Holdet 2022 SA/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Heidi Volsgaard, Jens Folke Harrits, Tonni Nørgaard Bøjstrup
Hold 2022 SA/i (1i SA, 2i SA, SRO 2i SA, 3i SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og køn (grundforløb)
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1 🤝
Titel 3 Normal, skæv og perfekt
Titel 4 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 1
Titel 5 Kloden rundt #1
Titel 6 Kriminalitet og straf
Titel 7 Kloden rundt #2
Titel 8 Nationalisme (SRO)
Titel 9 Bæredygtighed
Titel 10 Det politiske EUropa
Titel 11 En verden i opbrud? 🌍
Titel 12 Valg i USA 🗳️
Titel 13 Magt, demokrati og medier 🗣️
Titel 14 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 2
Titel 15 Ideologier, partier og vælgere 2 🤝
Titel 16 Dansk økonomi i en global verden 💰
Titel 17 Tilladt elektronisk materiale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og køn (grundforløb)

Beskrivelse:
Vi skal arbejde med dele af kernestoffet i sociologi, økonomi og politik, hvor fokus er på køn, ligestilling og identitet i forhold til uddannelsesvalg, arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstat, politisk deltagelse mv. Forløbet udgør grundforløbet i samfundsfag.

KERNESTOF:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering.
- sociale og kulturelle forskelle.

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Politik:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode:
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
   og diskutere løsninger herpå.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materiale: (OBS - Se nærmere under hold 4 2022/23)
Peter Brøndum mfl: Luk samfundet op! 3. udgave, 2017; sider: 13-26, 30-44, 53-60, 89-93, 205-208
Er kvinder og mænd født med forskellige interesser  siden de vælger forskellige uddannelser, Uniavisen.dk, 18.08.2020
Menneskedyret (afsnit 2), TV2, 2005, minut 16.14-21.21
Ligestilling i Danmark DST.dk
Anne Krogh Sørensen: Interview: Nedlæg byttet og flygt ud af byen, Berlingske, 07.07.2007
Anna Storr-Hansen mfl: Køn og ligestilling, Columbus, 2017; sider: 7-12, 77-81
Mads Bonde Broberg: Pia Kjærsgaard: De feminister må have en trist tilværelse, Jyllandsposten, 04.06.2020
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1 🤝

Det første beskedne SR-forløb, der helt sikkert ikke skal eksamineres, men som gav eleverne de første byggesten til bl.a.
- Transnational identitetspolitik. (3.i)

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i politik.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Normal, skæv og perfekt

Forløbet er en fortsættelse af grundforløbet, men med særligt fokus på forskellen mellem A og A+ i forhold til den teoretiske tilgang til sagen.

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i sociologi.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner med henblik på at forstå - og prøve at forklare - den normalitetsmagt, der præger et (sen)moderne samfund som det danske.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 1

Forløbet er det første af tre tematiske SR-forløb, der dækker forskellige elementer af kernestoffet, typisk de svære(ste) - både pædagogisk og didaktisk.

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i økonomi.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner med tanke på en treårig progression, såvel enkeltfagligt som flerfagligt, foruden et blik på det almene gymnasiums formålsparagraf og den dobbelte målsætning (AD og AT jf. Jørn Loftager og Benedicte Kieler)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kloden rundt #1

Forløbet er det første af tre IP-forløb. "Grønland" er valgt som case (sag), der kan bygge bro mellem IP, UP og IP (i 3.i intra-/inter- og transnational politik)

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i international politik og dansk udenrigspolitik.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner bl.a. med inddragelse af fiktion som empirisk materiale (Borgen) (Kunne uddybes med Sociofiktion, dvs. Zizek (uden Lacan) på evt A+)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kriminalitet og straf

Forløbet indgår i den treårige progressionsplan for politik, ikke som kernestof, men som tilgang til mødet mellem fag og sag (PBL)

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i såvel politik (værdipolitik) som sociologi (normalitet og afvigelse).

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner og det faglige niveau er et sted mellem A og A+ (fx Foucaults vidensarkæplogi)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kloden rundt #2

Forløbet er næste stop på IP-rejsen kloden rundt, hvor vi fortsætter fra det lokalt-globale 'Grønland' til det regionalt-globale 'Ukraine' (Husk multiorden i 3.i, dvs. US-CH-RU)

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i international politik.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner og fokus på klassens (manglende) nyhedsvaner (indsatsområde hos BB i dansk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nationalisme (SRO)

Forløbet havde fokus på forberedelsen til SRO og dermed også den samfundsfaglige treklang: Teori-Metode-Empiri.

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i sociologi og metode.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner og fokus var på en differentieret tilgang til faglig læsning (i samarbejde med LH og BB) med henblik på en tydelig samfundsfaglig teorianvendelse og ditto engelskfaglig tekstanalyse (kvalitativ empiri).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Bæredygtighed

Forløbet er det andet af tre SR-forløb, der bidrager til, at samfundsfag arbejder med de 4 (meta)kompetencer i formålsparagraffen. Forløbet hænger sammen med
- Danmark mellem fattigdom og velfærd (1.i)
- Social innovation (afvikles evt 3.i 2/25)

Forløbet dækker en række af de faglige mål - med fokus på de faglige mål, der er knyttet til kernestoffet i metode.

De forskellige undervisnings- og arbejdsformer fremgår dels af Lectio dels af materialet på Google drev.

Bemærk, at forløbet i henhold til læreplanen er tematisk, dvs. der er arbejdet på tværs af fagets discipliner med henblik på en mindre empirisk undersøgelse. Den kvalitative indholdsanalyse skal anvendes igen i 3.i med henblik på SRP-forberedelse evt. sammen med diskursanalyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det politiske EUropa

Forløbets udgangspunkt er at få en forståelse for EU’s formål, historie og institutioner, hvor der har været øget fokus på Europa-Parlamentet og de danske spidskandidater i forbindelse med det kommende EP-valg. Derudover har vi set på integrationen i EU, det politiske system, det demokratiske underskud og beslutningsprocessen i EU (og den danske EU-beslutningsproces). Dertil så vi på Danmark og EU – herunder de danske forbehold.

Afslutningsvis fokuserede vi på hvilke udfordringer, som bliver skelsættende for EU’s fremtidige udvikling – Flygtninge- og migrantkrise, klimatruslen, udenrigspolitikken og demokratikrisen. Udfordringerne er en prøve på sammenholdet i Europa og truer både de hidtidige strukturer og selve det demokratiske fundament som samarbejdet i EU hviler på.

Kernestof:
̶Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
̶  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser̶
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶  På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 En verden i opbrud? 🌍

Forløbet indleder med at kigge på de magtforskydninger, der ses i verden – på tidligere verdensordener, den aktuelle verdensorden og på fremtidens verdensorden. Herefter ses på aktører, magt og følgende udvalgte teorier om international politik: realisme og neorealisme og liberalisme. Denne første del af forløbet, som fokuserer på international politik, efterfølges af en anden del, som fokuserer på udenrigspolitik, herunder mål, midler, udenrigspolitisk adfærd, sikkerhedspolitik og konflikt. Afslutningsvis ses på skiftene i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik samt EU som global aktør, herunder teorier om europæisk integration. Herved bygges der videre på forløbet "Det politiske EUropa" i 2g.

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Primært materiale:
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Jakob Sinding Skött (2023). IP-bogen. 2.udg. Columbus. S. 17-23, 25-28, 33-46, 52-57, 59-66, 92-99, 104-108, 114-123, 144-150, 197-201, 219-220, 224-225, 227-232, 234-26
- Bülow, Morten Winter og Tonny Brems Knudsen (red.) (2023). International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde. Systime. S. 21-28.
- Branner, Hans (2019). Global politik. 4. udg. Columbus. S. 35, 46, 76
- Branner, Hans (2023). Global politik. 5. udg. Columbus. S. 13
- Frederiksen, Lars (2020). EU's udfordringer. Teorier om europæisk integration - neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme. Systime.

Supplerende materiale:
- Diverse artikler, Deadline (DR2) og kvantitativt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Valg i USA 🗳️

Forløbet har til formål at introducere eleverne til amerikansk politik og forberede dem på på det amerikanske præsidentvalg 2024. Forløbet indleder med at kigge på de to præsidentkandidater (Trump og Harris) efterfulgt af de to store partier; Demokraterne og Republikanerne. Herefter ses på det politiske system i USA, de føderale institutioner og valgsystemet. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af demokratiet i USA med fokus på den stigende polarisering og årsager hertil.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Primært materiale:
Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen. USA's udfordringer. 4. udgave. Columbus. S. 46-52, 57-70, 79-93, 95-97, 100-104

Supplerende materiale:
Diverse artikler, videoklip og Deadline-udsendelser (DR2).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Magt, demokrati og medier 🗣️

Formålet med forløbet er 1) at give eleverne viden om, hvad er magt er, og hvilke forskellige magtbegreber, der findes 2) at eleverne får en forståelse for demokratiet som styreform, herunder rettigheder, pligter og deltagelsesformer samt udfordringer for demokratiet (fokus på populisme) og 3) at introducere eleverne for en række begreber og teorier, der giver dem viden om, hvad medier er, og hvordan medier bruges i et demokratisk samfund af både politikere og borgere.
Forløbet afsluttes desuden om et kvantitativt projekt, hvor eleverne ved hjælp af kvantitativ metode har undersøgt selvvalgte problemstillinger under temaet "Unge og medier". Eleverne har desuden lavet en synopsis-opgave om demokrati og medier.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende dele af kernestoffet dækkes i forløbet:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Primært materiale:
- Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum (2017). Politikbogen. 1. udg. Columbus. S. 143-162, 169-175, 180-185, 187-199
- Petersen, Vibeke Allerup m.fl. (2018). Metodebogen. 1. udg. Columbus. S. 18-20, 25-28, 75-80, 83-91, 93-97, 101-102, 127-128
- Rasmussen, Finn (2018). Massemedier og politisk kommunikation. S. 133-143.
- Thorndal, Morten Hansen (2021). Sociologiens kernestof. Columbus. S. 48-55.

Supplerende materiale:
Diverse videoklip, artikler og statistisk materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 2

I forløbet har eleverne arbejdet med temaet ”Den (u)retfærdige ulighed”, og de skal således helt overordnet undersøge ulighed som fænomen i det danske samfund. Forløbet bygger således videre på forløbet "Danmark mellem fattigdom og velfærd" i 1g, som ligeledes undersøgte sociale forskelle i det danske velfærdssamfund.

Følgende specifikke formål knytter sig til forløbet:
- At få kendskab til forskellige (u)lighedsbegreber og perspektiver på årsagerne til ulighed (Bourdieu, Giddens, Ziehe).
- At undersøge muligheden for at bryde ud af ulighed.
- At diskutere ulighedens (u)retfærdige karakter på baggrund af ideologiske perspektiver.
- At diskutere og vurdere løsninger på ulighed ud fra struktur-/aktør-perspektiver.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed) og årsager til ulighed
- Udvalgte dele af Pierre Bourdieu, Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier med fokus på deres syn på ulighed
- Struktur-/aktørperspektiv
- Ideologiske perspektiver på ulighed (liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, socialisme/socialdemokratisme)
- Forskellige typer af social arv og social mobilitet samt begrebet mønsterbryder

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- Politiske ideologier
- Social differentiering, herunder inddragelse af forskellige klassifikationer, teorier om social differentiering, social arv og social mobilitet
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Primærlitteratur:
- Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum (2019). Ulighedens mange ansigter. Perspektiver på ulighed. 2. udg. S. 8-10, 16-19, 85-91,137-148, 160-161. Columbus.
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2021). Luk samfundet op. 4. udg. S. 61-67, 69-73, 77. Columbus.

Sekundært materiale:
- Glenn Bechs nytårstale på DR2 (2. januar, 25.50-33:15). Kan tilgås via CFU.  
- Diverse statistikker
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Ideologier, partier og vælgere 2 🤝

Forløbet bygger videre på forløbet fra 1g om politiske skillelinjer og indledes således med en kort opfriskning af disse samt de klassiske ideologier. Herefter introduceres eleverne for de ideologiske forgreninger. Den næste del af forløbet koncentrerer sig om partiadfærd og vælgeradfærd, hvor eleverne præsenteres for centrale teorier inden for disse felter. I forlængelse af sidstnævnte fokuseres også på statistisk usikkerhed. I den sidste del af forløbet fokuseres på det politiske system i Danmark.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Klassiske ideologer (liberalisme, konservatisme og socialisme) og ideologiske forgreninger (socialliberalisme, social- og nationalkonservatisme, socialdemokratisme, grønne ideologier og neoliberalisme)
- Stat, marked, civilsamfund
- Værdi- og fordelingspolitik
- Partiadfærdsteorier af Anthony Downs (medianvælgermodellen), Kaare Strøm (office-, policy-, vote-seeking) og Björn Molin (Molins adfærdsmodel)
- Kerne- og marginalvælger, class- og issue-voter
- Issue ownership
- Vælgeradfærdsteorier: Den klassiske sociologiske teori, den socialpsykologiske teori (Michigan-modellen), Rational Choice teori (Downs, Issue voting (nærheds- og retningsmodellen) og Pocketbook)
- Statistisk usikkerhed, herunder stikprøve, population, konfidensniveau
- David Eastons model over det politiske system
- Parlamentarisme (positiv/negativ) vs. præsidentialisme
- Den parlamentariske styringskæde (den normative og virkelighedsnære)
- Valgmåder (flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg)
- Lovgivningsprocessen i Danmark, herunder initiativfasen, forberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen
- Aktører i lovgivningsprocessen, herunder græsrodsbevægelser, EU, politiske partier, ministre og embedsmænd
- Parlamentariske kontrolinstrumenter, herunder spørgsmål, samråd, forespørgsel, Finansudvalget, Europaudvalget, Rigsrevisionen og ombudsmandsinstitutionen
- Borgernes politiske indflydelseskanaler

Kernestof, der berøres i forløbet:
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Metode:
- statistiske mål (statistisk usikkerhed)

Primært materiale:
- Skov, Oliver Boserup m.fl. (2022). Samf på B. 3. udg. S. 105-114, 117-123, 148-156, 192-196. Columbus.
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2021). Luk samfundet op. S. 106-110. Columbus.
- Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum (2017). Politikbogen. 1. udg. 14-16, 19-23, 120-137. Columbus
- Carlsen, Marie Berg (2021). Sådan skriver du i samfundsfag. S. 36-41. Columbus.

Supplerende materiale:
Diverse artikler og statistisk materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Dansk økonomi i en global verden 💰

Forløbet indledes med en generel forståelse for, hvordan økonomien hænger sammen, herunder økonomiske systemer, markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb og konjunkturer. Herefter arbejdes der med de økonomiske mål, forskellige økonomiske politikker, de økonomiske skoler. Denne del afsluttes med en undersøgelse af Danmarks økonomiske handlemuligheder, herunder EU’s betydning for dansk økonomi. Slutteligt kigges der på hvorfor lande handler med hinanden, hvorfor de ikke handler med hinanden (protektionisme) og på globalisering og samfundsudvikling. Alle elementer i forløbet ses i lyset af den nuværende økonomiske situation.

Kernestof, der berøres i forløbet:
Økonomi:
- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

International politik:
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Metode:
- kvantitativ metode
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Primært materiale:
- Skov, Bjørnstrup og Matthiesen (2022). Samf på B, 3. udgave. S.  211-233, 239-246, 260-265. Columbus.
- Andersen og Skött (2019). Økonomibogen, 1. udgave. S. 127-129, 132-135, 140-146, 151-153, 195-205, 210-220, 245-249. Columbus.
- Ulriksen, Marianne m.fl. (2019). Gode spørgsmål, rigtige svar. Grundbog i samfundsfaglige metoder. S. 103-111. Gyldendal

Supplerende materiale:
- Diverse artikler og statistisk materiale
- www.globalis.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Tilladt elektronisk materiale

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer