Holdet 2024 ol/3a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Dorthe Friis Sarno
Hold 2024 ol/3a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rejsen - epos
Titel 2 Skæbne - tragedie
Titel 3 Demokratidiskussioner - historiografi/filosofi
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Antik lyrik - græsk/romersk kærlighedsdigtning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rejsen - epos

Rejsen og mødet med det fremmede er det overordnede tema for denne søjle, hvor vi læser uddrag af Odysséen.
I vor kultur er rejsen et væsentligt element i dannelsen af identitet, og rejsen bruges ofte som metafor for livet. Der kan således være tale om en konkret, fysisk såvel som en eksistentiel rejse. Hvad udgøres Odysseus identitet af? Hvad er han for en mand? Hvorfor kan han ikke stille sig tilfreds på den paradisiske ø Ogygia hos den underskønne Kalypso?
I den rejsendes møde med det fremmede spejles hans egen kultur og normer (fx gæstevenskabet). Dette ses fx både i Odysseus' møde med kyklopen, men også i den måde han betragter landskabet på.
Vigtige begreber i læsningen er: timé (ære) og kleos (ry), oikos (slægt), moira (skæbne), dødelighed/udødelighed, natur/kultur m.fl.
Vi vil også have fokus på eventyrtræk i især 9. sang samt karakteristiske træk ved det homeriske epos generelt.

Homer (ved Otto Steen Due): Homers Odysse - ny udgave, Klassikerforeningens Kildehæfter: side 7-9, 77-83, 136-149.
= uddrag af 1. og 5. sang samt hele 9. sang.
1. sang vv. 1-105
5. sang vv. 1- 227
9. sang, vv. 1-566

Perspektiverende materiale:
Uddrag af Dantes Den guddommelige komedie. Helvede XXVI
Coen-brødrene: O Brother, Where Art Thou? (2000)
Bo Tao Michaëlis: "Den aldrig forlegen vendekåbe" - artikel om receptionen af Odysseus-figuren.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skæbne - tragedie

Vi læser Sofokles tragedie Kong Ødipus med fokus på begreber som skæbne, subjektiv og objektiv skyld, hybris, ate, nemesis og sofrosyne. Opfattelsen af skæbnen er central. Kan man påvirke/ændre sin skæbne, hvordan forholder man sig til en skæbnebestemt tilværelse? Hvordan placeres skyld og ansvar?
Vi forfølger to spor i læsningen: 1) Ødipus som detektiven, der skal opklare et mord, 2) Ødipus' søgen efter sandheden om sig selv og sit ophav: Hvem er jeg?
Dramaturgiske begreber: bl.a. peripeti, anagnorisis, tragisk ironi, agon og stichomyti.

Perspektiverende materiale:
Erik Lund m.fl., De europæiske ideers historie, Gyldendals Bogklubber (1993), s. 44-49: "Skæbnen".
Oldtidens Grækenland 1: "Demokrater" DRK (2016) (om dramaets forbindelse til demokratiet som styreform)
Max Frisch: uddrag af romanen Homo Faber (fokus på skæbnesyn og menneskets kontrol eller mangel på samme over egen skæbne).
Bodil Due, Centrale temaer i Sofokles' tragedier fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sofokles

Klassen har desuden set en opførelse af Sofokles' Antigone ved Teater ZeBU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratidiskussioner - historiografi/filosofi

Dette forløb centrerer sig om demokratidiskussioner i klassisk tid, men tager udgangspunkt i en artikel fra 2017, der argumenterer for, hvorfor demokrati er den bedste styreform.
Det har vi i dagens Danmark måske ikke svært ved at tilslutte os, men i klassisk tid debatteredes forskellige styreformers fordele og ulemper, og ikke alle var begejstrede for demokratiet som styreform.
Dette eksemplificeres ved læsning af:
- Herodot, Historie III, kap. 80-83: Forfatningsdebatten mellem de persiske stormænd
- Thukydid, Historie II, kap. 34-46: Krigerbegravelse i Athen (= Perikles' gravtale)
- Platon, Staten: Om demokrati (8. bog 556e-62a) i Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, (s. 40-43 intro.) s. 108-116
Forløbet rundes af med læsning af endnu en artikel: "Er oligarker et problem for demokratiet?" med en diskussion, der ligger i forlængelse af læsningen af Platon.

Perspektiverende materiale:
Svend-Erik Skaaning, "Derfor er demokrati bedre end andre styreformer", Videnskab.dk, 4. april 2017: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/
Susanne William Rasmussen og Jonna Toft: "Er oligarker et problem for demokratiet?", vid&sans.dk, 9. juni 2022: https://vidogsans.dk/er-oligarker-et-problem-for-demokratiet/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitektur

Kort arkitekturforløb med fokus på de græske søjleordner og tempeltyper samt romerske bidrag til det antikke formsprog og reception af det antikke formsprog i eftertiden.
Særligt forkus på Parthenon.
Vi har også rundet Vitruvs tre kernebegreber, firmitas, utilitas og venustas.

Holm, Katja og Marie Kluge, "Kunsten at se på monumenter", Systime, 2020
kap. 1: Hvad er arkitektur (3,5 sider)
kap. 2: Kunsten at se (6,4 sider)
kap. 3: Den græske forhistorie (8 sider)

Gennemgang af Parthenon

Anders Holm Rasmussen, "Politikens bog om de gamle grækere", s.101-109: Perikles byggeprogram - fokus på Parthenon (9 sider)

Khan Academy: Parthenon (video: 16 min.)

Kristina Bonde, "Græsk arkitektur og sporene i eftertiden", Meloni (2017), s. 49-62 (= dok. "Nogle arkitekturhistoriske perioder"). (14 sider)

Henrik Bolt-Jørgensen, "Arkitekturhistorisk oversigt - Fra middelalder til funktionalisme" (2006), redigeret udgave af "Arkitekturens veje fra oldtid til nutid": http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Arkitekturens%20veje.htm (dødt link?). (6 sider)


Elevpræsentationer af:
Hera 2 i Pæstum + romansk arkitektur
Aphaiatemplet på Aigina + gotisk arkitektur
Erechtheion + renæssance arkitektur
Maison Carrée i Nîmes +  barok arkitektur
Pantheon +  klassicistisk arkitektur uden for DK
Athena Nike templet på Akropolis i Athen + klassicistisk arkitektur med fokus på Kbh.
Konstantin-buen + historicistisk arkitektur
Colosseum + fascistisk arkitektur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antik lyrik - græsk/romersk kærlighedsdigtning

I dette forløb læses græske og romerske eksempler på kærlighedslyrik med fokus på kærlighedssyn og skildringen af Afrodite/Venus og Eros/Amor.
I læsningen af Catul ser vi desuden på bl.a. Catuls gæld til Sapfo og hans forhold til Lesbia. Ovid Amores I.6 læses som et eksempel på et paraclausithyron-digt, og vi læser/hører  eksempler på samme tema i moderne (pop-)musik.

Kerneteksterne er:
Sapfo: Frag. 1, Frag. 2 (fra Andersen, Carlskov og Søndergaard: Jeg er grønnere end græs, 2020 - kopi og PP) og Frag. 31 (i Paideia, s. 229).

Catul:  Carmen 8 (H. Voetmann, Catul), Catul 51 og 76 (Paideia, s. 230-231).
Hertil kommer Carmen 5, 85, 70 og 58 i Thomsen, Pluk Dagen, s. 101-103 (pdf.) - læst på latin i 2.g og inddrages her som yderligere perspektivering af kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia.

Ovid: Amores I.6 (O. Due, Eskapader) - et eksempel på et paraclausithyron-digt

Perspektivering:
Thomas Campion: My Sweetest Lesbia (læst i latin i 2.g):
https://www.theguardian.com/books/booksblog/2010/mar/22/poem-week-sweetest-lesbia-campion
Annika: "Luk mig ind" (2024)
Top Gunn: "Dør" (2016)
Thomas Helmig: "Det er mig, der står herude og banker på" (1988)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer