Holdet 2024 re/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jakob Sønderskov Sørensen
Hold 2024 re/k (3k re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og traditionel, moderne, senmoderne religion
Titel 2 islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 tilladte elektroniske hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og traditionel, moderne, senmoderne religion

Forløbet fungerede dels som et introforløb, der præsenterede grundlæggende religionsfaglige begreber og fænomener, og dels arbejdede vi med religion i de tre samfundsformer, som Giddens definerer – det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Hvordan religion udtrykker sig i disse tre samfundsformer har været en teoretisk ramme, vi har inddraget i de følgende forløb i undervisningen.
Først arbejdede vi med, hvordan religion kan defineres, og vi inddrog Podemann Sørensens religionsmodel, som vi anvendte på DR-programmet ”Hedningen, heksen og hyldemor – ritualer”, der også er et udtryk for senmoderne religion.
Vi arbejdede med salmen ”Du gav mig, o Herre” som udtryk for religion i det traditionelle samfund, og vi læste Purusha-hymnen som eksempel på en myte og som en deocentrisk tekst fra det traditionelle samfund. Dernæst arbejdede vi med ritualer, herunder Podemann Sørensens ritual-myte-model, og med van Genneps model for overgangsritualer. I den forlængelse læste vi inuit-teksten Igjugarjuk som eksempel på et overgangsritual i det traditionelle samfund, og her inddrog vi også Smarts syv dimensioner.
I behandlingen af religion i det moderne samfund arbejdede vi med begreberne indefra/ udefra i henhold til to islamtekster, vi arbejdede med Ateistisk Selskab og Anders Sjernholm som udtryk for et sekulariseret, affortryllet verdensbillede.
Endelig arbejdede vi med religion i det senmoderne samfund i henhold til danskernes religiøsitet som den er beskrevet i Grundbogen til Religion C, og vi læste kildetekster med eksempler på den religiøse aktør i et genfortryllet, sekulariseret samfund. Endelig arbejdede vi med moderne asatro som et udtryk for senmoderne religiøsitet. I den forbindelse inddrog vi også Rambos konversionsmodel.

Kernebegreber og teorier i grundforløbet.
Podemann Sørensens religionsmodel: det hellige og det profane.
Smarts 7 dimensioner.
Myte: ætiologi, kaos/ kosmos, mytens tid: urtid eller religionens formative tid (de mytiske forbilleder), klassifikationer.
Ritual: Podemanns ritualmodel - det rituelle plan, det mytiske plan og virkningsplanet.
Strukturen for overgangsritualer: udskillelsesfase, liminalfase og inkorporationsfase.
Religion i de tre samfundsformer: deocentrisk, antropocentrisk og polycentrisk samfund, sekularisering og afsekularisering, fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse, individet som den religiøse aktør, pluralisme og eklekticisme.
Rambos konversionsmodel

Omfang af det faglige stof: 41 sider.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 islam

I islamforløbet arbejdede vi først med islams selvforståelse som konsekvent monoteisme og som universalistisk religion.
Vi arbejdede derefter med islams formative historie og med profeten Muhammeds rolle som mytisk forbillede og det perfekte menneske.
Desuden havde vi fokus på Koranen forstået som Allahs endelige åbenbaring indefra, men som et historisk skrift udefra, hvor forskellene på suraer fra Mekka og Medina er tydelig. Vi perspektiverede til debatten om Koranafbrændingsforbuddet. Vi inddrog derudover gudsbegrebet i islam og synet på jøder og kristne som "Bogens Folk".
I arbejdet med de fem søjler havde vi fokus på, hvordan det rituelle markerer skellet mellem rent og urent, når muslimen træder over tærsklen fra den profane til den hellige sfære. Vi fokuserede særligt på en analyse af fasten i ramadanmåneden.
Endeligt arbejdede vi med sharia forstået som religiøs praksis i bredeste forstand. Vi inddrog Jan Hjärpes sharia-model - modernisme - traditionalisme og islamisme – sekularisme. Her arbejdede vi med Hizb-ut-Tahrir som repræsentanter for islamisme og Demokratiske Muslimer som sekularister.
I den sidste del af forløbet arbejdede vi med forskellige opfattelser af kvindens rolle inden for islam - med særligt fokus på debatten om kvindelige imamer. Her diskuterede vi med forskellige traditionalistiske og modernistiske positioner, blandt andet Sherin Khankan. Endelige arbejdede vi med Hizb-ut-Tahrirs samfundsopfattelse.

Omfang af det faglige stof: 55 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom

I kristendomsforløbet arbejdede vi først med DR-dokumentaren "Tro til salg" og drøftede Folkekirkens udfordringer i det senmoderne samfund.
Derefter inddrog vi den Apostolske Trosbekendelse og dogmet om den treenige Gud samt om Jesus som både menneske og Gud – Jesus og Kristus. I  forlængelse af det arbejdede vi med messiasforventninger i Det Gamle Testamente (Salme 2 og Herrens lidende tjener) og med fremstillingen af Jesu som Messias i forbindelse med Jesu fødsel hos Lukas og Matthæus. Derefter havde vi fokus på Bibelens status og opbygning. Efterfølgende arbejdede vi med det dobbelte menneskesyn i kristendommen – at mennesket både er skabt i Guds billede og syndigt, og her læste vi syndefaldsmyten. Derefter læste vi passionshistorien som et udtryk for Jesu rolle som frelser for synd.
I arbejdet med kristen etik inddrog vi Jesu konflikt med farisæerne, og vi læste uddrag af Bjergprædikenen, hvor Jesus skaber en sindelagsetik, der er en radikalisering i forhold til den jødiske regeletik. Vi læste lignelsen om den barmhjertige samaritaner og diskuterede i den forbindelse opfattelsen af næstekærlighed som fjendekærlighed. Med udgangspunkt i debatten om næstekærlighed i forhold til ukrainske flygtninge arbejdede vi med tolkninger af næstekærligheden som hhv situationsetik og biblicistisk etik og som hhv en individuel og en social forpligtelse.
Vi arbejdede endvidere med Luther og med hans kritik af gerningsretfærdigheden og forestillingen om retfærdiggørelse gennem tro, og endelig læste vi debatten mellem Sandbeck og Skovsgaard om forskellige syn på og frelse på Folkekirkens venstre- og højrefløj.
I den sidste del af forløbet arbejdede vi med Folkekirkens udfordringer i det senmoderne samfund. Vi arbejdede med Viggo Mortensens 4 menighedstyper – kernemenighed, associeret menighed, servicemenigheden og patchwork-menigheden, og vi arbejdede med Niebuhrs strategier i forhold til den moderne kultur – afvisning, omfavnelse og tilpasning. Her inddrog vi debatten om børnepride i Folkekirken og Ole Skjerbæk Madsens i Mesterens Lys som eksempler på brugen af disse strategier.

Tekstomfang: 71 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme

I buddhismeforløbet arbejdede vi først med forskellene mellem buddhisme i øst og vest – den traditionelle buddhisme vs den senmoderne, vestlige buddhisme. Dernæst arbejdede vi med buddhismens dogmer om samsara og karma. Vi læste buddhalegenden med de fire syn, og vi talte om de fire ædle sandheder og om de 8-ledede middelvej. Vi betragtede derefter livshjulet og inddrog begrebet an-atman (genfødsel uden sjæl). I arbejdet med praksisformer i buddhismen brugte vi Spiros begreber om nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme. Derefter arbejdede vi mere indgående med mahayanabuddhismen, herunder med boddhisattvaen som ideal og med forestillingen om buddhanaturen hos hvert enkelt væsen. Endelig arbejdede vi med hhv zen-buddhismen som eksempel på en nirvanisk klosterbuddhisme og det rene land (shiinto-buddhismen) som eksempel på en karmisk lægmands-buddhisme.

Tekstomfang: 37 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 tilladte elektroniske hjælpemidler

Hjemmesider, der fremgår af pensumbeskrivelsen, fx fra Kristeligt Dagblad.
Ellers ingen hjælpemidler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer