Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kenneth Blach Hansen, Niels Hede
Hold 2022 HI/i (1i HI, 1i HI DHO, 2i HI, 3i HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks besættelse
Titel 2 Antikkens Grækenland
Titel 3 Velfærdsstat-Ungdomsoprør-Kvindekamp
Titel 4 Korstog og kulturmøder
Titel 5 Fra kold krig...til ny kold krig?
Titel 6 Folkedrab
Titel 7 USA - drøm og identitet
Titel 8 Indien - fra koloni til demokrati
Titel 9 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 10 Demokrati - fra Athen til i dag
Titel 11 Tilladt elektronisk materiale til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks besættelse

Danmark i besættelsestiden

Tekster fra
Bryld Carl-Johan: "Danmark fra oldtid til nutid" s. 212-225.
Reimick Sofie m.fl.: "Kultur og samfund" Systime 2009 s. 35-36. (brug og misbrug af historie - til rollespillet).

Rollespil: Samarbejdspolitikken
"Store danskere: Scavenius" DR2 23.5.2005
Frederiksen Peter: "Danmark - besat og befriet" Systime 2000, s. 58-60.
Den tyske regerings krav 28.8.1943.
Kirchhoff Hans m.fl. "Den 2. verdenskrig 1939-1945" s. 273-279 (i uddrag).
"Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt" Politiken 29.8.2003.
"Venstre i pinlig rolle" JP 5.9.2003.
"Opfattelsen af historien afhænger af nutiden" Politiken 3.5.2005.
Billeder fra augustoprøret i Odense.

"Dags dato: Mænd af ære? Om samarbejdspolitikken under besættelsen" TV2 4.5.2005.

"Med ret til at dræbe" DR2 21.4.2008. Stikkerlikvideringer med efterfølgende klassediskussion (tag et standpunkt/hjørne).



Lokalhistorisk oplægsøvelse: Odder under besættelsen. Delemner fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/odder-egnen-under-besaettelsen-1940-1945 uddelegeres.
Skriftligt produkt, oplæg og CL-vismandsinterview.

Censur. PH og Liva Weel: "Man binder os på mund og hånd" https://www.youtube.com/watch?v=FVJHZT6YR3E


Hurtigskrivningsøvelse og mind-map: Forforståelse.

Kernestof

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Omfang: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antikkens Grækenland

Kort forløb med fokus på det antikke græske samfund i perioden ca. 700-168 f.Kr. Der vil være særlig opmærksomhed på udviklingen i Athen og det direkte demokrati, på 400-tallets 2 krige; Perserkrigen 490-479 f.Kr. og Den peloponnesiske Krig 431-404 f.Kr. samt deres konsekvenser, forhold i Sparta vil berøres kort, ligesom den generelle kulturelle udvikling i Athen og andre græske poleis (bystater).

Materiale:
Bender J. og Bundgaard Mikkelsen B.: ”Oldtidens grækenland – græske billeder” Munksgaard 1996, s. 51-56, 79-84, 104-113, 132-137 og 169-173.
Frederiksen P. m.fl.: ”Grundbog til historie – verdenshistorien indtil 1750” Systime 2009, s. 52-54 og 59-63.
Youtube: Ancient Greece in 18 minutes https://www.youtube.com/watch?v=gFRxmi4uCGo
Tv-uds. De gamle grækere, Antikkens Verden (3:10)
Tv-uds. Antikkens verden DRK 3.4.2013. (fra. 18.00).

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Omfang: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstat-Ungdomsoprør-Kvindekamp

DHO Velkommen til 1970'erne
Materiale fra DHO-sitet.

Formål

Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Køn og Kvindekamp.

Fokus:

Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.

Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.

Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

Metode

Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Materiale:  

I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.

Intro

Oplæg om Videnskabsteori (kapitel 1 i "Basal Videnskabsteori" af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Gyldendal 2018





I. VELFÆRDSSTATEN

1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935

Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53

Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005

Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66

2. Velfærdsstaten 1945 - 1973

Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57

Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68



3. Velfærdsstaten i krise

Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59

Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund s. 180-181 (2 tabeller)



4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?

Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014

Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk

Debat ml. Robert Nielsen og Joachim B. Olsen (2012) https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI



II. UNGDOMSOPRØR

Ungdomsoprørets forskellige udtryk

Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124

Billeder

Egeskov Marked på Fyn, 1971

Pinsemarchen i 1968 fra Helsingør til København

Kvindedemonstration for lige rettigheder, 8. april 1970

Fra kollektivet Maos lyst, 1968

Mand med barnevogn, Strøget, 1970



Alternative boligformer

Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser

Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965

Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)

Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.



Et syn på Ungdomsoprørets betydning

Marcus Aggerbjerg: Nogle gange er man nødt til at få et radikalt vink med vognstangen ...

https://finans.dk/politik/ECE12102916/nogle-gange-er-man-noedt-til-at-faa-et-radikalt-vink-med-vognstangen-for-at-komme-fri-af-en-dysfunktionel-kultur/?ctxref=ext



III. KØN OG KVINDEKAMP

Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse

Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/

Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135

Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243



Reklamer fra 1950erne:

-I god tid med Julen - så bliver den ekstra festlig

      - Tænd en North SIde, mens de venter

- På 10 min. kan De får en mand til at tænke andet en landbrug (Carmen Curlers)

- Hvad er livet uden en mand (Colgate)



Rødstrømperne

Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf

Eva Lankow: Søsterlil, 1972

Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Besøg i Den Gamle By
Koncert med Stig Møller
Oplæg ved Thomas Kruse (Røde Mor).

Omfang: 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Korstog og kulturmøder

Indhold:
Forløbet omhandler perioden europæisk middelalder med særligt fokus på korstogene.
Indledningsvis lægges fokus på korstogene og mødet mellem den kristne og den muslimske kultur. Dette gøres såvel ved hjælp af film som vha. fremstillingsstof og kildemateriale. Herefter ses på, hvad der kendetegner middelalderen som periode, herunder det feudale system og kirkens rolle.
Korstogstanken føres herefter op til 2001 med 9/11 og krigen mod terror.

Kernestof:
- hovedlinjer fra Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Omfang: 72 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fra kold krig...til ny kold krig?

Indhold:
Forløbet omhandler indledningsvis den aktuelle situation og krig i Ukraine og Putins fortælling herom. Dernæst den kolde krig fra dens begyndelse i 1947 og til murens fald i 1989. Der laves indblik til Danmarks placering under den kolde krig. Og det diskuteres hvor ansvaret for den kolde krig ligger. Dernæst ses på hvordan Murens fald ændrer den internationale politik samt Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udenrigspolitik. Herefter ses der på uenighederne mellem USA og Rusland i dag og det diskuteres, om vi er på vej mod en ny kold krig.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Omfang: 84 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Folkedrab

Indhold:
Forløbet tager, med udgangspunkt i den aktuelle sag om Syafrikas folkedrabsanklager mod Israel, fat på begrebet folkedrab og på Holocaust.
Der ses indledningsvis på begrebet folkedrab og på FNs definition herpå. Der ses på aktører og gerningsmænd og på forskellige teoretiske vinkler på folkedrab - herunder Stantons faser. Derefter arbejde konkret med Holocaust, inden forløbet afsluttes med projektarbejde om andre folkedrab.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USA - drøm og identitet

Indhold:
Forløbet har fokus på, hvad der kendetegner den amerikanske identitet, selvopfattelse og drøm.
Der kigges på, hvordan den amerikanske identitet og exceptionalisme er opstået og hvordan den bruges (erindringshistorie). Forløbet lægger kun i mindre grad vægt på begivenhedshistorie, som fx Uafhængighedskrigen og Borgerkrigen og fokuserer i højere grad på Frontier-tesen, Manifest Destiny, den amerikanske drøm, USA som immigrantland og på cowboy-myten. Alt sammen for at indkredse den amerikanske identitet og selvopfattelse.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Omfang: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Indien - fra koloni til demokrati

Indhold:
Forløbet omhandler Indiens historie fra tiden som engelsk koloni og vigtig del af det engelske imperium og til selvstændigheden og udviklingen af verdens største demokrati.
Der fokuseres på, hvordan koloniseringen gjorde Indien en del af det engelske imperium og på hvordan England i kraft industrialiseringen var Indien overlegen på flere områder. Ligeledes arbejdes der med, hvad det var for et samfund englænderne mødte i Indien og hvordan englænderne forsøgte at opbygge en samfundsstruktur, de kunne forstå og administrere. Indiens kamp for selvstændighed og INCs og Gandhis rolle heri behandles mere indgående (bla. med fokus på Mahatmamyten) og leder frem mod selvstændigheden i august 1947 og dannelsen af Indien og Pakistan. Endelig behandles afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig samt historiografien om Indien.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas, og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel-Palæstina-konflikten

Indhold:
Forløb om konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Fokus på konfliktens begyndelse i slutningen af 1800-tallet med den spirende arabiske nationalisme og zionisme, tiden omkring første verdenskrig og den britiske mandatperiode, oprettelsen af staten Israel, PLO, de mellemøstlige krige, fredsprocessen, Intifadaen og bosætterproblematikken. Og situationen i dag.

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Omfang: 77 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Demokrati - fra Athen til i dag

Indhold:
Forløbet omhandler udviklingen af demokratiet fra det antikke Grækenland og frem til i dag. Og fokuserer således på begrebshistorie.
Det er et lange linje forløb, hvor der laves nedslag. De store nedslag er det græske demokrati, oplysningstiden og udviklingen af det danske demokrati.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:̶
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historie

Omfang: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Tilladt elektronisk materiale til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer