Holdet 2024 re/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jakob Sønderskov Sørensen
Hold 2024 re/x (3x re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Etik og natursyn
Titel 3 islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 tilladte elektroniske hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Forløbet blev indledt med en diskussion af, hvorvidt Kirken for det Flyvende Spaghettimonster kan betegnes som et en religion. Herefter arbejdede vi med Ninian Smarts 7 dimensioner og med myte og ritual/ overgangsritual som religiøse grundfænomener. Vi definerede forskellen på en indefra og en udefra synsvinkel på religion, og endelig arbejdede vi med, hvordan religion kommer til udtryk i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
¨
Kernebegreber og teorier i grundforløbet.
Podemann Sørensens religionsmodel: det hellige og det profane.
Smarts 7 dimensioner.
Myte: ætiologi, kaos/ kosmos, mytens tid: urtid eller religionens formative tid (de mytiske forbilleder), klassifikationer.
Ritual: Podemanns ritualmodel - det rituelle plan, det mytiske plan og virkningsplanet.
Strukturen for overgangsritualer: udskillelsesfase, liminalfase og inkorporationsfase.
Religion i det senmoderne samfund: sekularisering og afsekularisering, fortryllelse, af fortryllelse og genfortryllelse, individet som den religiøse aktør, pluralisme og eklekticisme.
Omfang af det faglige stof: 28 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Etik og natursyn

I forløbet arbejdede klassen først med forskellige slags etik: sekulær vs religiøs etik, herunder forskellen på absolutisme og relativisme i etikken. Her blev debatten om aktiv dødshjælp inddraget som case.
Vi gik videre ned i de sekulære etiske traditioner nytteetik pligtetik, og her arbejdede vi med debatten om omskæring som case.
I forløbets anden del arbejdede klassen med natursyn, nærmere bestemt forskellen mellem et antropocentrisk, biocentrisk og økocentrisk natursyn.
VI kiggede nærmere på kristendommens natursyn, særligt, hvordan myten om verdens skabelse fra 1 Mosebog, kapitel 1 udtrykker et antropocentrisk natursyn. Jens André Herbeners kritik af kristendommens ansvar for klimakrisen blev inddraget her, og initivativet Grøn Kirke blev analyseret som et forsøg på at definere en kristendomsforståelse, der ikke er antropocentrisk.
I slutningen af forløbet arbejdede klassen med penanernes religion som udryk for et økocentrisk natursyn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 islam

I islamforløbet arbejdede vi først med islams selvforståelse som konsekvent monoteisme og som universalistisk religion.
Vi arbejdede derefter med islams formative historie og med profeten Muhammeds rolle som mytisk forbillede og det perfekte menneske.
Desuden havde vi fokus på Koranen forstået som Allahs endelige åbenbaring indefra, men som et historisk skrift udefra, hvor forskellene på suraer fra Mekka og Medina er tydelig. Vi perspektiverede til debatten om Koranafbrændingsforbuddet. Vi inddrog derudover gudsbegrebet i islam og synet på jøder og kristne som "Bogens Folk".
I arbejdet med de fem søjler havde vi fokus på, hvordan det rituelle markerer skellet mellem rent og urent, når muslimen træder over tærsklen fra den profane til den hellige sfære. Vi fokuserede særligt på en analyse af fasten i ramadanmåneden.
Endeligt arbejdede vi med sharia forstået som religiøs praksis i bredeste forstand. Vi inddrog Jan Hjärpes sharia-model - modernisme - traditionalisme og islamisme – sekularisme. Her arbejdede vi med Hizb-ut-Tahrir som repræsentanter for islamisme og Demokratiske Muslimer som sekularister.
I den sidste del af forløbet arbejdede vi med forskellige opfattelser af kvindens rolle inden for islam - med særligt fokus på debatten om kvindelige imamer. Her diskuterede vi med forskellige traditionalistiske og modernistiske positioner, blandt andet Sherin Khankan. Endelige arbejdede vi med Hizb-ut-Tahrirs samfundsopfattelse.

Omfang af det faglige stof: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom

I kristendomsforløbet arbejdede vi først med DR-dokumentaren "Tro til salg" og drøftede Folkekirkens udfordringer i det senmoderne samfund.
Derefter inddrog vi den Apostolske Trosbekendelse og dogmet om den treenige Gud samt om Jesus som både menneske og Gud – Jesus og Kristus. I  forlængelse af det arbejdede vi med messiasforventninger i Det Gamle Testamente (Salme 2 og Herrens lidende tjener). Derefter havde vi fokus på Bibelens status og opbygning. Efterfølgende arbejdede vi med det dobbelte menneskesyn i kristendommen – at mennesket både er skabt i Guds billede og syndigt, og her læste vi syndefaldsmyten. Derefter læste vi passionshistorien som et udtryk for Jesu rolle som frelser for synd.
I arbejdet med kristen etik inddrog vi Jesu konflikt med farisæerne, og vi læste uddrag af Bjergprædikenen, hvor Jesus skaber en sindelagsetik, der er en radikalisering i forhold til den jødiske regeletik. Vi læste lignelsen om den barmhjertige samaritaner og diskuterede i den forbindelse opfattelsen af næstekærlighed som fjendekærlighed. Med udgangspunkt i debatten om næstekærlighed i forhold til ukrainske flygtninge arbejdede vi med tolkninger af næstekærligheden som hhv situationsetik og biblicistisk etik og som hhv en individuel og en social forpligtelse.
Vi arbejdede endvidere med Luther og med hans kritik af gerningsretfærdigheden og forestillingen om retfærdiggørelse gennem tro, og endelig læste vi debatten mellem Sandbeck og Skovsgaard om forskellige syn på og frelse på Folkekirkens venstre- og højrefløj.
Endelig arbejdede vi med en ritualanalyse af nadveren i Folkekirken.

Tekstomfang: 71 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Buddhisme

I buddhismeforløbet arbejdede vi først med forskellene mellem buddhisme i øst og vest – den traditionelle buddhisme vs den senmoderne, vestlige buddhisme. Dernæst arbejdede vi med buddhismens dogmer om samsara og karma. Vi læste buddhalegenden med de fire syn, og vi talte om de fire ædle sandheder og om de 8-ledede middelvej. Vi betragtede derefter livshjulet og inddrog begrebet an-atman (genfødsel uden sjæl). I arbejdet med praksisformer i buddhismen brugte vi Spiros begreber om nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme. Derefter arbejdede vi mere indgående med mahayanabuddhismen, herunder med boddhisattvaen som ideal og med forestillingen om buddhanaturen hos hvert enkelt væsen. Endelig arbejdede vi med hhv zen-buddhismen som eksempel på en nirvanisk klosterbuddhisme og det rene land (shiinto-buddhismen) som eksempel på en karmisk lægmands-buddhisme.

Tekstomfang: 37 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 tilladte elektroniske hjælpemidler

Hjemmesider, der fremgår af pensumbeskrivelsen, fx fra Kristeligt Dagblad.
Ellers ingen hjælpemidler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer