Holdet 2022 MU/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Susanne Christiansen
Hold 2022 MU/n (1n MU, 1n MU/øv, 2n MU, 2n MU/øv, SRO 2n MU, 3n MU, 3n MU/øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i musik
Titel 2 Analyse 1g: Folkemusik - populærmusik - kunstmusik
Titel 3 Skriftlig musik
Titel 4 Musikteori i 1g
Titel 5 Musikemne 1: Instrumentalmusik i barok/klassik
Titel 6 Sang og sammenspil
Titel 7 Musikemne 2: Soul - sydstat og Motown
Titel 8 Tilladte elektroniske hjælpemidler
Titel 9 Musikemne 3: Pop/rock - Grunge og Glamrock
Titel 10 Flerfagligt forløb: "Hamilton" en rap-musical

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i musik

INDHOLD
Grundforløbet i musik introducerer fagets forskelige aspekter af teori og praksis:

Enstemmige sange
Sammenspilsnumre
Musikteori om noder og toner
Instrumentkendskab: klaver, bas, trommer, guitar
Analyse af musikalsk form samt hook, break og gimmick
Folkemusik (som leder over i de tre hovedgenrer i musik C, se UVB for denne)

Mateirale
- Små tekststykker fra bogen "C-nøglen", som genlæses i Musik C-forløbet/Musik A-forløbet (bogen er udleveret til eleverne)
- Afsnit i "Rockmusik i tid og rum" om form samt hook, break og gimmick, som siden genlæses i musik C-forløbet/Musik A-forløbet (se pensum på disse hold)
- Kapitel om Folkemusik, i: Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik, s. 13-22 (ikke udgivet, findes på emu.dk)

OBS: Se UVB for forløbene i MUSIK C og MUSIK A, hvori alle tekster genlæses/repeteres.

OMFANG
Antal moduler af 70 minutter: 16
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Analyse 1g: Folkemusik - populærmusik - kunstmusik

Holdet har arbejdet med musikanalyse, musikkultur og musikhistorie med afsæt i artiklerne om  "De tre hovedgenrer" i materialet "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik. Undervisningsmateriale til Musik C" (Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning, 2019. (ikke-udgivet materiale, dog delt på emu.dk)

Forløbet kombinerer musikinterne og musikeksterne tilgange, ligesom teori og praksis gensidigt belyser hinanden, idet musikalsk praksis i form af sang, små praktiske øvelser, skabende praksis og sammenspil er tænkt ind, hvor det er muligt.

Forløbet har været opdelt i mindre forløb og har strakt sig over en længere periode - med de tre hovedgenrer og tilhørende oversigtsskemaer som rød tråd.

FOLKEMUSIK

Introduktion (gennemgået i grundforløb)
Christiansen, Susanne & Mette Rigtrup Haaning: "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik", side 13-22 (gennemgået i grundforløb)
Oversigtsskema
Arbejdsspørgsmål og praktiske øvelser vedr. folkemusikgenrer, fællessang mv.

Analyse af folkevisen "Valravnen” samt Sorten Muld: "Ravnen" (1996, gennemgået i grundforløb)
Fokus på genrer, form, instrumenter, sangstil,
Folkevisen Valravnen sunget som fællessang

Blues og den afroamerikanske musiktradition
Christiansen, Susanne & Mette Rigtrup Haaning: "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik", side 23-28

Folkemusik i andre kulturer/etnisk musik:
Etnisk musik (gætteleg med lydeksempler fra hele verden), fremmede instrumenter.

Fokus på historisk baggrund samt blues som genre: form, bluesskema, blå toner, “to be blue”, sangteknik, bluesskala og pentaton skala
Musikalsk praksis: Skrive bluestekster i grupper og spille blues!

Folkedans-/folkemusik-workshop med Mads Hansens Kapel (med perspektivering til Lanciers)

Bobby McFerrin and the Power of the Pentatonic Scale: https://www.youtube.com/watch?v=ne6tB2KiZuk

KUNSTMUSIK

1.g
-Christiansen, Susanne & Mette Rigtrup Haaning: "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik", side 38-43 (fokus på : Komponist -> Partitur (node) -> Dirigent -> Orkestret og dets instrumenter ->  Publikum - Det klassiske koncertritual)

-Oversigtsskema: Symfoniorkestrets instrumenter (planche fra Aarhus Symfoniorkester)

-Den klassiske musiker: Alva Holm som eksempel i form af små video samt Alva Holms hjemmeside, alt findes på https://www.alvaholm.com/da/

Kunstmusik som et produkt af samtiden: eksempel fra Barokken.
- Antonio Vivaldi: De fire årstider - forår 1. sats
- Edward Grieg: Morgenstemning (auditiv analyse)

Kunstmusik der udfordrer og forandrer:
- John Cage 4'33'' (auditiv analyse)
- Pelle Gudmundsen Holmgren "Plateaux pour deux". (auditiv analyse)
- Ekskursion - generalprøve med Aarhus Symfoniorkester - koncerten hed: "Forførelsens kunst" og vi hørte følgende værker:
Richard Strauss: Don Juan
Carl Nielsen: Koncert for fløjte
Maurice Ravel: Valses nobles et sentimentales
A. Roussel: Bacchus et Ariane – Suite nr. 2

Symfoniorkestret, dets instrumenter og dirigenten.

Artiklen: "Kunstmusik" i: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C side 38-48.

POPULÆRMUSIK:

POPULÆRMUSIK
1. Introduktion (gennemgået i grundforløb)
Christiansen, Susanne & Mette Rigtrup Haaning: "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik", side 69-74
Fokus på såvel musikinterne som musikeksterne forhold
Oversigtsskema

2. Form (repetition fra grundforløb)
Formanalyse af Lullaby og Birdland (Sarah Waughan) herunder instrumentroller
Anders Aare m.fl: Rockmusik i tid og rum (Systime 2000), side 32, 34-37, 42: “Form”

3.
Hook, break og gimmick (repetition fra grundforløb)
Anders Aare m.fl: Rockmusik i tid og rum, side 22-25: “Hook, break og gimmick
Øvelse: 3-2-1 om hook, break og gimmick

4.
Hits & hooklines
Christiansen, Susanne & Mette Rigtrup Haaning: "Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik", side 71-72
Fokus på hitkvaliteter, hitskabelonen mv. samt eksempler fra hitlisten

5.
Formlytning
Holdet har i grupper aflyttet formen på deres sammenspilsnumre (se under forløbet sammenspil)

Tænk over 1) Formen 2) Akkorderne - få eller mange - kørte de i rundgang 3) Groovet  4) Melodien - rytmisk interessant eller mange forskellige toner? 5) Teksten: ville den fortælle en historie eller opbygge en stemning.

Opdelingen i de tre hovedgenrer fremkommer især ved at se på musikkens funktion i forskellige sammenhænge.

1. Folkemusikken har fokus på modtageren og har til formål at bekræfte en identiet/sammenhold/nationalitet eller lign hos tilhørerne.

2. Populærmusikken har fokus på udøveren og har til formål at underholde og har et kommercielt sigte

3. Kunstmusikken: Her er fokus på skaberen/komponisten af musikken. Formålet er at udfordre lytteren, at provokere, at "ændre verden" eller at give komponistens syn på verden/stemninger. Vi har haft fokus på Barokken og på musik præget af musikalsk "system-tænkning"


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skriftlig musik

M1:
Holdet har i 1g lært disciplinerne A (akkordlæsning) og D (groove-analyse)
I 2g er suppleret med B1(funktionsharmonisk analyse) C (melodisk analyse) og B2 (Modalharmonisk analyse)

Til M1-disciplinen anvendes
Johs Grønager: Nøgle til musikken, Systime 2003 (udleveret bog) (s. 33-42 + 43-64)

Nicholai Glahder: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Groove-analyse-begreber.pdf (2 sider)

chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Analysemodel-Rytmisk-analyse-M1-opgave-D.pdf (1 side)


M2:
Holdet arbejder med disciplinen Jazz-arrangement
Flydekor, blokkor, korsvar
2-beat bas, walkingbas og trommer

Til arrangementsarbejdet i skriftlig musik anvendes uddrag af:

1. Niels Brynjolff: Jazzarrangement (udleveret bog)

2. Nicolai Glahder: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcg
lclefindmkaj/https://tartelet.dk/skriftlig-musik/jazz/Jazzarrangement-the-handbook.pdf                                 (side 2-13 + 15-16 + 18-20 i alt 17 sider)

Jacob Jensen: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefin
dmkaj/https://jakobmjensen.dk/musikkurser/arrangement/jazzarr/jazzarr.pdf
                                                                                                      (side 1-12)

Derudover anvendes lærerproduceret materiale og øvelser (ikke udgivet)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 275 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Musikteori i 1g

INDHOLD

Forløbet introducerer grundlæggende musiklære med afsæt i Johannes Grønager: "C-nøglen" (Systime 2001, udleveret som bog) samt teoretiske og praktiske øvelser.

Holdet har derudover arbejdet med musikteori gennem læringsportalen Musicality Academy
(https://musicality.academy/index.php) hvortil vi har købt licens.

Øvelser er udarbejdet af SC (ikke udgivet) hvis ikke andet er angivet.

Til forløbet har været knyttet to afleveringer samt delprøve 1 til skriftlig årsprøve i 1.g

Indhold (inkl. grundforløbet):
Toner og noder i g-nøglen og f-nøglen
Intervaller
Treklange og firklange,
Dur/mol-skalaer, bestemmelse af tonearter vha. kvintcirklen
Rytmelæsning og introduktion til rytmenotation
Punkteringer, bindebuer og lifts
Grooveanalyse (beatmarkering, underdeling, modrytmisk, sammenfald, komplementærrytmik)

Introduktion i teori og praksis til klaver, guitar, bas, trommer.

Øvelser: Rytmerondo (Grønager: C-nøglen) og diverse øvelser fra C-nøglen + rytmediktat (ikke udgivet)

Der er derudover arbejdet med følgende analyse-parametre:

Form (Pop-form, udvidet popform, AABA-form, Rondoform, Strofisk form og hitskabelonen)

Eksempler: Dont Look Back in Anger (Oasis), The Show Must go On (Queen) 10.000 Nights of Thunder (alphabeat) Vivaldi foråret, Bluesrundgang.

Instrumentroller (Hovedstemme, akkompagnerende (ostinat) og kommenterende funktioner (riff, fill, call'n'response)
Noder (noder i g-nøgle, noder i f-nøgle, fortegn) Øvelser fra https://www.tartelet.dk/ (3 sider)
Rytmer (nodeværdier, punktering, bindebuer, synkoper, optakt) Øvelser fra https://www.tartelet.dk/ (3 sider)
Groove (Beatmarkerende, modrytmisk, underdelende, ostinater, sammenfald og komplementær-rytmik) Øvelser fra https://www.tartelet.dk/ (2 sider)

Skalaer: Dur, mol, pentaton, bluesskala

Læst:
Johannes Grønager: C-nøglen, Systime 2005 siderne: 7-11 i uddrag (toner i g- og f-nøgle) + 21-29 i uddrag (skalaer) + 39-63 i uddrag (rytmer) (ialt 9 sider)
Lasse Gruppe: Musikipedia om form: https://www.musikipedia.dk/formanalyse (5 sider)

Grønager, Aare m.fl: Rockmusik i tid og rum, Systime 2002: uddrag af afsnit om hook, break og gimmick (s 22-26 i uddrag), tid og rum (s.16-19)  groove (4 sider lærerproduceret)


Kernestof:
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik

Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Musikemne 1: Instrumentalmusik i barok/klassik

2g-3g: INSTRUMENTALMUSIK i BAROK OG KLASSIK

Baggrund:
- Artiklen: "Kunstmusik" i: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C side 38-48.

BAROK:
- Aage Hansen: Noget om Musik, Wilhelm Hansen musik-forlag, Kbh. 1965, side 34-35 (barokkens komponister), 89-91 (om koncertformen)
- Jørgen Floris: Musikoplevelse, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. 1966 side 38-40 (rondo), 72-74 (baroktiden)
-Stiltræk og genrer barokmusikken.pdf (lærerproduceret materiale på baggrund af musikipedia og https://jakobmjensen.dk/musikkurser/index.html)
- Ornamenter i barokmusikken: lærerproduceret materiale og øvelser på baggrund af podcasthttps://www.dr.dk/lyd/p2/vingesus-gammel-musik-i-nutid/vingesus-gammel-musik-i-nutid/vingesus-gammel-musik-i-nutid-musikkens-legeplads-triller-og-det-der-ligner-
12422441422 (Minuttal 5.15-14.00)
- Hvad er kontrapunkt (lærerproduceret materiale med forklaringer ud fra Bach Gm-fuga)

Baggrund KLASSIK
- Baggrund om Wienerklassikken. Lærerproduceret materiale på baggrund af Kjeld Søren Overgaard: Træk af den vestlige verdens musik og https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk.html
- Baggrund om sonateform (fra O. Winther: Musikhistorien 5, 2002)
- Sonateformen som en rejse - lærerproduceret materiale.


FORMTYPER: FUGA,  RONDO,  MENUET, SONATEFORM

Analyserede værker:

-Antonio Vivaldi: Foråret, 1. sats. node fra: file:///Users/ogsc/Downloads/[Free-scores.com]_vivaldi-antonio-concerto-e-major-primavera-spring-426.pdf

- J. S. Bach: Violinkoncert i E-dur BWV 1042 (rondo) Node fra: Bach Urtext Edition , Bährenreiter - ukendt årstal)

- J.S. Bach: Fuga i Gm. Node fra Wohltemperiertes Klavier teil 1 BWV 846-869, G Henle 1950

- J.S.Bach: Figa i Cm. Node fra Wohltemperiertes Klavier teil 1 BWV 846-869, G Henle 1950

- W.A. Mozart: Eine Kleine Nachtmusik 3. sats (menuet) node fra: Edition Peters no 3957 (5 sider)

- W. A. Mozart: Symfoni nummer 40 3. sats. (Menuet) (side 30-33)
file:///Users/ogsc/Downloads/[Free-scores.com]_mozart-wolfgang-amadeus-symphony-no-40-in-g-minor-2072.pdf (4 sider)

-W. A. Mozart: Symfoni nummer 13 1. sats (Sonateform)

-W.A.Mozart:  Symfoni nr 29 1. sats (sonateform) (side 1-9)
file:///Users/ogsc/Downloads/[Free-scores.com]_mozart-wolfgang-amadeus-symphony-no-29-in-a-major-2061%20(1).pdf


Kernestof:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske

Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale








Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 135 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sang og sammenspil

Sammenspil

I forbindelse med sammenspil er stort set alt grafisk materiale arrangeret/udarbejdet af læreren og holdets elever i fællesskab (ikke udgivet)
Oftest lyttes alt af fra bunden, men i de tilfælde hvor arrangementet er købt færdigt eller er på baggrund af en købt node (*), fremgår det af sangtitlen herunder.

* Noder indkøbt på:
https://www.musicnotes.com/
https://www.sheetmusicdirect.com/
https://www.halleonard.com/

Sammenspil i grundforløbet:

- Oye Como Va (Santana):  (arr SC - ikke udgivet)
- Seven Nation army (White Stribes Ben O'ncle Soul)
- Zombie (Cranberries)

SAMMENSPIL 1g:
Smooth (Santana)
Skate (Bruno Mar/Anderson Paak)
Putuni  (Ikscheltaschel 2004)
Blomstergraven (Balstyrko 2009)

MUSIKHYTTETUR 1g:

Fælleskor for skolens A-niveau-elever (noder af skolens lærere)
- Ramus Seebach: Lille store Verden (arr MR)
- Santa Lucia
- Drømte mig en drøm i nat (Trad/arr: SC)

Teaterkoncert/forestilling januar 2023: Jeg drømmer, drømmer jeg
Eleverne har alle medvirket i kor
Stand Up (4 stemmigt + sangsolister) fra filmen Harriet
Dream a little dream of me

Eleverne har bl.a. deltaget i 1 eller 2 af følgende numre i forestillingen:
- Call to Arms: Fra Mozart Teaterkoncert vokal, violin x 3, cello x 2, trommer, bas, guitar, klaver, keys. (Node venligst udlånt af arrangøren: Peter Hellemann Nørrebros Teater - (12 sider)
- Voodoo (Nabihas udgave) 4-stemmig vokal-arrangement. Node tilsendt gratis fra arrangøren Simone Naja Petersen (8 sider)
- No More Tears (Ozzy Osborne)
- * Harry Potter medley (strygere, blæsere, keys, bas, trommer, klokkespil)
- * Sweet Dreams (Eurythmics) 3-stemmigt kor, rytmegruppe
- Colors of the Wind (Pochahontas) Node fra:
- Baiana (stomp, rap, dans)

Sammenspil 2g:
Now and Then (The Beatles) - på baggrund af node
Feel Good Inc (Gorillaz 2005)
Snekkersten strand (Ungskab 2023) Aflyttet fra bunden

Rain - på baggrund af node
Allerede Is (Emil Stabil /Nikolaj Koppel)
Mas Que Nada (S'ergio Mendes/Black Eyed Peas)
An Irish Pub (Trad/The High Kings 2017)  Noder fra: https://www.funkywhistle.com/irish-pub-song-high-kings-chords-notes/ (3 sider)

Sammenspil 3g
DJ-blues (Panama)
Hypotheticals (Lake Street Dive)

Fælleskor for skolens A-niveau-elever (noder af skolens lærere)
Ed Sheeran-Medley
Dejlig er Jorden + Lucia
Stjerneregn af sne (Mads Langer)

Eksamenssammenspil i tre grupper
Alle Verdens Hjørner (Alberte Vinding) (3 x lead, klaver, keys, guitar, bas, trommer, 2 x altsax, 2 x trompet)
Voodoo? (L'Imperatrice) (4 x lead, 3 x keys, 2 x guitar, bas, trommer)
The Spell (Alphabeat) (7 x lead, klaver, keys, guitar, bas, trommer)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Musikemne 2: Soul - sydstat og Motown

SRO-forløb: Borgerrettighedsbevægelsen og soulmusikken.

Lektionerne:      5/12 2023-8/12024      +         22/2-6/3 2024

Baggrund om rockanalyse:
- Rockmusik i tid og rum om form, harmonik, melodik, sound (light), groove, rocktekster og samlet udtryksfelt. (Aare, Grønager, Rønnenfelt, Systime 2000)

(Pdf) Artikel om Spirituals og blues - side 23-27 i
https://gymmus.dk/folkemusik-kunstmusik-populaermusik/

Baggrund om soul:
Soul - sort musik i 1960'erne,  Side 7-9, 16-31, 82-98 (J. Jensen og T. Hammer 1999)

Noder hentet fra: https://jakobmjensen.dk/x_x_afroamerikansk/index.html#soul

Analyserede numre:
Sydstassoul
- Soul Man (Sam and Dave)
- Mustang Sally (Wilson Pickett)

Motownsoul
- My Girl (The Temptations)
- Aint to proud to beg (The Temptations)

I forbindelse med SRO - eleverne har hver især analyseret ét af de fire nedenstående værker og perspektiveret til et andet.
-Love is here but now (The Supremes)
- Its the Same Old Song (The Four Tops)
- Hard to Handle (Otis Redding)
- Knock on Wood (Eddie Floyd)


Kernestof:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske

Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tilladte elektroniske hjælpemidler

INGEN!

Eleverne har alt materiale til skriftlig musik som pdf’er eller i Lectio eller i Docs

ALT kan downloades til computeren
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Musikemne 3: Pop/rock - Grunge og Glamrock

GRUNGE: lektionerne fra 12/11-2/12 2024

Baggrund Grunge:

-"Selv Støjen sælger" i Rebel og Remix, side 248-255 (Per Reinholdt Nielsen, Systime 2014)
Analyseparametre musikinternt: Form, harmonik, melodik, klang og sound, groove, rocktekster og samlet udtryksfelt.

Analyserede værker
- Nivana: Smells Like Teen Spirit

Nye emner til Grunge-forløbet: Klang og sound + samlet udtryksfelt


GLAMROCK: lektionerne 7/3-27/3 2025

Baggrund Glamrock:
- Kunsten at skabe sig ( i Rebel og Remix, Systime 2021)
- Hvad er glamrock (Roy Shuker, Key Concepts in popular Music, Routtedge 1988)
- Glam City - uddrag af Jan Poulsen, 'David Bowie: Station til station',  Gyldendal, 2006, pp. 73-80)
- David Bowies opgør med det autentiske, Information 9. marts 2013 (uddrag)
- Dokumentar: Kobra, Ziggy Stardust DRKultur 2012. (kort uddrag)
- Dokumentar: David Bowie, Vejen til succes, DR2 9/1 2020

Analyserede værker:
- Ziggy Stardust
- *Life on Mars (gennemgået i dokumentar)


Kernestof:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske

Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Flerfagligt forløb: "Hamilton" en rap-musical

"Hamilton" & analyse af rap

INDHOLD
Forløbet er et musikfagligt afsæt for et flerfagligt forløb (MU/HI) om musicalen "Hamilton".

Baggrund om musicals:
https://prezi.com/p/lqij6xcw6gxh/musicalens-elementer-2022/
Lærerproduceret materiale på baggrund af passager fra:
- Michael Eigtved, Musicals – stobyscene og drømmerum, Museum Tusculanums forlag, KU 1997 (10 sider)
- http://musicaldanmark.blogspot.com/p/er-musical-kunst.html (4 sider)
- Hans R. Andersen: Musical på: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Teatergenrer/musical (2 sider)


1.
Analyse af rap:
Med afsæt i bogen "Rap" (Søren Lund-Olsen & Thomas Meesenburg, Systime 2013-2018, s. 77, 85-92, 94-100. 103-104) introduceres arbejdet med flow, artikulation og sproglige virkemidler samt layering.
Parametre som form, harmonik, instrumentroller, groove, tid & rum indgår ligeledes i den analytiske værktøjskasse.

2.
Introduktion til musicalen Hamilton

3.
Fælles analyse af åbningsnummeret “Alexander Hamilton” af Linn Manuel Mirenda (2015)

4.
Flerfagligt forløb med afsæt i følgende problemstilling:
Hvordan aktualiseres den amerikanske historie og identitet gennem musicalen Hamilton?

I det flerfaglige forløb indgår musikanalyse af numre/udvalgte passager, som analyseres på egen hånd i grupper.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer