Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Kullegaard Brun Sørensen
Hold 2022 HI/n (1n HI, 1n HI DHO, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks besættelse
Titel 2 Kildekritik
Titel 3 Middelalder og korstog
Titel 4 Forløb - Velfærd, ungdomsoprør og kvindekamp (DHO)
Titel 5 Ideologiernes kamp (I): Folkedrab/msk.rettigheder
Titel 6 Ideologiernes kamp (II): Det Tredie Rige
Titel 7 USA - drøm og identitet
Titel 8 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)
Titel 9 Japan mellem øst og vest
Titel 10 Fra Den kolde krig til en ny kold krig?
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Repetition
Titel 13 Tilladte elektroniske hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks besættelse

Danmarks besættelse

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt kritisk stillingtagen og vurdering.

Indholdsmæssigt er der fokus på besættelsen, samarbejdspolitikken dengang og i eftertiden, stikkerlikvideringerne samt retsopgøret.

Desuden indeholder forløbet et lokalhistorisk perspektiv (besættelsen på Odder egnen) samt et erindringshistorisk perspektiv på samarbejdspolitikken.

Da dette også er en intro til historiefaget, fokuseres der også på de mere metodiske sider af faget - hvordan arbejder man med historisk materiale? Elementær kildekritik. Fremstillingsstof. Lyd, billede og film. Historisk bevidsthed.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.
̶ historiebrug og -formidling


CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- hvorfor valgte den danske regering at samarbejde med den tyske besættelsesmagt?
- hvordan så man på samarbejdspolitikken i samtiden? og i eftertiden?
- hvordan oplevedes besættelsen i hverdagen ?
- hvilken rolle spillede modstandsbevægelsen under besættelsen?
- hvilken udvikling har der været i synet på modstandsbevægelsen

MATERIALER:

GRUNDBOG
- Carl-Johan Bryld "Danmark - fra oldtid til nutid": side 212-225

SUPPLERENDE MATERIALE
- Danmarkshistorien.dk: OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/)
- Ufa-Tonwoche 1940: Occupation of Denmark (https://www.youtube.com/watch?v=oBasq2kxeKs)
- Trailer til filmen: 9. APRIL, Nordisk Film 2015 (https://www.youtube.com/watch?v=UmcttiebIN0&t=2s)
- To nazistisk hverveplakater (kilde ukendt - se den oprettede hjemmeside lektion 3)
- Danmark kæmper for friheden - Propagandafilm fra 1944 om den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt (https://www.youtube.com/watch?v=6xvGYn76ylk&t=536s)
Tre tekster om opfattelsen af samarbejdspolitikken i eftertiden (kilde?):
- Eksempel nr. 2: Danmark under besættelsen



- Store Danskere, Erik Scavenius  DR2, 2012 (39 min) (mitCFU)


- Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) og Scavenius´tilbageblik - begge i Frederiksen. Danmark - besat og befriet, Systime 2000 s. 58 - 61


- Danmarkshistorien.dk: Odder-egnen under besættelsen (1940-1945 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/odder-egnen-under-besaettelsen-1940-1945/)
Fra samme kilde er følgende kapitler om Odder-egnen under besættelsen blevet læst i grupper:
- Den lokale samarbejdspolitik på Odder - egnen 1940 - 45
- De tyske tropper og lokalbefolkningen på Odder - egnen 1940 – 45
- Rationering i Odder - området under besættelsen
- Arbejdsløshed i Odder under besættelsen
- Handel og sortbørsøkonomi
- Luftalarmer og flyvarslinger i Odder-området under besættelsen
- De kolde krigsvintre i Odder - området under besættelsen
Eleverne har holdt oplæg for klassen om deres læste kapitel - alle elever har altså ikke selv læst alle tekster:

- Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, DR1 2004 (113 min.) (mitCFU)

-Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten 2005

-Hans Kirchhoff: Forsvar for historikerne, Information 2005

- Hvidsten Gruppen - nogle må dø for at andre kan leve, Regner Grasten Film 2012 (mitCFU)

Remediering:
- Eleverne har i grupper produceret en "rap" over teksterne og dokumentaren om "Scavenius".

Omfang: anslået 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kildekritik

Kildekritisk analyse af følgende tekster:

Faglige mål:
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ historiefaglige teorier og metoder.


-Jacob Heinel Jensen: "Hyldede Hitler i Tivoli", B.T., 27. april 2007
-Niels Svanborg m.fl.: "Chokeret viden: DF-politiker heilede, B.T., 29. april 2007
-Jacob Heinel Jensen m.fl.L "Naziskandalen: Morten faldt i grøften", B.T., 30. april 2007
-Claus Blok Thomsen: "En våd dag i Tivoli", Politiken, 2. maj 2007
-Christine Cordsen: "Tivoli-sagen: Interview: Morten Messerschmidt, Politiken, 2. maj 2007
-Claus Blok Thomsen: "Tivoli-sagen: Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang, Politiken, 3. maj 2007
-B.T. retter: "Heilede uden ord", B.T., 4. maj 2007
-Udtalelse fra Messerschmidt og B.T.: B.T., 23. maj 2007

- Vurderet omfang: 7 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalder og korstog

Forløbets formål har været at zoome ind på det første korstog og årsagerne til det.
Det har vi gjort ved at følge udviklingen i Europa efter det Vestromerske riges sammenbrud sammenbrud i årene 400-500, som markerer starten på middelalderen, og der opstår et magttomrum efter romerne.

-Vi har arbejdet med den arabiske ekspansion i fra 600-tallet og frem.
-Det Byzantinske Rige i øst.
-Frankerrigets opstigen til den betydeligste magt i vest.
-Opdelingen af den vestlige kirke i Rom og den østlige kirke i Konstantinopel (Byzans) blandt andet på grund af Pavens tilknytning til den tyske kejser. ("Det store skisma").
-Urban d. 2.'s tale - indkaldelse til det første korstog.
-Stadierne i det første korstog (blandt andet "Folkekorstoget" og "Ridderkorstoget").
-Samtidens syn på korstogene.
-Eftertidens syn på korstogene.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
- Hvilke konsekvenser fik det Vestromerske riges sammenbrud for Europa?
- Hvad var årsagerne til korstogene?
-Hvordan så Mellemøsten ud før korstogene?
- Hvilke forskellige syn er der på korstogene i både samtiden og i eftertiden?

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Følgende tekster har været læst i forløbet:

-Arn ( episode 1 ), DR1, 2010 (TV-serie) (mitCFU)
- Ulrik Grubb m.fl. - "Overblik - verdenshistorie i korte træk" Gyldendal, 2005" s. 45-51, 50-53, 56-59,
- Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - Ìde og virkelighed, Systime, 2004-2007, s. 37-45, 47-56
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 146-149
- "Korstogene (2): Giganternes kamp" DRKultur, 2012 (mitCFU)
-  Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder", Columbus, 2013 s. 34-40 og 49-56  
Thiedecke, Johnny: Hellig Krig. Korstog og Kulturmøder i Middelalderen (Pantheon 1999) s. 108-09, 139-43
-Ridley Scott, Kingdom of Heaven, 2005

- Vurderet omfang: 63 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb - Velfærd, ungdomsoprør og kvindekamp (DHO)

FORLØBSBESKRIVELSE
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Køn og Kvindekamp.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Hvad kendetegner udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat?
Hvilket syn var/er der på velfærdsstaten i hhv. 1960erne og i dag?
Hvad er velfærdsstatens udfordringer?
Hvad var baggrunden for ungdomsoprøret?
Hvilke forskellige udtryk havde ungdomsoprøret?
Hvad var baggrunden for kvindekampen?
Hvad var kvindekampens mål og midler?

FAGLIGT FOKUS:
- Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat fra ca. 1849 til i dag.
- Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.
- Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

METODE:
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner

MATERIALE OG OMFANG
Vurderet omfang: 45 sider

I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Intro
Oplæg om Videnskabsteori (kapitel 1 i "Basal Videnskabsteori" af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Gyldendal 2018
Oplæg om at være ung i 1970erne ved rektor Lars Bluhme.

I. VELFÆRDSSTATEN
1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53
Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005
Kilde: Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66

2. Velfærdsstaten 1945 - 1973
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57
Kilde: Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67
Kilde: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68

3. Velfærdsstaten i krise
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Kilde: Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund s. 180-181 (2 tabeller)

4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?
Kilde: Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Kilde: Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk
Debat ml. Robert Nielsen og Joachim B. Olsen (2012) https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI

II. UNGDOMSOPRØR
Ungdomsoprørets forskellige udtryk
Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124
Billeder
Egeskov Marked på Fyn, 1971
Pinsemarchen i 1968 fra Helsingør til København
Kvindedemonstration for lige rettigheder, 8. april 1970
Fra kollektivet Maos lyst, 1968
Mand med barnevogn, Strøget, 1970

Alternative boligformer
Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser
Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)
Kilde: Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.

Et syn på Ungdomsoprørets betydning
Kilde: Marcus Aggerbjerg: Nogle gange er man nødt til at få et radikalt vink med vognstangen ...
https://finans.dk/politik/ECE12102916/nogle-gange-er-man-noedt-til-at-faa-et-radikalt-vink-med-vognstangen-for-at-komme-fri-af-en-dysfunktionel-kultur/?ctxref=ext

III. KØN OG KVINDEKAMP
Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243

Reklamer fra 1950erne:
-I god tid med Julen - så bliver den ekstra festlig
      - Tænd en North SIde, mens de venter
- På 10 min. kan De får en mand til at tænke andet en landbrug (Carmen Curlers)
- Hvad er livet uden en mand (Colgate)

Rødstrømperne
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf
Eva Lankow: Søsterlil, 1972
Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ideologiernes kamp (I): Folkedrab/msk.rettigheder

Ideologiernes kamp (I): Folkedrab/msk.rettigheder

LÆG MÆRKE TIL, AT IDEOLOGIERNES KAMP 1 OG 2 OPGIVES SOM ET SAMLET FORLØB TIL DEN MUNDTLIGE EKSAMEN.

Eleverne introduceres til folkedrabsbegrebet og arbejder i grupper med forskellige historiske eksempler på folkedrab. Eleverne fremlægger deres resultater for hinanden i matrixgrupper.

På klassen fokuseres der særligt på Holocaust og benægtelse.
Som opfølgning diskuteres menneskerettighedsbegrebet som et middel til at sikre det enkelte individ, herunder dets universelle gyldighed.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER TIL IDEOLOGIERNES KAMP 1:
- Hvad er menneskerettigheder
- hvad er et folkedrab?
- hvorfor sker folkedrab?
- hvilke eksempler har der været på folkedrab og hvad har de tilfældes ?
- hvad var årsagerne til nazismens opkomst?
- Hvordan forløb jødeforfølgelsen og hvorfor endte det med forsøg på at udrydde jøderne?
- Hvordan oplevede jøderne Holocaust?
- Hvad er Holocaust - benægtelse?
- Hvad er menneskerettigheder og hvilke dilemmaer/udfordringer er der vedr. menneskerettigheder idag?

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER TIL IDEOLOGIERNES KAMP 2:
-Hvilke udfordringer stor Weimarrepublikken overfor efter 1. Verdenskrig?
-Hvordan var Weimarrepublikkens politiske system opbygget?
-Hvilken betydning fik Versaillestraktaten for Weimarrepublikken?
-Hvilke politiske mål og ideologier kendetegner NSDAP?
-Hvordan lykkedes det nazisterne at opnå den politiske magt i Tyskland?
-Hvordan  konsoliderede NSDAP magten i Tyskland efter 1933?
-Hvilke funktioner tjener nazistiske symboler og propaganda i kunst og arkitektur?

Faglige mål:
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling


Materiale:

Fra "Folkedrab.dk"
Folkedrabskonventionen
Svært at definere et folkedrab
Folkedrab og andre internationale forbrydelser
Folkedrabets aktører
Gerningsmænd - kan alle blive gerningsmænd?
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud

Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige", Systime, 2. udg., 2004: side 75-79
Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige", Systime, 2. udg., 2004: side 109-111
Morten Skærbæk: "Studerende narres til at fornægte holocaust", Nyhedsavisen d. 30. okt. 2007
Blum og Bøggild: "Auschwitz og benægtelse", Jepsen & Co., 2006: side 51-57

- Vurderet omfang: 36 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ideologiernes kamp (II): Det Tredie Rige

Ideologiernes kamp (II): Det Tredie Rige

LÆG MÆRKE TIL, AT IDEOLOGIERNES KAMP 1 OG 2 OPGIVES SOM ET SAMLET FORLØB TIL DEN MUNDTLIGE EKSAMEN.

I dette forløb vil der blive fokuseret på Hitlers vej til magten i Tyskland efter 1. Verdenskrig samt opbygningen af den tyske krigsøkonomi frem til udbruddet af krigen i 1939. Andre relevante temaer vil også blive berørt - herunder i særlig grad de ideologiske gnidninger i denne periode samt jødeforfølgelsen.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER TIL IDEOLOGIERNES KAMP 1:
- Hvad er menneskerettigheder
- hvad er et folkedrab?
- hvorfor sker folkedrab?
- hvilke eksempler har der været på folkedrab og hvad har de tilfældes ?
- hvad var årsagerne til nazismens opkomst?
- Hvordan forløb jødeforfølgelsen og hvorfor endte det med forsøg på at udrydde jøderne?
- Hvordan oplevede jøderne Holocaust?
- Hvad er Holocaust - benægtelse?
- Hvad er menneskerettigheder og hvilke dilemmaer/udfordringer er der vedr. menneskerettigheder idag?

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER TIL IDEOLOGIERNES KAMP 2:
-Hvilke udfordringer stor Weimarrepublikken overfor efter 1. Verdenskrig?
-Hvordan var Weimarrepublikkens politiske system opbygget?
-Hvilken betydning fik Versaillestraktaten for Weimarrepublikken?
-Hvilke politiske mål og ideologier kendetegner NSDAP?
-Hvordan lykkedes det nazisterne at opnå den politiske magt i Tyskland?
-Hvordan  konsoliderede NSDAP magten i Tyskland efter 1933?
-Hvilke funktioner tjener nazistiske symboler og propaganda i kunst og arkitektur?

Faglige mål:
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne


Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, Systime; sider: 15-19, 21-27, 29-35, 37-43, 45-53, 55-63, 65-73, 130-135, 137-141

Dokumentar: "En Verden i Krig", afsnit 1 (første 20 min.), DR2 12/6 2004 (mitCFU)

- Vurderet omfang: 60 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USA - drøm og identitet

Indhold:
Forløbet har fokus på, hvad der kendetegner den amerikanske identitet, selvopfattelse og drøm.
Der kigges på, hvordan den amerikanske identitet og exceptionalisme er opstået og hvordan den bruges (erindringshistorie). Forløbet lægger kun i mindre grad vægt på begivenhedshistorie, som fx Uafhængighedskrigen og Borgerkrigen og fokuserer i højere grad på Frontier-tesen, Manifest Destiny, den amerikanske drøm, USA som immigrantland og på cowboy-myten. Alt sammen for at indkredse den amerikanske identitet og selvopfattelse.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- Vurderet omfang: 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)

Centralt i forløbet har været de to Slesvigske krige i 1848-50 og 1864. Vi har arbejdet med disse som erindringshistorie og historiebrug med særligt fokus på krigen i 1864.

Derudover skal forløbet give eleverne indblik i de faktorer, der havde betydning for Danmarks demokratisering og opbygningen af den nationale identitet. Der er således også blevet arbejdet med oplysningstankerne i 1700-tallet, romantikkens spiren i begyndelsen af 1800-tallet, Danmarks tab af Norge, enevældens problemer, De Nationalliberale, Grundtvig, national identitet, skolevæsenet, stridighederne i og om hertugdømmerne, Grundloven, Treårskrigen, 1864 og forfatningskampen.


CENTRALE PROBLEMSTILLINGER TIL "DANMARK I STØBESKEEN":
-Hvilke konsekvenser har landboreformerne i anden halvdel af 1700-tallet for landbruget / Danmark?
-Hvorfor kommer enevælden under pres i første halvdel af 1800-tallet?
-Hvordan er forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne?
-Hvilke faktorer fører til enevældens fald og indførelsen af demokrati i Danmark?
-Hvilke faktorer fører til 1. Slesvigske krig 1848-50?
-Hvilken rolle spiller 1864 i dansk selvforståelse gennem tiderne?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Tekster:
-Historien om Danmark (Enevælde og oplysningstid)
-Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (DR)
-1800-tallet på vrangen (2) "Gud, konge og politistat". (DR)
- Klaus Birch: "Slagtebænk Dybbøl - historien om slaget ved Dybbøl 1864", 2014, 58 min.-
-Bornedal, Ole: "1864" (2014) (serien) (Hele afsnit 3 og de første 30 min. af afsnit 4), DR
-Debat om 1864 i Deadline (2014) (ca. 30 min.):
https://www.youtube.com/watch?v=khspXDFIars
- ”I Danmark er jeg født” 1850 H.C. Andersen
- Grundtvig, "Folkeligheden" (Uddrag fra digtet), 1848,
- HistorieLab: Film, historiebevidsthed og kollektiv erindring (Peter Brunbech) - link: https://www.youtube.com/watch?v=sBI7BsvTxYY

- Larsen, Pelle Oliver: "Dybbøl i erindringskulturen efter 1864", Danmarkshistorien.dk, LINK: https://danmarkshistorien.lex.dk/Dybb%C3%B8l_i_erindringskulturen_efter_1864
- Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, s. 116-117 (Kongeloven, 1665), og s. 123-132,  Systime, 2012)
- Søndberg, Olaf : Den danske revolution, Systime: side 12-46 (vi har IKKE læst afsnittene  "Skandinavismen" og "arvefølgespørgsmålet") og side 78-80 (Kilde 2).
- Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007: side 114-125.


- Iversen og Pedersen, Danmarks Historie - mellem erindring og glemsel, 12-22)
- Christen Hansen ser tilbage (Kilde).
- "Folkeligheden" Grundtvig (meget kort gennemgang).
- Kildekritik (OGs Historiehjemmeside).
- Enevældens faser (Danmarkshistorien.dk)

- Danmarkshistorien.dk: "Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)", https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_i_1864_(2._Slesvigske_Krig)

- Frederiksborg Nationalhistorisk museum, "Rum 65" - (Virtuelt museumsbesøg) - LINK: https://dnm.dk/virtuelt-museum/
- Historiecenter Dybbøl Banke, "Præsentation af Historiecenter Dybbøl Banke", Youtube - LINK: https://www.youtube.com/@HistorieCenterDybbol
- Horsens kunstmuseum: "Hvad er et museum" - LINK: https://horsenskunstmuseum.dk/unge/hvad-er-et-museum/

- Vilhelm Rosenstand: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864 (1894)
- Martin Bigum: National Retreat (1996)
- Lars Lilholt, Danmarks Killing Fields, fra "Stilheden Bag Støjen", Udgivet: 2012
- Poulsen, Jens Aage: "1864: Hvad lærte eleverne? Om nederlaget og historiebrug i skiftende tiders skolebøger",  Syddansk Universitetsforlag, 2023 (uddrag på ca. 1,5 side)

- Vurderet omfang: 112 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Japan mellem øst og vest

FORLØBSBESKRIVELSE OG CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Forløbet har fokus på udviklingen i Japans historie fra det åbningen mod vesten i 1853 til en imperialistisk stormagt i tiden op til 2. verdenskrig. . Forløbet tager afsæt i et  ikke - vestligt - perspektiv og med fokus på udviklingen i Japan som nation  og som regional aktør i Østasien.  

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
-Hvad kendetegnede det feudale Japan?
-Hvorfor ønskede Meiji-styret at modernisere Japans, og hvordan lykkedes det?
-Hvad var baggrunden for den japanske imperialisme fra slutningen af 1800-tallet og frem til 2. Verdenskrig?
-Hvad var konsekvenserne af Nanjing- massakren i eftertiden, og hvilke konsekvenser har begivenheden haft for Japans selvforståelse og Japans forhold til sine naboer?

ANSLÅET OMFANG:

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE
01.
- Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 side 7-8
- "Danskerne i Japan", DR (2020)

02. Det feudale Japan møder Vesten

- Short Social Studies: "Flavors of Feudalism (Europe vs Japan)" - LINK: https://www.youtube.com/watch?v=Rk9kX2yS4VU

- Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 68 - 72
- Kilde: Brev fra Millard Filmore til kejseren af Japan 13/11/1852 i https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=158

- Kilde: Kommandør Matthew C. Perry, US Navy, 14/7/1853 i https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=159


03. Meiji - restorationen 1868

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 72 - 77


04. Den politisk - økonomisk udvikling 1850 - 1890

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 79 - 85

Kilde: skolelærebog om Meiji - kejseren, 1912 i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s.

Ten Minute History: The Empire of Japan 1853 - 1947: https://www.youtube.com/watch?v=Oc_un-o4hGc

TV Japan - storhed og fald (1), Discovery Channel 2013 (20 minutter)


05. Japan bliver stormagt

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 85 - 90

Kilde: Kort over Japans ekspansion i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011

Kilde: Postkort  med vestens opfattelse af Japan i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s 60 - 61


(VI HAR IKKE ARBEJDET MED MODUL 6 "DEN SIDSTE SAMURAI - HISTORIE PÅ FILM).


07. Massakren i Nanjing 1937

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s. 87-89

Kilde: Vidnesbyrd af Wen Sunshi https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/index.php?id=178

Krigshelt hyldet med statue: Reddedde 10.000 kinesere fra døden https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/krigshelt-hyldet-med-statue-reddede-10000-kinesere-fra-doden

08. Nanjing-massakren og eftertiden

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 side 145-153

Kilde: Tanaka Masaaki: Illusionen om Nanjingmassakren (1984)

Kilde: Saburō Lenaga: Stillehavskrigen 1968

09. Japanske krigsforbrydelser og eftertiden
Akiko Izumitani: "Japans krigsforbrydelser"  (tidskode: 0-30 + 52-1.24)

- Vurderet omfang: 68 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fra Den kolde krig til en ny kold krig?

Indhold:
Forløbet omhandler den kolde krig fra dens begyndelse i 1947 og til murens fald i 1989, og det diskuteres hvor ansvaret for den kolde krig ligger. Dernæst ses på hvordan Murens fald ændrer den internationale politik. Herefter ses der på uenighederne mellem USA og Rusland i dag (eller måske er uenighederne ved at forsvinde med Trump?),  og det diskuteres , hvordan Den kolde krig og murens fald bruges aktivt i Ukraine-krigen som begrundelse for kamphandlingerne.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
-Hvilke grunde kan gives til den kolde krigs begyndelse?
-Hvilke udviklinger var der i den politik den østlige og vestlige blok første overfor hinanden, og hvilke centrale begivenheder kan udviklingerne kobles sammen med?
-Hvilken rolle spillede Tyskland, herunder Berlin, for de to blokke i den kolde krig?
-Hvilke grunde var der til Berlinmurens fald?
-Hvordan bruges den kolde krig som argument fra russisk og vestlig side i Ukrainekonflikten i dag?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Materialer:

Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, s. 149-161, s.169-174, s. 204-208. s. 210-212

Dokumentar: "Jerntæppet 1945-47" - DR2 2006

Bender & Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard: side 21-22 (Churchill)

Bryld og Haue: Kilder til den nye verden, Systime 2000: side 17-21 (Trumandoktrinen)

Hip Hughes (HipHughes): "The Berlin Airlift Explained in 5 Minutes: US History Review"
https://www.youtube.com/watch?v=9gpYsK90aio

Russel Tarr: "The Berlin Blockade (10m)" https://www.youtube.com/watch?v=CZidBq8QS-g

Dokumentar: Den kolde krig (10) - Cuba, DR2

Bender & Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard: side 58-59

Kai Otto v. Barner: Den kolde krig, s. 153-157

Dokumentar: Den Kolde Krig (23): Murens Fald -1989, DR2, 29.11.2006

Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964, fra www.verdenefter1914.systime.dk: side 1-2

DRTV - Explainer:
-Hvordan kan Rusland true mægtige Nato?
-Derfor er Ukraine vigtig

Winnie Færk mfl: Historie i brug, s. 17-20

Horisont: Kampen om Ruslands historie, DR1, 12.09.2016

Martine Amalie Krogh og Mikkel Vuorela: "Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?" Information 26. februar 2022

Vladimir Putins tale: Formålet er at beskytte mennesker.  25. Februar, 2022 Weekendavisen 

Deadline ( 28.02.2022 ) (22.24-33.08) (Debat med historiker Vibe Termansen, der bl.a. påpeger, at Putin i 2004 beklager NATO's udvidelse mod øst, men på det tidspunkt alligevel udtaler, at han anerkender ethvert lands frihed til selv at vælge den sikkerhedsløsning, det foretrækker.)

- Vurderet omfang: 83 side
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romerriget

Indhold:
Forløbet omhandler Romerrigets dannelse og udvikling. Der fokuseres på republikken og overgange til kejsertiden. Der fokuseres endvidere på det romerske samfund og gladiatorer, og på Romerrigets fald og dets arv i dag.

CENTRALE PROBLEMFORMULERINGER:
-Hvad kendetegner den romerske republiks politiske system?
-Hvilke stadier er der i Roms ekspansion?
-Hvilke grunde gives der til, at det lykkes Romerriget at blive en verdensmagt?
-Hvad kendetegner den romerske republiks sociale struktur?
-Hvorfor bryder republikken sammen?
-Hvilken rolle spiller gladiatorkampe i det romerske samfund?
-Hvad er arven fra Romerriget i dag?

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Materialer:

Kongerækken hos Politiken Historie: "Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden" (Podcast) (18.40 min.)
LINK: https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden?srsltid=AfmBOoq2TnDplipb1reKPoLC11tLWF-lXkH5yNbmG112VXD5nUgv9_AF

Michael Jalving: "Romerne var bare bedre", Berlingske Tidende, 12.05.2016

Peter Frederiksen m.fl.: "Verden før1914" s. 37-54, Systime

Kilde: Polyb, Om romernes statsforfatning (?)

Roskilde Gymnasium Historie: "Den romerske republiks politiske system"
LINK: https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU

Jesper Carlsen: Romerriget, s. 26-28 (to kilder om Augustus)

Dokumentar: Colosseum, Det gamle Rom (1), DR Kultur, 2011

PETER FREDERIKSEN: Vores verdenshistorie  (Forlaget Columbus) (Kapitlet: Slaveri og gladitorkampe - herunder afsnittene "Slaveri", "Underholdning" og "Gladiatorkamp").

Thorkil Smitt, Henrik og Bonne Larsen: "En Europæisk verdenshistorie" (Gyldendal) (afsnittene "Brød og skuespil" og "Hvorfor brød Romerriget sammen?").

Jesper Carlsen, "Romerrigets historie" (Systime) (kilden" "Cicero, Om gladiatorer").

Knud Helles: Romerriget (Columbus 1987) (kilden: "Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781").

Historieportalen (Systime) (kilden: "Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilisationens afslutning, 2005") (Uddrag).


- Vurderet omfang: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tilladte elektroniske hjælpemidler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer