Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Camilla Jürgensen
Hold 2022 HI/k (1k HI, 1k HI DHO, 2k HI, 3k HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks besættelse 1940-45
Titel 2 2. Europas ældrehistorie - med fokus på Romerriget
Titel 3 3. Danmark i 1970erne (DHO)
Titel 4 4. USA - fra koloni til stormagt
Titel 5 5. Hvad er et Folkedrab?
Titel 6 6.  Frankrig: fra Louis d. 16 til Napoleon
Titel 7 7. Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 8 8. Nazisme og Holocaust
Titel 9 9. Folkedrabet i Rwanda
Titel 10 10. Oversigtsforløb (opgives IKKE til eksamen)
Titel 11 11. Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks besættelse 1940-45


BESKRIVELSE AF FORLØBET
Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt historiografi.

Indholdsmæssigt er der fokus på forløbet af besættelsen, syn på samarbejdspolitikken dengang og i dag, syn på stikkerlikvideringerne dengang og idag,  dilemmaer knyttet til retsopgøret samt besættelsestiden i den kollektive erindring.
Desuden indeholder forløbet et lokalhistorisk perspektiv (besættelsen på Odder egnen)

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
Hvorfor blev Danmark besat af Tyskland?
Hvorfor valgte den danske regering at samarbejde med besættelsesmagten?
Hvordan så man på samarbejdspolitikken dengang og i dag?
Hvordan oplevede befolkningen besættelsen?
Hvilken rolle spillede modstandsbevægelsen i kampen mod besættelsesmagten?
Hvilken udvikling har der været i synes på modstandsbevægelsen?
Hvilken rolle spiller besættelsen i den kollektive erindring?

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

MATERIALE OG LEKTIONSBESKRIVELSE
Estimeret omfang:  60 sider

Lektion 1: Oprob
- Kilde: Oprop til Danmarks Soldater og Danmarks Folk http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/
- Dilemmaspil fra Danmarkshistorien.dk:
http://danmarkshistorien.dk/nyheder/nyhed/artikel/nyt-tema-dilemmaspillet-9-april/

Lektion 2: Samarbejdspolitikken
- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2. udgave 2020 side 147 - 150
- Kilde:  Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) https://danmark.systime.dk/?id=639
- Tysk Wochenschay om besættelsen af Danmark 1940, http://www.youtube.com/watch?v=oBasq2kxeKs

Lektion 3: Erik Scavenius
- Kilde: Scavenius ´tilbageblik i Peter Frederiksen. Danmark - besat og befriet, Systime 2000 s. 61
- TV: Store danskere: Erik Scavenius DR2 2012 (39 min)

Lektion 4: Besættelsen på Odder-egnen
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/odder-egnen-under-besaettelsen-1940-1945/
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/odder-egnen-under-besaettelsen-1940-1945/

Bemærk: Matrixgrupper:alle elever har ikke læst alle tekster
-den lokale samarbejdspolitik
-de tyske tropper og lokalbefolkningen
rationering i Odder
-arbejdsløshed under besættelsen
-Handel og sortbørsøkonomi
-luftalarmer og flyvarslinger
-de kolde krigsvintre

Lektion 5: Den danske modstandskamp
-Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2. udgave 2020 side 150 - 152
-Dilemmaspillet: https://dilemma-spillet.dk/dilemmaspillet/896/
-Film trailer - Drengene fra Sct. Petri https://www.youtube.com/watch?v=B4Z7Ps3EVeQ og https://www.youtube.com/watch?v=tBg5WJ0L-uI
Sabotagegruppen "Churchill-gruppen": https://www.youtube.com/watch?v=Ar5aS4SPDV4

Lektion 6: Samarbejdspolitikkens sammenbrud
- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2. udgave 2020 side 153 - 155 (ø)
- Kilde: Den danske regerings svar på det tyske krav om undtagelsestilstand (1943): https://folkedrab.dk/kilder/kilde-den-danske-regerings-svar-paa-krav-om-undtagelsestilstand
- Kilde: Udlandet om Danmark (sept. 1943): https://folkedrab.dk/kilder/kilde-udlandet-om-danmark

Lektion 7: Stikkerdrab
- https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=195
- TV: Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, DR2 2008 (59 min)

Lektion 8: Befrielsen og konsensusmyten
- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2. udgave 2020 side 153 - 155
- TV: Var der noget at råbe hurra for? DRKultur, 2008 (minuttal 33.16 - 1.04.52)

Lektion 9: Dobbelt forræderi - Frikorps Danmark og Retsopgøret
- De danske Østfrontsfrivillige https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945
- TV: Dobbelt forræderi https://www.youtube.com/watch?v=iO2qGmFtsFA

Lektion 10: Samarbejdspolitikken i eftertiden
- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2. udgave 2020 side 157 - 158 + 160 - 162
- Kilde: Anders Fogh Rasmussens tale på Søværnets Officerskole 23.august 2003 i https://www.his2rie.dk/kildetekster/historie-i-brug/tekst-2/


Lektion 11: Tyske flygtninge i Danmark
T-V: "Kun en tysker", DR1 2003 (de første 20 minutter)
-Tyske Flygtninge i Danmark i https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyske-soldater-og-flygtninge-paa-odder-egnen-1940-45/ (kun om de tyske flygtninge i Odder=
- Podcast: De tyske flygtninge: https://danske-podcasts.dk/podcast/befrielsen/2-4-de-tyske-flygtninge
- Virtuelt besøg på museet FLUGT https://flugtmuseum.dk/

Lektion 12: En erindringspolitisk kampplads
- Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads i https://videnskab.dk/kultur-samfund/besaettelsestiden-er-en-erindringspolitisk-kampplads
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Europas ældrehistorie - med fokus på Romerriget


FORLØBSBESKRIVELSE
Dette forløb er et lange linje forløb med udgangspunkt i europæisk ældre historie. Integreret heri er et forløb om Romerriget med fokus på slaveriet.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
Hvad kendetegnede det antikke Grækenland?
Hvorfor kalder man det antikke Grækenland for demokratiets vugge?
Hvordan blev Romerriget til et imperium?
Hvad kendetegnede Den romerske republik?
Hvad kendetegnede Pax Romana?
Hvilket syn havde man på slaver i Romertiden?
Hvorfor brød Romerriget sammen?
Hvorfor fascinerer Romerriget stadig idag?
Hvad kendetegner Danmarks tilblivelse?

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks



MATERIALE OG OMFANG
Estimeret omfang: 50 sider

01. Oldtiden
-TV: Verdenshistorien - en plads på jorden 1 i https://www.youtube.com/watch?v=agHrSVYcarI&t=1229s
-Lærerforedrag om de tidligste højkulturer i Mesopotamien, Uruk og Ægypten samt stenalder i Danmark Lærerforedraget er baseret på Ulrik Grubb o.a: -
- Overblik - verdenshistorien i korte træk, Gyldendal 2005 s. 9 - 19
- Video:Ancient Mesopotamia 101 (National Geographic)  https://www.youtube.com/watch?v=xVf5kZA0HtQ
- Video: Danmarks museer: Stenaldercenter Ertebølle https://www.youtube.com/watch?v=FjQrG3uBkP0

02. Det antikke Grækenland
- Stefan Emkjær (red): Verdenshistorisk oversigt, Systime 2006 - 2015 s. 13-16
- Kunsthistorien kort fortalt: Antikken https://www.youtube.com/watch?v=rtFIkRo64pI
- Historiefagligt fokus:  nometisk/idiografisk tilgang, synkron/diakron tilgang og periodisering (fra fagets google site på Odder Gymnasium)

03: Romerriget
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal 2019 s. 37
- Kongerækken hos Politikken Historie, Antikkens Rom # 20 (podcast) bhttps://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden
- Animeret tidslinje: https://youtu.be/GylVIyK6voU


3.1. Republikken
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 s. 75 - 78
- Kort over de puniske krige
- Skematisk fremstilling over det romerske politiske system https://historieportalen.systime.dk/?id=161

3.2. Kejsertiden
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 s. 78 - 81
- Kilde: Kejser Augustus: Mine bedrifter i https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- Billeder af Prima -Porta statuen og Titus-buen

3.3.Romersk bykultur
- Peter Frederiksen: Vores verdens historie, Columbus 2019 s. 71 - 73 + 78 - 79
- TV: Hvordan romerne ændrede verden, DRKultur 2016 (51 min)

3.4. Romerrigets fald
- Peter Frederiksen: Vores verdens historie, Columbus 2019 s. 81 - 83
- Tidslinje: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
Forklaringer på forandringer: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget
Historiefagligt fokus: Historiebrug (fra fagets googlesite på Odder Gymnasium)

3.5. Slaveriet
- Kristian Jepsen Stig: På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof s. 97-99 + 100 - 101
- Kilde: To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug i https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
- Kilde: Agustin om gladiatorkamp i https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191

3.6. Gladiator
- Film: Ridley Scott: Gladiator (2000)
- Artikel: Historiske film overtager den virkelige historie:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/historiske-film-overtager-den-virkelige-historie

04: Danmarks tilblivelse
- Stefan Emnkjær (red): Verdenshistorisk oversigt, Systime 2006 - 2015 s. 19  22
Mini-foredrag om Danmarks tilblivelse (video) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse
(kilde) Ibn Fadlans rejsebeskrivelse af skandinaver ved Volgafloden i https://historieportalen.systime.dk/?id=249
Historiefagligt fokus: kilder/fremstillinger, levn/beretning, primær-/sekundærkilde, førstehånds-/andethåndsvidne (fra fagets Google Site på Odder Gymnasium)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Danmark i 1970erne (DHO)


FORLØBSBESKRIVELSE
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Køn og Kvindekamp.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Hvad kendetegner udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat?
Hvilket syn var/er der på velfærdsstaten i hhv. 1960erne og i dag?
Hvad er velfærdsstatens udfordringer?
Hvad var baggrunden for ungdomsoprøret?
Hvilke forskellige udtryk havde ungdomsoprøret?
Hvad var baggrunden for kvindekampen?
Hvad var kvindekampens mål og midler?

FAGLIGT FOKUS:
- Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat fra ca. 1849 til i dag.
- Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.
- Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

METODE:
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner

MATERIALE OG OMFANG
Vurderet omfang: 45 sider

I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Intro
Oplæg om Videnskabsteori (kapitel 1 i "Basal Videnskabsteori" af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Gyldendal 2018
Oplæg om at være ung i 1970erne ved rektor Lars Bluhme.

I. VELFÆRDSSTATEN
1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53
Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005
Kilde: Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66

2. Velfærdsstaten 1945 - 1973
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57
Kilde: Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67
Kilde: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68

3. Velfærdsstaten i krise
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Kilde: Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund s. 180-181 (2 tabeller)

4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?
Kilde: Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Kilde: Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk
Debat ml. Robert Nielsen og Joachim B. Olsen (2012) https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI

II. UNGDOMSOPRØR
Ungdomsoprørets forskellige udtryk
Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124
Billeder
Egeskov Marked på Fyn, 1971
Pinsemarchen i 1968 fra Helsingør til København
Kvindedemonstration for lige rettigheder, 8. april 1970
Fra kollektivet Maos lyst, 1968
Mand med barnevogn, Strøget, 1970

Alternative boligformer
Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser
Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)
Kilde: Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.

Et syn på Ungdomsoprørets betydning
Kilde: Marcus Aggerbjerg: Nogle gange er man nødt til at få et radikalt vink med vognstangen ...
https://finans.dk/politik/ECE12102916/nogle-gange-er-man-noedt-til-at-faa-et-radikalt-vink-med-vognstangen-for-at-komme-fri-af-en-dysfunktionel-kultur/?ctxref=ext

III. KØN OG KVINDEKAMP
Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243

Reklamer fra 1950erne:
-I god tid med Julen - så bliver den ekstra festlig
      - Tænd en North SIde, mens de venter
- På 10 min. kan De får en mand til at tænke andet en landbrug (Carmen Curlers)
- Hvad er livet uden en mand (Colgate)

Rødstrømperne
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf
Eva Lankow: Søsterlil, 1972
Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. USA - fra koloni til stormagt

FORLØBSBESKRIVELSE:
Oversigtsforløb der tager udgangspunkt i historiske begivenheder, der har formet  amerikansk identitet og selvforståelse.  I forløbet er der nedslag i koloniseringen, uafhængighedserklæringen, USA som immigrationsland, Slaveriet, Borgerkrigen borgerrettighedsbevægelsen og USA idag.


CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvilke historiske rødder er der til nutidig amerikansk selvforståelse og amerikanske værdier?
- Hvad kendetegner USA som et immigrationsland?
- Hvorfor og hvordan blev USA en selvstændig nation?
- Hvad siger Uafhængighedserklæringen om amerikanske visioner for et fremtidigt selvstændighed USA og hvordan så det ud i virkeligheden?
- Hvilke indre splittelser i USA fører til Borgerkrigen?
- Hvilke forskelle var/er der på sorte og hvide amerikaneres levevilkår ? Hvilken rolle har Borgerrettighedsbevægelsen og BLM spillet?


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner

MATERIALE OG OMFANG:

Anslået omfang: 110 sider

00. Fokus på kilderne
https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/

01. Hvad er en amerikaner?
Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet, Systime 2010 s. 12 - 14
Kilder:
Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter (1840)                                                                                                                                                                
Alex Felix: Langt fra Danmark (1855)

* Kilderne er siderne 12 - 14

02. Koloniseringen af Amerika
TV: USA´s historie (1) - nybyggerne kommer (45 min) - DR2 - 2011

03. USA som koloni
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 84 - 87
Herunder kilderne:
Brev fra Boston Borgerkomité (1774)
Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør  (1775)

04. Uafhængighedskrigen 1776 - 1883
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 88, 90 - 92
Herunder kilderne:
Uafhængighedserklæringen 1776
Montesquieu: Om lovenes ånd  (1748)

05. Nord - og Sydstaterne
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 233 - 240
Herunder kilderne:
John Mason Peck: Vejledning om de nye områder mod vest (1837)
Familien Petersen vælger at udvandre

06. Pionere og udvandrere
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 241 - 245
Herunder kilderne:
John O´Sullivan: Manifest Destiny (1845)
Frederick Jackson Turner: The Frontier (1893)
Henry B Parkes: Historiens betydning for dannelse af Amerika (1954)
https://www.rejsentilamerika.dk/dilemmaspillet-1

07. Indianerne 1
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 246 - 256
Herunder kilden:
Høvding Seattles tale til Den Store Høvding

08. Indianerne 2
TV: USAs historie 4, DR2 2011 (45 minutter)
Herunder kilden:
James Fenimore Cooper: rejsebeskrivelse blandt indianere (1827-28)

09. Slaveriet
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019  s. 257 - 264
Herunder kilderne:
James Henry Hammond: The Mudsill Theory (1858)
William Harpers erindringer (1837)

10. Den amerikanske borgerkrig
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019  s. 264 - 268
TV: USAs historie DR2 2011 (45 min)

11. Racekonflikten
Niels Bjerre - Poulsen: USA - historie og identitet, Systime Ibog: https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=169&L=10,  https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=170&L=10
The State of Louisiana Literacy Test https://sharetngov.tnsosfiles.com/tsla/exhibits/aale/pdfs/Voter%20Test%20LA.pdf
Billie Holiday: Strange Fruit, Sange, der ændrede verden, DR 2010 (10 min)

12. Borgerrettighedsbevægelsen
Rikke Mosegaard Dyring: Den amerikanske drøm, Frydenlund 2022 s. 59 - 64
We Shall Overcome, sange der ændrede verden, DR2 2010 (9 min)
Kilde:
Martin Luther King: I have a Dream (i uddrag) USA - historie og identitet, Gad 2000 41 - 45
Martin Luther King: I have a Dream (video) https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s

13. Martin Luther King og Malcolm X
TV: Martin Luther King versus Malcolm X, DR2 2015 (52 min)

14. USA idag
Rikke Mosegaard Dyring: Den amerikanske drøm, Frydenlund 2022 s. 67-70 + 71 - 74
TV: USAs sorte frihedskamp, DR2 2021 (51 min)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Hvad er et Folkedrab?

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløb om folkedrab med fokus på en definition af begrebet , FNs folkedrabskonvention samt af de forskellige faser i et folkedrab. Klassen har i grupper arbejdet med at undersøge forskellige folkedrab (Armenien 1915 - 1918, Bosnien 1992 - 1995, Cambodja 1975 - 1979, Darfur 2003, Irak 1988 samt Rwanda 1994) og har fremlagt deres resultater for klassen. Undervejs i forløbet har eleverne diskuteret etiske dilemmaer - bl.a. i dilemmaspillet om Bantikka.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- hvad er et folkedrab?
- hvorfor sker folkedrab?
- hvem deltager i et folkedrab?
- hvilke eksempler har der været på folkedrab og hvad har de tilfældes ?

FAGLIGE MÅL:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE:

Anslået omfang: 30 sider

1. Hvad er folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab (i uddrag)                                                                                               
https://www.podplay.com/sv-se/podcasts/orientering-udsyn-50015/episodes/hvad-mener-vi-med-folkedrab-207294351
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-andre-internationale-forbrydelse                                                                                             

2. FNs folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention (i uddrag)
https://www.un.org/en

3. Folkedrabets aktører
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14
Interaktiv dramadoku: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/signs-en-interaktiv-dokudrama-oplevelse

4. Folkedrabets aktører
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
TV: Helt normale mænd - det glemte Holocaust, ZDF 2022 (44 min)

5. Folkedrabet på Banikka
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa

6-9. Gruppearbejde om folkedrab + fremlæggelser
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (i uddrag. Eleverne har ikke læst alle tekster men fremlagt pointer for hinanden)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Frankrig: fra Louis d. 16 til Napoleon

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet er optakt til klassens studietur til Paris med fagene dansk og historie. Forløbet har fokus på udviklingen fra enevælde til revolution i Frankrig og endelig Napoleons kejserdømme. Metodisk inddrages museologi, som eleverne har arbejdet med i praksis på Musée Carnavalet (Paris´bymuseum) med fokus på museets permanente udstilling om Paris under Den franske revolution.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
Hvad kendetegnede enevælden i Frankrig?
Hvad var de sociale, økonomiske og politiske årsager til Den franske revolution?
Hvad kendetegnede forsøget på statsdannelse efter revolutionen?
Hvad var årsagerne til at Napoleon kom til magten og hvad kendetegnede hans kejserdømme?

FAGLIGE MÅL:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

MATERIALE OG ANSLÅET OMFANG:
Anslået omfang: 40 sider
Fællesskab og splittelse
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 64 - 69 (% kilde 20 + 21)
TV: Fællesskab og splittelsen, DRKultur 2019 (52 min) - de første 25 minutter
Kilde: Jacques Bénigne Nossuet: Gud skaber konger i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 67

Enevælden i  Frankrig
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 70 - 72 (% kilde 22)
Kilde: Louis de Rouroy: om Kongens morgenkur (1740)  i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 70
Kilde: Saint Simon om Ludvig d. 14.  i https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=130&L=10

Den Franske Revolution
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 93 - 98
Kilde: Uddrag fra Menneskerettighedserklæringen i  Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 97

Fra republik til kejserdømme 1793 - 1814
Carl - Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 219 - 224
Kilde: Af den adelige Francois de Rochefoucalulds erindringer om d. 10. august 1792  i Carl - Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 220

Napoleon
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=432
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=433
        Bemærk: I de to overstående links er læst følgende kilder:
Kort over Europa under Napoleon 1812
kilde 9. Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805
kilde 10: Napoleon til sin bror Jerome, 15. november 1807
kilde 11: 11. Jerome til Napoleon, 5. december 1811
TV: Napoleon - historiens største helte, DRKultur 2010 (25 min)

Paris - byernes by
TV: Beskidte byer - 1800tallets Paris, DR2 2012 (51 min)
TV: Verdens fedeste byer -Paris,  DR1 2012 (46 min)
TV: Når byer bygges - Paris,  Discovery Channel 2009 (47 min)
Museologi : http://historieportalen.gyldendal.dk/historisk_metode/museologisk_analyse_og_erindringshistorie/metoden.aspx
(i uddrag)
Besøg på Paris´bymuseum Musée Carnavalet (hvor eleverne har lavet en museologisk analyse)
Guidet tur på Ile de Cité samt oplæg om betydningen af den franske revolution i fransk identitet og selvforståelse ved oversætter Lis Bang - Oversø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Imperialisme og 1. verdenskrig

IMPERIALISME OG 1. VERDENSKRIG

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet om omhandler det europæiske imperialistiske stormagtsspil med fokus på Afrika herunder Danmarks rolle som kolonimagt.

Dernæst belyses årsagerne til og forløbet af Den første verdenskrig med fokus på skyttegravskrigen samt Den første verdenskrigs konsekvenser for livet i Danmark. I denne forbindelse har klassen gennemført et dilemmaspil om "Neutralitetetens balancegang" i forbindelse med besøg på Mosede Fort i Greve.

Endelig belyses hvilken rolle Den første verdenskrig spiller i en europæisk erindring.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Hvad er imperialisme?
Hvad var årsagerne til imperialismen?
Hvad kendetegnede Danmark som slavenation?
Hvilken rolle spiller Danmarks fortid som slavenation i vores kollektive erindring?
Hvad er nationalisme?
Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig?
Hvad kendetegnede 1. verdenskrig som krig og hvordan afveg det fra tidligere store krige?
Hvordan oplevede soldaterne 1. verdenskrig?
Hvilken status havde Danmark i 1. verdenskrig?


METODISK FOKUS:
Forskellige typer af fremmedbilleder
Kildekritisk arbejde med især soldaterbreve med særligt fokus på tendens og repræsentativitet
Erindringshistorie og erindringssteder.

FAGLIGE MÅL:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

MATERIALE
Med mindre andet fremgår er kilderne fra Peter Frederiksen: vores verdenshistorie 2 og 3
Estimeret omfang: 100 sider.

Lektion 1: Rule Britannia
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 165 - 173 (% kilde 55)
Sang: Rule Britannia https://www.youtube.com/watch?v=v2c5QHtgFxY

Lektion 2: Synet på andre folkeslag
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 178 - 182 (% kilde 59)
Kilde 57: Den Hvide mands byrde (1899)
Kilde 58: Fra Salomonsens leksikon: Afrika (1890)

Lektion 3: Kampen om Afrika
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 194 - 198
TV: Erobrerne - det danske Congo æventyr DR2 15.1. 2006 (25 min) CFU

Lektion 4: Danmark og Guldkysten
Danskerne og det sorte guld: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=137
Danmark på Guldkysten https://afrikashistorie.systime.dk/?id=139

Kilde ?: Paul Iserts brev om slavernes vilkår (1786)

Lektion 5: Kapløbet om Afrika
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 199 - 201
Kilde 64: Aftalen med Lobengula
Kilde 65: Lobengulas klage til Dronning Victoria
Kilde 66: Dronning Victorias svar til Kong Lobengula

Lektion 6: Imperialismens globalisering
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s.
Kilde 69: Mette Dam: Myten om det humane Danmark

Lektion 7: Verden af igår
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 16 - 28

Lektion 8: Nationalstat og nationalisme
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 29 - 31
Kilde:  (Sang) Adam Oehlenschläger Det er et yndigt land

Lektion 9: Skuddet i Sarajevo
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 side 32 - 37
Video: The Alliance System explained https://www.youtube.com/watch?v=U41nY5ba6UI

Lektion 10: Krigens fronter
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 40 - 44

Lektion 11: Krigens karakter
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 44 - 47
Video: Hindenburg Katastrofen 1938: https://www.facebook.com/natgeodanmark/videos/hindenburg-katastrofen/10156305672833427/
Video: Julefreden
https://www.facebook.com/mosedefort/videos/julefreden-1914/384604966158293/


Lektion 12: Danmark og 1. verdenskrig
Danmarks stillingtagen til krigens udbrud i  https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=393
Dansksindede nordslesvigere i tysk krigstjeneste i https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=395
Dansksindede desertører: https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=397
Kilde: Nicolai Kraack: Brev fra skyttegraven https://www.eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/kraack_t.htm#3

Lektion 13: Breve fra skyttegraven
Film og dilemmaspil: https://brevefraskyttegraven.dk/

Lektion 14: Hjemmefronten
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 side 48 - 51
Video: The Women of World War 1: https://www.youtube.com/watch?v=si3f8yVJjPo
Kilde: Læserbrev fra fagforeningskvinde: https://historieportalen.systime.dk/?id=1487
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forholdsregler ved udbredelse af influenza  https://denspanskesyge.dk/forholdsregler-mod-influenza/

Lektion 15: Freden
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 side 52 - 56 herunder
Kilde 6: Wilsons Fredsmål
Kilde 7: Clemenceau: Regnskabet skal gøres op

Lektion 16: Livet i Danmark under 1. verdenskrig
Marselisborgmonumentet - brug og misbrug af historien i https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=400

1914 - 1918 - hverdagsliv i krigens skygge i http://1914-1918.dk/hjemmefronten
TV: Mennesker i København https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/mennesker-i-koebenhavn
Kilde: Thomas Dinesen: No Mans Land i (https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-79/#_ftn1)


Lektion 17. 1. verdenskrig i erindringen
-. om mindesmærker: https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=376

I forlængelse af forløbet har klassen deltaget i et dilemmaspil på Mosede Fort i Greve med fokus på 1. verdenskrig betydning i Danmark. Se mere her: https://mosedefort.dk/undervisning/udskoling/neutralitetens-balancegang-et-dilemmabaseret-laeringsspil

I den forbindelse har klassen også arbejde med museologiske overvejelser i forhold til formidlingen af historien på Museet.

KLassen har desuden besøgt Krigsmuseet i Kbh. og fået en rundvisning under emnet "Danmark i krig gennem 500 år" og har også her arbejdet med museologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Nazisme og Holocaust

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet er en forlængelse af forløbet om Folkedrab med fokus på nazisternes magtovertagelse og nazificering af det tyske samfund. Desuden fokus på jødeforfølgelse og Holocaust med inddragelse af viden om folkedrab generelt.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Hvordan kom nazisterne til magten i Tyskland?
Hvad kendetegnede nazificeringen af det tyske samfund?
Hvordan og hvorfor udviklede jødeforfølgelsen sig til folkedrab?
Hvad kendetegnede hhv. ofre, gerningsmænd og tilskuere?
Hvad er Holocaustbenægtelse og hvorfor opstår det?
Hvilken rolle spiller Holocaust i en fælles europæisk erindring?

METODISK FOKUS:
Den store historie og den lille historie
Stantons faser i forhold til Holocaust
Etiske dilemmaer
Erindringshistorie og erindringssteder

FAGLIGE MÅL:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

MATERIALE:
Estimeret omfang: 50 sider

1. Tyskland efter 1. verdenskrig
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 74 - 78

2. Nazisternes vej til magten
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 78 - 80
Fokus: brud og kontinuitet

3. Nazisternes ideologi
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 80 - 83 herunder
Kilde 13: Rigsborgerloven
Kilde 14: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
TV: Hitler hjælpes til magten, DR2 2000 38.50 - 42.20 (Hitler som taler)

4. Føreren og folket
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 83 - 86 + 88
Dilemmaspil: En fremtid efter Krystalnatten ? https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-krystalnatten.pdf

5. Holocaust
Tidslinje over udviklingen fra forfølgelse til Holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-holocaust
(i uddrag)

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020 s. 119 - 121 % kilde 24 herunder

Kilde: Mit virke i Belzec

6. Arlette Andersen
Arlette - en historie vi aldrig må glemme  (dokumentar) https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000004820/arlette---en-historie-vi-aldrig-ma-glemme

7. Holocaustbenægtelse
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171

Hjemmeside: https://www.nordfront.dk/  

TV: Holocaustbenægtelse gennem tiden (5 minutters uddrag)
Eksempler på memes/Holocaust jokes

8. Holocaust i erindringen

https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158&loopRedirect=1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Folkedrabet i Rwanda

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet tager udgangspunkt i folkedrabet i Rwanda i 1994 med fokus på årsagerne til og udviklingen i folkedrabet samt forsoningsprocessen i tiden herefter.
Estimeret omfang: 40 sider

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- hvad er årsagerne til at de etniske spændinger udvikler sig til folkedrab
- hvordan forløber Folkedrabet sat i relation til Stantons 10 faser
- hvad kendetegner gerningsmændene i folkedrabet
- hvordan har man genopbygget Rwanda og forsonet ofre og gerningsmænd
- hvad kendetegner Rwanda som nation idag.


FAGLIGE MÅL:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


KERNESTOF:
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
globalisering
historiebrug og -formidling

MATERIALE
0. Afkoloniseringen
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020 s. 167 - 174 (inkl. nedenstående kilde)
Kilde: Naser Khader: Os og de primitive samfund

1.Rwanda
https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=157
https://globalis.dk/Land/sammenlign-lande?country1=41747&country2=42338
The Ultimate Rwanda Travelguide: https://www.youtube.com/watch?v=_46shm3ZH24

2. Rwandas historie
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/rwandas-historie

3. Dilemmaspil
Dilemmaspil om det internationale samfunds beslutninger i relation til folkedrabet i Rwanda.
https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-rwanda.pdf

4. Folkedrabet 1994:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
TV: Rikke og folkemordet, DR2 2013 (29 min)
Kilde: Gloriasses vidnesbyrd https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/
Folkedrabets 10 faser i Rwanda https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14

5. Aktører i Folkedrabet
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/gerningsmaend-fra-folkedrabet-rwanda (læst i matrixgrupper)
https://www.his2rie.dk/boeger/folkedrabet-i-rwanda/rwandiske-gerningskvinder/

6. Projekt "Ny nation"
https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=184
https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=187
https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=196
https://folkedrabetirwanda.ibog.frydenlund.dk/?id=197
To ofre om tiden efter folkedrabet https://www.youtube.com/watch?v=d35buX29FaE

7. Fremtiden
Rwanda har vendt folkedrab til vækstmirakel og VM i cykling, Politiken 12.4.2024
Farvel til fattigdommen (TV), DR 2010 (25 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11. Tilladte hjælpemidler til eksamen

TILLADTE ELEKTRONISKE HJÆLPEMIDLER
MUNDTLIG HISTORIE A
3K 2025

HUSK at downloade alle dine noter og fælles noter til en mappe på din computer. Du må IKKE tilgå dem online (dvs. i Google Drev).
Download også dette dokument som en wordfil, der gemmes på dit skrivebord.


Bemærk:
du skal selv tjekke at alle links er aktive.
hvis internettet er nede eller der er fejl i links, kan du ikke regne med at kunne tilgå materialet online. HUSK at have dine noter gemt på skrivebordet på computeren eller medbring i print.

VIGTIG:
Du må ikke tilgå eksterne links eller delte dokumenter fra de angivne Google Sites.



Til eksamen i historie A - 3k -  må følgende elektroniske hjælpemidler anvendes (inklusive alle undersider tilhørende sitet):

Danmarks besættelse
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/1k--danmarks-besttelsecj/01-danmark-bes%C3%A6ttes-9-april

Europas ældre historie med fokus på Romerriget
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/cjmaster-europashistorie/01-oldtiden

Danmark i 1970erne
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/dhooddergymnasium2023-2024/kampen-om-det-moderne-danmark

USA - fra koloni til stormagt
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/usa-fra-koloni-til-stormagt/undervisningsbeskrivelse

Folkedrab
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/cj-hi---folkedrab/01-hvordan-defineres-et-folkedrab

Frankrig - fra Louis 16 til Napoleon
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/2k-paris-2024/1-historie/1-f%C3%A6llesskab-og-splittelse

Imperialisme og 1. verdenskrig
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/imperialisme-og-1-verdenskrig/til-lectio

Nazisme og Holocaust
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/cj-hi---folkedrab/11-tyskland-efter-1-verdenskrig


Folkedrabet i Rwanda
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/folkedrabet-i-rwanda/o-afkoloniseringen


Ordbogen
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer