiens veje)
1) om fortrængning (kritik af fortrængningsbegrebet)
2) Historisk tilbageblik på Freuds tanker og grundlaget for psykoanalysen
3) Freuds personlighedsmodel, som baggrund for at forstå hans ide om fortrængning

Uddrag fra Forskertalk 4 (til 17:30): Fortrængning, selvbedrag og livsløgn – hvordan skjuler mennesker noget for sig selv? Med Henrik Høgh-Olesen (https://www.dp.dk/videnscenter-for-psykologi/forskning/forskertalks/psykolog-i-identiteternes-tid/)
Diskussion af uoverensstemmelsen mellem fortrængningsbegrebet og viden fra den moderne hukommelsesforskning.

Forløbet afsluttes med opsamling og 1. synopsisøvelse ud fra bilagene:
1) Slip hjernens superkræfter løs: Dufte og musik genopliver minder
Kilde: Videnskab.dk
2) Din ekskærestes parfume eller mormors småkager: Derfor kan dufte frembringe stærke minder.
Kilde: Dr.dk
3) Øjenvidners hukommelse kan blive bedre
Kilde: Berlingske.dk

Omfang i alt ca. 90 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad motiverer mennesket?

1) MOTIVATION OG LÆRING
Indre og ydre motivation
Dokumentar: ’Tigermor og lektiekuren’
Forskellige syn på læring og klassiske læringsteorier.
Vygotskys teori om ‘Zonen for nærmeste udvikling’
Artikler om Selvbestemmelsesteorien (Ryan og Deci), Banduras teori om ’Self-efficacy’ og Jan Tønnesvangs teori og de fire psykologiske grundbehov.

2) SELVDISCIPLINENS BETYDNING
Forskningsnyt fra psykologi: ’Selvdisciplinen er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen’
Videoklip med Walter Mishel og skumfidustesten samt artikel og kulturens betydning: ’Marshmallow with a twist’.
Carol Dweck: ’Læring og skadelig ros’

Modstand mod læring og præstationskultur:
’Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget'
'Skolen skal udvikle gode vaner - det slår motivationen med længder'
Knud Illeris om modstand og utryghed (PP)

3) SYNOPSIS-ØVELSE
1) 'Undervisningsformer og deltagelse' - uddrag fra kap. 3 i rapporten Drenge og piger pd
ungdomsuddannelserne af Camilla Hutters, Mette Lykke Nielsen og Anne Gorllch, Center
for Ungdomsforskning (cefu) 2013.
2) 'De usynliggjorte fremskridt' af Einar M. Skaalvik - uddrag fra kap. 11 bogen Unges
motivation og læring - 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet, Hans
Reitzels Forlag 2013.

Omfang i alt ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Miniforløb: Nudging og adfærdsøkonomi

I dette korte forløb om Nudging og adfærdsøkonomi har vi taget udgangspunkt i Daniel Kahnemans teori om de systematiske skævheder i menneskets tænkning og beslutningstagen: system 1 og system 2, biases og heuristikker. Som materiale har vi brugt uddrag fra Kilde: Simon Rasmussen: Beslutningspsykologi.

Vi har repeteret teorien om 'valgblindhed' fra hukommelsesforløbet (Petter Johansson: Mennesker aner ikke, hvorfor de handler, som de gør, PP og TED-talk)
Vi har arbejdet med teorier og eksperimenter om Nudging ud fra følgende materialer:
Nudging: Hvordan ændrer folk adfærd? (videnskab.dk)
Nudging - hvilken trappe vælger du? (https://samvirke.dk/artikler/nudging-hvilken-trappe-vaelger-du)
og lavet et lille lokalt 'Feltarbejde' om nudging i virkeligheden (besøg i storcentret) med udgangspunkt i spørgsmålene:
Overvej hvordan man kan nudge til en mere hensigtsmæssig adfærd i Storcenteret?
Overvej også: Hvor går grænsen mellem nudging og reklame – eller manipulation?

Diskussion af definitioner: Nudging eller gamification? Er nudging 'kærligs skub' (Peller Guldborg Hansen)
Libertariansk Paternalisme (hård eller blød regulering)
Type 1 og type 2 nudge, transparent og ikke-transparent.

- Nudging og forbrugeradfærd:
materiale: Sådan snyder tøjbranchen din hjerne til at købe mere (uddrag fra artikel - Jyllands-Posten den 6. april 2017)

Med på moden eller redde kloden? Et kinesisk tøjfirma har fået en generation til at købe billigt tøj (zetland.dk)
podcast: 'Verdens bedste mål' #3: Klædt på til livet', herunder arbejde med de psykologiske barrierer for at handle klimavenligt: 4 psykologiske barrierer:
Distance, Skræmmeretorik, Dissonans, identitet

- Virker nudging? Diskussion og kritik – nudging eller sludging?

Samlet omfang ialt ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 projektforløb med interview

I dette forløb har vi arbejde med psykisk sygdom og psykisk sundhed med to formål:

1) at danne os overblik over forskellige psykiske lidelser, herunder diagnosesystemet og kontinuummet mellem psykisk sundhed/trivsel over mistrivsel til lette og sværere psykiske lidelser samt udvalgte behandlingsformer.
2) At arbejde metodisk med interviews i form af projektarbejde i grupper med udvælgelse af interviewperson, forberedelse af interviewguide, gennemførsel og bearbejdning af interview samt fremlæggelse.
Eleverne har foruden det fælles intromateriale selv fundet baggrundsmateriale til deres interview, og opgaven lød på at interviewe en person, der havde kendskab til eller havde erfaring med en psykisk lidelse. Grupperne valgte både personer, der selv havde haft en lidelse, og personer der arbejdede professionelt med diagnoser eller psykisk sygdom, fx en psykolog, en pædagog, en sygeplejerske.

I forløbet besøgte vi desuden en hospitalspræst med tilknytningen til psykiatrisk afdeling på Skejby Sygehus og vi så filmen 'Rose' (Niels Arden Oplev, 2022).

Samlet omfang i alt ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
oversigt til interviewopgave 10-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitet, køn og kærlighed

Identitet, køn og kærlighed - Individualitet og kærlighed i senmoderniteten

Med udgangspunkt i klassiske teorier om kønsforskelle set fra hhv et biologisk og et socialkonstruktivistisk perspektiv har vi arbejdet med synet på køn, og herunder kønsroller, kønsidealer, stereotyper, kønssocialisering, social kategorisering, imitation og modelindlæring og køn som magt.

Derefter har vi arbejdet med, hvilken psykologisk betydning det har for køn og kærlighed, at vi lever i ‘individualitetens tidsalder’: aldrig har så mange danskere boet alene, og aldrig har mulighederne for dating været større. Hvad skal der til, for at man finder en partner?

Undertemaer i forløbet:
- Køn- og kønsidentitet (holdninger til køn)
- Hvad skaber kønsforskelle? (udviklingspsyk., evolutionspsyk.)
- Singleliv, dating og tiltrækning – personlighed, tilknytningstyper
- Parforhold og kærlighed
- Køn og radikalisering - manosfæren og incels

Indhold og materialer:

Definitioner af køn, biologi - kønssocialisering - kønsnormer - kønsroller – kønsidentitet (fra ’Psykologi – fra celle til selfie’)
’Queer Theory’ og uddrag fra Deadline 05.04.2023 med Judith Butler
Evolutionspsykologiske forklaringer på kønsforskelle og parforhold fra (Uddrag fra https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=159)
Uddrag fra ’Mød dit urmenneske’: forsøg med køn og tiltrækning ud fra sanser: lyd, lugte og syn.
Det amerikanske eksperiment: ’vil du gå i seng med mig i aften’. Samt ’forældreinvesteringsteorien’.

Evolution vs miljø: Kønsforskelle i barndommen:
To artikler om kønsforskelle i barndommen:
Forskere: Børn opdrages til ulighed (Politiken.dk) og Efter scanningen er sagen klar’ (om forventninger til køn allerede i graviditeten) (www.kristeligt-dagblad.dk)
Uddrag fra dokumentaren ’Den lille forskel’ med forsøget om pigers og drenges præferencer i forhold til legetøj. (biolog Lene Christensen).
Eksperimentet ’Girls toys vs boys toys’ (om voksnes forventninger til børns leg).
Debat om kønsneutral opdragelse ud fra artiklen: 'Hn er bare en baby' (information.dk)

Om dating og tiltrækning:
’Hvem bliver vi tiltrukket af?’ fra https://psykveje.systime.dk/?id=5473
’Vi begærer det andre begærer’ https://psykveje.systime.dk/?id=5475
’Netdating’ https://psykveje.systime.dk/?id=5864
'Stigning i online dating' (Danmarks Statistik)

Artikel: ’Søger krage mage på den rigtige måde?’
Repetition af personlighedsteorien ’The big five’.

‘Hvad enorme mængder data fra datingapps afslører’ fra zetland.dk (forkortet)
‘The paradox of choice’, TED-talk med Barry Schwartz
Renata Salecl: Illusionen om det frie valg
Hvordan finder man et match? – uddrag fra 1. episode af ‘Gift ved første bilk’ (med Patrick og Olivia som case).

Kærlighed, tilknytning og parforhold.
Teori fra Psyk B-bogen (Frydenlund) om tilknytning i barndommen og dens betydning i voksenlivet, s. 256-263.
Hazan og Shavers teori og flerdimensionelle model for tilknytningsstile i parforholdet.

Robert Sternbergs trekomponentsmodel: Passion, intimitet og forpligtelse. De syv slags forhold.
Anthony Giddens: ’Det rene forhold’ (kort introduktion)

Køn og radikalisering: Manosfæren og incels:
artikler:
Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge?, uddrag (Videnskab.dk)
'Den søde chihuahua i sofaen ændrer sig hurtigt til noget ganske andet' uddrag (Politiken.dk)
'Andrew Tates sexisme flyder fra internettet og ud i skoleklasserne' (DR.dk)
Podcast: Fra ensom til incel 3:4 (DR LYD)
uddrag fra Deadline ( 05.09.2022 ) klip med Andrew Tate, Journalist Frederik Kulager og Maia Kalke Lorentzen fra Cybernauterne. 

Uddrag fra bogen 'Radikalisering og ekstremisme' (systime):
1.1 Hvad er radikalisering og ekstremisme?
1.2 Radikaliseringens tre myter
1.3 Hvordan kan vi forstå radikalisering og ekstremisme?
Fra DIIS: Forskellige radikaliseringsforståelser (PP): skelnen mellem radikale holdninger og radikale handlinger.

Synopsisøvelse ud fra bilagene:

1) Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?
Kilde: ’Undersøgelser i psykologi’ https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=176
2) Kærligheden er et pendul, der svinger mellem nærhed og distance
Kilde: Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje (iBog, ny udgave)
https://psykveje.systime.dk/?id=5479

Samlet omfang i alt ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer