Holdet 3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Paderup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Birgit Andersen
Hold 2025 PsB/3g (3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber
Titel 2 Stress og coping
Titel 3 Udvikling og livsforløb
Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen? og Vidnepsykologi
Titel 5 Hvad motiverer mennesket?
Titel 6 Miniforløb: Nudging og adfærdsøkonomi
Titel 7 projektforløb med interview
Titel 8 Identitet, køn og kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket i sociale fællesskaber

Forløbet omhandler forskellige psykologiske aspekter af menneskelige fællesskaber og er struktureret ud fra 5 overskrifter:

1) 'Hvordan undersøges fællesskabet?' (Den klassiske socialpsykologi - psykologiske eksperimenter: Solomon Asch, Robbers Cave, introduktion til at arbejde systematisk med psykologiske undersøgelser,  felteksperiment vs. laboratorieeksperiment, begreber knyttet til gruppens psykologi - Psykologiens veje)

2) Mennesket som ’flokdyr’. Evolutionspsykologi og gruppepsykologiske processer.
(dokumentaruds: 'Mød dit urmenneske - i flokken', Status og hierarki, Henrik Høgh-Olesen: 'Mennesket - det sociale dyr', Frans de Waal: 'Moral behavior in animals'

3) 'Hvordan lærer vi spillereglerne i fællesskabet?' (Empati og prosocial adfærd, udviklingspsykologi: Eksperimenter der undersøger børns udvikling af empati: Still-face, 'madpakkeforsøg' - villighed til at dele, børns forståelse for andres behov og andres hensigter, social indlæringsteori: Bandura og Bobo doll eksperimentet)

4) 'Grænser for fællesskabet?' (Social kognition, Holdninger og fordomme. Hvordan opstår fordomme?)
Turner og Taffel: Minimalgruppe-eksperimentet, Dukketesten (Hassan Preissler), Jane Elliot: A Class Divided, Özlem Cekic: Dialogkaffe - TED-talk og artikel om nedbrydning af fordomme.

5) 'Udfordringer for fællesskabet?' (Ondskab – moralsk retfærdiggørelse )
Milgrams lydighedseksperiment, Stanford Fængselseksperiment og herunder kritik af metoden samt uddrag fra Deadline om replikationskrisen i psykologien.
Albert Banduras teori om moralsk frakobling og case med Lynndie England fra Abu Graib-fængslet.
Individorienterede forklaringer på ondskab: Fravær af empati, aggressionens natur og fravær af selvkontrol. Neuropsykologiske forklaringer med udgangspunkt i dokumentaren: 'Vold på hjernen'. Undersøgelse: 'Unge begår vold for spændingens skyld'.

Afslutning på forløbet: Øvelse i at lave en psykologisk problemstilling og anvende teori på aktuelt stof ud fra teksten: 'I lære som gangster'.

Socialpsykologien har overvægt i forløbet, men undervejs inddrages også evolutionspsykologiske, udviklingspsykologiske, neuropsykologiske og individorienterende perspektiver. Fordi forløbet er placeret i begrundelsen af skoleåret har vi samtidig fokus på at lære fagets undersøgelsesmetoder at kende, og her har vi fordybet os i forskellige felt- og laboratorieeksperimenter.
De faglige mål, vi har arbejdet med, er først og fremmest:
at kunne
-redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

I forløbet har vi dækket følgende kernestofområder:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
- undersøgelsesmetoder, særligt det socialpsykologiske eksperiment.


Samlet omfang ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Stress og coping

Stress - og coping. Hvorfor håndterer vi udfordringer forskelligt?
Formålet med forløbet har været at få en forståelse for stress-begrebets kompleksitet og for forskellen mellem stress som hverdagsfænomen (jf. hverdagssproget) og stress som 'Et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer'.
Vi har fokuseret på, at stress både kan forstås som et individuelt (psykologisk og biologisk), et socialt/kollektivt og et samfundsmæssigt problem.

Undertemaer i forløbet:
Stressdefinitioner – akut og kronisk stress
Indre faktorers betydning, personlighedstræk og -typer, forklaringsstile, robusthed
coping
Myter om stress i samfundet
Ydre faktorers betydning, arbejdspsykologi og ledelse.

Væsentlige faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

Indhold og materialer:

Introduktion: Dokumentar: 'Fældet af stress'
Årsager til stress/indre faktorer:
Den forsigtige og den risikovillige type
The big five
OSN
Øvelse med pessimistiske og optimistiske forklaringsstile
OAS
Artikel med Malene Friis Andersen: ’Det er en myte, at stress rammer perfektionister’ med fokus på stress og identitet og kognitiv kapitalisme.
Coping og mental robusthed (emotionsfokuseret og problemfokuseret coping)
Debatartikel: ’Vi tackler stress helt forkert Det handler ikke om bare at se noget Netflix og narre os selv’
Artikel: ’Vi kan forebygge stress ved at styrke vores robusthed’
Diskussion om individorienterede eller kollektivt orienterede løsningsmodeller.
Ydre faktorer:
Analyse af case: ’Alle krævede noget af mig’
Krav-kontrol-modellen,
Livsforandringer og daglige gener, forskellige typer af krav på arbejdet.
Arbejdsvilkår og ændringer i psykisk arbejdsmiljø med fokus på moderne videns- og servicearbejde. Stress, roller og ledelse.


Omfang ialt ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udvikling og livsforløb

Formål med forløbet:
At få en solid forståelse for, hvor mange ting der faktisk påvirker vores udvikling livet igennem (= psykologiens perspektivpluralisme).
At møde alle kernestofområder i forløbet
At blive mere fortrolige med psykologiens metoder (fx eksperiment og observation).
At blive bedre til at vurdere metodernes betydning for resultater

Undertemaer i forløbet:
Klassiske udviklingsteorier: Bowlby og tilknytningsteorien (Udviklingspsykologi) og Den moderne spædbørnsforskning
Medfødte forskelle – temperament, personlighed (genetik, personlighedspsykologi)
Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud
(Udviklingspsykologi og socialpsykologi)
Opdragelse og opdragelsesværdier før & nu - Barnet i familien og barnet i daginstitutionen (socialpsykologi, kulturpsykologi)
Identitet – individ, samfund og kultur (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen? og Vidnepsykologi

Overskrifter og indhold i forløbet:
- Introduktion: kognitiv psykologi og hukommelse
- Hukommelsens opbygning med fokus på langtidshukommelsen og forholdet mellem hukommelse og følelser, selvbiografisk hukommelse
- Hukommelsens rekonstruktive karakter. Falske erindringer/kildeforvekslingsfejl.
- Klassiske eksperimenter med hukommelsens pålidelighed hos børn og voksne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad motiverer mennesket?

1) MOTIVATION OG LÆRING
Indre og ydre motivation
Dokumentar: ’Tigermor og lektiekuren’
Forskellige syn på læring og klassiske læringsteorier.
Vygotskys teori om ‘Zonen for nærmeste udvikling’
Artikler om Selvbestemmelsesteorien (Ryan og Deci), Banduras teori om ’Self-efficacy’ og Jan Tønnesvangs teori og de fire psykologiske grundbehov.

2) SELVDISCIPLINENS BETYDNING
Forskningsnyt fra psykologi: ’Selvdisciplinen er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen’
Videoklip med Walter Mishel og skumfidustesten samt artikel og kulturens betydning: ’Marshmallow with a twist’.
Carol Dweck: ’Læring og skadelig ros’
Modstand mod læring: ’Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget

3) SYNOPSIS-ØVELSE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Miniforløb: Nudging og adfærdsøkonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Identitet, køn og kærlighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer